| Sagsnummer: | 46/2025 |
| Dato: | 20-03-2025 |
| Ankenævn: | Ankenævnets formand, Kristian Korfits Nielsen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22. |
| Klageemne: | Indlån - øvrige spørgsmål Formandsafgørelse - Formandsafgørelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor klageren blandt andet havde et betalingskort, konti og netbank.
Banken har oplyst, at klageren i december 2023 kontaktede banken, da klageren ønskede at indbetale 1.000.000 kr. i kontanter på sin konto i banken. Banken anmodede klageren om at redegøre for kontanternes oprindelse og en begrundelse for, hvorfor kontanterne skulle indbetales på klagerens konto.
Banken har oplyst, at banken den 7. december 2023 afslog at modtage kontanter fra klageren, da klageren ikke kunne fremskaffe dokumentation på pengenes oprindelse.
Ved brev af 14. december 2023 anmodede banken klageren om inden 20. december 2023 at uddybe klagerens aktiviteter i perioden 1. september 2023 til 1. december 2023. Af brevet fremgår, at klageren i perioden havde foretaget kontante indsættelse for i alt 60.000 kr. og hævninger for i alt 83.000 kr. Klageren skulle forklare formålet med indsættelserne og hævningerne. Klageren skulle oplyse, hvor kontanterne stammede fra, og hvad kontanterne skulle bruges til og indsende dokumentation herfor. Klageren skulle herudover redegøre for, hvorfor han visse dage hævede kontanter for få dage efter at indsætte samme beløb i kontanter. Hvis banken ikke modtog oplysningerne, ville den være nødsaget til at begrænse klagerens brug af banken eller opsige klagerens kundeforhold.
Ved brev af 18. december 2023 skrev banken til klageren:
”…
Vi skriver til dig for at følge op på det brev, vi sendte dig 14. december. Brevet handlede om aktivitet på din konto i perioden 1. september 2023 til 1. december 2023, som vi bad dig udfylde.
Herefter har du forklaret, at aktiviteterne skyldtes:
Kontante indsættelser, der ikke kan dokumenteres.
Din fremadrettede brug af banken
Vi beder dig stoppe med at bruge banken på denne måde. Hvis aktiviteterne fortsætter, kan vi desværre være nødt til at begrænse din brug af banken eller ophøre dit kundeforhold.
…”
Banken har oplyst, at klageren den 5. marts 2024 sendte en forklaring på kontanterne. Klageren forklarede, at pengene kom fra salg af ejendomme i Tyskland. Klageren ville fremskaffe dokumentation fra Tyskland på køb og salg af ejendommene.
Ved brev af 14. januar 2025 anmodede banken klageren om inden 16. januar 2025 at uddybe sine aktiviteter i perioden 19. juni 2024 til 13. januar 2025. Af brevet fremgår, at banken tidligere havde drøftet klagerens kontante transaktioner med klageren, og at den havde anmodet klageren om, at han fremover skulle dokumentere kontante indbetalinger, møntindsættelser og valutaindbetalinger. Banken havde konstateret, at klageren i perioden havde kontante indbetalinger i mønt for i alt 256.949,5 kr. og 109.950 kr. ved almindelige kontante indbetalinger. Banken anmodede klageren om at dokumentere midlernes oprindelse samt at redegøre for årsagen og formålet med de mange kontantindsættelser i mønt.
Ved meddelelse i netbank af samme dag svarede klageren:
”…
Jeg over holder jeres betingelse at satte 15000 kr om måneden og sætter veksel mønter på konto som jeg har fra handel i butikker og havde 4 ejerlejligheder i [by i Tyskland] købte på tvangsauktion og en i dk. Jeg har sat legal Danmark at hjælpe med afklare lejlighed penge de kunne ikke og er meldt konkurs, så er ikke nemt at komme med bevis hvor jeg har de penge. Jeg har aldrig begået nogen kriminel indtægt hverken røveri eller andre form af penge snyd. Jeg har sparet penge og lagt i bank boxen med hensigt have kontanter og købe en lejlighed nu er kommet i knibe fordi bankboxen kan ikke bekræfte jeg havde penge sparet. Jeg er meget skuffet at bliv behandlet upassende og vil mod arbejde. Beder om forståelse og håber en god bank kunde forhold.
…”
Klageren har fremlagt e-mails af 14. og 15. januar 2025, hvori klageren beskriver, at pengene udgjorde indtægter fra fire lejligheder i Tyskland, som han ejede. Hans juridiske rådgiver var gået konkurs, hvorfor han havde svært ved at fremskaffe dokumentation. Nogle af pengene stammede fra venner, butikker og handel forskellige steder, hvor han blev tilbagebetalt i kontanter. Pengene blev derfor ikke erhvervet på ulovlig vis. De var en del af hans livsopsparing, som han havde sparet op siden 1974. Han havde penge i en bankboks, og var nu nødsaget til at tage disse penge og sætte dem ind på sin konto. Klageren havde fulgt bankens anvisninger.
Ved meddelelse i netbank af 17. januar 2025 meddelte banken klageren, at hans besvarelse af 14. januar 2025 var utilstrækkelig, da han fortsat ikke havde dokumenteret midlernes oprindelse. Da klageren ikke kunne dokumentere midlernes oprindelse, måtte han ikke indbetale kontanter hos banken.
Ved brev af 21. februar 2025 meddelte banken klageren, at den opsagde hans kundeforhold i banken pr. 3. april 2025. Banken begrundede opsigelsen med, at klageren ved sine kontantindsættelser og manglende dokumentation for pengenes oprindelse anvendte banken på en måde, som den ikke tillod.
Parternes påstande
Den 24. januar 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbagekalde sin opsigelse af hans kundeforhold og ophæve de restriktioner, den har pålagt ham.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han opfylder bankens betingelser for at være kunde i banken.
Han ønsker at blive ved med at indsætte kontanter i det omfang han gør, hvilket svarede til ca. 15.000 kr. om måneden. Han vil gerne veksle mønter, i det omfang han ønsker. Han har fået hjælp af en bankansat til, hvordan man gør. Han har fulgt bankens retningslinjer om at indsætte 15.000 kr. samt anvendt bankens møntautomat.
Hans forklaringer til banken blev ignoreret af banken. Han har forsøgt at få beviser på kontanternes herkomst fra en domstol og et pengeinstitut i Tyskland. Herunder dokumentation for salg af ejendomme i Tyskland og Danmark. Han kunne dog ikke få dokumentation fra hverken retten eller det tyske pengeinstitut. Når dette ikke var muligt, var det ikke muligt at dokumentere pengenes herkomst. Banken rådgav ham ikke om, hvilken myndighed banken ønskede oplysninger fra. Banken stemplede ham som kriminel og straffede ham herfor. Banken var ikke fair overfor ham.
Banken skal ophæve de restriktioner, den har pålagt ham vedrørende hans brug af banken.
Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken i henhold til hvidvaskreglerne er underlagt en række forpligtelser i relation til kendskabet til sine kunder og kundernes brug af banken.
Det fremgår af hvidvasklovens § 11, at transaktioner skal overvåges for at sikre, at transaktionerne er i overensstemmelse med bankens viden om kundens risikoprofil, herunder om nødvendigt midlernes oprindelse. Ligeledes skal banken kende kundernes formål med forretningsforbindelsen og forstå kundernes brug af banken.
Banken har flere gange været i dialog med klageren og samtidig forklaret klageren, at det medførte begrænsninger af klagerens engagement eller opsigelse heraf, hvis klageren fortsatte en adfærd, som banken advarede klageren imod eller hvis banken ikke fik de fornødne oplysninger, som banken bad om.
Det har ikke medført, at de forhold, som banken ønskede klarlagt, blev forklaret eller dokumenteret, hvorfor banken ikke længere har tillid til klageren som privatkunde.
Opsigelsen af klagerens kundeforhold i banken skete som følge af en gennemgang af kundeforholdet, jf. reglerne om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).
Banken er underlagt tavshedspligt, som begrænser bankens mulighed for at redegøre nærmere for detaljerne omkring transaktioner foregået på klagerens konti, jf. hvidvasklovens kapitel 8. Banken kan ikke udlevere oplysninger, som har eller kan have dannet grundlag for eventuelle indberetninger til myndighederne.
I henhold til Ankenævnets praksis er det som udgangspunkt op til det enkelte pengeinstitut selv at afgøre, hvilke krav man af hensyn til overholdelse af hvidvasklovens regler som kundekendskabsproceduren må stille.
Til støtte for bankens afvisningspåstand har banken anført, at sagen, som den foreligger, er uegnet til nævnsbehandling, jf. § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse af 5. februar 2025 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor klageren blandt andet havde et betalingskort, konti og netbank.
Banken har oplyst, at klageren i december 2023 kontaktede banken, da klageren ønskede at indbetale 1.000.000 kr. i kontanter på sin konto i banken. Banken anmodede klageren om at redegøre for kontanternes oprindelse og en begrundelse for, hvorfor kontanterne skulle indbetales på klagerens konto.
Ved brev af 18. december 2023 bad banken klageren om at stoppe med at foretage kontantindsættelser, som klageren havde gjort. Banken meddelte klageren, at den ville være nødsaget til at begrænse hans brug af banken eller opsige kundeforholdet, hvis han ikke stoppede hermed.
Banken konstaterede, at klageren fortsatte med at foretage kontantindsættelser og veksle kontanter, hvorfor den ved brev af 21. februar 2025 meddelte klageren, at den pr. 3. april 2025 ville opsige klagerens kundeforhold i banken.
I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.
Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at bankens opsigelse af klagerens kundeforhold var uberettiget.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.