Krav om tilbageførsel af betalte ydelser på lån med henvisning til trangsbeneficiet. Krav om tilbagebetaling af renter og gebyrer.

Sagsnummer:73/2019
Dato:20-08-2019
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Kristian Ingemann Peter-sen, Ida Marie Moesby og Søren Geckler
Klageemne:Udlån - ydelse
Modregning - trangsbeneficium
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af betalte ydelser på lån med henvisning til trangsbeneficiet. Krav om tilbagebetaling af renter og gebyrer.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af betalte ydelser på lån med henvisning til trangsbeneficiet. Krav om henstand og tilbagebetaling af renter og gebyrer.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en indlånskonto med et kreditmaksimum på 15.000 kr. og en udlånskonto. Klageren havde ikke sin NemKonto hos banken. Klageren havde endvidere en konto i pengeinstituttet P.

Den månedlige ydelse på klagerens lån i Danske Bank udgjorde 1.600 kr., som blev betalt ved en fast månedlig overførsel fra klagerens konto i P. Overførslen blev oprettet i forbindelse med etablering af lånet.

Klageren er enlig forsørger til to børn. I januar 2017 kom klageren på kontanthjælp.

I august 2017 kom indlånskontoen i overtræk, og i perioden fra august 2017 til marts 2018 sendte banken otte rykkerbreve til klageren vedrørende indlånskontoen.

Den 18. april 2018 kontaktede banken klageren telefonisk vedrørende overtræk på indlånskontoen. Banken har oplyst, at klageren meddelte, at overtrækket blev inddækket med kontanthjælp og børnepenge. I perioden fra maj til september 2018 sendte banken yderligere rykkerbreve. Banken har oplyst, at den fik telefonisk kontakt med klageren den 29. august 2018 i forbindelse med overtrækket på indlånskontoen, og at klageren i telefonsamtalen oplyste, at hun var på kontanthjælp, og at hun selv overførte penge til banken hver måned.

I et brev af 8. oktober 2018 til klageren opfordrede banken klageren til straks at inddække overtrækket på indlånskontoen eller kontakte banken inden tre dage, idet klageren i modsat fald risikerede, at indlånskontoen ville blive opsagt. Banken har oplyst, at den sendte en vejledning til klageren 24. oktober 2018 om fremgangsmåden for indhentelse af økonomiske oplysninger til banken.

Den 30. oktober 2018 blev ydelsen på 1.600 kr. overført til udlånskontoen fra kontoen i P.

I e-mails af 31. oktober 2018 til banken henstillede klageren til, at banken fremover ikke ydede hende “yderligere kredit, dels stopper ethvert træk på mine konti”.  Klageren henviste til retsplejelovens § 509, stk. 1.  Klageren oplyste, at hun havde fået afslag på tabt arbejdsfortjeneste, og at hun netop var blevet opmærksom på, at hun ikke havde pligt at afbetale på lånet.

I en e-mail af 8. november 2018 til banken anførte klageren:

”jeg vil be om at jeg i de måneder jeg har været ramt af kontanthjælpsloftet ikke skal betale på mit lån. Det gælder for oktober og november som der er trukket for. Jeg kan ikke klare mig uden de penge.”

Banken svarede den 9. november 2018:

”Jeg skal nok forsøge at finde en løsning til dig. Men jeg har brug for at få dit budget. Har du en ide om hvor meget du kan betale om måneden”

I en e-mail af 21. november 2018 anmodede klageren banken om at stoppe for opkrævning af ydelsen på lånet og om at tilbageføre ”hvad er uretmæssigt er opkrævet og indbetalt, siden jeg bad om at få stoppet for indbetalinger”.

Banken har oplyst, at det den 23. november 2018 blev aftalt, at klagerens rådgiver i banken skulle undersøge muligheden for henstand med lånet og rentenedsættelse, og at klageren skulle indsende økonomiske oplysninger.

Ved et brev af samme dag til klageren opsagde banken klagerens indlånskonto. Banken meddelte, at gælden på kontoen var opgjort til 21.385,72 kr., og at renten for tiden udgjorde 14,7 % p.a.

Den 7. december 2018 tilbageførte banken ydelsen pr. 30. oktober 2018 på 1.600 kr. med valør den 30. oktober 2018. Samme dag sendte banken et rykkerbrev til klageren vedrørende lånet.

Den 21. december 2018 sendte banken et udkast til frivilligt forlig vedrørende indlånskontoen til klageren. Af forliget fremgik, at gælden ville blive forrentet med en debitorrente på for tiden 8,05 % p.a.

I et brev til klageren af 4. januar 2019 opfordrede banken klageren til at inddække restancen på lånet inden ti dage, idet banken i modsat fald ville opsige lånet.

Ved et brev af 25. januar 2019 til klageren opsagde banken lånet. Banken meddelte, at gælden på kontoen var opgjort til 90.541,51 kr., at renten for tiden udgjorde 14,2 % p.a., og at klageren betalte en forhøjet rente af restancen.

Den 8. februar 2019 indgav klageren klage til Ankenævnet

Den 20. februar 2019 sendte banken et udkast til frivilligt forlig vedrørende udlånskontoen til klageren. Af forliget fremgik, at gælden ville blive forrentet med en debitorrente på for tiden 8,05 % p.a.

Banken har oplyst, at den under klagesagen er blevet opmærksom på, at tilbageførslen på 1.600 kr. den 7. december 2018 skete til indlånskontoen. Banken overførte herefter beløbet på 1.600 kr. til klagerens konto i P.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal eftergive hende påløbne renter og gebyrer fra 1. april 2018, subsidiært eftergive morarenter og strafgebyr siden 1. april 2018, tilbagebetale ydelsesbetalinger fra 1. april 2018 samt yde hende henstand og rente- og gebyrstop. Mere subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at banken bør stille ydelser og renter i bero fra den 1. juli 2018.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun har været på kontanthjælp siden 2017. Hun er enlig forsørger til to børn. Hun passer det ene barn, som er handicappet og plejekrævende.

Hun orienterede i begyndelsen af 2018 banken mundtligt om sin stramme økonomi. Siden april 2018 var hendes lokale afdeling i banken fuldt orienteret om, at hun var omfattet af kontanthjælpsloftet. Banken var bekendt med, at der ikke var penge til andet end de allermest nødvendige fornødenheder. Hun har siden foråret 2018 bedt om betalingsstop på grund af trangsbenificiet. Banken har kendt til hendes økonomiske situation, og at hun var omfattet af kontanthjælpsloftet ”klart nok siden april 2018 og med sikkerhed siden oktober 2018”.

Hun har skriftligt gjort opmærksom på sin økonomiske situation siden juli 2018 og helt klart siden oktober 2018. Hun klagede til bankens klageansvarlige i november 2018. Banken svarede med varslingsskrivelser og krav om flere renter og gebyrer. Banken har overdænget hende med unødvendige og chikanøse telefonopkald.

Der blev modregnet udbetalinger, som var tiltænkt hende, ved at beløb indbetalt på den ene konto blev overført til den anden, hvor beløbet så blev modregnet.

Lånet blev opsagt og er trods hendes henvendelser nu sendt til inkasso.

Det var både i hendes og bankens interesse at finde en løsning med et rente- og ydelsesstop. Det strider mod god bankskik at se bort fra hendes sociale omstændigheder.

Danske Bank har anført, at klageren frivilligt overførte ydelsen på 1.600 kr. fra sin konto i P. Der var derfor ikke tale om modregning eller andre dispositioner i strid med trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509. Klageren burde selv have stoppet ydelses-betalingerne, hvis hun ikke længere havde økonomi til at betale.

Der er ikke grundlag for at pålægge banken at tilbageføre allerede betalte ydelser i perioden fra 1. april 2018.

Banken forsøgte at hjælpe klageren med hendes økonomiske udfordringer, men da klageren ikke ville medvirke til at give banken indblik i hendes økonomiske forhold, havde banken ikke et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at vurdere klagerens anmodning.

Banken er berettiget til at stille krav om økonomiske oplysninger herunder årsopgørelse fra Skat til brug for bankens vurdering af, hvorvidt ydelseshenstand og rentenulstilling kan bevilges.

Banken er ikke forpligtet til at bevilge henstand med ydelsesbetalingerne.

Banken har ikke haft mulighed for at hjælpe klageren, da hun ikke har reageret på bankens rykkerskrivelser og telefoniske henvendelser siden starten af 2017.

Banken er i øvrigt berettiget til at opkræve renter og gebyrer på klagerens gæld i henhold til de fremsendte frivillige forlig.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren, der har oplyst, at hun siden 2017 har modtaget kontanthjælp, var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en indlånskonto med et kreditmaksimum på 15.000 kr. og en udlånskonto. Klageren havde ikke sin NemKonto hos banken. Klageren havde endvidere en konto i pengeinstituttet P. Den månedlige ydelse på klagerens lån i Danske Bank blev betalt ved en fast månedlig overførsel fra klagerens konto i P.

Efter modtagelse af klagerens e-mail af 31. oktober 2018, hvori klageren anmodede banken om at stoppe ”ethvert træk på mine konti”, tilbageførte banken låneydelsen pr. 30. oktober 2018 på 1.600 kr. fra udlånskontoen. Ankenævnet finder, at betalingen af ydelserne på lånet forud herfor må anses for at være frivillige betalinger, der ikke kan sidestilles med en modregning. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge banken at tilbagebetale yderligere ydelser til klageren. Banken blev under klagesagen opmærksom på, at tilbageførslen af låneydelsen pr. 30. oktober 2018 var sket til indlånskontoen og overførte herefter beløbet på 1.600 kr. til klagerens konto i P.

Banken var ikke forpligtet til at bevilge henstand med ydelsesbetalingerne og kunne derfor stille krav om økonomiske oplysninger, herunder i form af klagerens skattemæssige årsopgørelse, til brug for sin vurdering af, om henstand kunne bevilges.

Klageren var i overtræk på indlånskontoen og i restance med lånet. Ankenævnet finder derfor, at banken efter fremsendelse af rykkerbreve var berettiget til at opsige klagerens udlåns- og indlånskonto som sket.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at give klageren henstand.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte de oplyste rentesatser som urimelige.

Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er oplyst omstændigheder eller foreligger oplysninger, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagebyret tilbage.