Indsigelse om manglende indfrielse af lån i forbindelse med låneomlægning og indsigelse mod transaktioner begrundet i manglende fuldmagt

Sagsnummer:270/2017
Dato:18-10-2018
Ankenævn:Eva Hammerum, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Fuldmagt - gyldighed
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse om manglende indfrielse af lån i forbindelse med låneomlægning og indsigelse mod transaktioner begrundet i manglende fuldmagt
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning

Denne sag vedrører indsigelser fra klageren om manglende indfrielse af et lån i forbindelse med låneomlægning og mod transaktioner foretaget af hendes daværende samlever begrundet i manglende fuldmagt.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes daværende samlever, S, ejede en fast ejendom, som de i 2009 havde købt for 4,7 mio. kr. Ejendommen var finansieret med et prioritetslån hos pengeinstituttet P, hvor klageren og S var kunder. P var kreditor på et pantebrev på 750.000 kr. med pant i ejendommen.

I 2014 skulle ejendommen ombygges og omprioriteres, og klageren og S blev i den forbindelse kunder hos Sydbank.

Klageren har anført, at der hos Sydbank blev oprettet en konto nr. -998 til hende og en fælles budgetkonto, konto nr. -142 til hende og S. Banken har anført, at der yderligere blev oprettet en konto nr. -090 til S og tre fælleskonti, henholdsvis en opsparingskonto nr. -159, en lånesagskredit nr. -114 og en sikringskonto nr. -872. Klageren har anført, at oprettelsen af de tre fælleskonti skete uden hendes viden og samtykke.

Banken har fremlagt et ikkeunderskrevet eksemplar af en kreditaftale vedrørende lånesagskredit -114 med et maksimum på 200.000 kr., som banken ydede klageren og S den 4. november 2014. Banken har oplyst, at kreditaftalen den 5. november 2014 blev underskrevet af klageren og S ved anvendelse af NemID.

Banken har fremlagt et ikkeunderskrevet eksemplar af en aftale med klageren og S dateret den 28. november 2014 om ekspedition af nybyggeri, om- og tilbygning. I dokumentet var som nyt lån anført et Totalkreditlån i ejendommen på 4.880.000 kr. Et eksisterende pantebrev til realkreditinstituttet R på 3.760.000 kr. var opsagt. Pantebrevet på 750.000 kr. til P skulle rykke. Endvidere var sikringskonto nr. -872 anført som ”Deponering-/sikringskonto”. Omkostningerne i sagen blev opgjort til i alt 231.298 kr. Heraf vedrørte knap 100.000 kr. garantiprovision for ”købesum/en­tre­pri­se­kontrakt” og knap 100.000 kr. ”udbetalingsgaranti”. Omkostningerne skulle hæves på lånesagskredit -114. Ved afslutningen af sagen skulle overskud/underskud reguleres over konto -872.

Banken har fremlagt et ikkeunderskrevet eksemplar af en aftale med klageren og S dateret samme dag den 28. november 2014 om ”Transport, uigenkaldelig fuldmagt, pantsætningserklæring og regaranti” vedrørende et pantebrev i klagerens og S’s ejendom på 4.880.000 kr. Af aftalen fremgik endvidere blandt andet:

”…

 

Garanti

Det er aftalt, at Sydbank stiller garanti overfor realkreditinstituttet i forbindelse med udbetaling af lånet.

 

Pantsætning

Vi giver Sydbank primær panteret i det kontantprovenu, som er bogført på vores ovennævnte konto og som er opstået eller opstår som følge af prioriteringen af ovennævnte ejendom med ovennævnte pantebrev.

Provision

Provisionen beregnes bagud og forfalder kvartårligt.

Provisionssatsen er for tiden 2,00 % p.a. …

…”

 

Banken har oplyst, at de originale aftaledokumenter er bortkommet. Dokumenterne blev sendt til klagers underskrift, og det er bankens opfattelse, at de blev underskrevet fysisk umiddelbart herefter. Klageren har anført, at hun ikke har underskrevet de pågældende dokumenter. Vedrørende omlægningen har hun alene underskrevet pantebrevet til Totalkredit. Klageren har videre anført, at det på et møde med banken blev aftalt, at banken skulle hjemtage Totalkreditlånet og indfri både det eksisterende realkreditlån hos R samt prioritetslånet hos P. Banken har anført, at det fremgik af aftalen, at P skulle rykke for Totalkreditlånet. P’ pant skulle således ikke aflyses. Det bestrides, at banken skulle indfri pantebrevet, eller at der blev indgået aftale herom. Det blev aftalt, at klageren og S selv skulle sørge for, at P’ pant blev indfriet.

På lånesagskredit -114 blev der blandt andet den 6. november 2014 hævet 200.000 kr. Ifølge posteringsteksten skete overførslen til S. Banken har oplyst, at 150.000 kr. blev indsat på den fælles budgetkonto -142 og at de resterende 50.000 kr. blev indsat på S’ konto til inddækning af et overtræk, der var opstået som følge af en overførsel på 40.000 kr. til P. Ifølge kontoudskriften for  budgetkonto -142 blev der den 6. november 2014 indsat 150.000 kr., som ifølge posteringsteksten var overført fra S. Den 16. januar 2016 blev der overført cirka 224.000 kr. fra sikringskonto -872, hvorefter saldoen på lånesagskredit -114 var 0 kr. Efterfølgende blev der på lånesagskredit -114 hævet garantiprovision og renter på i alt cirka 65.000 kr., der blev inddækket ved overførsler fra sikringskonto -872.

Banken har fremlagt fire notaer af henholdsvis 22. december 2014, 20. marts 2015, 22. juni 2015, 21. september 2015 og 21. december 2015 vedrørende garantiprovisionen på i alt cirka 65.000 kr. Notaerne var stilet til klageren og S.

Den 13. december 2014 underskrev klageren og S et pantebrev til Totalkredit vedrørende et lån på 4.880.000 kr. i deres ejendom. Pantebrevet blev tinglyst den 17. december 2014. Den 29. december 2014 blev provenuet af Totalkreditlånet indsat på sikringskonto -872. Samtidig blev det eksisterende realkreditlån hos R indfriet. Der var herefter et indestående på sikringskonto -872 på cirka 1.104.000 kr. Pantebrevet til P blev ikke indfriet, og Totalkreditpantebrevet fik derved ikke som forudsat første prioritetsstilling i ejendommen.

Klageren har fremlagt en udskrift, der viser, at restgælden på prioritetslånet hos P ved udgangen af 2014 udgjorde 381.802,14 kr. Lånet blev afviklet med kvartalsmæssige ydelser, som i 2015 udgjorde 14.070 kr. og i 2016 udgjorde 23.590 kr.

Banken har oplyst, at klageren gav S fuldmagt til at se og disponere over alle klagerens ”nuværende og fremtidige konti og depoter i Sydbank samt eventuelle konti og depoter jeg ejer sammen med fuldmagtshaver”. Banken har oplyst, at fuldmagtserklæringen er bortkommet. Banken har fremlagt en udskrift af bankens registrering af fuldmagten, som skete den 20. februar 2015 kl. 12.41. Klageren har anført, at fuldmagten blev etableret uden hendes viden og samtykke.

Den 20. februar 2015, hvor banken registrerede fuldmagten, blev der overført 650.000 kr. fra sikringskonto -872 til opsparingskonto -159. På opsparingskonto -159 blev der den 25. og 27. februar 2015 hævet i alt cirka 390.000 kr. Efterfølgende blev der blandt andet hævet 200.000 kr., som ifølge posteringsteksten vedrørte et lån hos P. Den 30. september 2015 blev et restindestående på opsparingskonto -159 på 6.440,43 kr. overført til budgetkonto -142. Saldoen på opsparingskonto -159 var herefter 0 kr.

Klageren har anført, at hun i august 2015 ophævede samlivet med S, og at hun informerede banken om dette. Banken har anført, at samlivsophævelsen blev registreret i banken den 30. juni 2016.

Fra sikringskonto -872 blev der – ud over overførslerne på henholdsvis cirka 224.000 kr. til lånesagskredit -114, 650.000 kr. til opsparingskonto -159 og cirka 65.000 kr. vedrørende garantiprovision – overført 20.000 kr. til budgetkonto -142. Der var herefter ved udgangen af september 2015 et restindestående på sikringskonto -872 på cirka 145.000 kr. (1.104.000 kr. - 224.000 kr. - 650.000 kr. - 65.000 kr. - 20.000 kr. =145.000 kr.).

I en e-mail af 16. juni 2016 til banken oplyste en ”Vurderingsspecialist”, at ejendommen var færdigmeldt. En vurdering af ejendommen til 6,1 mio. kr. blev fastholdt på trods af, at planlagte projekter ikke var udført.

Den 6. juli 2016 blev der fra sikringskonto -872 overført 23.370,58 kr. til P vedrørende ”lån”. Indeståendet på sikringskonto -872 udgjorde herefter cirka 121.000 kr.

I august 2017 blev der indsat 13.637,26 kr. på lånesagskonto -114 med posteringsteksten ”Renteregulering”. Lånesagskonto -114 havde herefter en positiv saldo på cirka 15.000 kr., som blev overført til sikringskonto -872. På sikringskonto -872 blev der endvidere indsat 44.000 kr. med S’ navn som posteringstekst. Indeståendet på sikringskonto -872 udgjorde herefter cirka 180.000 kr. (121.000 kr. + 15.000 kr. + 44.000 kr. = 180.000 kr.). Beløbet blev den 7. august 2017 overført til indfrielse af prioritetslånet hos P.

Parternes påstande

Den 28. august 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale en erstatning på 998.787,55 kr. med tillæg af renter og godtgøre hende advokatomkostninger på for tiden 54.458,02 kr.

Sydbank har nedlagt påstand om principal afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende og pådraget sig et erstatningsansvar.

Hun har på intet tidspunkt afgivet fuldmagt til S, hvilket heller ikke er dokumenteret af banken. Banken muliggjorde og medvirkede til, at S misbrugte midlerne på sikringskonto -872, der ifølge bankens egne oplysninger var en spærret konto, hvor indeståendet kun kunne anvendes til indfrielse af tredjemandsgæld. Der blev hævet i alt 982.617,95 kr. på kontoen uden hendes samtykke. Pengene er ikke blevet anvendt til hverken indfrielse af prioritetslånet hos P eller til byggeomkostninger.

Hun var alene bekendt med Totalkreditlånet, hendes private konto -998 og den fælles budgetkonto -142. Ingen af de øvrige konti fremgik af hendes netbank.

Hun har altid opbevaret sit nøglekort til NemID forsvarligt i sin pung i sin taske, og hun har aldrig udleveret password eller nedskrevet det.

Hun har på intet tidspunkt være orienteret om oprettelsen af lånesagskredit -114 og hun har ikke givet hverken tilsagn eller fuldmagt til S om oprettelse. Det fremgår, at kreditaftalen er underskrevet via en computer på S’s arbejdsplads.

Det eneste dokument, hun har underskrevet, er dokumentet vedrørende optagelse af realkreditlånet i Totalkredit, hvilket hun heller ikke på noget tidspunkt har bestridt. Det blev på et møde med banken aftalt, at Totalkreditlånet skulle anvendes til indfrielse af det eksisterende realkreditlån og prioritetslånet hos P. Banken ville selv kontakte P om restgælden på P’s pantebrev i ejendommen, hvilket imidlertid ikke skete. P har over for hende bekræftet, at banken ikke henvendte sig. P blev således hverken indfriet eller anmodet om at rykke for Totalkreditlånet.

Banken håndterede låneomlægningen, og var i den egenskab ansvarlig for, at de foranstående hæftelser blev håndteret korrekt. Banken skulle således efter det aftalte og i overensstemmelse med sædvanlig praksis forestå låneomlægningen og i den forbindelse fuldt ud indfri P. Banken var over for Totalkredit forpligtet til at sikre, at Totalkreditlånet opnåede førsteprioritetspant i ejendommen.

Banken reagerede først, da hun undrede sig over, at P’s pantebrev ikke var blevet aflyst. Banken oplyste, at den manglende aflysning skyldtes en fejl hos P, men det viste sig at fejlen alene lå hos banken. Banken undlod at reagere, selvom den allerede ved tinglysningen den 17. december 2014 kunne konstatere, at Totalkredit ikke fik det forudsatte førsteprioritet

Hun har på intet tidspunkt haft likviditet til at foretage en egenhændig indfrielse af P’s pantebrev. Ved udgangen af 2014 stod der et restprovenu på cirka 1.104.000 kr. på sikringskonto -872, hvilket var rigeligt til at indfri P’s pantebrev som aftalt, idet restgælden hos P på daværende tidspunkt udgjorde 381.802,14 kr.

De fortsatte ydelser på lånet hos P blev betalt af hendes midler. Hvis lånet var blevet indfriet som aftalt, ville hendes samlede tab have været betydeligt mindre. Ydelserne på prioritetslånet hos P udgjorde i 2015-2016 og frem til indfrielsen i 2017 i alt 237.980 kr. Renterne i samme periode udgjorde i alt 35.633,65 kr.

Ud over de i alt cirka 65.000 kr., der blev hævet på lånesagskredit -114, blev der vedrørende garantiprovision hævet 25.300 kr. på sikringskonto -872. Banken har ikke dokumenteret sit grundlag for hævningerne.

Endvidere blev der foretaget transaktioner på hendes konto -998 uden hendes samtykke, herunder blandt andet en hævning på 15.000 kr. den 18. marts 2015.

I sommeren 2016 accepterede banken alene at overføre en ydelse til prioritetslånet hos P, selvom der stod 144.000 kr. på sikringskonto -872. For at overføre yderligere krævede banken, at hun underskrev et dokument om byggeudgifter på 250.000, hvilket hun afslog, fordi det var fuldstændig udokumenteret. Der blev ikke udført arbejder på ejendommen, hvilket understøttes af e-mailen af 16. juni 2016 til banken om vurderingen af ejendommen.

Hun har gentagne gange anmodet banken om en afklaring af forholdene. Banken var årsag til, at sagen trak ud. Hun har søgt forholdene afklaret hurtigst muligt.

I slutningen af 2016 anmeldte hun S til politiet for misbrug af hendes NemID. Banken gav i den forbindelse politiet urigtige oplysninger om blandt andet, at hun skulle have givet fuldmagt, og at hun skulle have bestridt oprettelsen af Totalkreditlån. Politiet, der ikke kunne få kontakt med S, afviste på baggrund af bankens oplysninger, at forsætte sin efterforskning. Banken bør kontakte politiet og berigtige de urigtige oplysninger.

Banken bør betale en erstatning på 998.787,55 kr. med tillæg af renter. Beløbet svarer til provenuet ved omprioriteringen på 1.103.930,00 kr. minus den daværende restgæld hos P på 381.802,14 kr. plus afdrag 237.980,00 kr. og renter 38.679,69 kr. på lånet hos P.

Som følge af bankens manglende vilje til at samarbejde og manglende hjælp til oplysning af sagen er hun blevet påført omkostninger på for tiden 54.458,02 kr. til advokatbistand. Banken bør dække denne udgift.

Sagen bør ikke afvises af Ankenævnet. Der er ikke behov for vidneførsel, da det er et spørgsmål om fremlæggelse af skriftlig dokumentation. Eventuel politimæssig efterforskning eller civile søgsmål mod S er uvedkommende for klagesagen.

Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke egner sig til behandling ved Ankenævnet.

Der verserer en civil retssag mellem klageren og S, ligesom klageren har anmeldt S til politiet. En eventuel vidneforklaring fra S kan have afgørende betydning for afgørelsen af klagesagen. Sagens oplysning kræver således en bevisførelse, der ikke kan finde sted for Ankenævnet, og sagen bør derfor afvises.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Sydbank anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren, og at klageren ikke har lidt noget tab. Klagerens tabsopgørelse bestrides.

Klageren hæftede for lånesagskredit -114 i henhold til elektronisk underskrift på kreditaftalen. Kreditten blev indfriet den 16. januar 2015.

Alle overførsler skete efter aftale med klageren eller S. Klageren har ikke lidt noget tab, da dispositionerne er fortaget til fordel for klageren. Et eventuelt erstatningskrav er endvidere fortabt som følge af passivitet.

Den af klageren fremhævede transaktion på 15.000 kr. på hendes konto den 18. marts 2015 var en overførsel til en konto hos P, som efter det oplyste var klagerens privatkonto hos P.

Fra sikringskonto -872 blev der overført knap 224.000 kr. til indfrielse af lånesagskredit -114, 20.000 kr. til budgetkonto -142, 23.270,58 til inddækning af overtræk vedrørende prioritetslånet hos P og henholdsvis 25.300 kr., 25.000 kr. og 15.000 kr. til låne­sagskredit -114 til inddækning af opkrævet garantiprovision. Den af klageren fremhævede transaktion på 25.300 kr. på sikringskonto -872 var således ikke en provisionsbetaling, men en overførsel til lånesagskredit -114.

Provisionsbetalingerne vedrørte bankens garanti over for Totalkredit i forbindelse med byggesagen. Provisionsbetalingerne blev opkrævet i henhold til aftalerne af 28. november 2014.

Byggesagen kunne ikke afsluttes, før den påtænkte renovering var gennemført, da lånet var betinget af, at ejendomsværdien efter renoveringen udgjorde 6,1 mio. kr. Den planlagte renovering blev tilsyneladende ikke gennemført. Byggesagen kunne dog afsluttes efter mindre forbedringer og generelle prisstigninger på ejendomsmarkedet.

Sikringskonto -872 var oprettet med en spærring, så banken havde sikkerhed for bankens omkostninger i forbindelse med byggesagen. Efter aftale med S, der havde fuldmagt fra klageren, valgte banken at frigive 650.000 kr., der blev overført til en fælles konto. Klageren har ikke dokumenteret noget tab herved.

Klageren har haft adgang til alle konti via netbank og dermed indsigt i samtlige dis­positioner. Banken har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at genskabe, hvilke konti klageren havde adgang til i netbanken i 2015. Klageren reagerede ikke på overførslerne før samlivet med S var ophørt. Hvis der blev foretaget dispositioner i strid med klagerens ønsker, eventuelt ved misbrug, burde klageren have reageret straks ved at kontakte banken.

Et eventuelt krav, som klageren måtte have mod tredjemand som følge af misbrug, er banken uvedkommende.

P var ikke som forudsat villig til at rykke med sit pant for Totalkreditlånet. Klageren og S ville herefter selv søge en løsning med P. Banken korresponderede herefter med P om pantebrevet.

Klageren har sandsynligvis forventet, at pantet kunne aflyses i forbindelse med, at ejendommen blev solgt. Det viste sig imidlertid, at ejendommen ikke umiddelbart kunne sælges, hvilket medførte en udfordring i forhold til Totalkreditlånets prioritetsstilling. Det kan ikke bebrejdes banken, at pantet først blev indfriet i 2017.

Det af klageren anførte om oplysninger fra banken til politiet bestrides. Banken har tavshedspligt og udleverer som udgangspunkt alene oplysninger til politiet på baggrund af en editionskendelse.

Det af klageren anførte om manglende samarbejdsvilje fra bankens side bestrides. Klageren har ikke krav på dækning for advokatomkostninger.

Ankenævnets bemærkninger

På baggrund af sagens omfang og parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.

 Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.