| Sagsnummer: | 472/2024 |
| Dato: | 10-04-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: | Indlån - øvrige spørgsmål Indlån - bevis for indbetaling/udbetaling |
| Ledetekst: | Krav om udbetaling af indestående på konto, som ifølge sparekassen udgik i 2019 eller tidligere. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland-Fyn |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om udbetaling af indestående på konto, som ifølge sparekassen udgik i 2019 eller tidligere.
Sagens omstændigheder
Den selvejende institution, institution K, var kunde i pengeinstitut A. Klageren har fremlagt en udskrift af en del af institution K’s vedtægter af en ikke nærmere angivet dato.
Af deponeringsmeddelelse af 13. august 2001 fremgår, at institution K indgik en aftale om oprettelse af en deponeringskonto -604 i pengeinstitut A. I henhold til aftalen indskød klageren 10.000 kr. i anledningen af stiftelsen af institution K. Indeståendet ville blive forrentet med en variabel rente på for tiden 1 % p.a. Indskuddet kunne frigives ved institutionens nedlæggelse, hvorefter eventuelle overskydende midler skulle anvendes til alment velgørende formål beslægtet med institutionens formål.
Institution K blev nedlagt i 2009.
Sparekassen Sjælland-Fyn overtog i 2013 pengeinstitut A.
Klageren har oplyst, at han i august 2024 kontaktede sparekassen med henblik på at få indeståendet med tillæg af renter udbetalt. Sparekassen afviste kravet med henvisning til, at beløbet allerede var udbetalt.
Klageren har anført, at udbetalingen af indskuddet var bundet af betingelsen i deponeringsmeddelelsen om, at man ved institutionens nedlæggelse skulle anvende eventuelle overskydende midler til et alment velgørende formål beslægtet med institutionens formål. Da et sådant formål først viste sig i løbet af 2024, kontaktede klageren først sparekassen i 2024.
Parternes påstande
Den 18. september 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal udbetale ham 10.000 kr. med tillæg af renter.
Sparekassen Sjælland-Fyn har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at behovet for en forening for forældre til personer med spiseforstyrrelser siden 2009 har vokset sig større, da tendensen i det offentliges behandling af spiseforstyrrelser er hjemmebehandling, efter en fastsat målvægt på hospitalet er nået alene med fastlagte madplaner. Dette har gjort forældre til medbehandlere uden nogen erfaring, hvilket uvilkårligt fører til angst og splittelse i familien.
Han har ikke modtaget årsudskrift for kontoen. Det var der ingen grund til, da renten i henhold til deponeringsmeddelelsen blev tilskrevet i slutningen af hvert år og var fast på 1 %. Han var ikke opmærksom på, at kontoen var opgjort, og havde derfor ikke mulighed for at reagere over for dette. Han havde i 2009 ikke mulighed for at opfylde betingelsen for frigivelse af beløbet, da han ikke kunne identificere et formål i henhold til vedtægternes bestemmelse herfor.
Det må bero på en fejl, at sparekassen har slettet kontoen uden at give ham som indskyder meddelelse herom. Han havde en klar forventning om, at kundeforholdet stadig bestod i august 2024, da han først i 2024 kunne opfylde den aftalemæssige betingelse for frigivelse.
Sparekassen Sjælland-Fyn har anført, at sparekassen ikke længere er i besiddelse af de relevante oplysninger pga. lovmæssig sletning, jf. bogføringsloven. Udbetalingen af de deponerede midler kunne alene finde sted ved nedlæggelse af den selvejende institution. Den selvejende institution blev nedlagt i 2009. Det deponerede beløb er udbetalt i den forbindelse efter aftalen i deponeringsmeddelelsen af 2001.
Oplysningerne om udbetalingen af de 10.000 kr. er omfattet af reglerne om sletning, jf. bogføringslovens § 12 og § 15, hvor der er krav om, at oplysningerne ved fysisk bogføring slettes efter indeværende år plus fem år og fem år ved digital bogføring. Uanset om udbetalingen skete ved nedlæggelse af den selvejende institution i 2009 eller eventuelt ved overgangen til sparekassen i 2013, så ligger sparekassen ikke inde med dokumentation for udbetalingen, da denne ville være slettet efter reglerne senest i 2019.
Hvis ikke kundeforholdet var ophørt, og deponeringskontoen slettet og opgjort, så ville klageren hvert år i januar måned have modtaget: ”Årsudskrift for konti…”. Disse ses ikke at foreligge hverken fra klagerens side eller internt i sparekassens systemer. Disse ville have været at finde for de seneste fem år hos sparekassen, da disse endnu ikke ville være slettet for årerne 2020-2024. Det kan derfor konkluderes, at der i hvert fald ikke de seneste fem år har været et registreret kundeforhold mellem klageren og sparekassen.
Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis et pengeinstitut var forpligtet til til enhver tid at kunne dokumentere enhver transaktion, jf. Ankenævnets afgørelse i sag 143/2022. Dette ville være i strid med den afledte databeskyttelse i bogføringsloven. Der er ved bogføringslovens bestemmelser taget stilling til, hvor længe et pengeinstitut skal opbevare oplysninger om transaktionsspor.
Ankenævnets bemærkninger
Af deponeringsmeddelelse af 13. august 2001 fremgår, at den selvejende institution, institution K, indgik en aftale om oprettelse af en deponeringskonto -604 med pengeinstitut A. I henhold til aftalen indskød klageren 10.000 kr. på kontoen i anledningen af stiftelsen af den selvejende institution. Indeståendet ville blive forrentet med en variabel rente på for tiden 1 % p.a. Indskuddet kunne frigives ved institutionens nedlæggelse, hvorefter eventuelle overskydende midler skulle anvendes til alment velgørende formål beslægtet med institutionens formål.
Institution K blev nedlagt i 2009.
Sparekassen Sjælland-Fyn købte pengeinstitut A i 2013.
I august 2024 kontaktede klageren sparekassen med henblik på at få indeståendet med tillæg af renter udbetalt, da et alment velgørende formål beslægtet med institutionens formål viste sig på dette tidspunkt. Sparekassen afviste klagerens krav med henvisning til, at beløbet allerede var udbetalt.
Ankenævnet lægger efter oplysningerne fra sparekassen til grund, at konto -604 blev lukket senest i juni 2019, og at der ikke var midler på kontoen, da klageren kontaktede sparekassen i 2024.
På grund af den medgåede tid finder Ankenævnet, at det ikke kan pålægges sparekassen at fremlægge dokumentation eller at redegøre nærmere for institution K’s kundeforhold og for de nærmere omstændigheder i forbindelse med lukningen af konto -604, eller at det skal komme sparekassen bevismæssigt til skade, at den ikke er i besiddelse af yderligere oplysninger om disse forhold.
Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at sparekassen har handlet ansvarspådragende i forbindelse med opgørelsen af konto -604.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.