Indsigelse mod bidragsforhøjelse i 2016

Sagsnummer:440/2019
Dato:30-09-2020
Ankenævn:Vibeke Rønne, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler, Søren Hoffmann Christiansen og Steen Jul Petersen
Klageemne:Rådgivning - øvrige spørgsmål
Bidrag - forhøjelse
Ledetekst:Indsigelse mod bidragsforhøjelse i 2016
Indklagede:Nordea Kredit
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Realkreditinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører indsigelse mod en bidragsforhøjelse i 2016 på klagerens lån i Nordea Kredit.

Sagens omstændigheder

Den 7. maj 2015 blev der med Nordea Bank som låneformidler udstedt et lånetilbud til klageren vedrørende et 1,5 % obligationslån i Nordea Kredit med hovedstol på 2.295.000 kr. Løbetiden var 15 år og seks måneder. Bidragssatsen udgjorde 1,05 %. Lånet blev den 21. juni 2015 tinglyst på klagerens faste ejendom, hvor han havde bopæl. Efter det oplyste, var der tale om en omlægning af et eksisterende lån.

Af lånetilbuddet, der var udstedt til klageren, fremgik blandt andet:

”…

Bidragssatsen er variabel og kan ændres ved Nordea Kredits skriftlige meddelelse herom.

Af pantebrevet fremgik blandt andet:

”…

Bidraget er variabelt og kan ændres i henhold til Nordea Kredits almindelige forretningsbetingelser. Ændres bidragets størrelse, meddeles det gennem annoncering eller ved særskilt meddelelse til kunderne.

…”

Af Nordea Kredits almindelige forretningsbetingelser pr. januar 2015 fremgik blandt andet:

”…

4. Bidrag
Bidraget er variabelt.

Nordea Kredit er berettiget til med 1 måneds varsel i bestående låneforhold generelt eller for visse ejendomskategorier at forhøje bidraget, hvis de markedsmæssige eller forretningsmæssige forhold ændres, eller hvis Nordea Kredit generelt ændrer sin bidragsfastsættelse i forbindelse med en ændring af indtjeningspolitikken eller indtjeningsstrukturen.

Nordea Kredit er berettiget til med 3 måneders varsel til en termin at forhøje bidraget i et konkret låneforhold, hvis:

a) risikoen i det konkrete låneforhold er forøget væsentligt sammenlignet med de forhold, som var gældende, da lånet blev bevilget, og Nordea Kredit samtidig er berettiget til at opsige lånet eller
b) de markedsmæssige eller forretningsmæssige forhold, der lå til grund for bidragsfastsættelsen i det konkrete låneforhold på tidspunktet for lånets bevilling, ændrer sig.

Meddelelse om generelle ændringer af bidraget og ændringer af bidraget for visse ejendomskategorier sker ved annoncering i en eller flere landsdækkende danske aviser, eller ved at kunderne får brev herom.

Ved individuel ændring af bidraget i et konkret låneforhold får kunden brev herom.

…”

Af Nordea Kredits almindelige forretningsbetingelser pr. oktober 2015 fremgik blandt andet:

”…

4.4 Bidrag
Bidraget er variabelt.

Nordea Kredit er berettiget til med 3 måneders varsel i bestående låneforhold at forhøje bidraget, hvis enten

  • markedsmæssige
  • omkostningsmæssige
  • lovgivningsmæssige
  • risiko- eller indtjeningsmæssige

forhold ændres.

Bidraget kan således ændres, fx som følge af øgede omkostninger til kapital, solvens- og likviditetskrav, eller hvis de kreditmæssige eller forretningsmæssige forhold, der i øvrigt lå til grund for bidragsfastsættelsen i det konkrete låneforhold på tidspunktet for lånets bevilling, ændrer sig.

Et bidrag kan forhøjes uden varsel hvis ændringen skyldes udefrakommende forhold, som Nordea Kredit er uden indflydelse på.

Forhøjelse af bidrag i eksisterende kundeforhold vil blive varslet ved individuel kommunikation til kunden.

…”

Den 15. december 2015 sendte Nordea Bank på vegne Nordea Kredit en meddelelse til klageren om, at bidragssatsen på lånet med virkning fra 1. april 2016 ville blive forhøjet til 1,25 %. Begrundelsen var stigende kapitalkrav i realkreditsektoren.

Pr. 1. oktober 2016 forhøjede Nordea Kredit bidragssatsen på klagerens lån til 1,95 %. Nordea Kredit har oplyst, at forhøjelsen blev varslet i juni 2016 ved et brev til klageren. Klageren har bestridt dette.

I september 2019 klagede klageren over bidragsforhøjelsen pr. 1. oktober 2016.

Den 19. september 2019 sendte Nordea Bank følgende mail til klageren:

”…

I forlængelse af vores telefoniske drøftelse vedr. bidragsændringer, har jeg haft Nordea Kredit til at undersøge forløbet.

Der er pr. 1. oktober 2016 i Nordea Kredit foretaget en generel forhøjelse af erhvervsudlån. Dette er adviseret juni måned 2016. Jeg kan se, at der er afsendt brev til Jer på dette tidspunkt, med varsling om bidragsforhøjelsen.

…”

Den 25. oktober 2019 sendte Nordea Bank følgende mail til klageren:

”…

Vi har modtaget din klage vedr. forhøjelse af bidragssats på dit realkreditlån pr. 1. oktober 2016. Vi har adviseret om forhøjelsen i brev afsendt i juni måned 2016. Brevet har samme ordlyd som brevet sendt til dig i december 2015. Oplysninger om det nye bidrag/bidragsbeløb fremgår efterfølgende på Betalingsserviceoversigterne hvert kvartal.

Vi har, sammen med Nordea Kredit, revurderet bidragssatsen med baggrund i belåningsprocent, regnskabsoplysninger, ejendomstype m.v. Med baggrund i denne vurdering vil nuværende bidragssats også være den gældende d.d.

Vi vil derfor fastholde nuværende bidragssats på lånet.

…”

Nordea Kredit har oplyst, at varsling af individuelle bidragsstigninger til erhvervskunder sker ved udsendelse af fysiske varslingsbreve direkte fra kundens erhvervsrådgiver i Nordea Bank. Varslingen sker i overensstemmelse med Nordea Kredits gældende almindelige forretningsbetingelser. Erhvervsrådgiver gemmer en kopi af varslingsbrevet i den digitale kundemappe. Hvis et brev returneres undersøger erhvervsrådgiveren om årsagen kan afklares. Derefter genudsendes brevet. Det noteres på kundens sag, hvis et brev kommer retur. Der er ikke modtaget returpost på breve afsendt til klager.

Parternes påstande

Den 26. november 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Kredit skal nedsætte bidragssatsen til 1,25 % med tilbagevirkende fra den 1. oktober 2016.

Nordea Kredit har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bidragsforhøjelsen pr. 1. oktober 2016 skete uden hans viden. Han har ikke modtaget brev om bidragsforhøjelsen, og instituttet har ikke kunnet fremskaffe en kopi af et varslingsbrev. Hvis han havde modtaget et varslingsbrev, ville han omgående have reageret, da der var tale om en betydelige forhøjelse svarende til 86 % i løbet af et halvt år, hvilket var helt urimeligt og ikke kunne forsvares.

Lånet afdrages uden anmærkninger. Hans kreditværdighed har ikke ændret sig. Lånet har kort løbetid. Ejendommen er kun steget i pris i låneperioden.

Ved beregninger på instituttets hjemmeside anvendes en bidragssats på 1,2 %.

Han købte ejendommen i 2001 som nedlagt landbrug til privat beboelse for ham og hans familie. Fra 2009 udlejede han mindre end halvdelen af ejendommen til et VVS-firma, som han ejer. Baggrunden var, at firmaets daværende lejemål blev opsagt. Da han købte ejendommen, var det ikke meningen, at firmaet skulle have adresse der. Han regner med at blive boende på ejendommen, når han ikke længere har firmaet.

Samlet boligareal for stuehus er 194 m2. Hertil skal lægges fyrrum og gildesal på i alt cirka 250 m2, som udgør en del af beboelsen. Samtidig bruges maskinhus med mere kun til private formål.

Sagen bør ikke afvises som erhvervsmæssig. Lånet er optaget af ham personligt og i hans private beboelsesejendom. Der er således ikke tale om en klage fra en virksomhed. Klagen adskiller sig endvidere ikke væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.

Han har set sig selv som privatkunde og var ikke klar over, at han var oprettet som erhvervskunde hos instituttet. Han troede, at årsagen til, at lånet var med erhvervsbidragssats/vilkår, var, at ejendommen var et nedlagt landbrug med mange m2 udbygninger.

Da lånet er optaget af ham personligt, kan han ikke se hvilke regnskabsoplysninger der skal ligge til grund til at vurdere hans betalingsevne. Instituttet har ikke modtaget årsopgørelse med mere siden for år 2017.

I årene 2015-2016, hvor bidragsforhøjelserne skete, blev hans betalingsevne kun bedre.

Bidragsforhøjelsen pr. 1. oktober 2016 var ifølge mails af 19. september 2019 og 25. oktober 2019 ikke en individuel men en generel bidragsforhøjelse, og varslingsbrevet i juni 2016, som han ikke har modtaget, havde samme ordlyd som brevet i varslingsbrevet i december 2015. Ifølge sidstnævnte varslingsbrev var begrundelsen for bidragsforhøjelsen stigende kapitalkrav i realkreditsektoren. Bidragsforhøjelsen skete således ikke med baggrund i kreditvurdering. Han kan derfor ikke se, hvordan regnskabsoplysninger skulle ligge til grund for bidragsforhøjelsen pr. 1. oktober 2016.

Han har ikke accepteret bidragsforhøjelsen pr. 1. oktober 2016, og han reagerede omgående, da han blev opmærksom på den.  

Terminsbetalingerne på lånet skete via betalingsservice. Da der var afvikling på lånet var betalingerne forskellige fra kvartal til kvartal. Han kunne derfor ikke sammenligne terminsbeløbene. På grund af bidragsforhøjelsen pr. 1. april 2016 kunne han heller ikke sammenligne med den oprindelige amortiseringsplan. I betalingsoversigterne var bidragssatsen angivet pr. kvartal. Det vil sige, at han, for at få øje på om bidraget passede med aftalt bidragssats, skulle omregne satsen pr. termin til pr. år. Dette kan man ikke forvente af en privatkunde. Han tjekkede ikke bidragssatsen på betalingsoversigterne, da han forventede, at satsen forblev uændret medmindre han modtog en varsling.

Nordea Kredit har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det er instituttets klare opfattelse, at der er tale om et erhvervsengagement, og at sagen derfor falder uden for Ankenævnets kompetence.

Klageren har i forbindelse med klagen selv henvist til en realkreditberegner på Nordea.dk, som er rettet mod erhvervskunder.

Klageren blev oprettet som erhvervskunde og er til stadighed kategoriseret og behandlet som erhvervskunde. Så vidt vides er det klagerens hensigt også fremadrettet at anvende ejendommen til sin virksomhed.

Bidragssatser til erhvervskunder fastsættes blandt andet på baggrund af en kreditvurdering af erhvervskunden. Bidragssatser til privatkunder fastsættes derimod uden hensyn til kreditvurderingen men ud fra belåningsgrad og låntype ved låneoptagelsen. Denne sag vedrører en individuel bidragsstigning over for en erhvervskunde og er således ikke sammenlignelig med en privat klagesag.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Nordea Kredit anført, at ejendommen blev værdiansat og belånt som en kontor- og forretningsejendom, jævnfør Ejendomskategoribekendtgørelsen § 12. Langt størstedelen af ejendommen anvendes til driften af klagerens VVS-virksomhed og antages at være erhvervet til dette formål. Ejendommen har et samlet bebygget areal på 1.192 m2, hvoraf 12 % anvendes til beboelse.

Det er sædvanligt at vurdering af kundeforholdet følger Ejendomskategoribekendtgørelsen.

Bidragssatsen på klagerens lån blev forhøjet pr. 1. oktober 2016 efter individuel varsling i juni 2019. Der blev pr. den 1. oktober 2016 gennemført bidragsstigninger til både privat- og erhvervskunder. For privatkunderne var der tale om genelle forhøjelser til alle kunder med ejerboliger og fritidshuse på baggrund af belåningsgrad og låntype. For erhvervskunderne var der tale om individuelle forhøjelser, der med inddragelse af erhvervsrådgiver blev fastsat under hensyntagen til blandt andet kreditvurdering og forretningsomfang. Det var derfor ikke korrekt, da klageren i efteråret 2019 fik oplyst, at bidragsforhøjelsen pr. 1. oktober 2016 på hans lån var en generel forhøjelse.

Bidragsforhøjelserne pr. 1. oktober 2016 til erhvervskunder blev varslet til de berørte kunder i juni 2016 af de relevante erhvervsrådgivere. Varslingerne blev gennemført i henhold til instituttets almindelige forretningsbetingelser. Varslingen skete som led i varsling af bidragsstigninger i erhvervsforhold. Da klageren henvendte sig i 2019 var brevet blevet slettet i forbindelse med en generel oprydning. Det er sædvanlig praksis at breve slettes, når det vurderes, at der ikke længere er noget formål med at opbevare brevet.

Bidragssatsen på klagerens lån, lå efter forhøjelsen pr. 1. oktober 2016 på niveau med sammenlignelige erhvervskunder.

Klageren betalte det forhøjede bidrag uden at gøre indsigelse. Ved at servicere lånet i tre år må klageren antages at have accepteret bidragsforhøjelsen, og klageren har således fortabt muligheden for at gøre indsigelse på nuværende tidspunkt. 

I forbindelse med klagen i september 2019 blev bidragssatsen vurderet igen og fastholdt på det pågældende niveau på baggrund af blandt andet klagerens regnskabsoplysninger, som det er praksis i sager med erhvervskunder. Klageren blev oplyst om dette af den kundeansvarlige erhvervsrådgiver ved mail den 25. oktober 2019.

Ankenævnets bemærkninger

I sommeren 2015 optog klageren et fast forrentet obligationslån i Nordea Kredit.

Lånet er udstedt til klageren personligt og vedrører en ejendom, der tjener som bolig for klageren og hans familie, og på hvilken klagerens virksomhed har lejet nogle lokaler. Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises som erhvervsmæssig.

Bidragssatsen på lånet udgjorde 1,05 %. Pr. den 1. april 2016 blev bidragssatsen forhøjet til 1,25 %, og pr. den 1. oktober 2016 blev bidragssatsen yderligere forhøjet til 1,95 %.

Instituttet har oplyst, at begge forhøjelser blev varslet pr. brev til klageren, og at varslingsbreve ikke arkiveres i mere end tre år, hvorfor varslingsbrevene i den konkrete sag ikke kan fremlægges.

Klageren har fremlagt varslingsbrevet for forhøjelsen pr. 1. april 2016 og har oplyst, at han ikke modtog et varsel om forhøjelsen pr. 1. oktober 2016, og at han først i 2019 blev opmærksom på denne forhøjelse.

Instituttet har oplyst, at varslingen skete i overensstemmelse med instituttets gældende almindelige forretningsbetingelser, og at der ikke er modtaget returpost på breve afsendt til klager. Ankenævnet lægger herefter til grund, at klageren også har modtaget varslingen vedrørende forhøjelsen pr. 1. oktober 2016.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte instituttets kategorisering af klagerens ejendom som en kontor- og forretningsejendom, jævnfør Ejendomskategoribekendtgørelsen § 12.

Det er sædvanligt, at bidragsfastsættelsen, herunder bestemmelsen af, om en kunde skal anses for erhvervskunde eller privatkunde, følger kriterierne i ejendomskategoribekendtgørelsen. Denne realkreditinstitutpraksis finder Ankenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte.

Klageren må herefter for så vidt angår fastsættelse af bidrag anses for erhvervskunde hos instituttet.

Ankenævnet finder, at bidragsforhøjelsen pr. 1. oktober 2016 var hjemlet i aftalegrundlaget. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at bidragsforhøjelsen var urimelig, vilkårlig eller usaglig.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.