Spørgsmål om hæftelse for misbrug ved fjernsalgstransaktioner som følge af passivitet.

Sagsnummer:140/2000
Dato:28-05-2001
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Leif Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne:Betalingstjenester - passivitet
Passivitet - hæftelse
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for misbrug ved fjernsalgstransaktioner som følge af passivitet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om og i givet fald i hvilket omfang klageren som følge af passivitet hæfter for fjernsalgstransaktioner, der blev gennemført ved misbrug af klagerens Visa/dankort.

Sagens omstændigheder.

Den 16. juni 1998 underskrev klageren kassekreditkontrakt, hvorefter indklagedes Herning afdeling ydede "FA. [klagerens navn]" en kassekredit på 25.000 kr. Det fremgik, at indklagedes "Almindelige betingelser for kredit til erhvervskunder (ikke forbrugere)" var gældende for kreditten.

Klageren har anført, at han før sommerferien 1999 talte med indklagedes medarbejder AGW om, at der på kassekreditten forekom hævninger i USD vedrørende brug af MasterCard/VisaDankort, som han ikke kunne anerkende. I august 1999 talte han med medarbejderen KA herom. I november 1999 foreslog han, at kortene blev spærret, men han blev anbefalet at afvise betalinger og se, hvad der herefter ville ske.

Indklagede har anført, at klageren første gang henvendte sig til indklagede den 25. november 1999 om de uberettigede hævninger. Efter en række kontakter med klageren blev antallet af transaktioner, som klageren ikke kunne vedkende sig, opgjort til 39. Man iværksatte derpå gennem PBS en såkaldt chargeback-undersøgelse, hvorefter transaktionerne blev forsøgt tilbageført. Ifølge PBS' tilbageførselsregler kunne der imidlertid ikke tilbageføres transaktioner ældre end 60 dage. Som følge heraf blev alene 4 transaktioner for i alt 3.110,48 kr. tilbageført, medens de resterende 35 til et samlet beløb af 24.103,09 kr. ikke blev tilbageført.

Af telefaxskrivelse af 23. februar 2000 til indklagedes afdeling fremgår, at klageren til afvisning samme dag med post havde fremsendt kopier af hævninger vedrørende MasterCard for 4 måneder. Klageren anførte, at han siden november 1999 havde afvist betalingerne og "allerede i sommeren 1999 forespurgt, hvad disse beløb dækkede, men der er ikke gjort noget ved sagen". Ved skrivelse af 24. februar 2000 fremsendte indklagede 8 indsigelsesblanketter til brug for klagerens indsigelser vedrørende betalingerne.

Den 2. marts 2000 bekræftede indklagede over for klageren at have modtaget 39 indsigelsesblanketter vedrørende de omstridte betalinger. Blanketterne var videresendt til PBS.

Ved skrivelse af 15. marts 2000 meddelte indklagede klageren, at PBS havde afvist at behandle 35 af de 39 indsigelsesblanketter, idet beløbene var hævet mere end 60 dage før indsigelsestidspunktet.

Ved skrivelse af 24. marts 2000 meddelte indklagede, at sagen var overdraget til indklagedes juridiske afdeling. Indklagede anførte samtidig, at man først den 25. november 1999 havde hørt fra klageren omkring afvisningsspørgsmålet, hvor klageren per telefax havde anmodet om indsigelsesblanketter, som var blevet fremsendt den 1. december 1999. Indklagede havde ingen erindring om, at klageren på et tidligere tidspunkt i 1999 skulle have kontaktet indklagede om afvisningsspørgsmålet. Indklagede anførte yderligere, at medarbejderen AGW, der var fratrådt hos indklagede ved udgangen af november 1999, telefonisk havde oplyst at have talt med klageren omkring afvisning af enkeltstående DEM-beløb, som havde forbindelse med leje af bil i Tyskland.

Ved telefaxskrivelse af 15. maj 2000 anførte klageren, at hvis indklagede havde udleveret afvisningsblanketter tidligere, f.eks. juli måned 1999, havde han kunne afvise beløb tidligere således, at skaden ikke ville være blevet så stor.

Den 29. marts 2000 indgav klageren klage til Ankenævnet.

Ved telefaxskrivelse af 28. september 2000 foreslog klageren indklagede at indsætte 11.500 kr. på kassekreditten, hvorefter der ikke kunne gøres yderligere krav gældende vedrørende de omstridte hævninger.

Ved skrivelse af 28. september 2000 til klageren anførte indklagede blandt andet:

"Som aftalt ved Deres møder i Herning filial, angår sagen de hævninger, der har fundet sted siden juli 1999. Transaktioner kan sammentælles til kr. 11.017,85, idet PBS for nylig har tilbageført kr. 504,48. Filialen har noteret, at De under møderne har oplyst, at De fra juli 1999 og til foråret 2000 har benyttet Deres Visakort og Mastercard til visse fjernsalgstransaktioner, som de vedkender Dem. På den baggrund har filialen ikke fundet grundlag for at imødekomme Deres ønske om, at [indklagede] skulle tilbageføre hele det beløb, der er hævet på kontoen i forbindelse med fjernsalg i den pågældende periode."

Af skrivelsen fremgik samtidig, at indklagede tilbød at refundere 7.000 kr. til afgørelse af sagen.

Ved skrivelse af 7. december 2000 til klageren opsagde indklagede klagerens kassekredit til indfrielse 21. samme måned. Engagementet blev opgjort til kredittens saldo samme dag på 27.115,12 kr. med tillæg af 200 kr. i gebyr samt renter til indfrielsesdagen og med fradrag af 7.000 kr., i alt 20.520,67 kr.

Af indklagedes kortindehaverregler for MasterCard fremgår:

"2. Vilkår knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet.

2.5. Betalingsoversigt og kontrol
Hvis der er registreret et forbrug på dit MasterCard, modtager du ultimo hver måned en betalingsoversigt fra BetalingsService, hvor de enkelte køb specificeres. Betalingen sker via BetalingsService, hvor de enkelte køb specificeres. Betalingen sker via BetalingsService på den betalingsdag, der står anført på betalingsoversigten og hæves på den tilsluttede konto i [indklagede]. Betalingsdagen er forfaldsdag.Du bør kontrollere betalingsoversigten omhyggeligt. Ved telefon- og postordrekøb har kortet ikke været forevist, hvorfor du bør kontrollere disse transaktioner med særlig omhu. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem din kvittering og de oplysninger, der fremgår af betalingsoversigten, skal du give [indklagede] besked snarest muligt og så vidt muligt inden 14 dage efter, at du har modtaget betalingsoversigten.[Indklagede] vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse.
[Indklagede] vil sædvanligvis kreditere din konto, mens undersøgelsen står på. Ved telefon- og/eller postordrekøb samt ved anvendelse af betalingskorttelefoner vil [indklagede] altid kreditere din konto, mens undersøgelsen finder sted, jf. punkt 3.5. Såfremt undersøgelsen viser, at du selv har foretaget transaktionen, vil [indklagede] gendebitere din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om misbrug af kortet fra tredjemands side, afhænger dit ansvar af relerne i betalingskortlovens §§ 21 og 22, jf. punkt 2.4."

Parternes påstande.

Ifølge klageskemaet ønsker klageren, at indklagede:

"Burde have taget det mere alvorligt - under alle omstændigheder i november 1999, hvor vi direkte spørger om det ikke er bedst at kortene spærres. Vi vil selvfølgelig gerne opnå at så stort et beløb som muligt kommer retur, da der er tale om uberettigede hævninger."

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at igennem hele 1999 blev der hævet USD beløb via VisaDankort og MasterCard på kassekreditten, der også benyttes privat.

Der blev hævet gennemsnitligt 10 beløb månedligt. Enkelte af beløbene er i orden svarende til 1 hævning månedligt.

Han kan ikke adskille beløbene, da der er tale om samme beløb i USD f.eks. 19,95 USD, 29,95 USD, 24,95 USD.

Han blev meget sent opmærksom på hævningerne, som han naturligvis burde have afvist allerede i foråret 1999. Via Internettet har han afmeldt, hvad der har været muligt at afmelde.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at kontoen er en erhvervskonto, hvorfor behandlingen falder uden for Ankenævnets kompetence. Klageren er bogføringspligtig og har som følge deraf en udvidet forpligtigelse til at kontrollere kontoudtog og betalingsoversigter.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren selv har erkendt at have foretaget visse af transaktionerne i tidsrummet juli 1999 til og med februar 2000. Indklagede har henvist til Ankenævnets kendelse i sag 2000073.

Klageren kan kun få refunderet transaktioner, der er yngre end 60 dage fra det tidspunkt, hvor en chargeback-undersøgelse iværksættes.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Indklagede har ikke oplyst nærmere om karakteren eller størrelsen af klagerens erhvervsvirksomhed. Ankenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise behandling af klagen, der angår spørgsmål, som lige så vel kunne opstå i et privat kundeforhold.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren tidligere end den 25. november 1999 henvendte sig første gang vedrørende transaktioner, som han ikke kunne vedkende sig.

Ankenævnet finder ikke, at det kan pålægges indklagede at tilbageføre transaktioner på klagerens konto i videre omfang end sket, hvorfor

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.