Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med skilsmisse og omlægning af lån, indsigelse om uansvarlig långivning m.v.

Sagsnummer:393/2018
Dato:20-08-2019
Ankenævn:John Mosegaard, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Ida Marie Moesby og Søren Geckler
Klageemne:Udlån - stiftelse
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Ledetekst:Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med skilsmisse og omlægning af lån, indsigelse om uansvarlig långivning m.v.
Indklagede:Handelsbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod rådgivning i forbindelse med skilsmisse og omlægning af lån, indsigelse om uansvarlig långivning m.v.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er luxembourgsk statsborger, og hans tidligere ægtefælle, H, ejede en ejendom. H ejede et sommerhus som enejer. I 2012 købte klageren og H en ejerlejlighed til brug for klageren i forbindelse med hans arbejde.

I en e-mail 27. januar 2014 svarede klagerens tilknyttede rådgiver i banken, R, på en forespørgsel fra klageren om tilsendelse af kontoudskrifter:

”I could send you the account informations, but it would be much easier if you upfresh your information in webbank. I can see you have been in webbank oct. 2013. Do you still have a Nøglekort… If you get access you can both see the sallery account and the MasterCard …”

Klageren svarede samme dag:

“I actually never have been in webbank. It is also a bit difficult as I only have one computer from the company. For me it would be easier if you could send me once a month an overview of our account. In regards to the other questions, it is also fine if I can received the history of all transactions done on our account the last 12 months. I will find out myself what I would like to have …”

Klageren har oplyst, at parret i april 2014 meddelte banken, at de skulle skilles. Banken har anført, at parret meddelte, at de indtil videre ville være fælles om det eksisterende engagement og en udvidelse af engagementet, som de havde ansøgt om. Klageren har bestridt dette og har anført, at banken ikke kontaktede ham i perioden frem til oktober 2014, og at H fra starten af 2014 frem til oktober 2014 hævede/overførte beløb på mere end 400.000 kr. fra parrets fælles konti.

H fik en lejelejlighed, hvor hun skulle bo med parrets børn, mens klageren skulle bo i ejerlejligheden.

Banken har oplyst, at parret i sommeren 2014 fik bevilget et overtræk på 225.000 kr., som skulle dække flytteudgifter samt forudbetalt leje og depositum i lejelejligheden.

Ejendommen blev solgt til overtagelse pr. den 1. oktober 2014 med et underskud på ca. 450.000 kr.

Den 1. juli 2014 blev trækningsretten på parrets kredit nr. -890 forhøjet til 275.000 kr.  frem til 1. oktober 2014.

I e-mails af 29. august og 1. september 2014 drøftede klageren og R tab ved salg af ejendommen på ca. 450.000 kr., træk på kreditter på 400.000 kr. ”This loss + blamed on lønkreditten about kr. 400.000 total approximately kr. 850,000” samt optagelse af et lån på 900.000 kr. i ejerlejligheden.

Banken har oplyst, at lånebehovet blev opgjort til 1.075.000 kr. (Flytteudgifter, advokat, depositum mv. 225.000 kr., gæld på lønkredit 400.000 kr., tab ved salg af ejendommen 450.000 kr.), som skulle finansieres ved et lån i ejerlejligheden på 900.000 kr. og en ny fælles kredit på 350.000 kr., der skulle indfries ved udbetaling af klagerens næste bonus fra hans arbejdsgiver.

Den 12. september 2014 fik parret en kredit -773 med et kreditmaksimum på 350.000 kr. Klageren fik endvidere et lån på 900.000 kr. i banken, der fik sikkerhed i ejerlejligheden.

Parret blev skilt pr. 1. januar 2015 og fik i den forbindelse udarbejdet en bodelingsoverenskomst af en advokat. Af bodelingsoverenskomsten af 14. december 2014 fremgik blandt andet, at klageren overtog ejerlejligheden og gælden i denne, og at klageren til H skulle betale 1.500.000 kr. over ti år til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende i anledning af skilsmissen. Om sommerhuset fremgik:

”Manden overtager pr. den 1. januar 2015 som enedebitor alt restgælden, og derved også alle lån der knytter sig til ejendommen.

Manden indfrier alle lån og enhver pantegæld, som hviler på [sommerhuset], som ejes af hustruen alene, Gælden skal være fuldt indfriet senest den 31. december 2029.

Hustruen forpligter sig til ikke at sælge ejendommen, før lånene er indfriet. …

Handelsbanken der også har overtaget forpligtelserne i BRF Kredit, har forinden underskrift af nærværende bodelingsoverenskomst skriftligt bekræftet at være indforstået hermed. …”

I januar 2015 blev finansieringen i sommerhuset omlagt. Sommerhuset var forud for omlægningen belånt med et lån på 787.000 kr. i BRF Kredit, et lån på 400.000 kr. i Handelsbanken Kredit samt et banklån hos Handelsbanken på ca. 215.000 kr. I forbindelse med omlægningen optog klageren i januar 2015 et 10-årigt lån (nr. -394) på 645.000 kr. i banken til en variabel rente på for tiden 5,5 % årligt og et 15-årigt lån (nr. -386) på 787.000 kr. i banken til en variabel rente på for tiden 5,5 % årligt med fem års afdragsfrihed. Låneaftalerne blev underskrevet af klageren som låntager/debitor og af H som pantsætter. I forbindelse med optagelsen af lånene underskrev klageren God skik rådgivningsskemaer, hvori det blandt andet var anført:

”… Jeg ønsker en lav låneydelse og accepterer samtidig at låneydelsen kan stige uden begrænsning og med kort varsel, fordi renten er variabel, eller har en løbetid under 1 år. …”

Banken fik samtidig sikkerhed i et ejerpantebrev i sommerhuset på 1.187.000 kr. Af omprioriteringsaftalen fremgik, at de eksisterende lån skulle indfries, og at pantebrevene for lånene hos BRF Kredit og Handelsbanken Kredit skulle aflyses efter stempeloverførsel. I sagen er fremlagt en ”Aftale om elektronisk tinglysning - Direkte pantebrev” på 1.187.000 kr., hvor H var angivet som debitor, og hvori det var anført, at debitor hæftede personligt. I sagen er endvidere fremlagt en ”Aftale om elektronisk tinglysning - påtegninger”, hvoraf fremgik, at pantebrevet på 1.187.000 kr. blev ændret til et ejerpantebrev samt en ”Aftale om elektronisk tinglysning – Ejerpantebrev”, hvori H var angivet som debitor og kreditor uden personligt gældsansvar.

Klageren har oplyst, at han endvidere i januar 2015 optog to private toårige lån til en rente på 4,5 % p.a. til dækning af gæld til banken.

Banken har oplyst, at klageren i november 2015 fik bevilget et tillægslån (prioritetslån) på 500.000 kr. i ejerlejligheden, som han blandt andet skulle bruge til at betale yderligere rater til H i henhold til bodelingsoverenskomsten, og at klageren i 2016 fik et yderligere prioritetslån på 112.000 kr. i ejerlejligheden til brug for udbedring af en vandskade.

Ejerlejligheden blev solgt pr. 1. januar 2018 med et provenu på ca. 550.000 kr.

I juli 2018 indgav klageren klage til bankens klageansvarlige. I en e-mail af 20. juli 2018 til banken anførte klageren blandt andet:

“… Unauthorized transfers :

The 17th of October 2014 I have a long email correspondence (see attachments) with [R] about very large transfers that I am not aware of for a total of 434,000, - dkr (details hereby and as you can see some single transfers even above 100,000,- dkr!) that my ex-wife … had been asking him to do from a common "budget account" without my knowledge nor approvaI from JuIy to October 2014 … These unauthorized transfers brought our common budget account to a negative of minus - 410,000,- dkr as of 16th of September 2014 at a very high prohibitive interest rate of 8.75%. The 17th of october the same year our situation of the joint account was minus -277.000, - dkr and on my salary account minus -47.000,- dkr for a total of -minus 324,000,- dkr. ! …”

I et brev af 17. september 2018 til klageren anførte banken blandt andet:

”… Ad kassekredit -773

… l jeres tilfælde har I anmodet om et kreditmaksimum på kr. 350.000,00 som banken har givet tilsagn til.

Kreditaftale -773 er etableret som en fælles kredit med et kreditmaksimum på kr. 350.000,00. Kreditaftalen er underskrevet af jer begge den 12.09.2014 …

Ad -890

Den 03.12.2013 etableres midlertidig trækningsret kr. 225.000,00 pâ kontoen. I underskriver begge aftalen jf. vedhæftede.

Den 01.07.2014 forhøjes den midlertidige trækningsret til kr. 275.000,00 frem til 01.10.2014. I underskriver begge aftalen …

Med kommunen som rekvirent blev der afholdt tvangsauktion over sommerhuset den 10. oktober 2018. På en ny auktion den 12. november 2018 blev sommerhuset solgt til højestbydende for 1.050.000 kr. Beløbet blev indbetalt til banken. I et brev af 12. december 2018 til klageren opgjorde banken klagerens gæld til banken efter tvangsauktionen til 181.518,80 kr.

Banken har fremlagt sine almindelige forretningsbestemmelser for privatkunder, hvoraf det blandt andet fremgik:

”… Indgår flere kunder aftale om en fælles konto, kan hver af kontohaverne disponere alene over kontoen, medmindre andet er aftalt. …

9. Kontrol af kontobevægelser

Kunden skal føre kontrol med bevægelserne på en konto ved hjælp af kontoudskrifter og/eller bankens forskellige informationskanaler, f.eks. netbank eller bankens pengeautomater. Hvis der er uvedkommende posteringer på kontoen skal kunden straks reklamere over for banken. En postering, der sker uberettiget vil blive tilbageført. …

15. Elektroniske meddelelser

Banken vil kommunikere med bankens kunder elektronisk, hvilket betyder at alle oplysninger så som aftaledokumenter, kontoudtog og lignende leveres elektronisk, denne leverance har samme retsvirkning, som almindelig post.

Hvis kunden ikke ønsker at modtage elektronisk post fra banken, kan kunden aftale med banken, at kunden vil have breve og dokumenter fremsendt med almindelig post. Banken kan opkræve gebyr herfor.

Banken er dog berettiget til, såfremt banken vurderer at denne informationsmåde er den mest velegnede, fortsat at levere meddelelser via post. I disse tilfælde er leverancen ikke gebyrbelagt. …”

Parternes påstande

Den 29. november 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken skal frafalde hans gæld og foranledige, at han slettes som dårlig betaler.

Handelsbanken har nedlagt påstand om principalt frifindelse subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken har tilsidesat hans interesser til fordel for H’s interesser og bankens egne interesser. Banken har undermineret hans økonomi.

Banken kontaktede ham ikke og gav ham ingen rådgivning. Banken har ikke opfyldt sine ”kend din kunde” forpligtelser. Banken havde alene kontakt til og fik alene sine informationer af H. I januar 2014 oplyste han banken om, at han aldrig havde benyttet og ikke ønskede at benytte netbank. Han anmodede om at modtage kontoudskrifter på mail månedligt. Han oplyste endvidere R om, at han ikke havde tillid til H for så vidt angik overførsler. Han anmodede R om at oplyse omfanget af kontanthævninger og evt. overførsler over 5.000 kr. fra fælles konti de foregående 12 måneder. Banken sendte ham ikke månedlige kontoudtog pr. e-mail, som anmodet af ham. Han havde ingen direkte kontakt med banken i perioden fra februar 2014 til slutningen af august 2014, hvor situationen var kommet ud af kontrol.

Det af banken anførte om, at det efter skilsmissen var hans og H’s udtrykkelige ønske at være fælles om engagementet frem til den endelige bodeling, og at engagementet ikke blev udvidet uden begge parters skriftlige samtykke, bestrides. Banken havde alene kontakt til H, der var uden indkomst og uden betalingsevne. Banken underrettede ham ikke om overførslerne. Banken burde have kontaktet ham. Banken rådgav ham ikke om dispositionsretten over fælles konti. Banken forsømte at rådgive ham om de fælles konti og muligheden for at opdele disse, selvom banken i april 2014 blev bekendt med, at han og H skulle skilles.

I perioden fra februar/april til oktober 2014 anmodede H R om at foretage store overførsler, og H foretog selv med R’s godkendelse store overførsler, blandt andet overførsler på over 20.000 kr. og 100.000 kr., fra deres fælles konti. Saldiene på de fælles konti gik fra et indestående på 80.000 kr. til en negativ saldo på ca. 400.000 kr. Overførslerne resulterede blandt andet i et overtræk af en kredit på 125.000 kr.  Banken har handlet ansvarspådragende ved ikke at kontakte ham i forbindelse med overførslerne og ved ikke at rådgive ham i forbindelse med skilsmissen.

I samme periode ydede banken en kredit på 275.000 kr. og en kredit på 350.000 kr. Banken gav alene dokumenterne, der skulle underskrives, til H, og rådgav ham ikke. Banken har handlet ansvarspådragende ved ikke at kontakte og rådgive ham i forbindelse med kreditgivningen.

Kreditten på 275.000 kr. blev i perioden fra juli til september 2014 overtrukket med 125.000 kr., således at gælden steg til 400.000 kr. Banken var ikke berettiget til at lade den fælles kredit gå i overtræk i en skilsmissesituation.

Han underskrev kreditaftalerne og aftalen om lånet på 900.000 kr., da han troede, at han ikke havde noget valg. Kreditterne og lånet blev optaget til dækning af underskuddet ved salget af ejendommen. H brugte imidlertid uberettiget de nye kreditter til at foretage store hævninger. Hævningerne resulterede i yderligere gæld, som banken krævede en rente for på 12 % p.a. I januar 2015 var han nødsaget til at optage to private toårige lån til en rente på 4,5 % p.a. til dækning af gælden. Han måtte efterfølgende indfri disse to lån ved ophævelse af sine pensionsordninger.

Banken burde ikke have udvidet kreditfaciliteterne og burde ikke have ladet ham optage lånet på 900.000 kr. Banken var bekendt med, at de ville blive påført et yderligere tab på 450.000 kr. ved salget af ejendommen. Banken underrettede ham ikke om tabet på salget af ejendommen. Han var insolvent. Banken foretog ikke en kreditvurdering og ydede ingen rådgivning. Der er tale om uansvarlig långivning.

Banken meddelte fejlagtigt, at han som udenlandsk statsborger ikke havde mulighed for at blive ejer af sommerhuset, og at der ikke var andre muligheder, end at H forblev eneejer, og at han optog banklån til finansieringen. Banken undlod at gøre ham opmærksom på, at han kunne have ansøgt om tilladelse til at blive ejer af sommerhuset, da han havde boet i Danmark i mere end 5 år. Han handlede i god tro og stolede på, at banken ville yde ham korrekt rådgivning. Bankens mangelfulde rådgivning har påført ham et stort tab.

Omlægningen af lånene i sommerhuset var ufordelagtig for ham. De oprindelige lån burde have været bibeholdt. Banken opnåede betydelige ekstra renteindtægter ved omlægningen. Banken har tilgodeset sine egne interesser. Lånedokumenterne angav, at H var meddebitor på lånene i sommerhuset. Banken vildledte ham derved til at tro, at H var meddebitor. Banken rådgav ham ikke om dokumenterne, men sendte blot lånedokumenter med 62 sider dansk tekst til hans underskrift. Banken oplyste i sommeren 2017 H om, at hun ikke hæftede som debitor for gælden i sommerhuset. Dette resulterede i, at H lod sommerhuset gå på tvangsauktion. Det fremgik klart af bodelingsoverenskomsten, at H og ikke han skulle overtage gælden i sommerhuset, hvis sommerhuset blev solgt. Banken var indforstået med bodelingsoverenskomsten. Bankens handlinger medførte, at sommerhuset kom på tvangsauktion, hvorved han blev påført en gæld.

Han forstod ikke dansk. Han modtog ikke en kopi af dokumenterne på engelsk, selvom R var klar over, at han ikke forstod dansk. Korrespondancen med banken frem til og med 2017 skete på engelsk.

Handelsbanken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken har handlet i overensstemmelse med gældende regler, herunder god skik. Banken har hverken varetaget egne interesser på bekostning af klagerens eller favoriseret H i forbindelse med parrets skilsmisse og bodelingen.

Banken handlede på klagerens og H’s foranledning. Parret meddelte banken, at de skulle skilles, men meddelte også banken, at de indtil videre ville være fælles om det på tidspunktet værende engagement og den udvidelse af engagementet, som de nu ansøgte om. Da det var klagerens og H’s udtrykkelige ønske foreløbig at være fælles om engagementet frem til den endelige bodeling, fandt banken ikke anledning til at opfordre til andet. Klageren og H havde ikke på noget tidspunkt bedt om, at transaktioner skulle godkendes af begge parter. Det er ikke bankens opfattelse, at der i forbindelse med skilsmissen blev anvendt midler til andet end det, der har været aftalt mellem parterne. Der er heller ikke oprettet lån, kreditter eller forøget trækningsretter uden begge parters samtykke.

Af de almindelige forretningsbestemmelser for privatkunder fremgår, at når flere kunder indgår aftale om en fælles konto, kan hver af kontohaverne disponere alene over kontoen, medmindre andet er aftalt. Der var ikke indgået aftale om, at banken skulle orientere den ene part om den anden parts hævninger fra de fortsat fælles konti.

Banken rådgav ikke om klagerens mulighed for at eje sommerhuset. Parterne indgik selv aftalen om sommerhuset i bodelingsoverenskomsten, som parret havde fået udarbejdet af en advokat, og som de indgik uafhængig af banken. Parterne aftalte, at H skulle eje sommerhuset, mens klageren skulle overtage gælden. Banken opdelte engagementet efter parrets ønske.

Det var efter dansk lovgivning ikke muligt at etablere den gæld, som klageren skulle overtage i sommerhuset, som et realkreditlån eller et realkreditlignende lån. En person, der ikke er ejer af en ejendom, kan ikke optage sædvanligt realkredit- eller realkreditlignende lån i ejendommen. Banken tilbød klageren den finansiering af den parterne aftalte konstellation, som var mulig ud fra inden for lovgivningens rammer. Den eneste måde, som banken kunne imødekomme den aftalte konstellation på, var at tilbyde at omlægge den eksisterende belåning til et almindeligt boliglån i banken. Klageren har ikke betalt for meget i rente. Den tilbudte rente på 5,5% p.a. var den laveste rentesats i bankens rentespænd for boliglån.

Dokumentet (direkte pantebrev), som klageren henviser til, hvor H fremgår som debitor, blev alene anvendt til stempeloverførsel. Af omprioriteringsaftalen fremgik, at eksisterende lån skulle indfries og pantebreve aflyses efter stempeloverførsel. Det direkte pantebrev var alene et midlertidigt middel til at overføre stempelafgift. Til sikkerhed for den nye finansiering lå et ejerpantebrev på 1.187.000 kr., som H havde underpantsat til sikkerhed for det boliglån, som klageren i henhold til bodelingsoverenskomsten fremover skulle være debitor på.

Banken har gennem hele kundeforholdet rådgivet og kreditvurderet klageren og H med afsæt i de konkrete økonomiske forhold og kundernes ønsker efter gældende regler. Klagerens månedlige rådighedsbeløb blev i 2015 beregnet til 18.000 kr.

Banken kan i øvrigt ikke genkende klagerens forskellige beregninger af bankens indtjening på gebyr og rente.

Påstanden om, at banken har undermineret klagerens økonomiske situation med den konsekvens, at sommerhuset blev bortsolgt på tvangsauktion, afvises. Det var klagerens manglende betaling af ydelser og øvrige forpligtelser på ejendommen, der resulterede i, at sommerhuset blev solgt på tvangsauktion. I sommeren 2018 forsøgte banken at få H til at give banken salgsfuldmagt med henblik på salg i fri handel, idet et frit salg almindeligvis ville være at foretrække for alle parter. Dette ønskede H imidlertid ikke.

Banken har ikke som følge af mangelfuld rådgivning eller på anden måde pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren, hverken som følge af bodelingen, klagerens tab på den bortauktionerede ejendom eller øvrige forhold.

Banken er uforstående over for klagerens opfattelse af, at der ikke har været dialog mellem banken og klager. Banken og klageren skrev til hinanden på både engelsk og dansk. Klageren underskrev bankens danske dokumenter uden at bede om engelske versioner. Alle oplysninger og dokumenter, kontoudtog m.v. leveres elektronisk til bankens kunder via netbank eller e-Boks, jf. bankens almindelige forretningsbestemmelser for privatkunder. Hvis kunden ikke ønsker at modtage elektronisk post fra banken, kan det aftales, at kunden får breve og dokumenter fremsendt med almindelig post. Banken kan opkræve et gebyr herfor. R sendte i en periode efter aftale ekstraordinært kontoudskrifter til klageren pr. e-mail, men det var ikke R’s opfattelse, at der var tale om en permanent aftale. Det påhvilede klageren selv at føre kontrol med bevægelser på sine konti, jf. bankens almindelige forretningsbestemmelser.

Et rådgivningsansvar for rådgivning, der ligger forud for tre år før indgivelsen af klagen, er forældet.

Handelsbanken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det kræver bevisførelse i form af parts- og vidneforklaring, hvis forløbet og behandlingen af engagementet skal belyses yderligere.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og hans tidligere ægtefælle, H, var kunder i Handelsbanken. Klageren har oplyst, at parret i april 2014 meddelte banken, at de skulle skilles. Parret blev skilt pr. 1. januar 2015.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar eller har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre, at banken skal pålægges at nedskrive eller frafalde klagerens gæld til banken.  

Ankenævnet finder endvidere, at et eventuelt krav vedrørende H’s dispositioner over parrets fælles konti, bankens rådgivning i forbindelse med skilsmissen, bankens kredit- og långivning og bankens øvrige dispositioner i 2014 og januar 2015 var forældet den 29. november 2018, hvor klageren indgav en klage over banken til Ankenævnet, jf. den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1.

Klageren har anført, at banken skal foranledige, at han slettes som dårlig betaler. Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om en eventuel registrering i RKI skal slettes, idet en eventuel klage herom skal indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle kravet om sletning som dårlige betaler.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.