Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte MasterCard transaktioner foretaget i forbindelse med besøg på natklub i Barcelona.

Sagsnummer:395/2017
Dato:21-08-2018
Ankenævn:Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte MasterCard transaktioner foretaget i forbindelse med besøg på natklub i Barcelona.
Indklagede:Handelsbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte MasterCard transaktioner foretaget i forbindelse med besøg på natklub i Barcelona.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Handelsbanken, hvor han har et MasterCard.

I oktober 2017 var klageren på rejse til Barcelona. Klageren har anført, at han den 3. oktober 2017 købte nogle drinks på en natklub, P, sammen med en forretningspartner, A, og at han på et tidspunkt gik alene op til baren og derefter ikke husker mere. Klageren har endvidere anført, at han vågnede kortvarigt på et ham ukendt hotel sammen med to piger, som gav ham noget søvndyssende, og som senere den 3. oktober 2017 vækkede ham. Den 3. oktober 2017, i perioden fra kl. 03.25 til kl. 07.20 blev der foretaget ti transaktioner med klagerens kort på i alt 73.970,11 DKK, som klageren ikke kan vedkende sig. I perioden fra mandag aften den 2. oktober 2017 til tirsdag den 3. oktober 2017 blev der endvidere foretaget transaktioner, som klageren har vedkendt sig:

Nr.

Dato

Kl.

Forretnings-navn/

(registreret

branchekode)

Beløb euro

Beløb DKK*

Status

1

021017

21.51

Restaurant

97,50

725,79

Vedkendt

2

021017

23.37

Vinbar

54,30

404,21

Vedkendt

3

031017

00.07

Restaurant

4,95

36,85

Vedkendt

4

031017

00.50

F1 (købmand/

supermarked)

66,00

491,30

Vedkendt **

5

031017

00.59

F1

66,00

491,30

Vedkendt **

6

031017

02.08

F1

132,00

982,60

Vedkendt **

7

031017

03.25

F2 (taxa)

 

90,57

Ikke vedkendt

8

031017

03.26

F2

 

90,57

Ikke vedkendt

9

031017

03.29

F3 (massage/

fysioterapi)

50,00

378,45

Ikke vedkendt

10

031017

03.36

F3

132,00

999,13

Ikke vedkendt

11

031017

03.46

F3

1.550,00

11.732,24

Ikke vedkendt

12

031017

04.35

F3

2.520,00

19.075,79

Ikke vedkendt

13

031017

05.30

F3

198,00

1.498,80

Ikke vedkendt

14

031017

05.48

F3

2.550,00

19.032,88

Ikke vedkendt

15

031017

06.44

F3

2.550,00

19.032,88

Ikke vedkendt

16

031017

07.20

F3

198,00

1.498,80

Ikke vedkendt

17

031017

07.21

Brobizz, DK

 

205,00

Vedkendt

18

031017

08.36

Taxa, Barcelona

 

108,22

Vedkendt

19

031017

12.00

F3, Barcelona

30

 

Vedkendt

* Beløb i DKK for ikke vedkendte transaktioner er som angivet i klagerens indsigelsesblanket.

** Klageren har anført, at transaktionerne nr. 4 og 5 registreret hos F1 kl. 00.50 og 00.59 var køb hos natklubben P. Transaktionen registreret hos F1 kl. 02.08 var vedkendt af klageren i seneste indsigelsesblanket af 23. oktober 2017, men klageren har under klagesagen anført, at han burde have gjort indsigelse mod denne transaktion.

De ikke vedkendte transaktioner, nr. 7 og 8 ovenfor blev gennemført ved brug af chip og signatur, mens de ikke vedkendte transaktioner hos F3, nr. 9-16 ovenfor blev gennemført ved brug af chip og pinkode.

Den 5. oktober 2017 kl. 05.34 spærrede klageren kortet via Nets og henvendte sig til banken for at gøre indsigelse. Banken fremsendte samme dag en indsigelsesblanket til klageren med de transaktioner (nr. 4-8 og 11-16), som klageren havde meddelt, at han ønskede at gøre indsigelse mod. Den 8. oktober 2017 anmeldte klageren sagen til politiet i Barcelona. Den 11. oktober 2017 indgav klageren en indsigelsesblanket med tro- og loveerklæring til banken. Banken har oplyst, at klageren i blanketten havde tilføjet transaktionerne nr. 9 og 10 (betalinger kl. 03.26 og 03.29 hos F3). Den 12. oktober 2017 anmodede banken klageren om at indsende en ny erklæring, da banken manglede oplysninger. Den 13. oktober 2017 indsendte klageren en ny indsigelsesblanket til banken. I fremsendelsesmailen af samme dag meddelte klageren, at han ikke ønskede at gøre indsigelse mod de tre transaktioner, nr. 4-6 (registreret hos F1 kl. 00.50-02.08).

Ved e-mail af 19. oktober 2017 anmodede banken klageren om at indsende en ny erklæring, da klageren manglede at udfylde oplysninger i blanketten. Den 23. oktober 2017 indgav klageren indsigelsesblanket til banken vedrørende transaktionerne nr. 7-16. Af blanketten fremgik, at klageren huskede pinkoden udenad og opbevarede kortet i sin bukselomme. Klageren havde afkrydset, at kortet ikke var i hans besiddelse på tidspunktet for de ikke vedkendte transaktioner. Endvidere fremgik:

”I forbindelse med forretningstur til Barcelona aflagde jeg sammen med vores forretningsparter besøg på [natklubben P]. Under besøget sad vi sammen og fik vi nogle få drinks, som jeg betalte i en maskine på væggen ved baren.

På et tidspunkt går jeg til baren alene, og her husker jeg pludselig ikke mere. Min forretningsparter har fortalt, at han leder efter mig uden held.

Det næste jeg husker er, at jeg vågner kortvarigt op i en form for hotel-lejlighed sammen med 2 piger, som igen giver mig noget søvndyssende. På et senere tidspunkt ml kl. 7.30-8,00 bliver jeg vækket af de 2 piger (der er også en mand i baggrunden). Jeg er meget forvirret, men de fortæller mig at jeg blot er faldet i søvn og har sovet, og at der ikke er sket noget. Samtidigt siger de at jeg bedes forlade stedet.

Jeg konstaterer, at jeg fortsat har mine kort og telefon. Endvidere har jeg notaerne for de køb, som vi foretog på natklubben tidligere på aftenen.

Den 5. okt opdager jeg de væsentlige træk på mit MC, som jeg ikke kender til, og jeg lukker straks kortet.  

Det går op for mig, at jeg har været udsat for en forbrydelse, dels ved at jeg er blevet dopet og ført bort fra natklubben, og at der i tilknytning hertil er sket omfattende misbrug af mit kort efter at min kode er afluret på natklubben.

Det sidste beløb, som jeg kan vedkende mig er 03.10 kl. 02.08, Eur 132, [natklubben P] (dvs jeg har ikke indsigelse mod de 3 øverste beløb på oversigten)

Jeg har meldt forbrydelsen til politiet i Barcelona, som også informerede mig om, at de havde kendskab til flere af denne type. forbrydelser. Disse forbrydelser - også med udgangspunkt i [natklubben P] -,har tidligere ført til flere anholdelser. Jeg har vedhæftet link til et nyhedsblad fra Barcelona, hvor forbrydelser som min er referet. Her fremgår bla. (min Google Translate oversættelse) "Undersøgelsen begyndte efter flere afvisninger af ofrene, som efter at have ansat en prostitutionstjeneste og havde en drink begyndte at føle sig meget dårlige i lokalet, i nogle tilfælde miste bevidstheden. På det tidspunkt plejede de tilbageholdte at stjæle penge og foretage store betalinger med deres kreditkort, hvorefter de blev kastet fra lokalerne, der forlod dem alene, desorienterede og uden penge på gaden. …

Hvornår (dato og tidspunkt) mistede du dit kort? Den 3.okt. 2017 mellem kl. 02.08 og 03.25.

Hvornår (dato og tidspunkt) opdagede du, at kortet var mistet/stjålet? Da jeg vågner op den 3. okt. 2017 ca. 7.30 er kortet efter at være mistet/misbrugt puttet tilbage i min lomme, og jeg opdager først misbruget, da jeg ser trækkene på min konto den 5. okt 2017 kl. 5.30.”

Klageren har fremlagt en e-mail af 22. november 2017 fra A, hvoraf bl.a. fremgik:

”Jeg mødtes med [klageren] d. 2 Oktober i Barcelona, hvor jeg bor. Vi havde et kort møde omkring et kommende projekt og tog efterfølgende til middag. Efter middagen med vin tog vi på en klub i Barcelona (strip klub). Jeg mener det var kl 23:30. [Klageren] var på dette tidspunkt almindelig moderat beruset efter vin til middagen. Efter at have fået to øl var [klageren] væk. Jeg forhørte mig hos personalet om de havde set ham. Jeg fik blot at vide at jeg ikke skulle bekymre mig og at alt var i orden…..”

Klageren har endvidere fremlagt notater vedrørende transaktionerne kl.  00.59 og 02.08 (nr. 5 og 6) samt en oversættelse af en artikel fra et spansk nyhedsblad om anholdelse af ti servitricer i en natklub i Barcelona for at dope og bestjæle kunder.

Parternes påstande

Den 29. november 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken skal betale 73.970,11 DKK til ham.

Handelsbanken har nedlagt påstand om principalt frifindelse subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at hans kort er blevet misbrugt. Han blev dopet og udsat for en forbrydelse. Dette støttes af A’s udsagn og efterfølgende information fra politiet om, at den pågældende natklub tidligere har været i søgelyset for lignende forbrydelser, hvor kunder er blevet bedøvet og udsat for kortmisbrug, jf. den fremlagte avisartikel. En anden forretningsforbindelse, der bor og driver forretning i Barcelona, har efter misbruget gjort ham opmærksom på, at P er kendt for lignende misbrugssituationer. Ved anmeldelsen til politiet fik han samme opfattelse, at det ikke var første gang, at der var udøvet et sådant misbrug mod gæster på P. Fremgangsmåden med afluring af pinkoder, bedøvelse af gæster og kortmisbrug er beskrevet i den fremlagte artikel.

Betalingsmåden hos P er usædvanlig, idet betaling sker på en maskine sat op på væggen, hvilket gør det nemmere at aflure pinkoden.

Som anført af A var han og A ikke synderligt berusede, da de besøgte P. Det ville være mærkværdigt, hvis han pludselig af egen fri vilje og uden nogen form for besked pludselig skulle have forladt sin forretningsforbindelse. Dette understøtter, at han blev dopet.

Han har ikke handlet uforsvarligt ved at besøge natklubben P.

Banken fokuserer på det tidsmæssige forløb af hævningerne. Det fremgår af A’s vidneudsagn, at tidsangivelsen er anslået, jf. formuleringerne ”Jeg mener det var” og ”omkring”. Der er således ikke uoverensstemmelser mellem hævningerne og forklaringerne.

For så vidt angår hævningen kl. 02.08 var den digitale anmeldelsesprocedure teknisk kompliceret. Han havde flere telefonsamtaler med banken, herunder om yderligere krav til anmeldelsen. Han kan se, at han burde have anmeldt hævningen kl. 02.08, men det var afgørende for ham at få anmeldt og erstattet de væsentlige misbrugshævninger, og han foretog derfor ikke en rettelse af anmeldelsesblanketten, da der var tale om et relativt mindre beløb. Det forhold, at der er rettet flere gange i blanketten, bør ikke tillægges vægt. Der bør i stedet lægges vægt på en samlet vurdering af, at P er kendt for lignende misbrug, på de omhandlede beløb og beskrivelsen af hændelsesforløbet.

Der er tale om store beløb. Det er klart, at han aldrig selv ville have foretaget disse transaktioner. Den af banken anførte betaling den i december 2017 var betaling for en familierejse.

Handelsbanken har støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at transaktionerne hos F3 blev gennemført ved brug af chip og indtastning af korrekt pinkode i første forsøg. De ikke vedkendte transaktioner blev korrekt registreret og bogført og var ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Banken har dermed løftet bevisbyrden efter den dagældende lov om betalingstjenester § 64. Det er herefter klageren, der skal bevise, at kortet blev misbrugt. Klageren har ikke bevist dette. De ikke vedkendte transaktioner blev foretaget af klageren eller af andre med hans bemyndigelse.

Det i erklæringen anførte stemmer ikke overens med de gennemførte transaktioner. Klageren har bl.a. anført, at han betalte nogle drinks på en natklub, P, og at det sidste beløb, han kan vedkende sig er 132 euro kl. 2.08, ligesom klageren har fremlagt notaer fra F1. F1 er registreret under branchekode købmandsforretninger/supermarked. Der er således ingen vedkendte beløb på transaktionslisterne, der udgør 132 euro i en natklub eller lignende.

Hvis transaktionerne hos F1 svarer til køb hos P, stemmer det i A’s e-mail anførte om, at han og klageren ankom til natklubben ca. kl. 23.30, og at A gik omkring kl. 00.30 efter to øl, ikke umiddelbart overens med transaktionernes størrelse og tidspunktet for første køb kl. 00.50.  Endvidere er der ikke overensstemmelse mellem, at A skulle være gået kl. 00.30, og at der efterfølgende blev gennemført vedkendte transaktioner på 66 og 132 euro, som angiveligt skulle være anvendt på drinks til klageren og A, som anført i erklæringen.  

Hvis transaktionerne hos F3 svarer til køb hos P virker det usandsynligt, at klageren har været på klubben uden at gennemføre køb på kortet før kl. 03.28.  Dette stemmer heller ikke overens med oplysningen i erklæringen om, at klageren betalte drinks på natklubben. Manglende erindring er ikke ensbetydende med misbrug. Det virker ikke sandsynligt, at de personer, der skulle have misbrugt kortet, skulle være blevet på stedet med risiko for at blive afsløret, og på en ikke nærmere angiven måde skulle have dopet/bedøvet klageren igen. Herefter skulle de have misbrugt kortet igen og lagt det tilbage, inden de vækkede klageren. Hvis klageren havde været dopet, ville det have været naturligt at få taget en blodprøve samt at spærre kortet snarest muligt efter, at klageren havde forladt stedet. Kortet blev imidlertid først spærret den 5. oktober 2017 kl. 05.34.

Den af klageren fremlagte artikel er fra februar 2015 og bør ikke tillægges særlig værdi.

Klageren har anført, at transaktionen på 132 euro kl. 02.08 burde have været anmeldt som misbrug, og at den manglende anmeldelse skyldes anmeldelsesproceduren. Klageren har imidlertid specifikt i tro- og loveerklæringen vedkendt sig beløbet, ligesom klageren i anmeldelsesprocessen specifikt meddelte banken, at han alligevel ikke ville gøre indsigelse mod beløbet, jf. klagerens e-mail af 13. oktober 2017. Dette bør derfor lægges til grund i sagen.

Klageren hæver løbende større beløb på sit MasterCard, senest i december 2017.

Handelsbanken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at afklaring af spørgsmålet om tredjemandsmisbrug forudsætter parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, hvorfor sagen bør afvises.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 64, stk. 1 (nu lov om betalinger § 98). Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 59 (nu lov om betalinger § 93).

Ankenævnet lægger herudover til grund, at chippen på klagerens MasterCard blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner, og at korrekt pinkode blev indtastet ved de otte af de ti ikke vedkendte transaktioner, som blev gennemført ved brug af pinkode.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr.4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.