Spørgsmål om godtgørelse for præmiebetalinger til en forsikring, som var tegnet gennem banken, og som i en årrække ikke fuldt ud havde dækket klageren, fordi han var bosiddende i udlandet, samt spørgsmål om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning.

Sagsnummer:230/2019
Dato:19-11-2019
Ankenævn:John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Finn Borgquist
Klageemne:Forsikring - øvrige spørgsmål
Forsikring - låneforsikring
Forsikring - gruppeforsikring
Ledetekst:Spørgsmål om godtgørelse for præmiebetalinger til en forsikring, som var tegnet gennem banken, og som i en årrække ikke fuldt ud havde dækket klageren, fordi han var bosiddende i udlandet, samt spørgsmål om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmål om godtgørelse for præmiebetalinger til en forsikring, som var tegnet gennem den daværende Morsø Sparekasse, nu Jyske Bank, og som i en årrække ikke fuldt ud havde dækket klageren, fordi han var bosiddende i udlandet, samt spørgsmål om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning.

Sagens omstændigheder

I 2003 tegnede klageren en forsikring hos forsikringsselskabet, F, via den daværende Morsø Sparekasse, nu Jyske Bank. Forsikringen blev pantsat til sikkerhed for et lån, som klageren havde i sparekassen.

Vedrørende oprettelsen har Jyske Bank fremlagt en ”Helbredserklæring/Begæring”, som den 1. november 2003 blev udfyldt og underskrevet af klageren og den 14. november 2003 blev underskrevet af sparekassen. Heraf fremgik, at klagerens adresse var i Danmark, og at klageren havde modtaget forsikringsbetingelserne. Jyske Bank har oplyst, at det ikke har været muligt at fremskaffe de dagældende forsikringsbetingelser.

Vedrørende oprettelsen af forsikringen har Jyske Bank endvidere fremlagt et internt oprettelsesdokument og en forsikringsmeddelelse fra F til klageren. Af disse dokumenter fremgik ligeledes, at klagerens adresse var i Danmark, og af forsikringsmeddelelsen fremgik ”Bilag: Forsikringsbetingelser”. Af dokumenterne fremgik i øvrigt blandt andet, at forsikringen var en gruppelivs- og ulykkesforsikring i tilknytning til kundeforholdet i Morsø Sparekasse, at forsikringssummen udgjorde 378.000 kr., at forsikringen var pantsat til sparekassen, og at forsikringspræmien ville blive trukket på en konto nr. -258 i sparekassen.

Af forsikringsmeddelelsen fremgik følgende vedrørende forsikringsdækningen:

”…

Gruppelivsforsikringen er en kollektiv livsforsikring uden opsparing – en såkaldt risikoforsikring, hvor forsikringssummen udbetales ved forsikredes død, jf. forsikringsbetingelserne.

Der er til gruppelivsforsikringen tilknyttet en ulykkesforsikring, der dækker følger af ulykkestilfælde. Forsikringssummen kommer til udbetaling ved erstatningsberettigede ulykkestilfælde, der medfører en méngrad (invaliditetsgrad) på mindst 25%, jf. forsikringsbetingelserne.

…”

Jyske Bank har fremlagt kontoudskrifter for konto -258, der viser følgende præmiebetalinger i 2014- 2018.

Januar

Beløb

2014

1.788 kr.

2015

1.829 kr.

2016

1.690 kr.

2017

1.855 kr.

2018

2.012 kr.

Ifølge kontoudskrifterne var klagerens adresse i England.

Den 21. september 2017 sendte Jyske Bank en meddelelse til klageren om ændring af forsikringsbetingelserne pr. den 1. januar 2018. Meddelelsen blev sendt til klagerens adresse i England. En af ændringerne var, at ulykkesforsikringen ville dække ”hele døgnet over alt i Europa, Færøerne og Grønland” og midlertidigt ophold i den øvrige verden. Før denne ændring havde ulykkesforsikringen dækket ”overalt i Norden og Grønland” og midlertidigt ophold i den øvrige del af verden.

Banken har oplyst, at klageren således på baggrund af sin bopæl i England ikke havde været dækket af ulykkesforsikringen forud for ændringen af forsikringsbetingelserne pr. den 1. januar 2018. Livsforsikringen havde til stadighed dækket ”hele døgnet og i hele verden”.

Klageren klagede til banken idet han var utilfreds med, at han var blevet pålagt at betale for en forsikring, som viste sig ikke at have dækket ham fuldt ud.   

Banken afviste et krav fra klageren om hel eller delvis tilbageførsel af præmierne.

Parternes påstande

Den 2. juni 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal godtgøre ham præmiebetalingerne og/eller betale erstatning.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han i 1998 oprettede et lån til finansiering af sin uddannelse som erhvervspilot. Som betingelse for lånet forlangte den daværende Morsø Sparekasse, at han tegnede forsikringen, som skulle dække død og tab af erhvervsevne. Banken vidste, at han højst sandsynligt skulle bo uden for Danmark for at få et fornuftigt job. Banken kontaktede pr. telefon hans flyvechef, som bekræftede, at han ville blive baseret i England efter endt uddannelse, hvilket også skete.

I 2017 fik han konstateret type 2 diabetes og mistede dermed evnen til at udføre arbejdet som erhvervspilot. I 2018 kontaktede han derfor Jyske Bank, der havde overtaget sparekassen, med henblik på at få forsikringen udbetalt. Banken henviste ham til F, der imidlertid på baggrund af, at han havde været bosiddende i England i 20 år, oplyste, at han aldrig havde været dækket af forsikringen. F ville heller ikke oplyse, hvor meget han havde betalt i præmie gennem årene, fordi det var en forretningshemmelighed mellem F og banken.

Banken oplyste, at forsikringen dækkede og anmodede ham om at betale præmien. Banken erkendte efterfølgende, at mindst 50% af policen ikke havde dækket ham på noget tidspunkt.

Banken bør oplyse, hvor meget han har betalt i præmie gennem årene, herunder fremlægge dokumentation for, at de præmiebeløb, der er trukket på hans konto, faktisk er blevet overført til F. Bankens oplysning om, at den samler ind fra alle kunder og herefter betaler en samlet sum til F, er utilstrækkelig. Det er normalt og lovpligtigt at sende kvitteringer for fakturaer.

Sparekassens/bankens rådgivning var mangelfuld. Sparekassen/banken var fuldt ud klar over, at han skulle bo i England, burde derfor have tjekket, om den forsikring, som den forlangte, at han tegnede, og som han betalte for, faktisk dækkede. Sparekassen/banken var nærmest til at kende det forsikringsprodukt, som den solgte, og må stå til ansvar for, at der blev tegnet en forkert forsikring, som aldrig har dækket ham.

Han havde ikke forsikringsbetingelserne, og han var ikke bekendt med, at det var et problem, at han var bosiddende uden for Danmark. Han var ung og naiv og stolede fuldt og fast på sin rådgiver.

Banken kan ikke undskylde sig med, at den pågældende medarbejder ikke længere er ansat. Medarbejderens notater kan vise alle detaljer i henhold til denne sag, og vedkommende kan også kontaktes pr. telefon.

Sparekassen/banken tjente på at sælge forsikringen til ham.

Banken bør godtgøre ham præmiebetalingerne gennem alle årene. Banken bør også betale kompensation for tab af udbetaling af forsikring i forbindelse af tabt arbejdsfortjeneste, da han havde forventet at være dækket for dette.

Der er ikke indtrådt forældelse. Han vidste ikke, at han havde et krav, før han talte med F.

Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at banken ikke er rette part i sagen, da den i sagen omhandlede forsikringsordning er indgået direkte mellem klageren og F med klageren som forsikringstager og F som forsikringsgiver. Klagerens betaling af forsikringspræmie er sket til F, og bankens håndtering af dette er sket efter aftale med klageren.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Jyske Bank anført, at banken ikke har handlet erstatningspådragende og dermed ikke skal refundere den af klageren betalte præmie.

På tidspunktet for indgåelsen af forsikringsaftalen var klageren bosiddende i Danmark. Banken er ikke i besiddelse af notater, korrespondance eller lignende fra den tid, der viser, at banken skulle være bekendt med, at klageren planlagde at bosætte sig permanent i England.

Banken var ikke forpligtet til af egen drift at undersøge og underrette klageren om, at han ved permanent ophold i England ikke ville være dækket af gruppeulykkesforsikringen.

Klageren fik udleveret forsikringsbetingelserne i forbindelse med tegningen i 2003 og har dermed fra starten kunnet gøre sig bekendt med under hvilke betingelser, han var dækket af forsikringen.

Den juridiske konsekvens af en eventuel fejlrådgivning fra bankens side må være, at klageren stilles som om ulykkesforsikringen havde dækket under klagerens permanente ophold i England. Klageren har ikke været udsat for en dækningsberettiget ulykke og har derfor ikke lidt et tab.

Klagerens eventuelle krav mod banken er under alle omstændigheder forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4 jævnfør § 2, stk. 3. Forældelsesfristen skal regnes fra tidspunktet, hvor den påståede fejlagtige rådgivning er givet, hvilket må være sammenfaldende med tidpunktet for forsikringstegningen i 2003.

Præmiebetalingerne til F foregik ved at præmiebetalingerne fra de respektive kunders konti først blev samlet på én konto i banken, hvorfra det samlede beløb blev overført til F. Banken kan derfor ikke vise klageren overførselskvitteringer vedrørende hans præmiebetalinger alene. Alle de præmiebetalinger, der opkræves fra kunderne, overføres til F.  

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.

I 2003 tegnede klageren en gruppelivs- og gruppeulykkesforsikring hos forsikringsselskabet, F, via den daværende Morsø Sparekasse, nu Jyske Bank. Forsikringen blev pantsat til sikkerhed for et lån, som klageren havde i sparekassen. Det lægges til grund, at det af de dagældende forsikringsbetingelser fremgik, at ulykkesforsikringen ikke dækkede, hvis forsikrede tog permanent ophold uden for Norden og Grønland, og at klageren i en årrække frem til den 1. januar 2018, hvor forsikringsbetingelserne blev ændret, ikke var dækket af ulykkesforsikringen fordi han var bosiddende i England.

Forsikringen blev oprettet på baggrund af en ”Helbredserklæring/Begæring”, som blev udfyldt og underskrevet af klageren. Heraf fremgik, at klageren havde adresse i Danmark. Samme adresse fremgik af et internt oprettelsesdokument i sparekassen/banken og af en forsikringsmeddelelse fra F til klageren. Ankenævnet finder herefter, at det må lægges til grund, at klageren var bosiddende i Danmark, da forsikringen blev tegnet. Ifølge ”Helbredserklæring/Begæring” og forsikringsmeddelelsen modtog klageren forsikringsbetingelserne.

Det kan efter det foreliggende ikke lægges til grund, at klageren informerede sparekassen/banken om, at han skulle bo i England, og Ankenævnet finder ikke, at banken burde have indset, at klageren på baggrund af sin uddannelse måtte forventes at bosætte sig i udlandet. Ankenævnet finder derfor ikke, at sparekassen/banken havde anledning til at fremhæve den dagældende forsikringsbetingelse om bopæl.

Klageren har oplyst, at han i 2017 på grund af sygdom mistede sin erhvervsevne. Det må efter det foreliggende lægges til grund, at forsikringen, der var en livs- og ulykkesforsikring, ikke ville have dækket dette erhvervsevnetab selv om klageren måtte have opfyldt de dagældende forsikringsbetingelser om bopæl. Det kan ikke lægges til grund, at sparekassen/banken bibragte klageren en berettiget forventning om, at forsikringen dækkede erhvervsevnetab som følge af sygdom.

Ankenævnet finder herefter, at sparekassen/banken ikke har pådraget sig et rådgivningsansvar over for klageren.

Det er uvist, om forsikringspræmien kunne have været nedsat i den periode, hvor klageren ikke var dækket af ulykkesforsikringen, og/eller om klageren havde haft mulighed for at tegne en alternativ forsikring, der dækkede, selvom klageren var bosiddende i England.

På baggrund af ovenstående finder Ankenævnet, at klageren ikke har godtgjort et eventuelt erstatningsberettiget tab som følge af, at han i en årrække ikke var dækket af ulykkesforsikringen.

Præmiebetalingerne er fremgået af klagerens kontoudskrifter, og Ankenævnet finder ikke, at det kan pålægges banken at udlevere en særskilt faktura for hver præmiebetaling.

Da klageren således ikke får medhold i klagen, finder Ankenævnet det unødvendigt at tage stilling til, om et eventuelt krav måtte være forældet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen