Indsigelse mod optagelse af lån samt mod hævninger på konto.

Sagsnummer:319/2014
Dato:14-12-2015
Ankenævn:Kari Sørensen, Jesper Claus Christensen, Troels Hauer Holmberg, Kjeld Gosvig Jensen, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Udlån - hæftelse
Ledetekst:Indsigelse mod optagelse af lån samt mod hævninger på konto.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører indsigelse mod optagelse af et lån samt mod hævninger på klagerens konto.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun bl.a. havde en lønkonto, en budgetkonto, en opsparingskonto og et værdipapirdepot.

Klageren havde i 2009 en ubelånt andelslejlighed. I sommeren 2009 købte hun en ejerlejlighed for 1.298.000 kr. og satte samtidig andelslejligheden til salg med et forventet provenu på 998.000. I forbindelse med købet af ejerlejligheden optog klageren via banken et realkreditlån på 527.000 kr. samt en mellemfinansiering i form af en andelsboligkredit, der skulle indfries, når andelslejligheden blev solgt. Banken har fremlagt en kreditkontrakt vedrørende klagerens optagelse af en andelsboligkredit -555 på 698.000 kr., hvoraf fremgik, at kreditmaksimum gjaldt indtil den 1. juli 2010, hvor en eventuel gæld skulle betales tilbage til banken. Under særlige bestemmelser var følgende anført:

”…

Det er aftalt med [klageren], at indtil nuværende/nærværende andelsbolig er solgt [adresse] tilhørende [klageren]. Hænger [klagerens] økonomi sammen ved løbende salg fra bestående depot [angivelse af nummer], kursværdi pt. ca. kr. 300.000,00.

…”

Banken har oplyst, at andelslejligheden ikke kunne sælges til den forventede pris, og at den i sommeren 2010 forsøgte at få omlagt andelsboligkreditten til en ny kredit. Klageren var på daværende tidspunkt indlagt på hospitalet og kunne ikke underskrive en ny kreditkontrakt.

Andelsboligkredit -555 blev i november 2010 overdraget til bankens Inkasso Service, fordi gælden ikke blev betalt.

Efter at banken havde udtaget stævning mod klageren, opnåede banken den 14. februar 2011 dom for det skyldige beløb på andelsboligkreditten opgjort til 721.998,61 kr. pr. den 18. november 2010 med tillæg af renter.

Den 31. maj 2011, hvor klagerens ejerlejlighed var solgt, modtog banken 580.893,96 kr. til nedbringelse af gælden på andelsboligkreditten. Den 29. juli 2011 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvori hun anerkendte at skylde banken en restgæld på andelsboligkreditten på 189.647,96 kr. med tillæg af renter. Det blev samtidig aftalt, at klageren skulle afvikle gælden ved betaling af 2.000 kr. om måneden. I februar 2014 forhøjede klageren den månedlige ydelse til 2.500 kr. Frem til august 2014 blev ydelserne trukket på klagerens lønkonto i banken via Betalingsservice. Herefter skiftede klageren pengeinstitut, og betalingerne blev overført fra et andet pengeinstitut.

Banken har oplyst, at klageren indtil videre har overholdt betalingsaftalen.

I en tro- og loveerklæring underskrevet af klageren den 13. august 2014 gjorde hun indsigelse mod seks hævninger på i alt ca. 56.600 kr., der var hævet på hendes lønkonto i banken i 2009, 2010 og 2012.

Af bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere fra den 21. november 2014, der gælder for alle forretninger mellem kunden og banken fremgår bl.a.:

”…

5. Indsættelse og hævning af beløb

I Kontrol af kontoudskrifter

Du bør gå dine kontoudskrifter omhyggeligt igennem og kontrollere, om der er bevægelser, som du ikke kan vedkende dig. Er der sådanne bevægelser, skal du hurtigst muligt kontakte banken.

…”

Den 19. august 2014 afviste banken klagerens indsigelse med henvisning til, at hævningerne var foretaget mere end 13 måneder, før klageren havde gjort indsigelse.

Parternes påstande

Den 6. oktober 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at hun ønsker, at Danske Bank skal tilbageføre seks hævninger på i alt ca. 56.600 kr. foretaget i 2009, 2010 og 2012 til hendes lønkonto, og at banken skal frafalde sit krav i henhold til andelsboligkreditten.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun var indlagt på hospitalet og under en tvangstilbageholdelse fik lavet et lån i banken på 1.298.000 kr. Det er ikke lovligt, og banken har herved handlet mod god bankskik, uansvarligt og usømmeligt.

Banken har efterfølgende sendt sagen til inkasso for at inddrive beløbet hos hende.

Hun var indlagt på psykiatrisk afdeling og følte sig presset af sin sygdom og situation til at skrive under på breve, som hun ikke forstod den fulde konsekvens af.

Endvidere modtog hun under sin indlæggelse underlige udskrifter fra banken, bl.a. blev der i sommeren 2009 trukket nogle penge på hendes konto til en advokat, som hun er uforstående over for.

Der er foretaget en række hævninger på hendes lønkonto i 2009, 2010 og 2012, som hun ikke selv har foretaget, og som hun ønsker tilbageført til kontoen. Under sin indlæggelse formåede hun ikke at tjekke eller følge med i de foretagne hævninger.

I 2011 opdagede hun, at hendes løn var forsvundet, og at hendes lønkonto var tom.

Hun ringede til banken i 2011 og oplyste, at hun ikke kunne anerkende de foretagne hævninger.

Danske Bank har bestridt, at banken under klagerens indlæggelse på hospitalet har ydet hende et lån på 1,3 mio. kr. eller i øvrigt har oprettet lån eller kreditter til hende.

Klageren valgte i 2009 selv at købe ejerlejligheden og sætte sin andelsbolig til salg. Hun fik i den forbindelse oprettet en andelsboligkredit. Banken har ikke ved oprettelsen heraf eller ved medvirken til finansiering af hendes køb af ejerlejligheden handlet ansvarspådragende eller begået fejl eller forsømmelser eller handlet i strid med god skik.

Klageren var ved låneoptagelsen ikke umyndiggjort, og banken har ikke grundlag for at antage, at hun ikke var i stand til at handle fornuftsmæssigt.

I februar 2014 opnåede banken dom for det skyldige beløb ifølge andelsboligkreditten.

Klageren har endvidere anerkendt gælden (restgælden) ved at underskrive et frivilligt forlig vedrørende andelsboligkreditten og ved til stadighed at betale månedlige afdrag i henhold til forliget.

Klageren er herudover ved indgivelsen af klagen til Ankenævnet i oktober 2014 som følge af passivitet og forældelse afskåret fra at fremkomme med indsigelser vedrørende optagelse af andelsboligkreditten og finansieringen af købet af ejerlejligheden i 2009.

Det bestrides, at der ”mangler beløb” fra klagerens lønkonto. Klageren har ikke sandsynliggjort, at der skulle være sket uautoriserede transaktioner på hendes konti, og banken har ikke registreret, at klageren i 2011 skulle have henvendt sig til banken om hævningerne.

Klageren gjorde først i august 2014 over for banken indsigelse mod hævningerne foretaget i 2009, 2010 og 2012, og klageren er derfor afskåret fra at gøre indsigelse mod disse hævninger som følge af passivitet, forældelse og overskridelse af 13 måneders fristen i betalingstjenestelovens § 63.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren købte i 2009 en ejerlejlighed for 1.298.000 kr. og satte sin andelslejlighed til salg. Hun optog i den forbindelse et realkreditlån på 527.000 kr. via banken og en andelsboligkredit på 698.000 kr. i banken.

Klageren var ikke umyndiggjort, og Ankenævnet har ikke grundlag for at antage, at klageren ikke var i stand til at handle fornuftsmæssigt ved låneoptagelsen.

Da andelsboligkreditten ikke blev betalt ved udløb den 1. juli 2010, overgav banken sagen til inkasso. I februar 2011 opnåede banken dom for gælden på andelsboligkreditten.

Efter at gælden i maj 2011 var blevet nedbragt med provenuet fra klagerens salg af andelsboligen, underskrev klageren den 29. juli 2011 et frivilligt forlig vedrørende restgælden og indgik samtidig en betalingsaftale med banken, som hun efterfølgende har overholdt.

Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens låneoptagelse. Det bemærkes i øvrigt, at banken i februar 2011 har opnået dom for gælden, og at klageren efterfølgende har anerkendt restgælden ved at underskrive et frivilligt forlig og ved løbende at afvikle restgælden.

Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at klageren i 2011 gjorde indsigelse over for banken vedrørende de posteringer på hendes lønkonto i 2009 og 2010, som hun ikke kunne anerkende. Ankenævnet lægger derfor til grund, at klageren gjorde indsigelse over for banken mod posteringerne i 2009, 2010 og 2012 i tro- og loveerklæringen underskrevet den 13. august 2014 og finder på denne baggrund, at klageren som følge af overskridelse af 13 måneders fristen i betalingstjenestelovens § 63 er afskåret fra at gøre indsigelse mod hævningerne.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.