Indsigelser og krav i forbindelse med tvangsauktion i 2009

Sagsnummer:289/2020
Dato:26-03-2021
Ankenævn: Bo Østergaard, Jesper Claus Christensen, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Udlån - øvrige spørgsmål
T - Tvangsauktion
Forældelse - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelser og krav i forbindelse med tvangsauktion i 2009
Indklagede:Handelsbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører indsigelser og krav i forbindelse med tvangsauktion i 2009.

Sagens omstændigheder

Ifølge en tingbogsattest af 25. februar 2009 ejede klageren en fast ejendom, der var behæftet med et realkreditlån med hovedstol på 870.000 kr., ejerpant på 1,3 mio. kr. med meddelelse til Lokalbanken, nu Handelsbanken, og fire udlæg, herunder til Skat.

Ifølge salgsopstilling af 16. april 2009 blev ejendommen af Skat begæret solgt på tvangsauktion.

Ifølge auktionsskøde af 12. august 2009 var ejendommen blevet solgt på ny auktion den 23. juni 2009 for et bud på 1.680.000 kr., hvorved banken fik dækning for cirka 540.000 kr. af ejerpantet.

Banken har oplyst, at den efter tvangsauktionen havde en restfordring mod klageren på i alt ca. kr. 760.000 med tillæg af renter på 8,2 % pr. år fra auktionsdagen. Banken valgte ikke at forfølge fordringen, og fordringen bortfaldt den 23. juni 2019 som følge af forældelse.

Parternes påstande

Den 30. juli 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken skal betale 850.000 kr. med tillæg af renter.

Handelsbanken har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken gjorde et krav gældende på 1,3 mio. kr. men slap afsted med ”kun” cirka 850.000 kr. Han har imidlertid aldrig haft et lån i banken på 1,3 mio. kr. eller noget andet beløb. Han havde kun realkreditlån.

Han er ikke og har aldrig været kunde i banken. Han kan derfor heller ikke have optaget lån eller indgået ejerpantebreve med banken. Hans økonomi var endvidere for beskeden til, at han ville have kunnet få et banklån.

Det er utroværdigt, at banken skulle have givet afkald på en eventuel restfordring.

Banken har aldrig sendt en rykker på et eventuelt restbeløb eller lignende. En rykker, et kontoudtog eller lignende ville have afsløret bankens røveri.

Ankenævnet bør ikke afvise sagen.

Handelsbanken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke kan behandles på det foreliggende grundlag. Klageren har ikke præciseret sin påstand i sagen, men blot fremsat et for banken ubegrundet og udokumenteret modkrav.

Hvis Ankenævnet lægger til grund, at klageren ikke har været kunde i banken, bør sagen afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3, idet der således ikke består et kundeforhold mellem klageren og banken, hvorfor Ankenævnet ikke har kompetence til at afgøre sagen.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Handelsbanken anført, at banken ikke som anført af klageren har gjort et krav gældende mod ham på kr. 1,3 mio. eller 850.000 kr. Banken havde en restfordring på cirka 760.000 kr. mod klageren efter tvangsauktionen i 2009. Banken forfulgte ikke kravet, som nu er bortfaldet som følge af forældelse.

Banken er uforstående over for, at klageren skulle have et eventuelt modkrav mod banken. I så fald er dette modkrav nu forældet.

Klageren har ved tidligere lejligheder fremsat et krav på 850.000 kr. med tillæg af renter fra den 26. juni 2009 mod banken, og banken har igennem flere år forsøgt at få klageren til at sende dokumentation for kravet, hvilket aldrig er sket.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.

I 2009 blev en fast ejendom, der tilhørte klageren, solgt på tvangsauktion for et bud på 1.680.000 kr. I den forbindelse modtog den daværende Lokalbanken, nu Handelsbanken, cirka 540.000 kr. i henhold til et ejerpant på 1,3 mio. kr.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at banken var berettiget til beløbet på cirka 540.000 kr.

Der er således ikke grundlag for at fastslå, at banken ved tvangsauktionen blev beriget på klagerens bekostning, herunder at banken skulle have forsøgt at skjule dette ved at undlade at inddrive en restfordring på 760.000 kr. efter tvangsauktionen hos klageren.

Det må endvidere, som anført af banken, lægges til grund, at et eventuelt krav mod banken i forbindelse med tvangsauktionen, nu er forældet.

Ankenævnet finder, at der heller ikke er godtgjort andre omstændigheder, der kan medføre, at banken skal betale noget beløb til klageren.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.