Spørgsmål om erstatning for porteføljepleje af individuelt depot.

Sagsnummer:148/1996
Dato:07-11-1996
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Inge Frølich, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Kapitalpensionskonti - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om erstatning for porteføljepleje af individuelt depot.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 14. januar 1983 oprettede klageren en kapitalpension hos et pengeinstitut, der senere er fusioneret med indklagede. Den 26. januar 1984 oprettedes et tillæg til overenskomsten, hvorefter pensionsbidragene skulle administreres som "kapitalpension - individuel pulje". Af tillægget fremgår bl.a.:

"Kapitalpension-individuel pulje

..........

- [Klageren] meddeler ved sin underskrift på nærværende overenskomst [indklagede] bemyndigelse til efter dennes bedste skøn at indkøbe værdipapirer til henlæggelse i depotet og/eller sælge værdipapirer fra depotet.

..........

- Ved udøvelse af skønnet tager banken hensyn til bl.a. størrelsen af indeståendet på kontoen, kursniveauet, kunden investeringshorisont, og en hensigtsmæssig fordeling af afgiftsfrie og afgiftspligtige aktiver, jfr. lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler. Banken er uden ansvar for eventuelle fejlskøn."

Den 12. oktober 1988 indgik indklagede og klageren "aftale om kapitalpension" til erstatning af den tidligere indgåede overenskomst. Aftalen indeholder tilsvarende bestemmelser som de fra tillægget af 26. januar 1994 citerede.

På baggrund af klagerens henvendelse til indklagede om kapitalpensionen orienterede indklagede ved skrivelse af 25. september 1995 om investeringsstrategien.

Den 15. januar 1996 underskrev klageren et tillæg til aftalen om kapitalpension, hvoraf bl.a. fremgår:

"Ifølge "Regler for PensionsInvest-Individuel Investering" bemyndiges banken bl.a. til, efter eget skøn men for kontohavers regning og risiko, at ny- og omplacere de midler, der er omfattet af aftalen, i såvel værdipapirer som hel eller delvis kontant opsparing samt i forbindelse med salg at afnotere depotets eventuelle navnenoterede aktier.

..........

Investeringsstrategien fastlægges af banken under hensyntagen til det oplyste forventede udbetalingstidspunkt, der er 1. juni 1996."

Ved skrivelse af 25. marts 1996 redegjorde indklagede for dispositioner foretaget under investeringsaftalen. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"I investeringsaftalen har De fastsat pensionstidspunktet til 1. juli 1996. Banken har derfor - af risikohensyn - valgt at forøge andelen af obligationer med kort løbetid. Salget af Danske Invest Pension i februar 1993 er derfor sket for at nedbringe Deres risiko ved investeringerne frem imod det fastsatte pensionstidspunkt."

Af indklagedes regler for PensionsInvest-Individuel Investering fremgår bl.a.:

"Investeringsrammer

3. Der træffes aftale om

enten

1) (Bankvalg): at banken efter eget skøn og uden forudgående accept eller meddelelse til deltageren, ny- og omplacerer de omfattede midler i værdipapirer. Midlerne kan helt eller delvist placeres som kontant opsparing.

Ved fordeling af opsparingsbeløbet på værdipapirtyper og kontant opsparing, vælges en efter bankens skøn hensigtsmæssig fordeling bl.a. under hensyntagen til ordningens løbetid og gældende afgifts-/skatteforhold.

..........

Bankens investeringsbeslutninger

5.

Investeringsplejen sker alene efter bankens skøn, og inden for de anførte investeringsrammer, i de værdipapirer, som efter bankens vurdering giver det bedst mulige afkast af opsparingen."

Af klagerens værdipapirbeholdning er bl.a. foretaget følgende salg:

23.02.1993
10.08.1995
05.12.1995
04.01.1996

122 stk.
250 stk.
341 stk.
190 stk.

Danske Invest Pension
Danske Invest International
Danske Invest Profil
Danske Invest Pension

Kurs
Kurs
Kurs
Kurs

181,25
85,25
111,50
224,75

Indklagede har beregnet, at klagerens samlede afkast på pensionsordningen for perioden 1992 - 1995 har været følgende:

1992
3,5%

1993
18,0%

1994
-0,9%

1995
4,0%

1992-1995
5,6%

Indklagede har oplyst, at der fra 1. januar 1991 til maj 1996 har været foretaget 22 køb og 13 salg på kapitalpensionen og har redegjort for disse handler.

Indklagede har beregnet, hvad indeståendet på klagerens kapitalpensionskonto ville have været, såfremt klagerens midler havde været placeret på kontantbasis fra 1. januar 1992 til 20. maj 1996. Beregningen viser, at slutsaldoen ville have været 497.884,81 kr. (beløbet er af tekniske årsager ikke reduceret med realrenteafgiften for 1992). Kapitalpensionens faktiske slutsaldo udgjorde 532.733,92 kr.

Klageren ophævede kapitalpensionsordningen den 7. maj 1996.

Klageren har ved klageskema af 12. april 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale "en godtgørelse som kompensation for tab som følge af bankens mærkværdige dispositioner".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede har solgt hans værdipapirer, når kursen var i bund. Værdipapirerne er solgt, når alle - også indklagede og Danske Invests medlemsblad - forventede stigende kurser. Det samlede afkast var fra 1983 til 20. maj 1996 133.338,15 kr., og heraf var mere end to tredjedele eller 92,213,11 kr. tjent i årene 1992 - 1995. Han har lidt et tab på 15-20.000 kr. i kursgevinster ved de fire handler, hvor salget skete, da kursen var lav.

Indklagede har anført, at klageren har bemyndiget indklagede til at sammensætte værdipapirbeholdningen og dermed accepteret, at der udøves et skøn. Klageren har ligeledes accepteret, at indklagede ikke kan gøres ansvarlig for det udøvede skøn, og accepteret, at indklagedes forventninger til investeringerne muligvis ikke blev indfriet. Ved vurderingen af et afkast på en investering må ses på, hvad der investeres i, og hvad det/den løbende udbytte/rente på den pågældende investering er. Kursen på en aktie vil som regel altid falde umiddelbart efter, at der er blevet udbetalt et udbytte. Et salg på dette tidspunkt er ikke nødvendigvis dårligt, idet investeringen har givet et højt afkast, og der er mulighed for at investere i et andet papir til en lav kurs. Der må også tages hensyn til den politiske og økonomiske udvikling såvel lokalt som globalt. Derudover beror afkastet også på risikoprofil og pensionstidspunkt. Indklagede har bestræbt sig på at foretage investeringerne på en sådan måde, at klageren kunne opnå det bedst mulige afkast under hensyntagen til dennes investeringshorisont. Indklagede har ved salg af klagerens værdipapirer udvist et redeligt og fornuftigt skøn. Afkastet bør ikke vurderes ud fra enkelte investeringer, men ud fra pensionsordningens samlede afkast over en længere periode. Indklagede har ikke garanteret et bestemt afkast. Klageren har frit kunne opsige aftalen. Indklagede har ikke udvist ansvarspådragende adfærd, der kan begrunde et krav om kompensation for et ikke dokumenteret lidt tab.

Ankenævnets bemærkninger:

Det findes efter det foreliggende ikke godtgjort, at indklagede har begået fejl eller forsømmelser, der medfører erstatningsansvar. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes dispositioner i henhold til den indgåede aftale beroede på et skøn over den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.