Indfrielse af pantebreve.

Sagsnummer:223/1989
Dato:28-08-1989
Ankenævn:Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Per Overbeck, Jørn Ravn
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indfrielse af pantebreve.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Under denne sag har klagerne nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte dem det tab, de har lidt som følge af, at indklagede i forbindelse med deres køb af en fast ejendom ikke overholdt fristen for indfrielse til kurs 90 af 3 private pantebreve, således at pantebrevene måtte indfries til kurs 100. Klagerne har opgjort tabet til 11.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klagerne anført, at deres advokat af ejendomsmægleren skriftligt blev informeret om, at sælger havde accepteret en indfrielseskurs på 90, såfremt indbetaling skete senest den 1. oktober 1988, hvilket advokaten meddelte indklagede telefonisk den 23. august 1988. Indklagede bekræftede overfor advokaten, at man var i besiddelse af de nødvendige dokumenter, og at indfrielse ville finde sted senest den 1. oktober 1988. Uagtet dette indfriede indklagede først den 18. oktober 1988 pantebrevene, hvilket, da fristen for indfrielse til underkurs var oversiddet, måtte ske til pari.

Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at man i forbindelse med klagernes salg og køb af ejendommen hjemtog ejerskiftelån i Nykredit og ansøgte om og hjemtog lån i DLR. For at spare klagerne for omkostninger i forbindelse med indklagedes garanti overfor Nykredit og DLR for hjemtagelse af lånene, før der forelå tinglyste pantebreve, ydede indklagede en midlertidig kredit til klagerne til diverse omkostninger. Da forrentningen af de under denne sag omhandlede pantebreve, som skulle indfries, var væsentlig lavere end forrentningen af indklagedes kredit, og da man på grund af en ekspeditionsfejl hos advokaten ikke var blevet gjort bekendt med, at indfrielsen kunne ske til underkurs, såfremt den skete senest den 1. oktober 1988, udskød man indfrielsestidspunktet. Da indklagede fandt, at klagerne ikke burde lide tab som følge heraf, indbragte man sagen for Advokatrådet, som afviste sagen under henvisning til, at den bevismæssige vurdering af spørgsmål om, hvorvidt indklagede forud for den 1. oktober 1988 var blevet informeret om fristen for indfrielse til underkurs, henhører under domstolene.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at stillingtagen til, hvorvidt den fejl, der må antages at være begået i dette tilfælde, særligt - af betydning for Pengeinstitutankenævnet - om indklagede overfor klagernes advokat har bekræftet at ville ekspedere indfrielsen af pantebrevene til kurs 90 inden udløbet af den af sælger fastsatte frist, ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene.

Klagen afvises derfor i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.