Spørgsmål om mangelfuld rådgivning i forbindelse med omlægning af obligationslån til et inkonvertibelt F10 lån med afdragsfrihed.

Sagsnummer:433/2019
Dato:30-10-2020
Ankenævn:Bo Østergaard, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Ida Marie Moesby og Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Realkreditbelåning - rådgivning
Realkreditbelåning - inkonvertible realkreditlån
Ledetekst:Spørgsmål om mangelfuld rådgivning i forbindelse med omlægning af obligationslån til et inkonvertibelt F10 lån med afdragsfrihed.
Indklagede:Handelsbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om mangelfuld rådgivning i forbindelse med omlægning af obligationslån til et inkonvertibelt F10 lån med afdragsfrihed.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Handelsbanken.

I marts 2014 købte klageren en ejendom, der skulle fungere som klagerens beboelse og til hendes hestehold. Klageren optog ved købet et 30-årigt 2 % obligationslån hos Totalkredit, formidlet af Handelsbanken.

I 2018 rettede klageren henvendelse til Handelsbanken med forespørgsel om omlægning af lånet samt optagelse af et tillægslån med et provenu på 200.000 kr.

I e-mail af 14. marts 2018 sendte banken to vejledende beregninger vedrørende omlægning af det eksisterende lån med en restgæld på 1.658.674 kr. til et 30-årigt rentetilpasningslån på 1.857.000 kr. med rentetilpasning hvert tiende år (F10). Beregningerne var henholdsvis med og uden afdrag. Banken anførte, at klageren, hvis hun valgte lånet med afdragsfrihed, hvert år ville have mulighed for at til- eller fravælge afdragsfriheden for det kommende år. Klageren valgte F10 lånet med afdragsfrihed.

Den 15. marts 2018 underskrev klageren ”God skik rådgivningsskema” samt lånetilbud vedrørende omprioriteringen/tillægsbelåningen digitalt. Af god skik skemaet fremgik blandt andet:

”…

Om min erfaring med at optage lån:

En betydelig erfaring. Jeg har optaget boliglån flere gange tidligere.

Om min risikovillighed:

Jeg ønsker lavest mulige låneydelse, dog således, at renten skal være fast i 10 år og sikre mig en stabil låneydelse før skat i denne periode. Lån kan omlægges til samme eller anden rentebinding ved udløb af den eksisterende rentebindingsperiode.

Jeg accepterer en høj renterisiko (rød risikoklasse). Lånets løbetid er længere end rentebindingsperioden og det er ikke konvertibelt ved førtidsindfrielse.

Inkonvertible lån

Førtidsindfrielse kan foretages ved opkøb af obligationerne svarende til markedskurs, ved pari-opsigelse eller ved straksindfrielse. Indfrielse kan ske til en kurs såvel under som over 100. Der er således ikke loft over indfrielseskursen. Ved indfrielse af kontantlån kan en eventuel kursgevinst være skattepligtig. Normalt vil usikkerheden på indfrielseskursens størrelse stige, desto længere tid der er til næstkommende rentetilpasning (ny renteperiode).

…”

På skemaets side 2 var der krydset ”ja” i boksen ud for ”Er det muligt at foretage låneomlægning”. Herunder var følgende angivet:

”…

Ja, under normale omstændigheder vil der kunne tilbydes et nyt lån til afløsning for det eksisterende lån. Hvorvidt en låneomlægning kan betale sig, afhænger af den konkrete situation, herunder renteudviklingen.

…”

I lånetilbuddet var det på side 3 anført, at lånet var inkonvertibelt. I en tilhørende Långuide fremgik på side 7 under overskriften ”Ekstraordinær indfrielse” følgende:

”…

Lån finansieret af inkonverterbare obligationer kan kun indfries ekstraordinært ved aflevering af obligationer med samme fondskode som lånet. Dog kan hele eller dele af restgælden indfries kontant til kurs 100 i forbindelse med refinansiering.

…”

I foråret 2019 rettede klageren henvendelse til Handelsbanken med henblik på at påbegynde afdragsbetaling på lånet. Klageren har anført, at hun i den forbindelse blev klar over, at det ikke var muligt at begynde at afdrage på lånet før den afdragsfrie periode på 10 år var udløbet, og at en eventuel indfrielse af F10 lånet skulle ske til overkurs, fordi renteniveauet var faldet siden låneoptagelsen.

På et møde den 2. juli 2019 medgav Handelsbanken, at klageren var blevet fejlrådgivet om muligheden for at kunne til- og fravælge afdragsfriheden på F10 lånet. Ved brev af 3. juli 2019 skrev banken blandt andet:

   ”…

Vi vil som beskrevet på mødet gerne stille dig som om fejlen vedr. til / fravalg af afdragsfrihed ikke var sket, men ligeledes som beskrevet på mødet findes et lån med mulighed for dette ikke på markedet.

…”

Handelsbanken beskrev herefter to muligheder for ændring af klagerens nuværende finansiering, hvor F10 lånet bestod, men hvor der kunne opnås en fordel svarende til den manglende mulighed for til- og fravalg af afdragsfriheden. Banken beskrev også to muligheder, hvor F10 lånet blev omlagt fuldt ud, men hvor banken kompenserede klageren for en andel af omkostningerne.

Banken skrev blandt andet følgende om mulighed nr. tre:

   ”…

Mulighed 3 (omlægning til fast rente i 30 år) – låneberegning vedlagt

Det fulde eksisterende lån omlægges til et obligationslån med fast rente i 30 år på 1,00% og afvikling.

Det nye lån vil give dig en højere hovedstol på kr. 2.100.278, hvoraf jeg gerne vil dække kr. 39.278, så den nye hovedstol bliver på kr. 2.064.000 og kr. 204.000 højere end dit eksisterende lån.

…”

Banken skrev blandt andet følgende om mulighed nr. fire:

”…

Mulighed 4 (omlægning til fast rente i 9 år) – låneberegning vedlagt.

Det fulde eksisterende lån omlægges til et obligationslån med fast pålydende rente i 9 år på -0,06% og afvikling.

Det nye lån vil give dig en højere hovedstol på kr. 2.072.775, hvoraf jeg gerne vil dække kr. 39.775, så den nye hovedstol bliver på kr. 2.033.000 og kr. 176.000 højere end dit eksisterende lån.

…”

Klageren antog advokatbistand, og ved brev af 12. juli 2019 (sendt pr. e-mail) anførte advokaten blandt andet følgende:

”…

Henset hertil og at [klageren] har krav på at blive stillet som hun med rette kunne forvente ud fra den ydede rådgivning, skulle hun uden videre i dag kunne være i stand til at omlægge, hvilket imidlertid ikke er tilfældet, da indfrielse af det indestående lån kun kan ske med overkurs.

Ingen af de ved din mail af 4. ds. skitserede løsningsforslag holder hende skadesløs i forhold hertil, og da hun ønsker at kunne omlægge ”lige over” til et fast forrentet lån med en løbetid på 29 år, herunder nu også det lave renteniveau taget i betragtning, anmoder jeg herved på hendes vegne om, at der nu straks bliver iværksat en omlægning.

[Klageren] forventer herunder, at Handelsbanken ved omlægningen så afholder overkursen, og hvis handelsbanken mod forventning ikke er indstillet herpå, så ønsker hun at der alligevel bliver omlagt og i så fald til et nyt lån med inddækning af overkursen ved indfrielse af det indestående lån, hvor der dog så efterfølgende vil blive fremsat krav over for Handelsbanken om kontant kompensation for den af hende afholdte overkurs ved indfrielsen og eventuelle tab herudover.

Det er som nævnt vigtigt, at der som følge af det aktuelle lave renteniveau hurtigst muligt bliver iværksat omlægning, og jeg imødeser derfor, at jeg inden 3 dage modtager en bekræftelse heraf, og dette hvad enten dette kan ske med eller uden Handelsbankens tilsagn af dækning af overkursen.

[Klagerens] retsstilling og kravsopgørelse forbeholdes i øvrigt i det hele.

…”

Ved e-mail af 12. juli 2019 oplyste banken, at vejledende beregninger på omlægningen af lånet ville blive fremsendt til klageren den følgende mandag. Banken bemærkede, at den ved e-mailen ikke tog stilling til de øvrige spørgsmål eller påstande i A’s brev.

Ved e-mail af 15. juli 2019 sendte banken vejledende beregning på omlægning af lånet og gjorde i den forbindelse opmærksom på, at endelig kurs og lån først kunne fastlåses, når klageren havde givet endelig accept af lånetilbuddet.

Ved e-mail af 16. juli 2019 bekræftede advokaten, at der kunne gennemføres omlægning i henhold til vejledende beregning, og at der skulle ske kurssikring efter nærmere aftale. Advokaten anførte endvidere:

”…

For en god ordens skyld bemærker jeg endvidere, at [klageren] har oplyst, at du over for hende tilkendegav, at Handelsbanken godtgør hende hendes omkostninger til mig, hvilket jeg dermed går ud fra, og at jeg vender tilbage herom, når sagen i forhold til omlægningen kan afsluttes.

Endelig gør jeg for en ordens skyld opmærksom på, at der ikke ved det herved aftalte angående omlægning er frafaldet krav i forhold til at [klageren] er blevet fejlrådgivet til optagelse af det inkonvertible lån, og at krav herom vil blive forfulgt umiddelbart herefter .

…”

Banken svarede ved e-mail af 17. juli 2019, at den var positivt indstillet på at dække rimelige omkostninger for advokatens assistance til klageren indtil d.d., forudsat, at sagen dermed kunne afsluttes med den aftalte omlægning af lån og den tilbudte kompensation.

Advokaten svarede samme dag og takkede for bankens bekræftelse af dækning af rimelige advokatomkostninger.

Ved e-mail samme dag præciserede banken, at dækning af rimelige advokatomkostninger udelukkende ville kunne komme på tale, hvis sagen derved blev endeligt afsluttet med den aftalte omlægning af lån og den tilbudte kompensation.

Den 17. juli 2019 udstedte banken på vegne af Totalkredit et lånetilbud vedrørende et 30-årigt 1 % obligationslån med en hovedstol på 2.052.000 kr. til indfrielse af F10 lånet med en obligationsrestgæld på 2.023.405 kr. (kurs 106,89).

I lånetilbuddet fremgik på side 4 under ”Generelle oplysninger” blandt andet:

”…

Tilbuddet er lavet på baggrund af en vejledende beregning om optagelse af et nyt lån til indfrielse af eksisterende lån. Indtil både udbetalingen og indfrielsen er gennemført, kendes det endelige provenu ikke. Det kan medføre, at provenuet fra det nye lån ikke er tilstrækkeligt til at indfri det eksisterende lån. Det betyder, at låntager/du skal indbetale et eventuelt manglende beløb kontant.

…”

Af en omprioriteringsaftale mellem parterne fremgik blandt andet:

 

”…

Omkostninger til Handelsbanken

           
             
   

I alt

   

Kr.

0,00

 

 

 

 

 

 

 

             

Anslået økonomi

Provenue af nyt lån

 

Kr.

1.991.000,00

   

Indfrielse af gamle lån, anslået

Kr.

-2.025.000,00

   

Offentlige omkostninger, anslået

Kr.

-4.540,00

   

Lånesagsgebyr

 

Kr.

-1.000,00

             
   

Overskud/underskud

 

Kr.

-39.540,00

               

Særlige aftaler

Banken dækker pr. kulance underskuddet på kr. 39.540,00 jfr. dialog med advokat […].

Låneomlægningen sker på baggrund af skrivelse fra advokat […], der ligeledes har godkendt vejledende beregninger for låneomlægning.

Omkostninger ved Terminskontrakt/Fastkursaftale er ikke medtaget i beregningerne.

…”

Den 19. juli 2019 blev der indgået aftale om kurssikring af indfrielsen til kurs 108,52.

Den 31. juli 2019, hvor omprioriteringen var gennemført, var der et overtræk på klagerens omprioriteringskonto på 69.529,36 kr. Den 7. august 2019 indsatte banken 40.000 kr. med posteringsteksten ”Kompensation”, hvorved overtrækket blev nedbragt til 29.529,36 kr.

Ved e-mail af 20. august 2019 rettede advokaten henvendelse til banken med krav om kompensation. Advokaten opgjorde kravet således:

”…

Udgift indfrielse i alt                                                           2.062.039,39

Udgift indfrielse af obl.lån opr. kr. 1.857.000                   -1.857.000,00

Tab ved indfrielse af F10                                                      205.039,39

Kompensation ydet af Handelsbanken                                 -40.000,00

Udgift til advokatbistand                                                         20.000,00

Samlet tab                                                                            185.039,39

…”

Banken afviste kravet.

Parternes påstande

Den 20. november 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken skal godtgøre hende for de meromkostninger, hun havde i forbindelse med omlægningen af et F10 lån, samt for de advokatomkostninger, hun har haft i forbindelse med sagen.

Handelsbanken har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren, der er repræsenteret ved advokat, har anført, at Handelsbanken handlede ansvarspådragende ved ikke at tydeliggøre og fremhæve over for hende, at der ikke som ved et traditionelt lån kunne ske omlægning af F10 lånet med udnyttelse af et faldende renteniveau til følge.

Det var banken, der rådede hende til at optage et F10 lån. Banken burde i den forbindelse have tydeliggjort og fremhævet konsekvenserne ved et inkonvertibelt lån over for hende, da hun var ukyndig på området. Hun optog lånet i sin ejendom og gik dermed ud fra, at der når som helst og i lighed med tidligere omlægninger kunne ske omlægning med udnyttelse af et faldende renteniveau til følge. Banken oplyste ikke om, at der reelt ikke kunne ske omlægning ved rentefald, da det betød, at lånet dermed skulle indfries til overkurs.

Det bestrides, at det var en ubetinget fordel, at F10 lånet gav hende muligheden for at fastlåse en lav rente i en periode op til 10 år samt en konvertering af kurstabet til fradragsberettigede renteudgifter. Den efterfølgende renteudvikling med jævnt faldende renteniveau understreger da netop også dette, og at der ved valg af et F10 lån indgik et stort spekulationselement, som banken ikke oplyste hende om.

Den omstændighed, at hun modtog og underskrev rådgivningsskemaet om god skik, hvori det var beskrevet, hvordan indfrielse rent teknisk sker, ændrer ikke på, at banken ikke samtidig tydeliggjorde og konkretiserede, at konsekvensen reelt var den, at der ikke kunne ske omlægning ved rentefald.

Som forbruger og ikke kyndig på området, bør det ikke skulle forventes af hende, at hun ud fra det faktisk oplyste skulle kunne være i stand at forstå, at der var tale om særlig byrdefulde vilkår ved omlægning set i forhold til indfrielse af et almindeligt kreditforeningslån.

Det bør også lægges til grund, at det forudsætningsvis anses for muligt at omlægge kreditforeningslån i almindelighed, og at dette bør stille større krav til de oplysninger, der skal afgives over for låntager, når man er uden for typeområdet. Det kunne for eksempel være sket ved sammenlignende beregningseksempler, så den, der optager et lån med særlige indfrielsesvilkår, konkret bliver oplyst hvad det kan komme til at indebære sammenlignet med optagelse af et almindeligt kreditforeningslån. Det skete imidlertid ikke, hvorfor det ikke kunne forventes, at hun forstod, at konsekvensen ved optagelse af F10 lånet var, at der konkret kunne blive tale om overkursbetaling ved omlægning.

Ved optagelsen af F10 lånet foretog hun netop en omlægning fra et almindeligt fastforrentet lån, hvor det ikke kom på tale, at der skulle ske overkursbetaling. Banken burde med henvisning hertil have haft særlig anledning til at gøre hende opmærksom på, at det nu kunne blive tilfældet ved senere omlægning af F10 lånet. Banken gennemgik ikke de særlige indfrielsesvilkår med hende ved optagelsen af lånet.

Ved optagelsen af F10 lånet var hun alene fokuseret på, at lånet blev optaget med fast rente. Det var banken, der foreslog, og også forlangte, at lånet blev optaget som et F10 lån med afdragsfrihed, så hun, der var blevet selvstændig, fik en likviditetsmæssig frihed, der kunne understøtte en eventuel ustabil indtjening.

Der var ikke nogen kendelig eller udtalt begrundelse for, hvorfor hun netop skulle optage et lån med rentebinding i 10 år, når der ses bort fra, at renten naturligvis var lavere i bindingsperioden end renten på et almindeligt lån optaget på det pågældende tidspunkt. Når ulempen ved manglende omlægningsmulighed og risiko for rentestigning ved refinansieringstidspunktet betænkes, bør det påhvile banken en særlig forpligtelse til at kunne redegøre, hvorfor det netop i hendes tilfælde var fordelagtigt at optage et F10 lån. Banken har ikke fremlagt en sådan redegørelse.

Banken skal godtgøre hendes merudgift ved omlægningen set i forhold til, at hun omlagde fra et ikke inkonvertibelt lån. Dertil kommer, at hun har set sig nødsaget til at søge uafhængig juridisk bistand som modvægt over for banken i afdækningen af bankens fejlrådgivning og konsekvenserne heraf samt rådgivning i forhold til omlægningen af lånet mv. Banken skal derfor også godtgøre hendes advokatomkostninger.

I forbindelse med lånafregningen den 25. juli 2019 og indfrielsen den 29. juli 2019 havde hun en merudgift på 205.039,39 kr. i forhold til, hvis hun havde indfriet et almindeligt konvertibelt lån. Fratrukket de 40.000 kr., som Handelsbanken allerede har godtgjort hende, er hendes tab på 165.039,39 kr.

Det bestrides, at der ved tabsopgørelsen skal tages højde for eventuelt kurstab og dermed højere restgæld i forbindelse med omlægningen i 2019, da dette er udløst af hendes eget valg angående omlægning og således ville have været udløst når som helst hun måtte vælge at omlægge, såfremt hun i øvrigt uden videre og uden overkursbetaling ville kunne have omlagt.

De lån, som hun kunne have optaget i foråret 2018 i stedet for F10 lånet er rent hypotetiske og bør ikke danne grundlag for sammenligning. Bankens anbringende i forhold til tabsopgørelsen om, at hun har opnået en besparelse ved valget af F10 lånet set i forhold til optagelse af et traditionelt lån på det pågældende tidspunkt, er blot en øjebliksbetragtning, da renten efterfølgende er faldet jævnt til et niveau under den ”fordelagtige” lave rente på F10 lånet. Besparelsen er således løbende blevet udhulet i takt med rentefald, og den opgjorte overkurs ved indfrielsestidspunktet og den efterfølgende stadig faldende rente ville dertil have ført til yderligere tab for hende, såfremt hun ikke havde indfriet lånet i tide.

Hun har i tide påset sin tabsbegrænsningsforpligtelse, hvilket også bør indgå ved vurderingen af hendes tabsopgørelse.

Sagen kan afgøres på skriftligt grundlag ud fra det foreliggende materiale omkring optagelsen af lånet og bør derfor ikke afvises.

Handelsbanken har anført, at den ikke har begået ansvarspådragende fejl, og at klageren ikke har lidt et tab på baggrund af de skuffede forventninger omkring muligheden for afdrag på F10 lånet.

Handelsbanken anerkender, at rådgivningen i marts 2018 medførte, at klageren havde en klar forventning om, at hun med F10 lånet havde adgang til at vælge afdragsfrihed til og fra, fra år til år. Da det imidlertid ikke var muligt med F10 lånet, fik klageren ikke den forventede frihed til at kunne foretage ordinære afdrag på sit lån.

Banken tilbød klageren fire løsninger, hvoraf to løsninger de facto ville stille klageren, som hun ønskede. Det var klagerens og hendes advokats ønske, at lånet skulle omlægges med de omkostninger, der var forbundet dermed, og dermed afvise bankens første to tilbud. Handelsbanken betalte per kulance en kompensation, som efter klagerens valg blev fratrukket hovedstolen på det nye lån. Klageren har ikke dokumenteret et tab forbundet med den manglende adgang til tilvalg af afdrag.

Der er ikke årsagssammenhæng mellem den af banken anerkendte fejl og det af klageren påståede tab forbundet med hendes omlægning af F10 lånet i juli 2019.

Ved optagelsen af F10 lånet i 2018 ønskede klageren den lavest mulige låneydelse og samtidig en fast rente i 10 år, og klageren valgte derfor F10 lånet, fordi det passede til hendes usikre indtægt som selvstændig.

Fordelen ved F10 lånet var og er blandt andet muligheden for at fastlåse en lav rente i en periode op til 10 år samt en konvertering af kurstabet til fradragsberettigede renteudgifter. Førtidsindfrielse kan ske til markedskurs, og der er således ikke loft over indfrielseskursen og afhængig af markedssituationen, kan ulempen være, at et sådan lån skal indfries til en kurs over pari (100), hvis markedsrenten falder yderligere. Dette er almindelige præmisser ved lånetypen, som er etableret og anerkendt.

Klageren blev behørigt oplyst om konsekvenserne ved F10 lånet, da det klart var anført i Tilbud på lån side 3, i Långuiden side 7 samt i God Skik rådgivningsskema. Det må derfor ved optagelsen af lånet, dels via rådgivningen, dels via den udleverede dokumentation og dels via det underskrevne god skik skema, have stået klageren klart, at der var tale om et inkonvertibelt lån. Det må også have stået klart for klageren, at lånet dermed ikke kunne indfries ekstraordinært til kurs 100, men at indfrielseskursen var afhængig af renteudviklingen og dermed kursen på de bagvedliggende obligationer. Dette blev fremhævet adskillige gange i dokumentationen, som klageren anførte at have læst og forstået.

Det var klagerens eget valg at omlægge F10 lånet. Uanset om F10 lånet havde været med eller uden afdrag, ville vilkåret om indfrielse til markedskurs være gældende, hvilket på tidspunktet i 2019 var en overkurs. Handelsbanken er uden ansvar for renteudviklingen, der førte til, at der i 2019 var en ikke ubetydelig overkurs ved at omlægge lånet. Der er derfor ikke sammenhæng mellem Handelsbankens fejloplysning og klagerens krav om dækning af samtlige udgifter i forbindelse med omlægningen af F10 lånet til andet lån i sommeren 2019.

Klagerens tabsopgørelse er ikke korrekt, da den hverken tager højde for den højere restgæld og højere rente på et alternativt lån i marts 2018, ligesom klageren ikke tager højde for et tilsvarende kurstab og dermed højere restgæld i forbindelse med den omlægning, der finder sted i juli 2019, der desuden giver klageren en lavere rente. Selv hvis klageren får medhold, skal der tages højde for disse forhold ved tabsopgørelsen.

Der har været drøftet godtgørelse af klagerens advokatomkostninger. Handelsbanken meddelte i e-mail af 17. juli 2019 til A, at banken var positivt indstillet på at dække rimelige omkostninger til klagerens advokat, forudsat at sagen dermed kunne afsluttes med den aftalte omlægning af lån og den tilbudte kompensation.

Til støtte for den subsidiære påstand om afvisning i henhold til vedtægternes § 5, stk. 3 nr. 3, gør banken gældende, at rådgivningsforløbet alene kan dokumenteres fuldt ud ved vidneafhøring og ikke alene på et skriftligt grundlag.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.

Klageren var kunde i Handelsbanken.

I 2018 ønskede klageren at omlægge sit realkreditlån. Klageren og banken drøftede muligheden for et F10 lån med afdragsfrihed, og banken oplyste fejlagtigt, at klageren kunne til- og fravælge afdragsfriheden fra år til år.

Af dokumenterne udarbejdet i forbindelse med lånomlægningen fremgik, at klageren havde betydelig erfaring med at optage lån, og at der var tale om et inkonvertibelt lån.

I foråret 2019 blev klageren opmærksom på, at hun ikke kunne afdrage på F10 lånet. Handelsbanken anerkendte sin fejlrådgivning i forhold til afdragsfriheden og foreslog fire løsninger. Klageren blev i samme anledning opmærksom på, at eventuel omlægning af lånet skulle ske til overkurs, men valgte at omlægge lånet per 17. juli 2019.

Ankenævnet finder, at banken handlede ansvarspådragende, da banken i 2018 oplyste klageren, at hun fra år til år kunne til- og fravælge afdragsfrihed på F10 lånet. Banken anerkendte fejlen over for klageren og betalte per kulance en kompensation til klageren. Ankenævnet finder ikke, at klageren har krav på yderligere kompensation for fejlrådgivningen.

Ankenævnet finder ikke, at banken gav klageren et bindende løfte om at dække rimelige udgifter til advokatbistand i forbindelse med bankens fejlrådgivning om afdragsfriheden. Banken betingede betaling af rimelige advokatomkostninger af, at sagen kunne afsluttes endeligt, og at klageren frafaldt sit forbehold om at kræve dækning for overkursen. Det gjorde klageren ikke, hvorfor bankens tilbud bortfaldt.

Det følger af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at ingen af parterne betaler omkostninger i forbindelse med klagesagens behandling til den anden part. Efter Ankenævnets praksis tilkendes der som udgangspunkt heller ikke klageren kompensation for klagerens tidsforbrug forud for, at sagen indbringes for nævnet. Ankenævnet finder ikke anledning til at fravige denne praksis i nærværende sag.

Klageren får herefter ikke medhold i sit krav om kompensation for afholdte advokatudgifter.

Ankenævnet finder ikke, at banken har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser, hvad angår klagerens optagelse af et inkonvertibelt F10 lån. I lånomlægningsdokumenterne fremgik det klart, at lånet var inkonverterbart, at en eventuel omlægning af F10 lånet skulle ske til markedskursen, og at der ikke var et loft for indfrielseskursen. Klageren modtog tilstrækkelig oplysning om egenskaberne ved F10 lånet, og banken skal derfor ikke yde klageren erstatning for den overkurs, som hun måtte betale ved lånomlægningen. Klageren får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.