Spørgsmål om samtykke til udbetaling fra konto forelå.

Sagsnummer:160/2002
Dato:02-10-2002
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Konto - dispositionsforhold
Ledetekst:Spørgsmål om samtykke til udbetaling fra konto forelå.
Indklagede:Arbejdernes Landsbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod en hævning foretaget på klagerens konto.

Sagens omstændigheder.

Den 2. april 2002 blev der fra klagerens konto i indklagedes Kolding afdeling hævet 3.750 kr., som blev overført til R's konto.

Indklagede har anført, at overførslen skete i forbindelse med, at klageren, der var ansat hos Rs bror J, henvendte sig i indklagedes Kolding afdeling den 2. april 2002. Klageren var ledsaget af J. J anmodede om overførsel af 5.000 kr. fra sin konto til klagerens konto. Klageren spurgte, om der var overført 3.750 kr. fra hendes konto til Rs konto. Indtil den 21. marts 2002 havde der været noteret en intern overførsel på 3.750 kr. fra klagerens konto til R, men overførslen var blevet slettet på klagerens anmodning. Indklagede oplyste, at der ikke var overført beløb til Rs konto. Herefter anførte J, at der skulle overføres 3.750 kr., og klageren supplerede med at sige, at der skulle stå husleje som reference.

En time efter, at klageren og J havde været i indklagedes afdeling, ringede klageren til afdelingen og bad om at få beløbet på 3.750 kr. tilbageført til sin konto. Dette afslog indklagede

Klageren har anført, at efter, at der var overført 5.000 kr. fra J's konto til hendes egen konto, hørte hun J forespørge, om der var betalt husleje fra hendes konto. Det sagde hun nej til, men medarbejderen undersøgte forholdet. Da hun en times tid senere hævede penge i en automat blev hun opmærksom på, at der manglede 3.750 kr. på kontoen, hvorefter hun kontaktede indklagede.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. april 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at indsætte 3.750 kr. på hendes konto.

Indklagede har nedlagt påstand om principiel afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at beløbet på 3.750 kr. er hævet på hendes konto uden hendes samtykke. Det må være lykkedes J at få indklagedes medarbejder til at overføre beløbet.

Hun havde fremlejet en lejlighed af R for marts måned 2002. Hun fraflyttede lejligheden sidst på måneden og havde forinden anmodet indklagede om at stoppe fremtidig overførsel af husleje.

Hun har efterfølgende fundet det mærkeligt, at J absolut skulle have hende med i indklagedes afdeling vedrørende overførsel af løn til hende, hvilket var sket i flere måneder forud, uden at hun havde været med i afdelingen.

Hun undrede sig over, at J kunne få oplyst, om der var betalt husleje fra hendes konto, men tænkte, at det beroede på, at J og R var bedre kunder hos indklagede end hende selv.

Hun modtog ikke bilag vedrørende udbetalingen på 3.750 kr.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der foreligger modstridende oplysninger vedrørende hævningen, hvorfor en afgørelse vil kræve en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som gør sagen uegnet til behandling i Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at indklagede ikke var bekendt med, at baggrunden for, at den interne overførsel til deres konto skulle standses, var, at klageren var fraflyttet lejligheden.

Ved henvendelsen den 2. april 2002 gjorde klageren ikke indsigelse overfor overførslen på de 3.750 kr. Klageren har oplyst, at det af overførslen skulle fremgå, at der var tale om husleje. Indklagede havde ingen opfattelse af, at det var mod klagerens vilje, eller at klageren eventuel var blevet truet til at overføre beløbet til Rs konto. Klageren modtog straks efter effektueringen af overførslen en kvittering og gjorde heller ikke på dette tidspunkt indsigelse.

Ved klagerens senere henvendelse oplyste hun, at hun "alligevel" ikke skulle betale det overførte beløb. Sagens realitet er således, at klageren fortrød overførslen. Klageren må være den nærmeste til at bære risikoen for, at hun fortrød.

Klageren har ikke dokumenteret at have lidt tab som følge af overførslen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

En stillingtagen til, om klageren godkendte overførslen af 3.750 kr. fra sin konto til R's konto i forbindelse med fremmøde den 2. april 2002 i indklagedes Kolding afdeling forudsætter en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i med vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.