Krav om tilbageførsel af betaling foretaget med henblik på køb af bitcoins.

Sagsnummer:277/2019
Dato:06-02-2020
Ankenævn:Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler.
Klageemne:Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af betaling foretaget med henblik på køb af bitcoins.
Indklagede:SEB Kort Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af betaling foretaget med henblik på køb af bitcoins.

Sagens omstændigheder

Klageren havde et MasterCard, som var udstedt af SEB Kort Bank.

Klageren har oplyst, at han den 28. juni 2019 indbetalte 500 EUR via kortet til et firma, F, til investering i bitcoins. Han skulle indtaste en investeringsprofil og loggede ind med NemID og uploadede en kopi af sit pas.

Klageren har anført, at han blev klar over, at der var tale om svindel, da han derefter blev bedt om at uploade bagsiden af sit kort og tildække de midterste 8 cifre, som han havde indtastet i forbindelse med overførslen. Han ringede straks til banken, og anmodede den om at spærre kortet. Banken oplyste i telefonsamtalen, at der var kommet en opkrævning fra et nigeriansk firma, I, på 3.907,94 DKK opkrævet i USD, og at klageren skulle gøre indsigelse mod betalingen.

Ved af e-mail af 28. juni 2019 til banken gjorde klageren indsigelse mod transaktionen:

”… Beløb i udenlandsk valuta / Foreign currency

3907,94 DKK 2019-06-28 … [I] ([F]) 500 EUR

Jeg har ikke modtaget varen/varerne/servicen, jeg købte / I have not received the goods or service I've bought …

Jeg har overført EUR 500 til køb at bitcoin, men erfarede hurtigt at noget var galt. Jeg forsøgte at tilbageføre mine penge, og jeg blev ringet op at en mand fra Georgien, som sagde at han kun ville handle med professionelle og ville returnere mine penge. Det sagde jeg ja til, men han kunne ikke rigtig hjælpe mig og jeg kunne ikke få nogen bitcoin... jeg er godt og gement blevet snydt. …”

I sagen er fremlagt et print af klagerens log-in den 28. juni 2019 på F’s hjemmeside ”trade.[F].co/settings/withdrawal”, hvorpå der blandt andet var anført ”equity € 500.00”, ”balance € 500.00”,”available to withdrawal: 500 EUR”.

I sagen er endvidere fremlagt et kontoudtog af 17. juli 2019 fra banken, hvori transaktionen var angivet med købsdato den 28. juni 2019 og beløb på 595,16 USD/4.027,79 DKK (kurs 6,7676), der blev bogført på klagerens konto den 2. juli 2019 med posteringsteksten ”webtransact [I]”.

Klageren havde endvidere et MasterCard (kort 2), som var udstedt af pengeinstituttet P. Klageren har oplyst, at han den 28. juni 2019, kort tid før betalingen med kortet fra SEB Kort Bank, havde foretaget en tilsvarende betaling på 500 EUR til F med kort 2, og at denne betaling blev standset. I sagen er fremlagt et brev af 28. juni 2019 fra Nets til klageren med oplysning om, at Nets samme dag havde blokeret kort 2 på baggrund af transaktioner, som Nets gerne ville have klageren til at bekræfte. Klageren har oplyst, at han endvidere modtog en sms fra P indenfor en halv time efter transaktionerne med anmodning om at kontakte P.

Banken har fremlagt kortbestemmelser for SAS EuroBonus World MasterCard gældende fra den 1. juli 2018. Heraf fremgår blandt andet:

”... 2.1 Betalingstjenestens væsentligste karakteristika og anvendelse.

Kortet må ikke bruges til køb af binære optioner eller kryptovalutaer

2.7 Gennemførelse og godkendelse af transaktioner

Transaktioner i andre valutaer

I nogle lande og hos nogle forretningssteder og i visse pengeautomater omregnes beløb i lokal valuta også til danske kroner. Du skal altid have muligheden for at vælge mellem lokal valuta og danske kroner. Ofte sker omregningen hos forretningsstedet eller i pengeautomaten til en dårligere kurs end den kortudsteder anvender. Inden du godkender en transaktion, bør du sikre dig at transaktionen er i den aftalte valuta, og at beløbet er korrekt.

2.8 Tilbagekaldelse

Du kan ikke tilbagekalde transaktioner, du har godkendt. Du kan endvidere ikke på forhånd spærre for fremtidige transaktioner fra en bestemt betalingsmodtager.

Dog kan du, i overensstemmelse med de aftalevilkår der i øvrigt måtte gælde i forbindelse med et køb eller en række af køb/abonnementsordninger, henvende dig til forretningsstedet for så vidt angår endnu ikke gennemførte transaktioner – enkeltstående eller en serie af transaktioner – for at tilbagekalde en tidligere meddelt tilladelse til transaktionens/ transaktionernes gennemførelse. …

3 Omkostninger ved erhvervelse og brug af kortet

3.1 Prisbladet

Oplysning om priser, gebyrer, rentesatser, vekselkurser og andre omkostninger i forbindelse med erhvervelse af kortet, brug af kortet mv. fremgår af prisbladet, som du får tilsendt efter aftaleindgåelsen. Nyeste udgave af prisbladet kan du altid finde på saseurobonusMastercard.dk. Du kan ligeledes få prisbladet i senest opdaterede form tilsendt i papirform, hvis du kontakter kortudsteder. …

3.4 Omregningskurs ved betaling i andre valutaer

Køb og hævninger i andre valutaer end danske kroner omregnes på modtagelsesdatoen til danske kroner, tillagt et af kortudsteder fastsat variabelt tillæg jf. prisbladet, og skal altid betales i danske kroner. Ved omregning tages udgangspunkt i den valuta, som transaktionen er gennemført i. Ved omregning anvendes de i prisbladet beskrevne metoder, jf. prisbladets afsnit ”Omregningskurs”. Med europæiske valutaer menes de valutaer som er officielle valutaer i EØS landene og Schweiz. Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt kortet, og til beløbet hæves på kortkontoen. Ligeledes kan der i visse lande, fortrinsvis uden for Europa, være tale om flere officielle kurser. Kortindehaver bærer risikoen for eventuelle ændringer i valutakursen i tiden fra indkøb eller kontanthævning til modtagelsesdatoen. …”

Parternes påstande

Den 19. juli 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at SEB Kort Bank Danmark skal tilbageføre 4.027,79 DKK.

SEB Kort Bank Danmark har nedlagt påstand om principalt frifindelse subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han blev manipuleret og gik i en fælde efter at have læst en artikel om investering i bitcoin m.v. Han var stresset den sidste arbejdsdag inden ferien. Han overførte 500 EUR til et firma, F, til investering i forskellige bitcoin typer. Han blev kort efter klar over, at der var tale om svindel/scam, da han blev anmodet om at uploade bagsiden af sit kort med de midterste cifre tildækket. Han ringede øjeblikkeligt og maksimalt en halv time efter sin transaktion til banken og bad den spærre kortet. Banken oplyste, at han kunne gøre indsigelse om ikke at have fået leveret sine varer.

Banken burde have stoppet transaktionen, da han oplyste, at der var noget galt og anmodede banken om at spærre kortet og stoppe transaktionen. Transaktionen stod som ”afventer” i tre dage. Banken havde således mulighed for at stoppe transaktionen, men forholdt sig helt passiv. Banken kunne i det mindste have sat betalingen i karantæne og afventet en nærmere undersøgelse i stedet for blot at oplyse, at ”det ikke er tilladt at anvende kortet til køb af kryptovaluta”. Bankens manglende spærring skyldtes, at han nævnte ordet ”bitcoin”, men så skulle banken jo netop stoppe transaktionen, jf. bankens kortbestemmelser om, at køb af bitcoins ikke er tilladt. Han forstår ikke, hvordan banken/MasterCard kunne tillade transaktionen, hvis det ikke var tilladt at bruge kortet til investering i kryptovaluta vel vidende om, at transaktionen angik dette. Hans kreditkort er ikke et betalingskort, og banken burde i henhold til sine kortbestemmelser have afvist transaktionen.

Mens han var i kontakt med SEB Bank, blokerede P kort 2 grundet muligt misbrug. Han forstår ikke, hvorfor SEB Bank ikke kunne spærre transaktionen, når P kunne. Den helt tilsvarende betaling med kort 2 på 500 EUR til F, der fandt sted kort tid inden den samme dag, blev tilsvarende foretaget med NemID, som han havde fuld tillid til.

Han forsøgte forgæves at få beløb retur fra F, jf. det fremlagte print, og blev ringet op af utallige personer fra Georgien og Storbritannien.

Han troede, at F var ejet af en engelsk bank, men beløbet blev trukket af I fra Nigeria. Han ville aldrig have lavet en transaktion med Nigeria. Han havde ingen jordisk chance for at kontrollere dette, men det kunne SEB Bank.

Banken meddelte efterfølgende, at den ikke kunne gå ind i denne typer sager og henviste til, at ”kortet ikke må bruges til køb af binære optioner eller kryptovalutaer”. Han var ikke opmærksom på denne bestemmelse i bankens kortbestemmelser, som fylder ti tætskrevne A4-sider. Han reagerede øjeblikkeligt, da han blev klar over, at han var ved at blive snydt.

Banken har efterfølgende debiteret ham et højere beløb (4.027,79 DKK), hvilket var 119,85 DKK mere end beløbet, som banken oplyste den 28. juni 2019.

Han har ikke fået ydelsen.

SEB Kort Bank Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren selv indgik investeringsaftalen med betalingsmodtageren med det formål at investere i bitcoins. Aftalen blev godkendt med NemID. Klageren autoriserede og godkendte betalingen.

Der er ikke tale om tredjemandsmisbrug, men en enkelt fuldt autoriseret transaktion. Betalingen blev korrekt registreret og bogført og var ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalinger § 98.

F trak alene det aftalte beløb, selvom transaktionsbeløbet var en anelse højere end forventet. Dette skyldtes ekstra valutaomregning, muligvis via såkaldt Dynamic Currency Conversion (DDC), hvor forretningsstedet benytter en anden og dårligere kurs ved omregningen, hvilket banken har oplyst om i kortbestemmelsernes pkt. 2.7.

Det er ikke muligt at stoppe eller trække en transaktion tilbage, når betaleren har godkendt den. Banken kan ikke standse en godkendt og autoriseret transaktion. Dette fremgår af såvel kortbestemmelserne som af § 111 i lov om betalinger. I samme øjeblik betaler har godkendt en transaktion, er betaler afskåret fra at tilbagekalde transaktionen, og betalingsmodtager har krav på at få beløbet udbetalt. Banken har som betalingsformidler formidlet beløbet videre til betalingsmodtageren.

Nets’ blokering af kort 2 var tilsyneladende en spærring af kortet, hvorefter der ikke kunne gennemføres transaktioner. Spærringen må antages at være begrundet i en aftale mellem Nets og P om opsætning af sikkerhedsparametre. Der er ingen faste retningslinjer for opsætning af sikkerhedsparametre. Disse opsættes forskelligt fra bank til bank. SEB Bank har ikke pligt til at blokere for visse transaktioner gennem en spærring af kortet ved brug af kortet i strid med kortbestemmelserne. Banken kan ikke kommentere på opsætningen af P’s sikkerhedsparametre, herunder om disse blokerer for visse typer af transaktioner.

Ved investering i fysisk eller virtuel valuta accepterer man risikoen forbundet med valutaspekulation og måske endda i en meget gearet investering. For at undgå at bankens kortindehavere kommer i uføre, er det i bankens kortbestemmelser, pkt. 2.1, anført, at kortet ikke må bruges til køb af binære optioner eller kryptovalutaer. Det er klagerens egen risiko, at han ikke var bekendt med kortbestemmelserne, som er en integreret del af aftalegrundlaget. Det følger ligeledes af § 93 i lov om betalinger, at kortindehaver skal bruge kortet i overensstemmelse med betingelserne for udstedelse og anvendelse af kortet.

Banken har en fast praksis om at henvise kunder, der retter henvendelse til bankens kundeservice om transaktioner, som de af forskellige grunde ikke kan vedkende sig, til at gøre indsigelse mod disse. Dette sikrer, at transaktionen undersøges nærmere.

Charge back reglen i lov om betalinger § 112 er ikke relevant. Klageren har ikke dokumenteret, at han ikke har en investeringskonto hos F, og at han ikke har fået det, han har indgået aftale om. Ved misbrug ses typisk en række transaktioner, hvor kortoplysningerne er blevet misbrugt. I denne sag er der alene gennemført den ene transaktion, som klageren selv har autoriseret. Det må lægges til grund, at klageren overførte beløbet med henblik på indsættelse på en kundekonto til brug for investering i bitcoin. Dermed blev kerneydelsen leveret. Efterfølgende transaktioner eller mangel på samme, der skete via denne konto/investeringsaftale, er banken uvedkommende. Et efterfølgende tab som følge af ændring i valutakurser, gebyrer mv, kan ikke rejses som et krav mod kortudsteder. Klageren har ikke dokumenteret, at han har lidt et tab. Reelt kan der ligge en investeringskonto med bitcoins, hvor der på grund af kursudviklingen er en gevinst og ikke et tab.

Klageren rejste endvidere i forbindelse med indsigelsessagen spørgsmålstegn ved, at transaktionen blev foretaget i USD. At transaktionen blev modtaget i USD i stedet for EUR er ikke et udtryk for svindel, men kan være et udtryk for den afregningsaftale, betalingsmodtageren har med sin indløser. Det vigtige er det samlede beløb, der opkræves. I forbindelse med en transaktion foretages der en autorisation af kortet og en reservation af et beløb på kontoen. Reservationen er ikke det eksakte beløb, idet banken på dette tidspunkt ikke kender den kurs, som banken skal afregne overfor indløser. Den eksakte kurs kendes først, når banken modtager transaktionen fra MasterCard. Til denne kurs lægges et valutakurstillæg, der fremgår af bankens prisblad, pt. 2 %.

SEB Kort Bank Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren subsidiært via bevisførelse må dokumentere, at han ikke har en investeringskonto hos udbyderen, og at beløbet ikke er investeret i henhold til aftalen. En afgørelse heraf forudsætter en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har oplyst, at han den 28. juni 2019 foretog en indbetaling på 500 EUR til et firma, F, til investering i bitcoins via sit MasterCard hos SEB Kort Bank, at han skulle indtaste en investeringsprofil, at han loggede ind med NemID, og at han uploadede en kopi af sit pas. Klageren har anført, at han kort derefter blev klar over, at der var tale om svindel/scam, hvorefter han straks ringede til banken og anmodede den om at spærre kortet.

Det lægges til grund som ubestridt, at klageren autoriserede betalingen. Det følger af § 111 i lov om betalinger, at en betalingsordre ikke kan tilbagekaldes, efter at den er modtaget af betalerens udbyder, medmindre andet er aftalt. Det følger af bankens kortbestemmelser af 1. juli 2018, at kunden ikke kan tilbagekalde transaktioner, som kunden har godkendt. Ankenævnet finder herefter ikke, at klageren havde krav på at tilbagekalde betalingen.

Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at afgøre, om klageren har fået leveret den bestilte ydelse. Ankenævnet finder på den baggrund, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene.

Klagen afvises derfor i medfør af § 5, stk. 3 nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klageren får klagegebyret tilbage.