Opgørelse af misligholdt fordring i henhold til en dom fra 2015 og efterfølgende fogedretsmøder. Indsigelse mod posteringer på kontoen, herunder om forkert rentetilskrivning/indberetning til SKAT.

Sagsnummer:359/2018
Dato:30-04-2019
Ankenævn:John Mosegaard, Inge Kramer, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn
Klageemne:Udlån - rente
Inkasso - øvrige spørgsmål
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Ledetekst:Opgørelse af misligholdt fordring i henhold til en dom fra 2015 og efterfølgende fogedretsmøder. Indsigelse mod posteringer på kontoen, herunder om forkert rentetilskrivning/indberetning til SKAT.
Indklagede:BankNordik
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører opgørelse af misligholdt fordring i henhold til en dom fra 2015 og efterfølgende fogedretsmøder. Indsigelse mod posteringer på kontoen, herunder om forkert rentetilskrivning/indberetning til SKAT. 

Sagens omstændigheder

Klageren, der er pensioneret revisor, drev tidligere et revisionsfirma som en enkeltmandsvirksomhed, der havde en erhvervskredit -688 i BankNordik. Den 29. september 2014 blev kreditten opsagt til fuld indfrielse på grund af misligholdelse, og gælden blev opgjort til i alt 143.180,93 kr.

Ved en dom afsagt den 21. september 2015 blev klagerens virksomhed v/klageren dømt til at betale banken 143.180,93 kr. med morarenter 27,50 % om året fra den 30. september 2014 samt sagens omkostninger på 8.640 kr.

Da klageren ikke indbetalte det skyldige beløb til banken, blev sagen i oktober 2015 sendt i fogedretten. Af fogedrekvisitionen fremgik, at gælden udgjorde 194.672,15 kr. inkl. renter pr. 20. oktober 2015. Klageren udeblev fra et møde i fogedretten den 2. december 2015, og banken bad fogedretten om at få klageren politifremstillet. Den 15. december 2015 afsagde fogedretten kendelse om, at klageren skulle politifremstilles og opgjorde gælden til 196.009,65 kr. Sagen afventede herefter en politifremstilling i ca. halvandet år.

Af udskrift af fogedbogen af 14. juli 2017 fremgik, at fogedretten havde modtaget en lægeerklæring fra klageren, hvoraf fremgik, at han ikke var i stand til at svare på spørgsmål i fogedretten. Herefter afsluttede fogedretten sagen med bemærkning om, at med bankens accept kunne sagen viderebehandles skriftligt.

Ved et brev af 1. september 2017 bad bankens advokat fogedretten om at behandle sagen skriftligt.

Den 1. maj 2018 behandlede fogedretten sagen på det foreliggende skriftlige grundlag. Fogedretten afviste med henvisning til den afsagte dom at behandle klagerens indsigelser mod kravet og traf afgørelse om, at sagen skulle fremmes ved udkørende fogedforretning med henblik på foretagelse af eventuelt udlæg.

Den udkørende fogedforretning blev afholdt den 18. maj 2018, hvor gælden blev opgjort til 196.009,65 kr. Af en udskrift fra fogedretten fremgik, at klageren forklarede, at han fortsat havde indsigelser mod kravet, idet der var trukket et beløb på den i sagen omhandlede konto, som han manglede at få oplyst baggrunden for. Det var i øvrigt hans opfattelse, at banken allerede havde pant i hans faste ejendom for fordringen, hvorfor udlæg var ufornødent for at sikre kravet. Det var ikke nødvendigt for banken at sikre sit krav ved udlæg i hans sommerhus. Han havde indgået en aftale om udstykning af en del af ejendommen, og et udlæg ville blokere for en omprioritering, som var en nødvendig forudsætning for udstykningen.

Banken oplyste under fogedforretningen, at fordringen ikke var sikret ved pant i klagerens ejendom. Det var rigtigt, at banken havde pant i klagerens ejendom, men pantet vedrørte et andet krav.

Fogedretten afsagde en kendelse, hvoraf blandt andet fremgik, at fogedretten fortsat ikke kunne behandle klagerens indsigelser i det omfang, at de angik rigtigheden af den afsagte dom, og at sagen skulle fremmes, således at banken fik mulighed for at foretage udlæg til sikring af sit krav. De af klageren fremsatte bemærkninger om omprioritering af ejendommen kunne ikke føre til et andet resultat.

Fogedretten foretog herefter udlæg i klagerens sommerhus. Endvidere fastsatte fogedretten en afdragsordning, hvor det skyldige beløb skulle afdrages i seks lige store afdrag. Det første afdrag skulle betales seks måneder efter den 18. maj 2018 og det sidste afdrag skulle betales senest tolv måneder efter den 18. maj 2018. Fogedretten ville efterfølgende træffe afgørelse om sagsomkostninger.

Klageren har fremlagt kontooversigter for konto -688 fra banken vedrørende indberetninger til SKAT for 2014, 2015, 2016 og 2017, kontooversigter for konto -688 for udvalgte perioder efter misligholdelsen af kontoen samt kopi af en korrespondance mellem hans advokat og bankens advokat om opgørelse af bankens fordring.

Ved et brev af 17. september 2018 til banken gjorde klagerens advokat indsigelse mod et beløb på 39.212,50 kr., der var trukket på kontoen, som banken tidligere havde meddelt, at den havde frafaldet. Derudover oplyste advokaten, at der var indbetalt nogle beløb på kontoen i 2014 og 2015, der skulle fratrækkes det skyldige beløb. Endvidere anførte advokaten, at der var nogle forhold vedrørende indberetning af renter til SKAT vedrørende kontoen, som skulle afdækkes, idet der ikke var indberettet renter til SKAT for sidste kvartal i 2014 og for hele 2015.   

Ved et brev af 12. oktober 2018 svarede bankens advokat blandt andet, at bankens krav var opgjort på baggrund af dommen og kendelsen fra fogedretten, og at beløbet på 39.212,50 kr. ikke indgik i det opgjorte krav. Af en vedlagt korrigeret opgørelse af 12. oktober 2018 fra bankens advokat fremgik følgende:

”I fortsættelse af det på fogedretsmødet den 18. maj 2018 passerede kan jeg opgøre min klients tilgodehavende pr. den 18-11-2018 således:

Dom af 21. september 2015                                             kr.    143.180,93                                                                                                            kr.    143.180,93

Rente (27,5 % fra den 30-09-2014 til 18-11-2018           kr.    151.805,46

Tilkendte sagsomkostninger 21. september 2015           kr.        8.640,00

Rente (Ny procesrente) fra 06-10-2014 til 18-11-2018)  kr.        2.866,28

Tilkendte sagsomkostninger 24. juli 2018                        kr.      18.750,00

Rente (Ny procesrente) fra 08-08-2018 til 18-11-2018    kr.           419,27

Indbetaling den 30. september 2014 …                           kr.      - 5.502,00

Indbetaling den 30. september 2014 …                           kr.         - 397,00

Indbetaling den 2. oktober 2014 …                                  kr.         - 100,00

Indbetaling den 13. marts 2015 …                                   kr.         - 939,00

Indbetaling den 27. april 2015 …                                     kr.    - 25.000,00

I alt                                                                                    kr.    293.723,94                

Den samlede gæld afdrages i 6 månedlige rater startende den 18. november 2018, hvor første afdrag skal betales. De efterfølgende afdrag skal tilsvarende betales pr. den 18. i måneden.

…”

Parternes påstande

Den 12. november 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at BankNordik skal fremlægge en faktura på beløbet 39.212,50 kr., som blev trukket på hans konto i 2015; give en forklaring på posteringen  ”rente af overtræk” på 2.375 kr. den 23. oktober 2014; fremlægge dokumentation for at renter tilskrevet kontoen også er oplyst til SKAT; slette udlægget i hans sommerhus foretaget på fogedretsmødet den 18. maj 2018 og dække hans advokatudgifter m.v. for mangelfuld sagsbehandling  .

BankNordik har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke gør indsigelse mod dommen fra 2015, gældens størrelse eller spørgsmålet om inddrivelsen i fogedretten. Sagen drejer sig derimod om bankens mangelfulde sagsbehandling og oplysning af sagen, der har udspillet sig efterfølgende.

Han kan ikke få dokumentation for eller en forklaring på bevægelserne på de kontoudskrifter for konto -688, som han har modtaget fra banken. Af hans seneste kontoudskrift for konto -688 pr. 1. januar 2019 fremgik, at gælden var opgjort til 216.017,17 kr.

Selv om banken har oplyst, at den ikke vil opkræve beløbet på 39.212,50 kr., fremgår beløbet af hans kontoudskrift, og han kan ikke få dokumentation for, hvorfor beløbet blev trukket, og uanset banken ikke vil opkræve beløbet, har det haft betydning for renteberegningen på kontoen.

Han kan heller ikke få en forklaring på, hvorfor banken har trukket ”rente af overtræk” på 2.375,80 kr. på kontoen den 23. oktober 2014.

Banken oplyser, at renterne ikke indberettes til SKAT, førend kravet betales. Der er dog alligevel indberettet nogle renter til SKAT, jf. de af ham fremlagte bilag. Han har opfordret banken til at forklare denne tilsyneladende inkonsekvente forskel i renteindberetningen og indberetningen til SKAT.

Oplysningen fra bankens advokat på fogedretsmødet den 18. maj 2018 om, at fordringen vedrørende konto – 688 ikke var sikret ved pant, er ikke korrekt. Det er den eneste fordring, som banken har mod ham. På grund af denne udtalelse lykkedes det banken at opnå udlæg i hans sommerhus på trods af, at kravet var rigeligt sikret gennem ejerpantebrev i hans anden ejendom.

Han har været nødt til at antage en advokat, fordi banken forsøgte at inddrive et krav, som var opgjort forkert Banken bør derfor dække den del af hans advokatregning, der vedrører berigtigelsen af det af banken fejlagtigt opgjorte krav.  

BankNordik har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen har været behandlet af en domstol, og at Ankenævnet derfor skal afvise at behandle sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1, litra e.

Klageren nægter endvidere at anerkende sin gæld på trods af, at banken har opnået dom over ham, og at sagen efterfølgende har været i fogedretten. I stedet for at betale, har klageren, der er uddannet revisor og har ernæret sig som revisor i mange år før sin pension, forsøgt at forhale sagen. Klageren må formodes at have et godt indblik i tal, og det kan kun være for at forhale sagen yderligere, at sagen er indbragt for Ankenævnet. Sagen bør afvises som useriøs eller unødig i henhold til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 3.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at bankens krav mod klageren fremgår af opgørelsen af 12. oktober 2018 fra bankens advokat.

Banken har frafaldet at opkræve beløbet på 39.212,50 kr., og klageren har således ingen berettiget interesse i at få fremlagt en faktura på beløbet, ligesom klageren heller ingen berettiget interesse har i at få posteringen ”rente af overtræk” på 2.375 kr. den 23. oktober 2014 yderligere forklaret.

De renter, som er beregnet i opgørelsen af 12. oktober 2018 fra bankens advokat, er misligholdelsesrenter, som banken i henhold til dommen af 21. september 2015 har ret til. Disse renter tilskrives ikke, førend de bliver betalt, og derfor bliver de heller ikke indberettet til SKAT, før de er betalt. Det er almindelig praksis for alle pengeinstitutter.

Da klageren ikke har betalt på sin gæld siden april 2015, er misligholdelsesrenter ikke indberettet til SKAT.

Spørgsmålet om foretagelsen af udlægget i hans sommerhus er afgjort af fogedretten og burde være fulgt op af en eventuel anke af fogedrettens afgørelse.

Banken har givet klageren utallige forklaringer og opgørelser af gælden, og på trods af at sagen har været gennem domstolene, hvor klageren er dømt, og efterfølgende i fogedretten, hvor der er foretaget udlæg, nægter klageren at anerkende gælden. At klageren har valgt at engagere en advokat, kan derfor ikke lastes banken, og der er intet grundlag for at klageren kan rejse et krav mod banken om delvis betaling af hans advokatomkostninger.

Ankenævnets bemærkninger

Ved en dom afsagt den 21. september 2015 blev klageren dømt til at betale BankNordik en hovedstol på 143.180,93 kr. med morarenter 27,50 % om året fra den 30. september 2014 samt sagsomkostninger på 8.640 kr.

Sagen blev efterfølgende sendt i fogedretten, og efter at sagen havde ligget til politifremstilling i ca.  halvandet år, og efter behandling af sagen på skriftligt grundlag, afviste fogedretten den 1. maj 2018 klagerens indsigelser mod den afsagte dom og traf afgørelse om, at sagen skulle fremmes. Ved en udkørende fogedforretning af 18. maj 2018 foretog fogedretten udlæg i klagerens sommerhus.

Klageren har oplyst, at han ikke gør indsigelse mod dommen fra 2015 eller mod inddrivelsen af kravet i fogedretten, men mod bankens opgørelse af kravet på kontoudskrifter m.v. Han har endvidere bedt banken forklare sine rentetilskrivninger og sine indberetninger til SKAT. Dette har banken ikke gjort.

Bankens krav mod klageren er fastslået ved en dom af 21. september 2015, og kravet er efterfølgende opgjort af fogedretten, ligesom der på et fogedretsmøde er foretaget udlæg i klagerens sommerhus. Ankenævnet afviser derfor klagepunkterne om opgørelsen af bankens krav, dvs. om at banken skal fremlægge en faktura på beløbet 39.212,50 kr., give en forklaring på ”rente af overtræk” på 2.375 kr.” trukket på konto -688 den 23. oktober 2014, og slette udlægget i klagerens sommerhus, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1, litra e.

Ankenævnet finder, at bankens krav mod klageren i opgørelsen fra bankens advokat af 12. oktober 2018 er opgjort i overensstemmelse med dommen fra 2015 og opgørelsen fra fogedretsmødet den 18. maj 2018 med tillæg af påløbne renter samt sagsomkostninger. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte opgørelsen af 12. oktober 2018. Dette gælder uanset udformningen af kontoudskrifterne for kontoen, som banken ikke har redegjort nærmere for. Det lægges til grund, at banken vil medvirke til at rette eventuelle fejl, herunder vedrørende indberetningerne til SKAT, som måtte have negative økonomiske konsekvenser for klageren.

Ankenævnet finder, at der ved fogedrettens tilkendelse af sagsomkostninger på 18.750 kr. til banken den 24. juli 2018 er taget stilling til spørgsmålet om sagsomkostninger, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at betale en del af klagerens efterfølgende regning fra advokaten.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.    

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet afviser den del af klagen, der er afgjort ved dom eller ved kendelse afsagt af fogedretten.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.