Krav om erstatning for kurstab i forbindelse med omlægning af realkreditlån. Indsigelse om at pengeinstitut burde have undladt at iværksætte strakshjemtagelse af det nye lån og straksindfrielse af det eksisterende lån.

Sagsnummer:353/2019
Dato:30-06-2021
Ankenævn:Bo Østergaard, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst:Krav om erstatning for kurstab i forbindelse med omlægning af realkreditlån. Indsigelse om at pengeinstitut burde have undladt at iværksætte strakshjemtagelse af det nye lån og straksindfrielse af det eksisterende lån.
Indklagede:Frøs Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for kurstab i forbindelse med omlægning af realkreditlån. Indsigelse om, at pengeinstitut burde have undladt at iværksætte strakshjemtagelse af det nye lån og straksindfrielse af det eksisterende lån.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, var kunder i Frøs Sparekasse.

Klagerne havde optaget et 30-årigt 2 % obligationslån på oprindelig 1.844.000 kr. i Totalkredit.

I 2019 kontaktede klagerne sparekassen for at høre om mulighederne for at omlægge Totalkreditlånet. De fik herefter sendt nogle forskellige vejledende beregninger og valgte at gå videre med et 30-årigt 1 % obligationslån. De talte med sparekassen om at opsige det bestående Totalkreditlån til terminen den 1. oktober 2019, hvilket skulle ske senest den 31. juli 2019, så de kunne undgå at betale differencerenter.

Den 31. juli 2019 var klagerne til møde i sparekassen, hvor sparekassen indhentede et lånetilbud af 31. juli 2019 på et nyt 30-årigt 1 % Totalkreditlån på 1.832.000 kr., hvoraf fremgik, at den foreløbige tilbudskurs var kurs 98,04 inklusive kursfradrag.

Klagerne har oplyst, at de på mødet i sparekassen oplyste, at de ønskede at opsige deres eksisterende realkreditlån til terminen den 1. oktober 2019, men at de på daværende tidspunkt ikke ønskede at låse kursen på hjemtagelsen af det nye lån, idet M var sikker på, at kursen på det nye lån ville stige. Sparekassen afslog at undlade at fastlåse kursen på det nye lån.  

På mødet blev der herefter udfærdiget dokumenter til brug for strakshjemtagelse af det nye lån og straksindfrielse af klagernes eksisterende lån. I den forbindelse underskrev klagerne en række dokumenter, blandt andet en opsigelse af det bestående Totalkreditlån, en låne- og pantsætningsaftale vedrørende det nye lån, et god skik rådgivningsskema og en ”Aftale vedr. fast ejendom/Aftale om omprioriterering/tillægslån”.

Af ”Aftale vedr. fast ejendom/Aftale om opprioritering/tillægslån” mellem klagerne og sparekassen fremgik blandt andet:

Nye lån og udbetaling

Frøs Sparekasse hjemtager følgende realkreditlån, jf. særskilt lånetilbud:

Størst muligt Totalkreditlån 30 år fast rente 1% med afdrag

Udbetalingen

Lånet/lånene hjemtages straks. Hvis pantebrevet/pantebrevene ikke er lyst uden anmærkninger, stiller Frøs Sparekasse garanti(er) for tinglysningen.

Kurssikring

Der foretages IKKE kurssikring.

Kunden er bekendt med, at der senere kan foretages kurssikring af lånet/lånene mod betaling af omkostninger. Kunden er gjort opmærksom på, at Frøs Sparekasse ikke påtager sig nogen forpligtelse til at henvende sig om kurs- og renteudviklingen på markedet.

Eksisterende lån

Det er aftalt, at følgende lån:

Indfries Totalkredit hovedstol 1.840.000,-

Indfrielse foretages på følgende måde

Straksindfrielse mod betaling af differencerente.

Kurssikring

Der foretages IKKE kurssikring.

Kunden er bekendt med, at der senere kan foretages kurssikring af lånet/lånene mod betaling af omkostninger. Kunden er gjort opmærksom på, at Frøs Sparekasse ikke påtager sig nogen forpligtelse til at henvende sig om kurs- og rente.

…”

Af et god skik rådgivningsskema, der var en del af ”Aftale vedr. fast ejendom/ Aftale om opprioritering/tillægslån”, fremgik blandt andet, at klagerne havde optaget lån mod sikkerhed i fast ejendom 1-3 gange inden for de sidste 10 år. Om klagernes økonomiske forhold var det anført, at låneomlægningen ikke skønnedes at ændre parrets formue og rådighedsbeløb væsentligt. Endvidere var følgende anført i rådgivningsskemaet:

”Om vores risikovillighed:

Vi ønsker, at ydelsen på lånet ikke påvirkes af renteændringer. Vi accepter samtidig, at den høje sikkerhed mod rentestigninger på lånet typisk afspejles i en højere ydelse end på et lån med variabel rente.

Vilkår i forbindelse med optagelse af boligkreditaftalen (fastkursaftale og hjemtagelse m.v.):

Lånet er et obligationslån og har en direkte sammenhæng med obligationer. Det endelige låneprovenu er derfor afhængig af obligationernes handelskurs. Vi er blevet anbefalet, at lånet som udgangspunkt kurssikres.

…”

Af et tilbud på opsigelse af lån pr. 1. oktober 2019 fra Totalkredit af 31. juli 2019 med tilhørende ”Orientering om forskellige indfrielsesmetoder” fremgik blandt andet:

Straksopsigelse

Ved straksopsigelse kan du indfri dit lån med det samme. …

Er lånet opsagt, betaler du differencerente indtil den terminsdato, hvor lånet er opsagt.

…”

Sparekassen har oplyst, at klagernes låneomlægning i overensstemmelse med de på mødet den 31. juli 2019 underskrevne aftaler herefter blev gennemført som strakshandler, det vil sige som en strakshjemtagelse af det nye realkreditlån og en straksindfrielse af klagernes eksisterende realkreditlån.

Af en nota af 31. juli 2019 fremgik, at det nye realkreditlån blev strakshjemtaget med valørdato den 2. august 2019 til kurs 98,30 inklusive et kursfradrag på 0,20.

Af en posteringsoversigt for den 31. juli 2019 til den 7. august 2019 for den konverteringskredit, der blev brugt til ekspedition af låneomlægningen fremgik, at hjemtagelsen af det nye realkreditlån og indfrielsen af det eksisterende realkreditlån blev gennemført via denne konto den 7. august 2019.

Samtidig blev der den 7. august 2019 overført et provenu fra låneomlægningen på ca. 126.000 kr. til nedbringelse af klagernes gæld til sparekassen.

Parternes påstande

Den 24. september 2019 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Frøs Sparekasse skal betale en erstatning på ca. 60.000 kr. i anledning af fastlåsning af kursen på det nye lån den 31. juli 2019 i forbindelse med låneomlægningen.

Frøs Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at M flere gange telefonisk var i kontakt med sparekassen op til konverteringen, hvor han hver gang oplyste, at de ville afvente kursudviklingen og vente med at kurssikre. De havde de seneste tre måneder op til mødet den 31. juli 2019 i sparekassen tjekket www.nasdaqomxnordic.com dagligt, fordi de ville være godt forberedt på at tage den rigtige beslutning.

En fredag i juli 2019, mens M sad og spiste, blev han ringet op af filialdirektøren i sparekassen, som oplyste, at der var meget travlt på grund af ferie, og at deres rådgiver havde ferie, og at han skulle kontakte souschefen for at aftale et møde. Filialdirektøren oplyste om de risici, der var forbundet ved at opsige det gamle lån uden at låse kursen på det nye lån.

M ringede herefter til souschefen og aftalte et møde med en anden rådgiver i sparekassen til den 31. juli 2019. Han oplyste samtidig, at klagerne ville vente med at låse kursen på det nye lån på grund af hans forventning til kursudviklingen, og souschefen lød forstående.

Klagerne har endvidere anført følgende: ”Da vi ankom til banken d. 31. juli som aftalt, gik vi i mødelokalet. Der var pres på tidsmæssigt, men det måtte vi jo finde os i, da mødetidspunktet var det eneste mulige. [Navn], som var vikar på direktørposten, kiggede forbi, da der var computerproblemer, og jeg nævnte for ham i samtalen, at jeg var sikker på, kurserne ville stige. Vi underskrev de første dokumenter uden at læse dem, da jeg forklarede, at jeg har helt styr på denne slags - og er inde i risikoforhold ved forskellige låntyper etc. Vi underskrev også opsigelsen af det gamle lån, da det var det, vi var kommet for den dag. Da vi så kom til det nye lån, forklarede jeg, at vi ville vente med at kurssikre til et senere tidspunkt. Hertil blev der blot svaret: ”Nej”, og så fortsatte rådgiveren sit arbejde med at kurssikre. Både min hustru og jeg sad nærmest som lammede. Vi blev ikke givet andre muligheder end at skrive under på en kurssikring til kurs 98,30. Jeg har efterfølgende tænkt, at jeg burde have sagt nej til situation, da det jo ikke var det, jeg ville. Men vi er autoritetstro – og vi var på bankens hjemmebane – og blev ikke givet andre muligheder overhovedet. Det er jeg meget fortørnet over, og jeg henvendte mig derfor allerede næste dag til banken.”.

De ønskede at opsige deres eksisterende realkreditlån den 31. juli 2019, så de kunne slippe for differencerenter. De ønskede imidlertid ikke at fastlåse kursen på det nye lån, da M var overbevist om, at udbud samt efterspørgsel og det faktum, at der var en enorm konverteringsbølge på netop det tidspunkt, ville resultere i, at kurserne efterfølgende ville stige – hvilket selvsagt ville være til deres fordel.

De var helt på det rene med de forbundne risici ved en sådan ”manøvre”. De havde endvidere et indestående på over 250.000 kr. i sparekassen, som ville kunne dække et eventuelt tab ved ikke at fastlåse kursen. De havde således tilstrækkelige midler til at løbe risikoen, og sparekassen burde ikke have sat dem under administration, når det gjaldt deres egne penge.

Kursen på det nye lån blev den 31. juli 2019 fastlåst til 98,30. Obligationen har siden været oppe at runde kurs 102, så med en hovedstol på 1.832.000 kr. er der tale om en pæn sum penge. De kan naturligvis ikke postulere, på hvilket tidspunkt de ville have låst kursen, men de skulle bære sig rigtig dumt ad, hvis de ikke havde fået en pæn gevinst.

Frøs Sparekasse har anført, at klagernes låneomlægning – efter underskrift på aftaledokumenterne – blev gennemført som strakshandler under mødet i sparekassen den 31. juli 2019. Klagerne indgik på mødet bindende aftaler med sparekassen og accepterede kurs 98,30 ved hjemtagelsen af det nye lån.

Hvis klagerne ikke ønskede at gennemføre omlægningen på de anførte vilkår, kunne de have sagt fra under mødet.

I og med det eksisterende lån blev opsagt 31. juli 2019 var det således med den kortest muligt frist – 30. september 2019 – og havde klagerne ventet blot én dag, ville det eksisterende realkreditlån ikke kunne indfries før 31. december 2019, og klagerne skulle have betalt differencerenter i en længere periode.

Sparekassen har under hele forløbet oplyst klagerne om, at den ikke ville lade dem stå med et opsagt lån uden, at der samtidig blev lavet en aftale om fastlåsning af kursen på det nye lån. Det bestrides, at nogen medarbejdere i sparekassen skulle have givet udtryk for en anden holdning.

Sparekassen rådgav klagerne til, at det nye lån skulle udbetales samtidigt med opsigelsen af 2 % lånet, hvor fristen for opsigelse var 31. juli 2019, altså samme dag, som klagerne bad om et møde med en rådgiver. Dette er sparekassens standardrådgivning til kunder, som har en økonomi som klagernes, hvor selv mindre udsving i kurserne på realkreditobligationerne kan have stor betydning for økonomien.

Sparekassen har ligeledes oplyst klagerne om muligheden for at opsige lånene i løbet af en terminsperiode, hvis de i stedet for ville afvente kursudviklingen og havde forventninger om, at denne ville være mere gunstig for dem.

Klagerne gav hertil udtryk for, at de ikke ønskede at betale renter i opsigelsesperioden, hvilket opsigelse i en terminsperiode ville medføre. Sparekassen antager, at det også var baggrunden for, at de ville holde møde med sparekassen om omlægningen den 31. juli 2019.

Uanset klagernes forventninger inden mødet den 31. juli 2019, var det opdraget til sparekassens medarbejder, som holdt mødet med klagerne, at mødet skulle afsluttes med, at finansieringen var på plads, fordi det var sparekassens vurdering, at klagernes økonomi ikke var tilstrækkelig modstandsdygtig til at spekulere i kursen på det nye lån.

Når klagerne nu opgør et krav mod sparekassen, bygger det på, at kurserne rent faktisk udviklede sig positivt for klagerne, men det må betegnes som et efterrationale – hverken klagerne eller sparekassen kunne forudse kursudviklingen i dagene efter 31. juli 2019.

Ankenævnets bemærkninger

I 2019 kontaktede klagerne Frøs Sparekasse for at høre om mulighederne for at omlægge deres 2 % obligationslån på oprindelig 1.844.000 kr. i Totalkredit. De fik herefter sendt nogle forskellige vejledende beregninger og valgte at gå videre med et 30-årigt 1 % obligationslån. De talte med sparekassen om at opsige det bestående Totalkreditlån til terminen den 1. oktober 2019.

Den 31. juli 2019 var klagerne til møde i sparekassen, hvor den indhentede et lånetilbud af 31. juli 2019 på et nyt 30-årigt 1 % Totalkreditlån på 1.832.000 kr., hvoraf fremgik, at den foreløbige tilbudskurs var kurs 98,04 inklusive kursfradrag.

Klagerne har oplyst, at de på mødet i sparekassen oplyste, at de ønskede at opsige deres eksisterende realkreditlån til terminen den 1. oktober 2019, men at de på daværende tidspunkt ikke ønskede at låse kursen på hjemtagelsen af det nye lån, idet M var sikker på, at kursen på det nye lån ville stige. Sparekassen afslog at undlade at fastlåse kursen på det nye lån.

På mødet blev der herefter udfærdiget dokumenter til brug for strakshjemtagelse af det nye lån og straksindfrielse af klagernes eksisterende lån, som klagerne underskrev elektronisk. Af en nota af 31. juli 2019 fremgik, at det nye realkreditlån blev strakshjemtaget med valørdato den 2. august 2019 til kurs 98,30 inklusive et kursfradrag på 0,20.

Ankenævnet finder, at sparekassen ud fra en vurdering af klagernes økonomi var berettiget til at afslå, at klagerne efter opsigelsen af deres eksisterende realkreditlån til terminen den 1. oktober 2019 spekulerede i kursen på hjemtagelse af det nye lån. Såfremt klagerne ikke ønskede at strakshjemtage det nye lån og dermed fastlåse kursen på lånet, kunne de have undladt at underskrive og acceptere aftalerne herom indgået på mødet den 31. juli 2019.

Ankenævnet lægger i overensstemmelse med det af sparekassen oplyste til grund, at den ligeledes oplyste klagerne om muligheden for i stedet efterfølgende at opsige lånet i løbet af en terminsperiode, hvis de ville afvente kursudviklingen og havde forventninger om, at denne ville være mere gunstig for dem.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at sparekassen i forbindelse med klagernes låneomlægning begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningskrav over for sparekassen.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.