Udlån, hæftelse.

Sagsnummer:515/1992
Dato:12-03-1993
Ankenævn:Peter Blok, Niels Busk, Gert Bo Gram, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Udlån, hæftelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

I forbindelse med at klageren og hendes daværende ægtefælle i 1987 ønskede at ombygge deres daværende bopæl, afgav indklagedes Marstal afdeling den 10. november 1987 lånetilsagn vedrørende et byggelån på 200.000 kr. mod sikkerhed i ejerpantebrev med pant i ejendommen på i alt 220.000 kr. Lånetilsagnet var stilet til såvel klageren som ægtefællen. Det anførtes, at byggelånet forudsattes indfriet i sin helhed ved hjemtagelse af et lån på 460.000 kr. i Byggeriets Realkreditfond. Den 11. november 1987 underskrev klageren og dennes ægtefælle lånetilbudet.

Den 23. november 1987 underskrev klagerens ægtefælle en erklæring om pantsætning af to ejerpantebreve i ejendommen til indklagede til sikkerhed for, "hvad jeg og/eller [klageren]" måtte blive indklagede skyldig i henhold til byggelånet.

Under en af klageren og ægtefællen anlagt sag mod den udførende tømrermester blev der i 1988 afholdt syn og skøn vedrørende mangler ved det udførte arbejde. Det blev i den forbindelse konstateret, at omkostningerne ved udbedringen af manglerne ville beløbe sig til ca. 420.000 kr. Tømrermesteren blev kort efter erklæret konkurs. Konkursboet var uden midler, og der var ingen forsikringsmæssig dækning. Som følge af manglerne blev lånet fra Byggeriets Realkreditfond ikke udbetalt. Ejendommen blev solgt på tvangsauktion den 3. december 1990.

Ved stævning af 6. april 1992 har indklagede påstået klageren og den tidligere ægtefælle dømt til in solidum at betale restgælden på byggelånet, 290.971,75 kr. Den tidligere ægtefælle erkendte at skylde beløbet, og retten afsagde dom i overensstemmelse hermed. Ægtefællen forklarede i retten, at det alene var ham, der havde optaget byggelånet. For så vidt angår klageren, har retten den 9. september 1992 henvist sagen til Ankenævnet.

Klageren har overfor Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter som debitor for byggelånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun alene underskrev lånetilsagnet vedrørende byggelånet som ægtefælle, jvf. lov om ægteskabets retsvirkninger § 18, idet ejendommen tilhørte hendes daværende ægtefælle. Indklagede har da også nægtet at udbetale et beløb på byggelånet til hende under henvisning til, at hun ikke havde noget med dette at gøre, og at alene hendes ægtefælle kunne hæve på lånet.

Indklagede har anført, at klageren ved sin underskrift på tilsagnet vedrørende byggelånet har tiltrådt et skylddokument på 200.000 kr. Dokumentet er udstedt til både klageren og den tidligere ægtefælle og er underskrevet af begge. Klageren har ikke ved sin underskrift taget forbehold for det nu fremførte argument om alene at have underskrevet som ægtefælle i henhold til retsvirkningslovens § 18. Klageren har endvidere ved underskrivelse af en skrivelse af 17. maj 1989 fra indklagede anerkendt, at byggelånets saldo på daværende tidspunkt androg 302.771,15 kr.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter klagerens udtalelser sammenholdt med håndpantsætningserklæringen vedrørende de to ejerpantebreve lægger Ankenævnet til grund, at den omhandlede ejendom alene tilhørte klagerens ægtefælle. Klageren har anført, at hensigten med hendes accept af lånetilsagnet, der indebar pantsætning af ejendommen, alene var at meddele samtykke i henhold til retsvirkningslovens § 18, medens indklagede har anført, at klageren underskrev som meddebitor. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til denne tvist ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men må finde stede for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.