Afregningskurs ved køb og salg af værdipapirer. Afvisning

Sagsnummer:364/1991
Dato:19-12-1991
Ankenævn:Frank Poulsen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen
Klageemne:Værdipapirer - afregningskurs
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Afregningskurs ved køb og salg af værdipapirer. Afvisning
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:



Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre de skjulte gebyrer, indklagede har beregnet sig i forbindelse med tre fondshandler vedrørende klagerens kapitalpensionsdepot foretaget i maj 1991.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede ved afregning af de omhandlede fondshandler udover kurtage og aktieafgift har beregnet sig et kurstillæg/kursfradrag på ca. 1 kurspoint. Klageren har afgivet ordrerne telefonisk og er ikke i den forbindelse blevet informeret om, at indklagede beregnede sig et kurstillæg/kursfradrag. Klageren finder ikke, at indklagede har været berettiget til at beregne sig et sådant skjult gebyr uden at gøre sine kunder opmærksom herpå og henviser til, at Forbrugerombudsmanden har anmodet pengeinstitutterne om at forbedre pengeinstitutternes orientering af deres kunder for så vidt angår de nærmere afregningsprincipper ved fondshandler.

Indklagede har anført, at klageren kendte eller burde kende indklagedes afregningsbetingelser, da klageren tidligere telefonisk har afgivet fondsordrer til indklagede, hvilket er fulgt op af afregninger til klageren, hvoraf dette kursfradrag/kurstillæg fremgår. Såfremt klageren havde været usikker herom, måtte det have været naturligt at rette personlig henvendelse til indklagede eller have forespurgt om handelsbetingelserne ved afgivelsen af de telefoniske ordrer. Kurstillægget/kursfradraget bidrager til at inddække indklagedes risiko ved opretholdelse af lagerbeholdning i stort set alle børsnoterede papirer, og en ændring af indklagedes afregningsregler har ikke som anført af klageren været drøftet med Forbrugerombudsmanden eller med Finansrådet. Det er endvidere indklagedes opfattelse, at en aftale mellem to parter forpligter begge til at orientere sig om aftalens indhold, hvorfor det ikke ensidigt kan pålægges indklagede ved hver enkelt transaktion at redegøre for det fulde aftalegrundlag og opnå kundens skriftlige accept heraf.

An­ke­næv­nets bemærkninger:

En stillingtagen til klagen findes at ville forudsætte en nærmere undersøgelse af, hvorvidt den af indklagede fulgte praksis ved afregning af værdipapirer er i overensstemmelse med almindelig praksis og i bekræftende fald, hvorvidt denne praksis kan anses for rimelig begrundet. En sådan undersøgelse burde formentlig tillige omfatte den praksis, der følges af børsmæglerselskaber, som ikke er datterselskab af et pengeinstitut. Ankenævnet finder på denne baggrund, at klagen er uegnet til behandling i Ankenævnet og afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Det bemærkes, at det spørgsmål, klagen angår, eventuelt vil kunne forelægges for Københavns Fondsbørs og/eller Finanstilsynet.

Som følge heraf






Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.