Fejlagtig oplysning fra kreditforening om seneste dato for opsigelse.

Sagsnummer:118/1994
Dato:19-09-1994
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Fejlagtig oplysning fra kreditforening om seneste dato for opsigelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klageren anmodede i sommeren 1993 Realkredit Danmark om et lånetilbud i forbindelse med omprioritering af sin faste ejendom. I ejendommen var tinglyst to kontantlån i samme kreditforening baseret på 10% obligationer med en obligationsrestgæld på henholdsvis ca. 616.000 kr. og 73.000 kr.

Ved skrivelse af 24. juni 1993 tilbød Realkredit Danmark klageren et nyt kontantlån på 710.000 kr. I lånetilbuddet, i hvilket provenuet var beregnet til 692.325 kr., er bl.a. anført:

"Lånetilbuddet er beregnet med indfrielse af de eksisterende lån senest pr. 31.10.1993. Såfremt indfrielsen sker som pari-straks efter denne dato, skal der evt. ske en reberegning af differencerenten. Dette kan have betydning for lånets endelige provenue".

Den 9. september 1993 anmodede klageren indklagede om at forestå omprioriteringen. Klageren underskrev i denne forbindelse en standardblanket om lånesagens gennemførelse og tilkendegav ved afkrydsning, at det nye lån ikke skulle hjemtages, før pantebrevet til kreditforeningen forelå endelig tinglyst uden retsanmærkninger.

Indklagede har oplyst, at datoen 31. oktober 1993 i lånetilbuddet fra Realkredit Danmark er forkert, idet Realkredit Danmark har oplyst, at datoen skulle have været 31. juli 1993, idet de gamle lån havde halvårlige kreditorterminer.

Primo oktober aftalte indklagede med klageren, at det nye lån skulle hjemtages hurtigst muligt uden kurssikring og ved samtidig modregning af de to gamle lån.

De to gamle lån blev herefter straks-indfriet ved udgangen af oktober måned 1993. Det samlede indfrielsesbeløb udgjorde 719.812,11 kr. Af indfrielseskvitteringerne fremgår, at der for begge lån er beregnet differencerente med 5% i 240 dage, i alt 22.990,24 kr. Nettoprovenuet af kontantlånet udgjorde 703.675 kr. På kreditforeningens anmodning indbetalte indklagede 17.000 kr., som debiteredes en oprettet omprioriteringskonto. Indklagede opgjorde den 15. december 1993 omprioriteringskontoen, som udviste en debetsaldo på 20.123,84 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 10.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagedes ekspedition af omprioriteringssagen har medført en yderligere gæld for ham på ca. 10.000 kr., når der tages hensyn til den skattemæssige værdi af differencerenterne. Indklagede burde inden endelig indfrielse have undersøgt, hvad indfrielsen ville beløb sig til. Han gjorde i oktober måned 1993 indklagede opmærksom på, at tilbuddet fra kreditforeningen var for lille, men indklagede meddelte, at tingene hang sammen, og at alt var i orden. Indklagede burde i hvert fald have stoppet låneomlægningen, da kreditforeningen anmodede om en check på 17.000 kr.; i stedet burde man have rekvireret et nyt lånetilbud.

Indklagede har anført, at man ved klagerens henvendelse vurderede, at låneomlægningen kunne ekspederes således, at den af kreditforeningen angivne frist pr. 31. oktober 1993 kunne overholdes. De to gamle lån var ikke opsagt inden udgangen af juli måned 1993, hvilket ville have været en forudsætning for beregningen af differencerente til 1. januar 1994. Det er alene differencerenter frem til denne dato, som er indeholdt i det tilbudte lån. Indklagede har ekspederet sagen korrekt og uden forsinkelse, og der kan ikke antages at være en pligt for indklagede for at efterprøve oplysninger i tilbuddet fra Realkredit Danmark om forhold, som tilbudsgiver er nærmest til at kende.

Ankenævnets bemærkninger:

Det må lægges til grund, at årsagen til det underskud, der opstod ved låneomlægningen, i det væsentlige var, at der i forbindelse med indfrielsen af de eksisterende lån i Realkredit Danmark ikke som forudsat i dettes lånetilbud alene skulle betales differencerente til den 1. januar 1994, men til den 1. juli 1994, uanset at indfrielsen skete inden den 31. oktober 1993, der i lånetilbuddet var anført som frist. Det findes ikke at kunne bebrejdes indklagede, at denne uden nærmere undersøgelse lagde til grund, at den i lånetilbuddet anførte frist var korrekt.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.