Spørgsmål om erstatningsansvar for tab i forbindelse med tvangsauktion m.m.

Sagsnummer:118/1996
Dato:07-11-1996
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Inge Frølich, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Værdipapirer - øvrige spørgsmål
Kassekredit - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om erstatningsansvar for tab i forbindelse med tvangsauktion m.m.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ifølge klageren blev hun i forbindelse med sin datters benyttelse af indklagede som bankforbindelse opfordret til at skifte pengeinstitut, hvorefter hun i september 1994 flyttede sit engagement til indklagede.

Indklagede har oplyst, at klagerens faste ejendom i forbindelse med indklagedes overtagelse af engagementet blev belånt fuldt ud, og at der blev skiftet kreditforening fra Nykredit til Totalkredit.

Ved fuldmagt og garantierklæring underskrevet af klageren den 27. september 1994 blev indklagede bemyndiget til at hjemtage et 30-årigt kontantlån på 656.000 kr. Pantebrevet til Totalkredit blev underskrevet samme dag. Lånet blev udbetalt den 3. oktober 1994. Provenuet udgjorde 651.000 kr. og blev anvendt til indfrielse af Nykredit-lånet (ca. 478.000 kr.) og klagerens engagement i Unibank (ca. 110.000 kr.), mens 100.000 kr. blev indsat på en sikringskonto til sikkerhed for en kaution, som klageren stillede for sin datters og svigersøns engagement med indklagede. Indklagede har oplyst, at håndpantsætningserklæring for sikringskontoen enten aldrig har eksisteret eller er bortkommet. Differencen på 37.000 kr. blev udlignet ved træk på en samtidig etableret kassekredit på 50.000 kr. Kassekreditaftale underskrevet med klagerens navn er fremlagt.

Klagerens årlige terminsydelse efter omprioriteringen var således:

Bruttoydelse Totalkredit kr. (4 x 19.050) = kr. 76.200

Den årlige terminsydelse før omprioriteringen var således:

Bruttoydelse Nykredit kr. (4 x 13.033) =


kr. 52.130


Ved fondsnota af 4. oktober 1994 afregnede indklagede klagerens køb af 10 stk. [indklagede]-aktier; nettobeløbet udgjorde 3.910 kr. Aktierne solgtes den 10. maj 1995 for 3.840 kr.

I forbindelse med klagerens datters og svigersøns skilsmisse kort tid efter indklagedes overtagelse af klagerens engagement blev datterens del af gælden den 18. november 1994 indfriet med 66.000 kr. fra sikringskontoen. Den resterende del af sikringskontoen, 34.000 kr., blev udbetalt til klageren.

Ved sikkerhedsstillelsesdokument underskrevet af klageren den 21. november 1994 fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 115.000 kr. med pant i klagerens ejendom. Af pantsætningserklæringen fremgår: "Pantsætning ifølge dette dokument tjener til sikkerhed for enhver forpligtelse som låntager ved egen medvirken har eller måtte få over for [indklagedes] filialer og datterselskaber i Danmark og i udlandet."

På grundlag af restancer for terminerne juni 1995, september 1995, december 1995 og marts 1996 begærede Totalkredit tvangsauktion over ejendommen. Denne blev afholdt den 24. maj 1996, hvor der blev begæret ny auktion. Ved ny auktion afholdt den 28. juni 1996 købte indklagede ejendommen for en budsum på 661.000 kr. Tvangsauktionen er af klageren kæret til Vestre Landsret.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning for det tab, som hun har lidt som følge af indklagedes mangelfulde rådgivning.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Klageren har anført, at hun i forbindelse med flytning af engagementet alene underskrev dokumenter om flytningen fra Unibank til indklagede og dokumenter vedrørende kaution for sin datter og svigersøn. Hun mener ikke at have underskrevet papirer om etablering af en kassekredit. Hun blev ikke oplyst om, at der til sikkerhed for kautionen skulle etableres en sikringskonto på 100.000 kr. Indklagedes dispositioner betød, at hun fik en væsentlig større ydelse på realkreditlånet, bl.a. fordi hun fik en større gæld, end hun tidligere havde haft. Hendes forudsætninger for låneomlægningen var, at hun opnåede en besparelse. Hun er uforstående over for købet af [indklagede]-aktier, idet hun ikke har drøftet eller fremsat ønske om købet. Hun havde før bankskiftet ikke nogen kassekredit, og det kom bag på hende, at hun skulle have en kassekredit hos indklagede. Hun er under urigtige forudsætninger blevet rådgivet om at skifte pengeinstitut, idet hun troede, at hun kunne opnå bedre vilkår. Indklagede har ydet en dårlig og ufuldstændig rådgivning og har foretaget dispositioner uden at sikre sig, at hun var indforstået hermed. I det omfang, hun har underskrevet papirer, som hun ikke mener at have underskrevet, er der tale om mangelfuld og dårlig rådgivning fra indklagede. Indklagedes rådgivning og dispositioner var den direkte årsag til, at hendes ejendom blev solgt på tvangsauktion.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at spørgsmålet om, hvorvidt underskrifterne på kassekreditkontrakten og ejerpantebrevet er forfalskede, kræver en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at ved overtagelsen af engagementet blev muligheden for yderligere belåning af den faste ejendom drøftet. Baggrunden herfor var, at klageren skulle indfri sin gæld til Unibank. Klageren ville herved være sikker på størrelsen af den månedlige ydelse. Oprettelsen af sikringskontoen var et ufravigeligt krav fra indklagede for at acceptere klageren som kautionist for datterens og svigersønnens lån. Klageren blev gjort opmærksom på stigningen i den årlige ydelse, som skyldtes en yderligere fremskaffelse af likviditet på 73.000 kr. Klageren accepterede denne større ydelse. Det fremgik af låneinformationer, som klageren modtog, hvad provenuet af lånet og den månedlige ydelse ville udgøre. Hjemtagelsen af Totalkredit-lånet skete på grundlag af klagerens underskrift på en fuldmagt udstedt til indklagede og på pantebrevet til Totalkredit. Den månedlige merydelse på 506 kr. er ikke årsagen til tvangsauktionen over klagerens ejendom. Klageren kan ikke være uvidende om den stillede sikkerhed i ejerpantebrevet, idet hun underskrev en fuldmagtspåtegning på ejerpantebrevet og en håndpantsætningserklæring. Klageren gav udtryk for, at hun ønskede en kassekredit på 50.000 kr., hvilket blev bevilget. Klagerens underskrift fremgår af kassekreditkontrakten. Klageren har benyttet den foreliggende kreditramme. Man enedes om, at klageren skulle købe 10 [indklagede]-aktier. Klageren modtog en fondsnota og kunne da have reageret, såfremt hun alligevel ikke ønskede aktierne. Da klageren har forholdt sig passiv i et år og syv måneder, er hun bundet af købet.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder at kunne lægge til grund, at realkreditlånet på 656.000 kr. er hjemtaget på grundlag af klagerens underskrift på fuldmagten og garantierklæringen af 27. september 1994 samt pantebrevet på 656.000 kr. Således om sagen foreligger oplyst, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med låneomlægningen.

Ankenævnet finder videre at kunne lægge til grund, at kassekreditten, der etableredes bl.a. til udligning af den ved låneomlægningen opståede difference på 37.000 kr., er etableret på grundlag af klagerens underskrift på kassekreditkontrakt af 26. september 1994. Det er ubestridt, at klageren har benyttet kreditrammen. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren har lidt tab i forbindelse med etableringen af kassekreditten.

Ankenævnet finder endelig at kunne lægge til grund, at pantsætning af ejerpantebrevet på 115.000 kr. er sket på grundlag af pantsætningserklæring underskrevet af klageren den 21. november 1994. Det findes ikke godtgjort, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse hermed.

Uanset om der i forbindelse med deponeringen af de 100.000 kr. på sikringskontoen blev oprettet en håndpantsætningserklæring finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at klageren, der ubestridt hæftede for kautionen, har lidt et tab herved.

Ankenævnet finder, at klageren som følge af passivitet er afskåret fra at gøre indsigelse over for aktiekøbet.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.