Investering i december 2007 i obligationer udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital (2 % Kalvebod PLC 2005/2013).

Sagsnummer:671/2009
Dato:30-08-2010
Ankenævn:John Mosegaard, Søren Geckler, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Astrid Thomas
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Rådgivning - investering
Ledetekst:Investering i december 2007 i obligationer udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital (2 % Kalvebod PLC 2005/2013).
Indklagede:Amagerbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på investering i Kalvebod obligationer.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Amagerbanken. Klageren har bl.a. et frit depot, et kapitalpensionsdepot og et ratepensionsdepot i banken.

Pr. den 31. december 2005 indeholdt det frie depot værdipapirer til en værdi af i alt 2.633.256 kr., fordelt med 43,59 % i aktier eller aktiebaserede investeringsbeviser og 56,40 % i ScandiNotes Junior og Kalvebod obligationer. Kursværdien af Kalvebod obligationerne var 598.160,99 kr. (kurs 91,69). Obligationerne var få dage forinden – den 27. december 2005 – blevet købt til kurs 91,75.

Kapitalpensionsdepotet indeholdt enkeltaktier til en kursværdi på i alt ca. 310.000 kr., og ratepensionsdepotet indeholdt aktiebaserede investeringsbeviser til en værdi på ca. 90.000 kr.

Den 23. juni 2009 indgav klageren en klage over Amagerbanken til Ankenævnet med krav om erstatning for tab på ScandiNotes Junior og Kalvebod obligationerne.

Amagerbanken har under sagen i mødekommet klagen for så vidt angår ScandiNotes Junior obligationerne.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Amagerbanken skal tilbagekøbe hans beholdning af Kalvebod obligationer til anskaffelseskursen.

Amagerbanken har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at værdipapirporteføljen stammede fra en arv, som han modtog i 2003. Han havde ingen erfaring med investering og handlede derfor alene på Amagerbankens anbefaling.

ScandiNotes og Kalvebod obligationerne blev efter rådgivning fra banken købt som modvægt til aktierne med henblik på at udgøre den sikre del i porteføljen. Han modtog ingen rådgivning eller nærmere information om obligationerne.

På arvetidspunktet var der en fordeling med halvdelen i aktier og halvdelen i realkreditobligationer. Risikoen blev væsentligt forøget ved, at realkreditobligationerne blev omlagt til virksomhedsobligationer.

Bankrådgiverens erindring om rådgivningsforløbet i 2005 må anses for at være behæftet med stor usikkerhed.

Amagerbanken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den pågældende medarbejder erindrer, at han – i lighed med tilsvarende rådgivningssituationer – rådgav klageren med udgangspunkt i klagerens investeringserfaring, risikoprofil, investeringens formål sammenholdt med klagerens egne ønsker. Klageren blev informeret om, at såvel Kalvebod obligationerne som ScandiNotes obligationerne var erhvervsobligationer med sikkerhed i en portefølje af ansvarlig lånekapital udstedt af forskellige pengeinstitutter.

Der foreligger ikke skriftlige notater fra investeringstidspunktet, ligesom der ikke er udarbejdet en skriftlig investeringsprofil.

På baggrund af den viden, som på tidspunktet for investeringen generelt var til stede, dels om en stærk dansk økonomi, dels om en god soliditet i finanssektoren som helhed, vurderede banken, at investering i disse obligationer var overensstemmende med klagerens ønske.

Klageren måtte indse, at Kalvebod obligationen – også som følge af den højere effektive rente – alt andet lige var forbundet med en større risiko end f.eks. realkreditobligationer, og at han accepterede denne større risiko ved at vælge at investere i obligationen.

For klagerens samlede midler forelå en fornuftig risikospredning.

Til støtte for afvisningspåstanden har Amagerbanken anført, at en afklaring af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, og at sagen derfor bør afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Niels Bolt Jørgensen og Astrid Thomas – udtaler:

Klageren har anført, at han ikke modtog nogen rådgivning om Kalvebod obligationernes karakter, og at han gik ud fra, at der var tale om sædvanlige obligationer, mens Amagerbanken har anført, at klageren blev informeret om, at obligationerne var erhvervsobligationer med sikkerhed i en portefølje af ansvarlig lånekapital udstedt af forskellige pengeinstitutter.

På denne baggrund finder vi, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi stemmer derfor for, at Ankenævnet afviser sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

To medlemmer – Carsten Holdum og Søren Geckler – udtaler:

Vi lægger til grund, at klagerens risikovillighed ikke blev nærmere fastlagt, men at investeringen i både ScandiNotes Junior og Kalvebod obligationer blev gennemført på baggrund af Amagerbankens kendskab til, at klageren havde arvet en portefølje fordelt med halvdelen i aktier og halvdelen i obligationer, og at både investeringen i ScandiNotes Junior og Kalvebod virksomhedsobligationer udgjorde en væsentlig risikoforøgelse. Vi finder at Amagerbanken herved har pådraget sig et rådgiveransvar og stemmer for, at Amagerbanken såfremt klager anmoder herom inden 8 uger skal tilbagekøbe også Kalvebod obligationerne til anskaffelseskursen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertal.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:



Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.