Indsigelse mod køb af aktier til ratepensionsdepot i bankens elektroniske handelssystem trods manglende dækning på ratepensionskonto.

Sagsnummer:155/2018
Dato:25-01-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Andres Moll Årsnes, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Værdipapirer - øvrige spørgsmål
Ratepension - øvrige spørgsmål
Netbank - værdipapirer
Ledetekst:Indsigelse mod køb af aktier til ratepensionsdepot i bankens elektroniske handelssystem trods manglende dækning på ratepensionskonto.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod køb af aktier til klagerens ratepensionsdepot i bankens elektroniske handelssystem trods manglende dækning på ratepensionskontoen.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en ratepensionskonto -521, et ratepensionsdepot, en konto -380 og adgang til netbanken.

Banken har oplyst, at klageren den 24. august 2017 loggede sig på bankens elektroniske handelssystem, Nordea Investor, og ved brug af sit NemID kl. 21.52 lagde en såkaldt triggerordre på køb af 100 stk. Bavarian Nordic aktier til kurs 415 til sit ratepensionsdepot.

Den 28. august 2017 kl. 16.34 blev der via bankens elektroniske handelssystem gennemført et køb af i alt 100 stk. Bavarian Nordic aktier til kurs 415 til klagerens ratepensionsdepot, der blev bogført på klagerens ratepensionskonto -521 den 30. august 2017. Det samlede afregningsbeløb udgjorde 41.541,51 kr., hvilket medførte, at ratepensionskonto -521 gik i overtræk med 39.770,80 kr.

I forbindelse med aktiekøbet udstedte banken en elektronisk handelsbekræftelse, der var tilgængelig for klageren i det elektroniske handelssystem under fanen ”Min portefølje” og underafsnittet ”Ordrestatus”. Det fremgik af handelsbekræftelsen, at værdipapirerne blev lagt ind i ratepensionsdepotet under forbehold for købesummens betaling, uden yderligere meddelelse, at der var tale om en børshandel, og at Nordea ikke havde ydet rådgivning i forbindelse med handlen.

Den 31. august 2017 sendte klageren en mail til banken fra sin private mailadresse, hvori han forespurgte til nogle posteringer, og banken svarede ham ved en mail samme dag. I fortsættelse af denne mailkorrespondance skrev banken den 1. september 2017 følgende til klageren:

”…

Tak for din mail.

Jeg er glad for at du fik løst det.

Jeg vil høre om du kan hjælpe mig med at dække overtrækket på din ratepension på ca. 40.000 kr. ?

Jeg ser frem til at høre fra dig.

…”

Klageren svarede ikke på bankens mail, og den 9. oktober 2017 sendte banken endnu en mail til klagerens private mailadresse, hvori den anførte følgende:

”…

Nedenstående overtræk på din ratepension bedes inddækkes. Vil du give mig instrukser på hvilken aktier der skal sælges?

Kontakt mig endelig, hvis du har nogen spørgsmål.

…”

Den 27. november 2017 forsøgte banken ved en fejl at overføre 40.000 kr. fra klagerens konto -380 til inddækning af overtrækket på ratepensionskonto -521. Overførselsforsøget blev ikke gennemført, og banken har oplyst, at overførselsforsøget ingen rente- eller skattemæssige konsekvenser havde for klageren.

Samme dag skrev klageren to beskeder til banken via netbank og gjorde indsigelse mod overførslen af de 40.000 kr. Han oplyste endvidere, at han var uforstående over for købet af Bavarian Nordic aktierne på hans ratepensionskonto i august 2017, og at han havde tabt ca. 45 %. Tabet skyldtes, at kursen på Bavarian Nordic aktierne var faldet.

Den 28. november 2017 rykkede klageren banken for et svar, og den 30. november 2017 oplyste banken ham om, at den ville undersøge sagen, og at han ville høre fra banken samme dag eller dagen efter.

Den 10. december 2017 rykkede klageren banken for at få tilbageført handlen med Bavarian Nordic aktierne. Banken svarede, at den havde forsøgt at kontakte klageren telefonisk, og at den var ved at undersøge sagen.

Den 13. december og 15. december 2017 var der yderligere dialog mellem klageren og banken. Banken oplyste, at den fortsat var i gang med at undersøge detaljerne ved handlen hos bankens tekniske support. Den oplyste endvidere, og at det var muligt at handle, selv om der ikke på handelstidspunktet var dækning på kontoen, da handlen først blev bogført to dage senere. Banken orienterede samtidig klageren om de to mails, den havde sendt til ham den 1. september 2017 og den 9. oktober 2017, og sendte til orientering en kopi af disse mails til hans netbank.

I marts 2018 oplyste banken klageren om, at værdipapirhandlen i august 2017 var gennemført i bankens elektroniske handelssystem med hans NemID. Banken afviste samtidig at dække kurstabet, idet klageren selv havde afgivet ordren.

Af bankens ”Regler for online værdipapirhandel i Nordea – Privat” gældende fra den 2. januar 2017 fremgik blandt andet:

”…

4. Generelt om online handel med værdipapirer

Når du handler værdipapirer via en elektronisk handelsplatform, skal du være opmærksom på, at du som udgangspunkt handler uden personlig investeringsrådgivning (execution only).

7. Bekræftelser

Straks efter gennemførelse af en ordre kan du se din bekræftelse online. Du har adgang til din elektroniske handelsbekræftelser via Nordea Investor.

8. Afvikling af handler

Når du handler værdipapirer, registreres købet eller salget i dit depot på afviklingsdagen – som udgangspunkt 2 eller 3 børsdage efter handlens udførelse, afhængig af hvilken børs du handler værdipapiret på. Afregningsbeløbet hæves eller indsættes på din konto på afviklingsdagen. Du har dog råderet over værdipapirerne straks efter gennemførelse af et køb.

Du må kun købe værdipapirer, hvis der er dækning på den tilknyttede konto på afviklingsdagen. Såfremt der opstår overtræk på den tilknyttede konto, er dette misligholdelse, og banken er berettiget til at ophæve din aftale om Nordea Investor uden varsel, se pkt. 21.

…”

Af bankens elektroniske handelssystem fremgik i august 2017 følgende under fanen Hjælp: Handel med værdipapirer, Triggerordre:

Triggerordre

En triggerordre er en ordre, der udløser (trigger) en limitordre, når en bestemt pris er handlet i markedet.

Du kan bruge triggerordrer til at placere salgs- eller købsordrer uden, at du selv skal sidde og overvåge markedet. Triggerordrer kan bruges til at placere stop loss (minimér tab), take profit (tag gevinst) ellr til at træde ind i markedet via en købsordre.

Alt du behøver at gøre er at klikke på ”Køb” eller ”Sælg” og vælge ”Trigger ordre”i punktet ”Ordre type”. Herefter skal du angive antal aktier du vil købe/sælge, limiteringskurs og triggerkurs.

Værd at vide før du begynder at bruge triggerordrer:

  • Du kan placere triggerordrer i aktier på alle de nordiske markeder
  • Varigheden af en triggerordre kan være op til 20 dage, og hvis en ordre bliver udløst (trigget) efter 18 dage, så vil limitordren vare i yderligere 2 dage
  • Limitordren placeres ikke på børsen, før din ordre er blevet trigget
    Risici forbundet med brug af triggerordrer:
  • Du er selv ansvarlig for at annullere en triggerordre, hvis der er split, udbytte eller en anden ændring i aktien
  • Forkerte handler på børsen kan forårsage at en ordre bliver udløst (trigget)
  • Triggerordren vil blive afvist, hvis den på triggertidspunktet ikke overholder Nordeas limiteringsgrænser for børshandler”

Parternes påstande

Den 30. april 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet principalt med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre aktiekøbet uden omkostninger, subsidiært at banken dækker tabet for kursfald på aktierne i den periode, hvor banken ikke reagerede på hans henvendelser om købet.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at aktiekøbet i august 2017 beroede på en fejl, idet der ikke var dækning på ratepensionskontoen.

I november 2017 opdagede han, at der var overført 40.000 kr. fra hans bankkonto til hans pensionskonto. Overførslen var ulovlig, idet man ikke må blande frie midler og pensionsmidler. Han blev ikke orienteret om overførslen. Først på dette tidspunkt fandt han ud af, at der i august 2017 var blevet købt aktier til hans ratepension for beløbet. Han var ikke tidligere blevet orienteret om købet.

Mailkorrespondancen mellem banken og ham startede som en forespørgsel fra ham, og han så ikke de mails, som banken i forlængelse af denne mailkorrespondance sendte til hans private mailadresse. Han kendte ikke noget til aktiekøbet. Banken burde i stedet for have skrevet til hans netbank og dermed have sikret sig, at han modtog beskederne.

Da han kontaktede banken i slutningen af november 2017 vedrørende overførslen af de frie midler til hans pensionskonto og aktiekøbet, fik han ikke noget svar, men fik alene at vide, at bankens tekniske afdeling undersøgte sagen. 

Efter at han havde rykket banken adskillige gange, fik han i marts 2018 at vide, at det skulle være ham, der havde købet aktierne, og at banken ikke ville erstatte ham noget beløb.

Banken rådgav ham ikke til at sælge aktierne under forløbet. I perioden fra han henvendte sig til banken i slutningen af november 2017 til marts 2018 ventede han derimod på, at bankens tekniske afdeling skulle løse sagen.

Han har tabt ca. 25.000 kr. på købet af Bavarian Nordic aktierne, heraf ca. halvdelen i den periode, hvor banken ikke reagerede på hans henvendelser om aktiekøbet.

Nordea Danmark har anført, at klageren selv købte Bavarian Nordic aktierne via bankens elektroniske handelssystem og afgav ordren ved brug af sit NemID.

Da en værdipapirhandel som udgangspunkt først bogføres to dage efter handelstidspunktet, er det ikke usædvanligt, at der ikke er midler på den konto, hvor købet bogføres. Det var i øvrigt klagerens eget ansvar at sikre, at der var tilstrækkelige midler på ratepensionskontoen.

Banken har ikke rådgivet klageren om købet eller på anden måde pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.

Banken beklager, at sagen ikke blev håndteret mere smidigt efter, at klageren rettede henvendelse til banken om aktiekøbet, hvilket den også tidligere har skrevet til klageren.

Bankens kommunikationsform og hastighed i sagen har imidlertid ikke påført klageren et tab. Klageren har fortsat et overtræk på sin ratepensionskonto og har indtil videre afvist at sælge aktierne. Banken har indtil nu ikke beregnet overtræksrente på ratepensionskontoen. Klageren har således ikke lidt et tab, da han fortsat er i besiddelse af aktierne. Han bliver ej heller påført et erstatningsberettiget tab ved et eventuelt salg af disse til en kurs under 415. 

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger i overensstemmelse med det af banken oplyste til grund, at klageren den 24. august 2017 loggede sig på bankens elektroniske handelssystem og ved brug af sit NemID lagde en såkaldt triggerordre på køb af 100 stk. Bavarian Nordic aktier til kurs 415 til sit ratepensionsdepot.

Den 28. august 2017 blev triggerordren aktiveret og der blev gennemført et køb af i alt 100 stk. Bavarian Nordic aktier via bankens elektroniske handelssystem, der blev bogført på klagerens ratepensionskonto den 30. august 2017. Aktiekøbet medførte, at klagerens ratepensionskonto gik i overtræk med 39.770,80 kr.

I forbindelse med aktiekøbet udstedte banken en elektronisk handelsbekræftelse til klageren, der var tilgængelig for klageren i det elektroniske handelssystem.

Henholdsvis den 1. september 2017 og den 9. oktober 2017 skrev banken til klagerens private mailadresse og bad om instruks om, hvorledes overtrækket på ratepensionskontoen skulle inddækkes.

Ankenævnet finder, at klageren var bundet af den af ham lagte triggerordre, og at banken var berettiget til at udføre klagerens købsordre, uanset af der ikke var dækning herfor på ratepensionskontoen på afviklingsdagen.

Selv om banken har erkendt, at sagen kunne være blevet håndteret mere smidigt efter, at klageren rettede henvendelse til banken om aktiekøbet, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at banken har handlet ansvarspådragende over for klageren, eller at klageren har lidt et tab, der er forårsaget af fejl eller forsømmelser fra bankens side.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.