Tilbagesøgning af overskydende skat, som efter skilsmisse blev indsat på fælleskonto.

Sagsnummer:72/2001
Dato:03-09-2001
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
T - Tilbagesøgning
Ledetekst:Tilbagesøgning af overskydende skat, som efter skilsmisse blev indsat på fælleskonto.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet, om indklagede kan gøre et krav gældende imod klageren som følge af dennes disposition over sin tidligere ægtefælles overskydende skat, som indgik på en fælleskonto hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

I 1987 tilmeldte klageren og dennes daværende ægtefælle H sig en ordning, der indebar, at børnefamilieydelse og andre udbetalinger fra Statsskattedirektoratet samt børnetilskud fra de sociale myndigheder automatisk blev overført til deres fælles girokonto hos indklagede.

I 1988 blev klageren og H skilt.

Under sagen er der fremlagt to taloner vedrørende tilmelding til ordningen. På talonerne er anført kontonummeret på girokontoen, som fortsat var registreret som en fælleskonto, klagerens personnummer og klagerens underskrift. Talonerne er stemplet som indgået i indklagedes giroadministrationskontor, ændring-/flyttesektionen, den 11. juni 1992.

Klageren har anført, at talonerne blev underskrevet i forbindelse med, at han pr. 1. juli 1992 flyttede til en anden kommune. Talonerne er alene en bekræftelse af, at børnebidrag, børnefamilieydelse og overskydende skat fortsat ønskedes overført automatisk til girokontoen.

Ifølge en skrivelse af 21. oktober 1999 fra Told- og Skattestyrelsens økonomiafdeling til indklagede blev ordningen afmeldt den 21. juli 1992 og tilmeldt igen den 24. august 1992.

Indklagede har anført, at man ikke er i besiddelse af dokumentation for afmeldingen. Ud over de to fremlagte tilmeldingskuponer fra juni 1992 er man internt i besiddelse af bilag, der indicerer, at der fra indklagedes side er sket tilmelding til ordningen på begge personnumre i august 1992. Meddelelse om af- og tilmeldinger fra indklagede til Told og Skat er sket elektronisk.

I henholdsvis 1998 og 1999 overførte Told- og Skattestyrelsen H's overskydende skat for 1997 på 2.399 kr. og for 1998 på 8.392 kr. til girokontoen, som fortsat var registreret som en fælleskonto.

Ved skrivelse af 21. oktober 1999 anmodede Told- og Skattestyrelsen klageren om at tilbagebetale beløbene, i alt 10.791 kr., hvilket klageren afslog.

Den 3. november 1999 blev H slettet som medkontohaver på girokontoen.

Told og Skattestyrelsen rejste herefter krav mod indklagede om betaling af 10.791 kr. Ved skrivelse af 21. december 1999 til indklagede anførte Told- og Skattestyrelsen bl.a.:

"Styrelsen skal oplyse, at [klageren] i brev af 31. oktober 1999 har meddelt, at han anser de indbetalte beløb til hans konto i banken på henholdsvis 2.399 kr. og 8.392 kr. som afdrag på [H's] manglende indbetaling af børnebidrag, som hun skulle være forpligtiget til efter deres skilsmisse.

Det skal endvidere oplyses, at styrelsen ikke finder formålstjenligt at søge kravet gennemført mod [klageren], og at kravet vil blive rejst mod banken, da fejlen efter styrelsens opfattelse er begået her. I denne forbindelse ønskes oplyst, hvorvidt den omhandlede tilmeldingsblanket af august 1992 til ordningen om overførsel af bl.a. overskydende skat direkte til en bankkonto forefindes i bankens arkiv. I givet fald ønskes en kopi heraf."

Indklagede opfyldte Told- og Skattestyrelsens krav og rettede herefter ved skrivelse af 6. januar 2000 henvendelse til klageren om beløbet, idet indklagede forbeholdt sig "at gøre et regreskrav på 10.791,00 kr. samt renter og eventuelle omkostninger" gældende over for klageren.

Ved skrivelse af 29. februar 2000 anmodede indklagede klageren om at betale 10.791 kr. inden 14 dage, idet indklagede ellers uden yderligere varsel ville udtage stævning. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:

"Jeg gør endelig opmærksom på, at dette brev samtidig tjener som rentepåkrav efter rentelovens regler.

Hvis De ikke en måned efter dette brev har indbetalt 10.791,00 kr. vil der yderligere påløbe morarenter med diskontoen +5% af 10.791,00 og til betaling sker."

Den 20. juli 2000 udtog indklagede stævning mod klageren ved retten i Gentofte om betaling af 10.791 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 5. januar 2000. Subsidiært renter fra 29. marts 2000.

Den 21. februar 2001 udsatte retten sagen med henblik på forelæggelse for Ankenævnet.

Parternes påstande.

Den 20. februar 2001 har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at opgive "sit uretmæssige sagsanlæg".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at både han og H siden 1987 til stadighed har været tilmeldt ordningen om automatisk overførsel af børnebidrag, børnefamilieydelse og overskydende skat til den fælles girokonto hos indklagede.

Hverken han eller H har siden tilmeldingen i 1987 afmeldt ordningen, hvilket indklagede heller ikke har kunnet dokumentere. Talonerne fra 1992 er uden betydning for sagen, idet disse alene vedrører hans flytning mellem to kommuner. De af indklagede omtalte interne bilag, der "indicerer" tilmelding på begge personnumre, er ikke fremlagt i sagen, og kan derfor heller ikke tillægges betydning.

Det beroede således ikke på en fejl, men var fuldt korrekt, at H's overskydende skat i 1998 og 1999 indgik på fælleskontoen, og han har ikke herved opnået uberettiget vinding.

Han troede, at det var H's ønske, at han skulle have pengene som kompensation for manglende betaling af børnebidrag. H har heller ikke på noget tidspunkt meddelt, at pengene ikke var tiltænkt ham. Han er alene blevet mødt med krav fra Told- og Skattestyrelsen og indklagede, som uden at kunne dokumentere det har påberåbt sig, at der forelå en fejl.

Det må antages, at indklagede udbetalte beløbet en gang til for at pleje kundeforholdet med Told- og Skattestyrelsen. Herved blev han berøvet muligheden for at stille modkrav i forbindelse med en eventuel retssag mellem ham og H. Indklagede bør ikke have bedre ret, end H ville have haft, hvis hun havde rejst kravet mod ham.

Indklagede har anført, at klageren ikke var rette kreditor for Told- og Skattestyrelsens betaling af overskydende skat på i alt 10.791 kr. Beløbet, som rettelig skulle have været udbetalt til H, blev ved en fejl udbetalt til klageren. Klageren opnåede herved en uberettiget vinding.

Efter at have betalt beløbet til rette kreditor var man berettiget til at rejse et regreskrav over for klageren.

Klageren har ikke og har ikke haft noget krav mod H.

Klageren var under alle omstændigheder ikke berettiget til at modregne sit påståede krav mod H i det fejlagtigt udbetalte beløb.

Klagerens subjektive forhold i øvrigt er ikke afgørende, jf. klagerens bemærkning om, at beløbet er modtaget og forbrugt "i god tro". Det er derimod afgørende, at klageren opnåede en uberettiget vinding ved at tilegne sig det fejlagtigt udbetalte beløb.

Der er ikke udvist passivitet, hverken fra indklagedes eller H's side.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Spørgsmålet, om indklagede har et krav mod klageren på de 10.791 kr., må bero på en vurdering af, om klageren var i god tro med hensyn til sin ret til at disponere over beløbet, og om han opnåede en ugrundet berigelse på H's, nu indklagedes bekostning.

En afgørelse af sagen findes derfor at forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, herunder en forklaring fra H, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som må finde sted ved den ret, hvorfra sagen er henvist. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 7, stk. 1, i nævnets vedtægter.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.