Værdipapirer, anbefaling om køb af udenlandske aktier.

Sagsnummer:578/1991
Dato:24-04-1992
Ankenævn:Peter Blok, Niels Busk, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Værdipapirer, anbefaling om køb af udenlandske aktier.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:

1988 indledte klageren et kundeforhold hos indklagede vedrørende investering i danske aktier. Frem til efteråret 1989 foretoges forskellige investeringer, som ifølge klageren forløb positivt. I efteråret 1989 aftaltes det, at klageren skulle investere i udenlandske aktier. IfØlge klageren aftaltes det, investeringerne skulle være over mindst 3 år af hensyn til den skattemæssige 3-års regel. Indklagede bestrider, at en sådan investeringsstrategi er aftalt.

For klagerens regning indkøbte indklagede herefter 40 stk. Cementia Warrants til kurs 565 (kursværdi 101.885,32 Dkr.), 450 stk. aktier i GESA til kurs 3550 (kursværdi 99.843,75 Dkr.) og 20.000 stk. aktier i Butte Mining til kurs 0,415 (kursværdi 97.695,15 Dkr.)

Forinden investeringen modtog klageren fra indklagede købsanbefalinger vedrørende de pågældende papirer. I en købsanbefaling fra 19. september 1989 fra indklagede vedrørende Cementia angives den aktuelle kurs til 1.060 vedrørende præference aktier og til 630 vedrørende warrants. I anbefalingen anføres afslutningsvis: "Vi mener, at der i Cementia ligger store muligheder for både korte- og langsigtede investorer, og anbefaler kortsigtet køb på niveauet og langsigtet op til 1200".

I en fremsendelsesskrivelse af 26. september 1989 til klageren vedrørende Butte Mining angiver indklagede: "Lidt længere sigtet investering. 3-6 måneder. Regnskab i næste uge. Positiv rapport på vej". I det medfølgende materiale angives bl.a., at som følge af, at selskabet "fra 1990 vil være et fuldt producerende mineselskab forventer vi en markant indtjeningsforøgelse." (....) "Vi mener, at man her kan købe en meget undervurderet mineaktie, hvor risiko/afkast forholdet er meget favorabelt. Vi forventer således, at kursen på Butte Mining vil stige til 0,55-0,60 ved slutningen af 1989 og til kurs 0,80-1,00 i 1990".

Den 18. januar 1990 indkøbtes for klagerens regning yderligere 16.000 aktier i Butte Mining til kurs 0,282 (kursværdi 48.905,57 Dkr.).

I løbet af 1990 faldt kurserne på de 3 papirer, som klageren havde investeret i. I en skrivelse af 27. november 1990 fra klageren til indklagede beklagede klageren sig over forløbet af de foretagne investeringer og anførte bl.a.:

"I dag jeg må konstatere at Cementia (Warrents) ligger 73% under købsprisen, GESA ligger 45% under købsprisen og Butte Mining ligger 69% under købsprisen. (...)

Disse stor fald indikerer, at det er selskaber uden nogen "rygrad", der er sat penge i, og jeg må erkende, at jeg har meget svært ved at acceptere, at professionelle børsmæglere kan ramme så meget forkert!"

Der afholdtes herefter et møde hos indklagede den 4. december 1990, hvor klagerens investeringer drøftedes. I et af klageren udarbejdet mødereferat er vedrørende Butte Mining anført, at investeringen var anbefalet af et navngivet engelsk børsmæglerfirma. Endvidere er anført:

"Anbefalingen har senere vist sig at være svindel og de købte aktier skulle i virkeligheden være købt i forbindelse med en aktieudvidelse uden at [indklagede] var klar over dette forhold. Der arbejdes på en retssag. [Indklagedes medarbejder] vil undersøge om [klageren] kan gøre krav gældende, selvom Butte Mining eventuel blev solgt."

I den følgende tid rettede klageren henvendelse til forskellige banker og børsmæglerselskaber med henblik på at søge oplysning om de selskaber, som klageren havde investeret i. Klageren har fremlagt dette materiale under klagesagen.

I september 1991 foretoges aktieudvidelse i Butte Mining. Ifølge klageren kontaktede indklagedes aktiechef telefonisk klageren og oplyste, at aktieudvidelsen var uinteressant for klageren, som derfor ikke ville få tilsendt købstilbud m.m. Klageren rådførte sig med et andet pengeinstitut, som anbefalede klageren at stille krav om tilsendelse af materiale vedrørende aktieudvidelsen. Klageren modtog herefter materialet fra indklagede om selskabets aktieudvidelse. Materialet er fremlagt under klagesagen.

Vedrørende købet af Cementia Warrents har klageren oplyst, at han først efterfølgende blev klar over, at der var tale om Warrents og ikke aktier. Klageren har oplyst, at den omhandlede Warrents løb i 2½ år, hvilket ikke har været oplyst af indklagede.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagekøbe de indkøbte papirer til købskursen, og at købesummerne forrentes med 10% p.a. fra de omhandlede købsdatoer.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

klageren har vedrørende Butte Mining anført, at købsanbefalingen har har vist sig at være baseret på urigtige oplysninger. Han har forgæves rykket for den oprindeligt omtalte positive rapport vedrørende selskabet, og han har forgæves søgt at få sin investeringsrådgiver til at analysere Butte Mining med henblik på en anbefaling om køb, behold eller sælg. En af de banker, som klageren har rettet henvendelse til, har oplyst, at selskabet er stærkt forgældet, medens en anden bank kalder selskabet for en veritabel lodseddel.

Vedrørende købet af Cementia warrants har klageren anført, at han efterfølgende blev klar over, at der ikke var tale om aktier, men warrants, som havde en løbetid på 2½ år regnet fra klagerene købstidspunkt; men klagerens investeringshorisiont var minimum 3 år. Indklagede har imidlertid ikke oplyst klageren om papirets udløb. Når indklagede købte warrants fremfor aktier, må dette medføre, at indklagede har en udvidet rådgivnings- og underretningspligt med hensyn til risikoprofil og løbetid. Klageren anser det for uansvarligt af indklagede at anbefale køb af det omhandlede papir under de konjukturbetingelser, som var til stede i efteråret 1989. klageren har medtaget henholdende svar med hensyn til eventuelt salg, men indklagede burde klart havde rådgivet klageren til at sælge.

Vedrørende købet af aktier i GESA har klageren anført, at indklagede efterfølgende har erkendt at købet skete på en "kurstop". Omkring tidspunktet for købet udsendte indklagedes analyseafdeling forslag til en international aktieportefølje. I denne indgik selskabet ikke. Klageren finder, at indklagede frem for at anbefale køb af aktien burde have anbefalet salg.

Sammenfattende har klageren anført, at indklagedes investeringsrådgivere for deres oplysninger fra andre banker, men ofte så sent i et investeringsforløb, at indklagede udsender købsanbefalinger på et tidspunkt, hvor der ingen muligheder er for gevinst. Derimod har indklagedes analyseafdeling overblik over konjunkturudvikling og den deraf følgende aktiekursudvikling. Klageren har mistanke om, at indklagede har ligget inde med nogle dårlige papirer, som man har solgt videre til bl.a. klageren på et tidspunkt, hvor indklagede burde have forudset de pågældende papirers negative udvikling.

Det krav, som indklagede ville kunne gøre gældende over for det navngivne engelske børsmæglerfirma, hvis oplysninger lå til grund for købsanbefalingen vedrørende Butte Mining aktierne, må klageren kunne gøre gældende over for indklagede, idet aktierne er købt på et falsk grundlag, ligesom købsanbefalingen indeholdt væsentlig forkerte oplysninger.

Indklagede har bestridt, at der generelt har været aftalt en investeringshorisont på 3 år. Det er indklagedes opfattelse, at klageren har været interesseret i at opnå hurtige kursgevinster ved investeringerne.

For så vidt angår investeringen i Butte Mining har indklagede anført, at man selv i efteråret 1989 købte aktier i selskabet. Klageren burde indse, at indklagedes anbefalinger var udtryk for et øjebliksbillede og samtidig et udvalg af mulige investeringsobjekter. Det er korrekt, at indklagede har overvejet at anlægge retssag mod det engelske børsmæglerfirma, som forestod lanceringen af aktien, men retssag er efterfølgende opgivet som følge af firmaets insolvens. De af klageren gennem andre banker indhentede oplysninger om selskabet er indhentet 1 - 1½ år efter investeringen i selskabet.

Med hensyn til investeringen i Cementia warrants har indklagede anført, at der blev indkøbt Warrents frem for aktier begrundet bl.a. i, at Warrents er mindre likviditetsbelastende. Det fremgår endvidere af den til klageren fremsendte nota, at der var tale om Warrents, hvilket ikke tidligere har givet anledning til kommentarer fra klagerens side.

Sammenfattende har indklagede anført, at klageren har haft indsigt i de muligheder og risici, som er forbundet med investeringer af den pågældende art. Indklagede må afvise, at man ikke har søgt at informere, men man har kun fundet anledning til at kontakte klageren, når der har været rimelig anledning hertil. Indklagede tager afstand fra klagerens bemærkning om, at indklagede skulle have solgt dårlige aktier fra egenbeholdningen, men har ikke fundet anledning til at kommentere bemærkningen yderligere. Indklagede finder ikke, at der er udvist ansvarspådragende adfærd, idet indklagede efter bedste evne har videregivet oplysninger og materiale, som indklagede har modtaget, ligesom indklagede har rådgivet efter bedste overbevisning udfra de på rådgivningstidspunktet kendte oplysninger.

Ankenævnets bemærkninger:

Spørgsmålet om, hvorvidt der måtte være grundlag for at indrømme klageren hæveadgang eller pålægge indklagede erstatningsansvar, må bl.a. bero på, hvad der mellem parterne er aftalt med hensyn til graden af risikovillighed og investeringshorisont, og herudfra for hver enkelt papir på en vurdering af, om indklagedes anbefaling om køb efter forholdene på daværende tidspunkt kan betegnes som fagligt forkert eller uforsvarlig. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til klagen herefter ville forudsætte en bevisførelse, som efter sin karakter og sit omfang ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, og Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.