Spørgsmål om erstatning i forbindelse med bortfald af reguleringsklausul og manglende kurssikring.

Sagsnummer:195/1996
Dato:14-11-1996
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Leif Nielsen, Allan Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Realkreditbelåning - ejerskifte
Ledetekst:Spørgsmål om erstatning i forbindelse med bortfald af reguleringsklausul og manglende kurssikring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Den 7. april 1994 rettede klagerne henvendelse til indklagedes Sundbyvester Plads afdeling i anledning af et påtænkt køb af en bestemt fast ejendom. Ifølge klagerne ansøgte de om finansiering af en udbetaling på 55.000 kr. På mødet blev der foretaget beregninger af klagernes rådighedsbeløb efter et eventuelt køb. Ifølge indklagede blev klagerne tillige rådgivet om finansieringsmuligheder i realkreditinstitutter samt om muligheden for kurssikring af et ejerskiftelån. Det aftaltes, at indklagede skulle finansiere indfrielsen af et forudsat sælgerpantebrev, og at Unikredit skulle stå for realkreditbelåningen. Ifølge indklagede blev klagerne i forbindelse hermed gjort opmærksom på, at hvis ejerskiftelånet skulle søges i Unikredit, skulle Unikredit af hensyn til kursrisikoen indsættes i købsaftalen som realkreditinstitut. Klagerne blev endvidere gjort opmærksom på, at de skulle undgå at skrive under "med det samme" og i stedet få et udkast til købsaftale med, ligesom købsaftalen først burde underskrives, efter at de havde været hos deres advokat.

Klagerne bestrider, at der blev ydet den af indklagede anførte rådgivning. Ifølge klagerne ville indklagede gennemgå budgettet på ny og derefter kontakte dem. Ca. ½ time efter mødet kontaktede indklagede telefonisk den ene af klagerne og meddelte, at rådighedsbeløbet var i orden, og at indklagede ville finansiere handlen, dog at realkreditlånet skulle optages i Unikredit. Dette accepterede de under forudsætning af, at det ikke ville stille dem ringere.

Den 14. april 1994 underskrev klagerne aftale om køb af ejendommen. Ifølge købsaftalen skulle købesummen på 865.000 kr. berigtiges ved et ejerskiftelån på 673.000 kr. i Realkredit Danmark, et sælgerpantebrev på 137.000 kr. og en kontant udbetaling på 55.000 kr. Ejerskiftelånet skulle søges af den medvirkende ejendomsmægler og hjemtages af sælgers pengeinstitut. Endvidere fremgik følgende individuelle bestemmelse:

"Vedrørende ejendommens finansiering, er der oplyst at købere indfrier sælgerpantebrevet til kurs 79,50; og at købere optager ejerskiftelånet i UNIKREDIT. Det er dog en betingelse for sælgere, at dette ikke medfører et tab eller væsentlig ulempe for sælgere; at UNIKREDIT forestår udstedelse af ejerskiftelån."

Købsaftalen indeholdt en bestemmelse om regulering af sælgerpantebrevet/anden finansiering efter nærmere regler, såfremt den obligationsmængde, der skulle sælges for at fremskaffe kontantlånet, var større end anslået i købsaftalen, nominelt ca. 786.000 kr. 6% obligationer til kurs 85,65. Endvidere var (fortrykt) anført:

"Køber er berettiget til at finansiere købet på anden måde, såfremt dette kan ske uden tab eller væsentlig ulempe for sælger.

Købers valg af finansiering giver ikke mulighed for regulering af ydelsen, jf. side 2b [reguleringsbestemmelsen]."

Den 18. april 1994 afholdtes et nyt møde mellem klagerne og indklagede. Ifølge indklagede blev klagerne gjort opmærksom på, at bestemmelsen om reguleringsklausulens bortfald betød, at de bar risikoen for kurstab. Rådgiveren fremhævede derfor, at kurssikring var meget vigtig, at kurssikring først kunne finde sted, når lånetilbud forelå, og at kurssikring skulle ske i sælgers pengeinstitut, idet købsaftalen indebar, at sælgers pengeinstitut skulle hjemtage ejerskiftelånet i sælgers navn. Klagerne blev opfordret til at rette henvendelse til sælgers pengeinstitut, hvortil lånetilbud ville blive fremsendt, hvilket klagerne var indforstået med.

Klagerne bestrider, at reguleringsklausulen blev drøftet på mødet. De er enige i, at kurssikring blev drøftet, men efter deres overbevisning blev det på mødet aftalt, at ejerskiftelånet skulle kurssikres.

Den 28. april 1994 fremsendte Unikredit lånetilbud til ejendomsmægleren, der videresendte dette til sælgers bank. Lånet blev hjemtaget den 29. juni 1994 til kurs 77,10 gennem sælgers bank.

Klagerne har ved klageskema af 9. maj 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 87.136 kr. svarende til kurstabet på 8,55 procentpoint.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at de accepterede indklagedes forslag til finansiering under forudsætning af, at de ikke derved blev stillet ringere. Det bestrides, at indklagede har rådgivet om, at reguleringsklausulen bortfaldt ved finansiering gennem Unikredit. Dette kunne i øvrigt have været ændret i forbindelse med betaling af udbetalingen, såfremt indklagede havde orienteret om problemet. På mødet den 18. april 1994 blev det aftalt, at indklagede skulle foranledige ejerskiftelånet kurssikret, hvilket indklagede undlod. Indklagede har overset reguleringsklausulen i købsaftalen. Indklagede burde have kontaktet dem vedrørende kurssikring, da lånetilbudet forelå. Det bestrides, at indklagede har rådgivet om, hvorledes de skulle forholde sig ved udfærdigelse af købsaftalen. Det bestrides, at indklagede informerede om, at kurssikring skulle foretages gennem sælgernes pengeinstitut, idet der blev indgået aftale om, at indklagede ville sørge for kurssikring. Indklagede bør dække deres tab opgjort som differencen mellem kursen i købsaftalen og kursen ved ejerskiftelånets hjemtagelse.

Indklagede har anført, at klagerne blev rådgivet om kurssikring, hvilket er erkendt af klagerne. Det bestrides, at der blev indgået aftale om kurssikring den 18. april 1994. Klagerne blev rådgivet om, at kurssikring først kunne finde sted, når lånetilbudet forelå. Det fremgår af købsaftalen, at hjemtagelse af ejerskiftelånet skulle ske via sælgers pengeinstitut, hvortil klagerne blev henvist for at foretage den anbefalede kurssikring. Indklagede havde ikke mulighed for at foretage kurssikring, hverken for køber eller sælger, og nødvendige oplysninger, som aftalekurs og effektueringstidspunkter har ikke været drøftet. Det er klagernes egne handlinger, der har medført kurstabet. Klagerne undlod at få Unikredit indsat i købsaftalens finansieringsplan trods indklagedes opfordring hertil. Klagerne undlod at foretage kurssikring via sælgers pengeinstitut. Såfremt det måtte blive lagt til grund, at reguleringsklausulen i købsaftalen ikke er bortfaldet, bærer sælger fortsat kursrisikoen. Klagerne har i så fald ikke lidt et tab, men må rette krav om regulering mod sælgerne.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har anført, at klagerne på mødet den 7. april 1994 blev rådgivet om, at det af købsaftalen burde fremgå, at ejerskiftelånet skulle hjemtages i Unikredit, således at reguleringsklausulen blev opretholdt. Indklagede har endvidere anført, at klagerne på mødet den 18. april 1994 blev gjort opmærksom på, at reguleringsklausulen - da indklagedes anbefaling ikke var fulgt - nu var bortfaldet, hvorfor klagerne blev tilrådet at kurssikre lånet i Unikredit, men at de måtte rette henvendelse til sælgerens pengeinstitut herom. Det således af indklagede anførte er på alle punkter bestridt af klagerne, der bl.a. har anført, at det på mødet den 18. april 1994 blev aftalt, at indklagede skulle sørge for kurssikring af lånet i Unikredit. På denne baggrund finder Ankenævnet, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidne forklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Nævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.