Indsigelse mod opgørelse af gæld stiftet i perioden fra 2008 til 2014. Sagen blev foretaget i fogedretten i 2015.

Sagsnummer:504/2023
Dato:19-03-2024
Ankenævn:Helle Korsgaard Lund-Andersen, Inge Kramer, Andreas Moll Årsnes, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen.
Klageemne:Udlån - øvrige spørgsmål
Udlån - hæftelse
Ledetekst:Indsigelse mod opgørelse af gæld stiftet i perioden fra 2008 til 2014. Sagen blev foretaget i fogedretten i 2015.
Indklagede:Sparekassen Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opgørelse af gæld stiftet i perioden fra 2008 til 2014. Sagen blev foretaget i fogedretten i 2015.

Sagens omstændigheder

Klageren blev kunde i Sparekassen Vendsyssel (nu Sparekassen Danmark) i august 2006. Sparekassen Vendsyssel blev efter en fusion med Jutlander Bank den 31. august 2021 til Sparekassen Danmark.

Klageren har fremlagt sine årsopgørelser fra Skat for 2005 og 2006. Af årsopgørelsen for 2005 fremgår, at klagerens personlige indkomst var 133.719 kr., klagerens skattepligtige indkomst var 76.542 kr., og hendes gæld til ”realkredit, reallån, pengeinstitutter” var 84.406 kr.  Af årsopgørelsen for 2006 fremgår, at klagerens personlige indkomst var 104.448 kr., klagerens skattepligtige indkomst var 90.949 kr., og hendes gæld til ”realkredit, reallån, pengeinstitutter” var 131.383 kr.

Til belysning af udviklingen af klagerens og hendes samlever, M’s, gæld til sparekassen har klageren fremlagt første side af en kassekreditkontrakt vedrørende en kredit på 57.000 kr. optaget af M (udskrivningsdato 4. januar 2008).

Klageren har endvidere fremlagt følgende gældsbreve vedrørende et lån optaget af klageren og M i sparekassen:

  • Lån -293 med en hovedstol på 230.717,37 kr. (udskrivningsdato 4. januar 2008)
  • Lån -293 med en hovedstol på 244.417,37 kr. (udskrivningsdato 25. februar 2008)
  • Lån -293 med en hovedstol på 446.339,70 kr. (udskrivningsdato 26. november 2009)
  • Lån -293 med en hovedstol på 466.600,04 kr. (udskrivningsdato 3. juni 2010)
  • Lån -293 med en hovedstol på 470.589,71 kr. (udskrivningsdato 12. august 2010)
  • Lån -293 med en hovedstol på 477.865,71 kr. (udskrivningsdato 13. september 2010)
  • Lån -293 med en hovedstol på 474.203,64 kr. (udskrivningsdato 19. november 2010)
  • Lån -293 med en hovedstol på 477.722,48 kr. (udskrivningsdato 2. marts 2011)
  • Lån -293 med en hovedstol på 475.189,05 kr. (udskrivningsdato 3. februar 2012)
  • Lån -462 med en hovedstol på 480.000 kr. (udskrivningsdato 24. oktober 2013)

Sparekassen har oplyst, at klagen vedrører forhold, der er foregået for 10-20 år siden. Sagsfremstillingen er udarbejdet på baggrund af de oplysninger, som det har været muligt at fremfinde i sparekassen i maj 2023. Sparekassen har ikke mulighed for at dokumentere rådgivning mv., der er foretaget for så mange år siden, og den har ej heller pligt til at opbevare dokumentation så længe.

Sparekassen har oplyst, at klageren og M i september 2008 havde et lån og overtræk på flere konti. Lånet og overtrækkene blev samlet til ét lån. Trækket på det nye samlede lån udgjorde den 26. september 2008 367.626,91 kr.

Sparekassen har endvidere oplyst, at klageren og M i den efterfølgende periode betalte afdrag på lånet. De afdrag, som parret betalte, var dog ikke tilstrækkelige til at dække ydelserne og renterne på lånet. Derudover var parrets konti flere gange i overtræk. Sparekassen indvilgede i at inddække overtrækkene ved at forhøje lånet. Dette for at minimere parrets renteudgifter, idet renten på lånet var betydeligt lavere end sparekassens overtræksrente.

Den seneste forhøjelse af lån -462 blev foretaget i april 2014, hvor klageren og M den 14. april 2014 underskrev et gældsbrev med en hovedstol på 478.814,23 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.500 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 4,8 %.

Af gældsbrevets særlige bestemmelser fremgik:

”Afviklingsaftalen revurderes inden 01-07-2017, hvor [M] forventes udlært, hvor pasningsudgifter til børn forventes reduceret. Renten forhøjes til et niveau, der svarer til en variabel rente p.t. 6,25 % p.a.”

Sparekassen har oplyst, at der efterfølgende blev afviklet på gælden. Afviklingen ophørte imidlertid i foråret 2015, hvorefter lånet blev misligholdt, og sagen blev sendt i fogedretten.

Sparekassen har fremlagt en fogedrekvisition af 2. september 2015 til fogedretten, hvor sparekassen bad om at få tilsagt klageren og M. Af fogedrettens stempel af 10. november 2015 fremgår: ”Insolvens”, og at kravet af fogedretten blev opgjort til 481.898 kr. Heraf udgjorde hovedstolen 467.168 kr., renter 12.040 kr. og fogedgebyret 2.690 kr.

Sparekassen har oplyst, at parret efterfølgende har afdraget yderligere på gælden, der i september 2023 udgjorde 366.907,10 kr. ekskl. renter.

I et brev af 11. maj 2023 til sparekassen anførte klagerens repræsentant blandt andet, at sparekassen havde lavet fejl i forbindelse med opgørelsen af klagerens og M’s gæld til sparekassen.

I et brev af 23. maj 2023 til klagerens repræsentant afviste sparekassen dette og anførte blandt andet:

”…

Fremadrettet

Vi har forståelse for, at gælden kan synes uoverskuelig for [M og klageren].  Af den grund skal vi opfordre til, at der findes en samlet løsning. Dette enten ved en gældssanering eller en udenretlig akkord.

På grund af [M’s og klagerens] svingende indtægtsforhold kan det blive svært at finde en samlet løsning. Sparekassen vil derfor også gerne tilbyde ikke at beregne rente, hvis parret afvikler DKK 500 pr. mdr. En sådan rentefrihed vil udløbe, når hovedstolen er mindre end DKK 100.000. Det vil være en forudsætning for en sådan løsning, at både [klageren og M] underskriver en skylderklæring. Ønskes en sådan aftale bedes [M, klageren] eller du kontakte kundemedarbejder [navn og mailadresse].

…”

Parternes påstande

Den 18. august 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Danmark skal frafalde gælden overfor hende og M samt betale et beløb for svie og smerte. Endvidere skal sparekassen slette dem i alle de kreditregistre, som den har opført dem i som dårlige betalere.

Sparekassen Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hun er uforstående over for, hvorfor hendes og M’s gæld til sparekassen er eskaleret år efter år. Uanset hvor mange penge, der blev indbetalt til gælden, er den blot vokset og vokset.

Hun flyttede til Nordjylland i sidste halvdel af 2006 og flyttede bankforbindelse til Sparekassen Vendsyssel. Hun havde et lille lån med sig fra et andet pengeinstitut. På et tidspunkt bad M om en kassekredit på 50.000 kr. Sparekassen Vendsyssel gav ham den uden at undersøge hans økonomi. Hvis den havde gjort det, havde den set, at M på daværende tidspunkt stod i RKI. Allerede her lavede sparekassen den første fejl, da den havde pligt til at undersøge dette.

Samtidig forringede sparekassen hendes økonomi ved at overtale hende til at få sin gæld lagt sammen med M’s til trods for, at de på daværende tidspunkt ikke var gift. Sparekassen sagde til hende, at det var bedre for deres økonomi, at deres lån blev lagt sammen, når de boede sammen og ventede barn.

Uvidende som hun var, indvilligede hun i dette. Hendes lille banklån voksede pludselig til at være over 200.000 kr. idet hun nu også hæftede for M’s gæld til sparekassen.

Ved at lægge diverse lån sammen fra alle deres gældsbeviser havde de lånt tilsammen 95.701 kr. plus M’s kassekredit på 57.000 kr., i alt ca. 152.000 kr.

I gældsbrevet udskrevet den 25. februar 2008 var gælden på 244.417,37 kr. Her blev de lån, som M havde i et andet pengeinstitut, lagt sammen med hendes lille gæld.

Fra den 25. februar 2008 til den 26. november 2009 steg gælden fra 244.417,37 kr. til 446.339,70 kr. Hun er uforstående over for denne stigning i gælden. Sparekassen har ikke kunnet svaret på, hvordan den er kommet frem til dette store beløb. Det er umuligt at finde ud af ud fra diverse gældsbreve fra sparekassen. Det er uforståeligt, at sparekassen ikke har gemt alle dokumenter i sagen.

Selv om hun og M underskrev gældsbrevet på 480.000 kr. i 2013 var det under protest, da de vidste, at de aldrig havde lånt så mange penge i sparekassen.

I 2015 var gælden til behandling i fogedretten, hvor hovedstolen var 467.168 kr. Det fremgår heller ikke heraf, hvordan gælden kunne stige så meget i 2008. I fogedretten kan man protestere alt det man vil, desværre bliver der ikke taget hensyn til dette.

Hendes repræsentant tilbød at hjælpe med at afdrage på hendes og M’s gæld til sparekassen, men fik at vide at det ikke kunne lade sig gøre. Sparekassen var således mere interesseret i at ødelægge hendes og M’s økonomi, end at få gælden betalt.

Hun henviser ligeledes til Danske Bank, Nordea m.fl., som har set det nødvendigt at eftergive gæld til rigtig mange af deres kunder. Disse sager viser, at bankerne absolut ikke er fejlfrie.

Sparekassen Danmark har anført, at den har en målsætning om at yde en god service og rådgivning til alle kunder. Når en kunde oplever økonomiske udfordringer, vil sparekassen forsøge at hjælpe kunden med at finde en løsning herpå.

Sparekassens tilbud om at inddække klageren og M’s overtræk med et samlet lån har sparet parret for udgifter til overtræksrente. I øvrigt bemærkes, at sparekassen ikke har opkrævet overtræksrente i den størrelsesorden, som sparekassen ellers var berettiget til efter parrets misligholdelse af det samlede lån.

Sparekassen kan ikke bebrejdes, at klageren og M i længere perioder har haft svingende indtægtsforhold og derfor har haft svært ved at servicere deres forpligtelser i sparekassen.

Sparekassen har ydet en almindelig god rådgivning, hvorfor bestrides, at sparekassen har handlet ansvarspådragende.

Klageren har misligholdt sine forpligtelser over for sparekassen, og inddrivelsen af klagerens gæld til Sparekassen er foretaget i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Sparekassen har ikke påført klageren et erstatningsretligt relevant tab.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren blev kunde i Sparekassen Vendsyssel (nu Sparekassen Danmark) i august 2006.

Klageren har under sagen fremlagt første side af ti gældsbreve vedrørende et lån, som hun i perioden fra januar 2008 til oktober 2013 optog i sparekassen sammen med sin samlever, M. Af gældsbrevene fremgår blandt andet, at hovedstolen i 2008 udgjorde 230.717,37 kr. og i oktober 2013 udgjorde 480.000 kr.

Sparekassen har oplyst, at den seneste forhøjelse af klagerens og M’s fælles lån blev foretaget i april 2014, hvor parret den 14. april 2014 underskrev et gældsbrev med en hovedstol på 478.814,23 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 4,8 %.

Sparekassen har endvidere oplyst, at der efterfølgende blev afviklet på gælden. Afviklingen ophørte imidlertid i foråret 2015, hvorefter lånet blev misligholdt, og sagen blev sendt i fogedretten.

Sparekassen har fremlagt en fogedrekvisition af 2. september 2015 til fogedretten, hvor sparekassen bad om at få tilsagt klageren og M. Af fogedrettens stempel af 10. november 2015 fremgår: ”Insolvens”, og at kravet af fogedretten blev opgjort til 481.898 kr. Heraf udgjorde hovedstolen 467.168 kr., renter 12.040 kr. og fogedgebyret 2.690 kr.

Sparekassen har oplyst, at parret efterfølgende har afdraget yderligere på gælden, der i september 2023 udgjorde 366.907,10 kr. ekskl. renter.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at sparekassen har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens og M’s lån i sparekassen. Ankenævnet finder allerede af denne grund heller ikke grundlag for at tilkende klageren godtgørelse for svie og smerte.

Ankenævnet bemærker i øvrigt, at nævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af engagementet.

Ankenævnet henviser i øvrigt til det af sparekassen i brev af 23. maj 2023 til klagerens repræsentant anførte om en eventuel fremadrettet løsning i sagen.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om en eventuel registrering af klageren som dårlig betaler skal slettes. En klage herom skal indgives til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.   

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.