Indsigelse mod opkrævning af gebyrer ved flytning af pensi-onsordninger fra pengeinstitut, der havde overtaget klagerens engagement i forbindelse med overtagelse af nødlidende pengeinstitut.

Sagsnummer:361/2012
Dato:29-08-2013
Ankenævn:John Mosegaard, Christian Bremer, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen og Morten Bruun Petersen
Klageemne:Gebyr - øvrige spørgsmål
Pensionskonti - overførsel
Ledetekst:Indsigelse mod opkrævning af gebyrer ved flytning af pensi-onsordninger fra pengeinstitut, der havde overtaget klagerens engagement i forbindelse med overtagelse af nødlidende pengeinstitut.
Indklagede:Sparekassen Sjælland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod opkrævning af gebyrer i forbindelse med flytning af pensionsordninger.

Sagens omstændigheder

Klageren blev i foråret 2011 kunde i Max Bank, hvor han henholdsvis den 12. september og den 11. november 2011 underskrev depotoprettelsesaftaler vedrørende et kapitalpensionsdepot og et ratepensionsdepot.

Det fremgår af begge aftaler, at bankens almindelige forretningsbetingelser var udleveret til klageren og udgjorde en del af aftalen.

Af bankens "Almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter – forbrugere" fremgår:

"…

5. Priser

Ændring af gebyrer

Løbende priser, som er en del af et bestående kontraktforhold, kan Max Bank forhøje med én måneds varsel, hvis markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige eller indtjeningsmæssige forhold, begrunder en ændring for én eller flere kontotyper.

Løbende priser, som er en del af et bestående kontraktforhold, kan Max Bank forhøje med tre måneders varsel, hvis

* de forhold som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af dine prisvilkår ændrer sig.

* Max Bank ændrer sin generelle prisstruktur og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Max Banks ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen.

I bestående kontaktforhold kan Max Bank af forretningsmæssige årsager indføre priser for serviceydelser, som Max Bank ikke tidligere har taget betaling for. Priser kan indføres med seks måneders varsel.

Max Bank kan altid uden varsel indføre og forhøje priser for enkeltstående serviceydelser og generelt for nye aftaler.

…"

Af Max Banks "Prisoplysninger" pr. 17. november 2011 vedrørende værdipapirer fremgår:

"…

Overførsel

Overførsel af værdipapirer i Værdipapircentralen til andet pengeinstitut, hvor overførslen ikke sker i forbindelse med en handel foretaget af os, pr. depot 250 kr.

Udenlandske værdipapirer

Overførsel + eventuelle udenlandske omkostninger 500 kr.

…"

Den 8. oktober 2011 blev banken overtaget af Finansiel Stabilitet.

Banken (nu Max Bank af 2011) blev efterfølgende overdraget til Sparekassen Sjælland, der den 30. januar 2012 via netbank sendte følgende meddelelse til bankens kunder, herunder klageren:

"…

Emne: Ændring af forretningsbetingelser og priser

Vi foretager en tilpasning af vores almindelige forretningsbetingelser og priser.

Vores almindelige forretningsbetingelser vil være gældende for dig fra den 1. maj 2012 og kan ses på vores hjemmeside www.spks.dk

Priser for serviceydelser, der er omfattet af bestående aftaler, ændres pr. 1. maj 2012. Hvis den pågældende ydelse hidtil har været gratis, sker ændringen dog først pr. 1. august 2012.

For kunder med … aftale vil de nuværende prisfordele være gældende indtil videre.

Du kan se den samlede prisoversigt på sparekassens hjemmeside, herunder hvilke priser der for dig først træder i kraft eller ændres senere.

Du er også velkommen til at kontakte din lokale filial, hvis du vil vide mere om priser og gebyrer, herunder hvilke prisfordele du kan opnå som VIP-garant i sparekassen.

…"

Klageren har oplyst, at han fik et brev om, at indgåede aftaler ikke ville blive ændret.

I juli 2012 blev klageren kontaktet af sparekassen som meddelte, at renten ville blive nedsat til sparekassens normale sats pr. 1. oktober 2012.

Den 31. juli 2012 sendte klageren følgende e-mail til sparekassen:

"Er i interesseret i en tre årig aftale konto for pensions pengene?? I givet fald, hvad vil i give i rente??"

Den 2. august 2012 afslog sparekassen klagerens anmodning.

Ved brev af 13. august 2012 sendte pengeinstituttet P1 en overførselsanmodning til sparekassen vedrørende klagerens værdipapirer i ratepensionsdepotet.

Ved brev af samme dato anmodede pengeinstituttet P2 sparekassen om at overføre de kontante pensionsmidler.

I forbindelse med flytningen opkrævede sparekassen to gebyrer á 425 kr. for flytning af to pensionskonti og 750 kr. for flytning af et pensionsdepot. Desuden opkrævede sparekassen i alt 5.880 kr. for flytning af klagerens udenlandske værdipapirer. Beløbet fremkommer som seks gebyrer á 580 kr. for et tilsvarende antal fondskoder tillagt 2.400 kr. i gebyrer til udenlandsk depotbank.

Ved e-mail af 30. august 2012 gjorde klageren indsigelse mod sparekassens opkrævning af gebyrer. Det var klagerens opfattelse af sparekassen højst kunne kræve 250 kr. for overførsel af værdipapirerne.

Den 4. september 2012 afviste sparekassen klagerens indsigelse med henvisning til sparekassens prisblad.

Af sparekassens "Oversigt over serviceydelser på fondsområdet fra 1. februar 2012" fremgår:

"…

Flytningsgebyr:

Pr. effekt 580 kr.

+ udenlandske omk. og ekspeditionsgebyrer til evt. anden depotbank

…"

Af sparekassens "Oversigt over serviceydelser gældende fra 25. juli 2012" fremgår:

"…

Flytning til andet pengeinstitut/ophævelse i utide

Flytning af pensionsordning (kontantkonto) kr. 425,00

Flytning af pensionsordning (kontant + depot) kr. 750,00

…"

Parternes påstande

Den 17. september 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland skal tilbagebetale for meget opkrævede gebyrer.

Sparekassen Sjælland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassen har opkrævet gebyrer i strid med det aftalte. Gebyrerne er urimelige. Det er forkert at tage gebyr for overførsel af kontante midler, der har stået i over et år.

I foråret 2011 etablerede han et betydeligt engagement med Max Bank. Han aftalte rente og gebyrer i henhold til fremlagte prisblad fra Max Bank.

Sparekassen har beregnet gebyrer efter deres sædvanlige takster i forbindelse med en delvis overflytning af hans engagement.

Efter overtagelsen af Max Bank meddelte sparekassen via brev, at indgåede aftaler med Max Bank ville forblive uændrede. Efterfølgende blev han telefonisk kontaktet af sin sparekasserådgiver med henblik på forhandling af renten på pensionskonti. Han accepterede en mindre sænkning af indlånsrenten.

På denne baggrund, hans betydelige engagement på over 11 mio. kr. med sparekassen og tidligere praksis i Max Bank, gik han ud fra, at hans engagement med sparekassen blev "håndbåret". Han kan derfor ikke huske, at sparekassen i januar 2012 skulle have sendt et brev om gebyrændringer.

Han gjorde sparekassen opmærksom på, at han ville undersøge renteniveauet hos andre pengeinstitutter. Sparekassen burde i den forbindelse have oplyst om ændringer i gebyrsatser efter den 1. august 2012.

Inden han flyttede engagementet, spurgte han sparekassen, om den ville lave en renteaftale vedrørende pensionsmidlerne.

Sparekassen udnyttede den tid der var forløbet på grund af bl.a. sagsbehandlingsfejl og ferie til at opkræve nye gebyrer, da sagen først kunne afsluttes i august 2012.

Sparekassen burde have rådgivet ham og gjort opmærksom på, at den ville ændre renter og gebyrer. Sparekassen burde have vedlagt en prisoversigt og oversigt over rentesatser i lighed med, hvad han modtog fra Max Bank.

Sparekassen Sjælland har anført, gebyrerne blev opkrævet i overensstemmelse med gældende prisliste.

Gebyrerne er rimelige og afspejler det ressourceforbrug, der er anvendt. Især håndtering af udenlandske værdipapirer er tidskrævende.

Klageren blev varslet om gebyrændringerne i henhold til forretningsbetingelserne for Max Bank. Fra den 1. februar 2012 fremgik de fremtidige gebyrer på sparekassens hjemmeside.

Det fremgår af aftale om kundeforhold og aftale om værdipapirhandel og depotoprettelse, at Max Banks almindelige forretningsbetingelser er en del af aftalen. Med hensyn til handels- og depotomkostninger er der i aftalerne henvist til Max Banks prisbog.

Af de almindelige forretningsbetingelser pkt. 5 fremgår, at Max Bank med tre måneders varsel kan ændre priser, der er en del af et kontraktforhold, dog seks måneders varsel, hvis der er tale om ydelser, der tidligere var gratis samt at Max Bank uden varsel kan indføre eller forhøje priser for enkeltstående serviceydelser.

Der er intet i klagerens aftaler, der tyder på, at han skulle være omfattet af en særlig aftale med Max Bank.

Sparekassen foretog en harmonisering af regler og gebyrer i forbindelse med overtagelsen af Max Bank. Sparekassen varslede klageren herom den 30. januar 2012 med varsler i overensstemmelse med Max Banks almindelige forretningsbetingelser.

Datoen den 1. august 2012 er uden betydning for de opkrævede gebyrer, da der ikke er tale om ydelser, der indtil da havde været gratis.

Klageren søgte ikke sparekassens rådgivning om gebyrer i forbindelse med ophævelse og flytning af konti og depoter. På baggrund af e-mail af 2. august 2012 besluttede han sig at overføre sit engagement til andre pengeinstitutter. Sparekassen har forudsat, at klageren har orienteret sig om omkostninger via sparekassens hjemmeside, hvoraf gebyrerne fremgår.

Ankenævnets bemærkninger

Da Sparekassen Sjælland overtog klagerens engagement med Max Bank indtrådte sparekassen i de rettigheder og forpligtelser, der fulgte af de aftaler, der var indgået med klageren.

Den 30. januar 2012 varslede sparekassen blandt andet ændrede priser og anvendte i den forbindelse de varslingsbestemmelser, der fulgte af de gældende forretningsbetingelser for kundeforhold i Max Bank.

Ankenævnet finder herefter, at de gebyrer der blev opkrævet i forbindelse med, at klageren i august 2012 flyttede sine pensionsordninger som udgangspunkt var i overensstemmelse med det aftalegrundlag, der var gældende for klagerens pensionsordninger i sparekassen.

Ankenævnet finder ikke, at sparekassen ved modtagelsen af overførselsanmodningerne i august 2012 eller i forbindelse med, at klageren fortalte sparekassen, at han ville rette henvendelse til andre pengeinstitutter om renteniveauet, havde en særlig anledning til at henlede klagerens opmærksomhed på de omkostninger der ville være forbundet med at flytte pensionsordninger.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Christian Bremer og Peter Stig Hansen – udtaler herefter:

Vi finder ikke grundlag for at fastslå, at de opkrævede gebyrer på 425 kr. for hver pensionskonto og 580 kr. med tillæg af udenlandske omkostninger pr. fondskode for udenlandske værdipapirer, overstiger det rimelige. Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Hans Daugaard og Morten Bruun Petersen – udtaler herefter:

Ved vurderingen af størrelsen af sparekassens gebyr for at overføre pensionskonti med tilknyttet værdipapirdepot til andre pengeinstitutter må det lægges til grund, at sparekassen ikke er berettiget til at kræve et gebyr, som overstiger, hvad der med rimelighed kan anses for påkrævet til dækning af sparekassens gennemsnitlige omkostninger i forbindelse hermed.

Vi finder, at gebyret for overførsel af udenlandske værdipapirer ikke bør overstige 100 kr. pr. fondskode med tillæg af dokumenterbare positive omkostninger. Henset til sagens omstændigheder, finder vi ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, hvilket beløb sparekassen var berettiget til at kræve for opgørelsen af klagerens pensionskonti.

Vi stemmer derfor for, at Sparekassen Sjælland skal nedsætte gebyrerne for overførslen af klagerens pensionsdepot i overensstemmelse hermed.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.