Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med erhvervelse af garantbeviser i 2006.

Sagsnummer:788/2009
Dato:27-05-2010
Ankenævn:Kari Sørensen, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Jørn Ravn
Klageemne:Garantbeviser - rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med erhvervelse af garantbeviser i 2006.
Indklagede:Morsø Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:



Indledning.

Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav vedrørende rådgivning om erhvervelse af garantbeviser.

Sagens omstændigheder.

Klageren rettede i juli 2006 henvendelse til Sparekassen Spar Mors med henblik på at etablere et kundeforhold. Klageren har anført, at hun er dansk af fødsel men boede i Norge fra sit 8. år indtil april 2006, hvor hun og ægtefællen bosatte sig i Nordvestjylland. Hun orienterede sparekassen om, at hun og ægtefællen ville få overført indestående fra deres norske pengeinstitut, provenu fra salg af fast ejendom og klagerens personskadeerstatning.

Den 28. juli 2006 indskød klageren 1 mio. kr., som var det maksimale beløb, der kunne indskydes på en garantbeviskonto i sparekassen.

Klageren har anført, at sparekassens medarbejder A, der var elev, havde mødet med hende og ægtefællen. De orienterede om de midler, som de ville placere i sparekassen. De modtog ikke nogen rådgivning om, at indskuddet på garantbeviskontoen var ansvarlig kapital i sparekassen eller om disposition over personskadeerstatning.

Af posteringsoversigt for klagerens garantbeviskonto fremgår, at der ved tre udbetalinger i september, november og december 2007 blev hævet i alt 360.000 kr. I februar og marts samt 5. maj 2008 blev der hævet i alt 300.000 kr., således at saldoen den 5. maj var 340.000 kr. Den 15. maj 2008 blev der indsat 660.000 kr., hvorefter garantbeviskontoens saldo var 1 mio. kr.

Ved e-mail af (mandag) den 30. september 2008 kl. 16.42 rettede klageren henvendelse til medarbejderen A og gav udtryk for, at hun var "en smule bekymret for at vores penge kan gå tabt, hvis der kan blive problemer med bankerne i Danmark". Klageren forespurgte om medarbejderens råd, og om der eksisterede en indskydergarantiordning. Ved e-mail samme dag kl. 21.00 oplyste A, at han ikke var på kontoret før den 2. oktober 2008 og da ville besvare henvendelsen. Kunne dette ikke vente, var klageren velkommen til at sende en mail til sparekassens hovedmailadresse, der blev anført.

Ved e-mail af 2. oktober 2008 kl. 14.38 til klageren oplyste A, at klagerens indskud på 1 mio. kr. ikke var dækket af Indskydergarantifonden. A anførte samtidig, at han "ser ikke at Sparekassen Spar Mors er i vanskelligheder som situationen er p.t. – men vi ser jo også, at omgivelserne og påvirkningerne ændrer pengemarkedet fra dag til dag, så jeg kan selvfølgelig ikke udstede nogen garanti herfor".

Mandag den 6. oktober 2008 indførte Sparekassen Spar Mors et opsigelsesvarsel på en måned for udbetaling af garantbevisindskud. Samme dag anmodede klageren telefonisk om overførsel af indeståendet på garantbeviskontoen til anden konto, hvilket sparekassen afviste med henvisning til opsigelsesvarslet.

I slutningen af oktober 2008 overdrog Sparekassen Spar Mors sine aktiviteter til Morsø Bank, som dog ikke overtog forpligtelserne over for sparekassens garanter. Sparekassen blev efterfølgende taget under konkursbehandling.

Klageren rettede i november 2008 ved sin advokat henvendelse til Morsø Bank og gjorde gældende, at sparekassen havde pådraget et erstatningsansvar som følge af manglende rådgivning i forbindelse med etableringen af garantbevisindskud.

Ved brev af 17. marts 2009 tilbød Morsø Bank at tilbagekøbe garantbeviser for 660.000 kr. inkl. renter. Baggrunden herfor var, at banken fandt, at indskuddet på 660.000 kr. i maj 2008 som følge af indskuddets størrelse måtte anses for en tilsidesættelse af investorbeskyttelsesreglerne (MIFID-reglerne). Den 26. marts 2009 blev tilbagekøbet af garantbeviser for 660.000 kr. gennemført.

Under sagen er fremlagt kontooversigt for 2007, hvoraf fremgår, at klageren havde en lønkonto, en g-konto samt en garantbeviskonto. Kontooversigten har nederst en tekst: "Bliv garant i din lokale sparekasse Spar Mors og få medindflydelse. Du får en høj indlånsrente, som p.t. er 4,5 % og 5 % samt mulighed for en garantkassekredit max. kr. 30.000 pr. person til p.t. 6,75 % p.a.".

Parternes påstande.

Klageren har den 13. juli 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank tilpligtes at betale 340.000 kr. med tillæg af renter fra 15. maj 2008.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Sparekassen Spar Mors ved mangelfuld rådgivning har pådraget sig et erstatningsansvar over for hende, hvilket ansvar er overtaget af Morsø Bank.

Ved mødet i juli 2006 oplyste de sparekassen om deres midler, som de ønskede indsat på en højrentekonto, som de kendte fra Norge. De præciserede, at de ikke ønskede en pengeanbringelse forbundet med nogen risiko. På direkte forespørgsel oplyste de, at de ikke ville investere i aktier. Der blev på mødet drøftet placering af 1,4 mio. kr., som ikke hidrørte fra klagerens personskadeerstatning, men udgjorde provenu ved salg af fast ejendom.

Sparekassens medarbejder foreslog, at de indsatte 1 mio. kr. på en garantikonto, som gav den bedste forrentning, og på hvilken der højst kunne indsættes 1 mio. kr. Herudover kunne der indsættes beløb på en såkaldt g-konto til en mindre men dog stadig fordelagtig rente; der var ikke hævebegrænsninger på nogen af kontiene.

På intet tidspunkt modtog de mundtlig eller skriftlig orientering om, at der var tale om risiko ved deres indskud, som i værste fald kunne mistes.

Den rådgivning, der fandt sted ved garantbeviskontoens etablering i 2006, var lige så ansvarspådragende som indskuddet af de 660.000 kr. foretaget 15. maj 2008, der var i strid med reglerne i den dagældende bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004 om god skik for finansielle virksomheder §§ 3-7 og 13.

Morsø Banks omtalte instruks om rådgivning ved garantindskud er udokumenteret. Uanset om instruksen måtte have foreligget, er det afgørende, hvad rådgiveren rent faktisk oplyste kunden. Der foreligger ikke dokumentation for, at sparekassen gav de hævdede oplysninger.

Som følge af finanskrisen rettede hun i starten af september 2008 henvendelse til sparekassen. Da hun blev klar over, at pengene ikke var anbragt som aftalt, anmodede hun straks om overførsel til anden konto, men fik da oplyst, at der nu var et opsigelsesvarsel.

Det virker påfaldende, at A den 2. oktober 2008 kunne give udtryk for, at sparekassen ikke var i økonomiske vanskeligheder, selvom A da var souschef og derfor måtte formodes at have indsigt i sparekassens økonomiske situation.

Hun bestrider at have modtaget årsopgørelser. Betegnelserne for henholdsvis garantbevis og g-konto dokumenterer ikke, at der var tale om ansvarlig kapital.

Af indkaldelserne til de årlige garantmøder fremgår ikke, at midler på garantbeviskontoen var ansvarlig kapital. Hun har aldrig deltaget i den årlige garantfest.

Hun bestrider, at transaktioner ved garantbeviskontoen alene kunne foretages ved henvendelse til sparekassen, idet hun har foretaget overførsler via netbank.

Hun har efterfølgende fået oplyst, at et repræsentantskabsmedlem i sparekassen skulle have fået udbetalt sit indestående på en garantkonto den 30. september 2008. Hun sidder tilbage med en fornemmelse af, at sparekassens medarbejder trænerede besvarelsen af hendes forespørgsel, indtil der var truffet beslutning om, at der ikke kunne foretages yderligere udbetalinger.

Morsø Bank har anført, at ifølge de oplysninger, som banken modtog fra sparekassens side i forbindelse med overtagelsen af aktiviteterne, ydede sparekassen en ordentlig og redelig information omkring garantkapitalens status som ansvarlig kapital samt konsekvenserne heraf i tilfælde af sparekassens konkurs. Sparekassens medarbejder A har oplyst, at instruksen også er fulgt over for klageren.

Klageren har årligt modtaget indbydelse til sparekassens garant/valgmøde. Af indbydelsen fremgår, at der var valg til sparekassens øverste organ og repræsentantskabet, ligesom indbydelsen indeholder en opfordring om tilmelding til mødet med henblik på udnyttelse af stemmeret. Denne indflydelse og den særlige status, som klageren opnåede, burde medføre, at hun alene af denne grund var bevidst om, at garantkapitalen havde en særlig status, idet de rettigheder, som var tillagt en garant, normalt er rettigheder for ejerkredsen.

Årsopgørelser til klageren er udsendt af Sparekassernes Datacentral, og der foreligger ikke oplysninger om problemer i denne forbindelse. Af årsopgørelsen fremgår bl.a. fordelingen af indskuddet på g-konto og garantbeviskonto; for 2007 er indeholdt en opfordring om at blive garant og få medindflydelse.

Den særlige status for garantbeviskontoen fremgår endvidere af, at tilskrevne renter straks blev overført til g-kontoen og således til frie midler.

Reglerne om god skik må anses for overholdt, når bortses fra manglende skriftlighed.

Klagerens tilknytning til Norge har ikke relevans for sagen, da reglerne for garantbeviser har været enslydende for alle garanter uanset nationalitet og baggrund.

Det afvises, at A på tidspunktet for besvarelsen af klagerens e-mail i starten af oktober 2008 havde særlig indsigt i sparekassens økonomi.

Af en rapport, som blev offentliggjort den 24. marts 2009 fra økonomi- og erhvervsministeriet om pengeinstitutternes rådgivning og salg af egne aktier m.v., fremgår, at garantbeviser ikke er et værdipapir efter definitionen i MIFID-direktivet og derfor ikke omfattet af reglerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Havde sparekassen haft kendskab til denne konklusion, ville udbetalingen af beløbet 660.000 kr. som tilbudt den 17. marts 2009 ikke være sket.

Det bestrides, at klageren via sin netbank har disponeret over indestående på garantbeviskontoen. Man har undersøgt overførsler foretaget fra kontoen, og alle overførsler er foretaget af ansatte i Sparekassen Spar Mors.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at hun i juli 2006 i forbindelse med etableringen af indskuddet på 1 mio. kr. på garantbeviskontoen ikke blev gjort opmærksom på kontoens karakter herunder, at der var tale om ansvarlig kapital, mens Morsø Bank har anført, at sparekassens medarbejder A har oplyst, at klageren blev orienteret herom. Herefter, og da det, således som sagen er forelagt for Ankenævnet, ikke er afklaret, hvorvidt det indskudte beløb hidrørte helt eller delvist fra en personskadeerstatning, vil en stillingtagen til sagen forudsætte en bevisførelse i form af part- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, afviser Ankenævnet derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:




Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.