Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel i forbindelse med investering. Indsigelse om svindel.

Sagsnummer:402/2024
Dato:17-01-2025
Ankenævn:Kristian Korfits Nielsen, Inge Kramer, Jimmy Bak, Tina Thygesen og Kim Korup Eriksen.
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel i forbindelse med investering. Indsigelse om svindel.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel i forbindelse med investering. Indsigelse om svindel.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto og netbankadgang.

Klageren har oplyst, at han den 27. juni 2024 foretog en kontooverførsel på 2.000 kr. via sin netbank til en konto i et dansk pengeinstitut, P. Klageren havde indgået aftale med en person, A, om, at pengene skulle sendes videre samme dag, så han kunne begynde at ”handle” den 28. juni 2024.

Den 2. juli 2024 gjorde klageren over for banken indsigelse mod betalingen og anførte, at han havde købt en vare/ydelse, som ikke var modtaget/leveret. Af indsigelsesblanketten fremgik blandt andet, at han skulle i gang med at handle kryptovaluta, at han forventede at modtage varen/servicen den 28. juni 2024, og at han havde rykket for varen/servicen den 1. juli 2024. Klageren anførte følgende beskrivelse af, hvorfor han gjorde indsigelse:

”Jeg har overført penge til [A’s konto -515] den 27-06-202[4], som efterfølgende skulle sende pengene videre samme dag, så jeg kunne begynde at handle den 28-06-2024. I dag den 02-07-2024 har jeg stadigvæk ikke hørt noget. Derfor sender jeg denne anmeldelse.”

Den 13. juli 2024 afviste banken klagerens indsigelse. Banken anførte, at klageren skulle kontakte politiet, såfremt der var tale om svindel.

Den 29. juli 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Klageren har fremlagt en mail af 11. juli 2024 på engelsk, som han har modtaget fra en virksomhed, som tilbød at hjælpe med at undersøge, hvor klagerens penge var, og herefter ville forsøge at få tilbageført pengene.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre 2.000 kr. til ham.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han har været udsat for svindel.

Det af banken anførte sætter betalingsloven om godtgørelse af en kontooverførsel ud af funktion. Han er enig i, at han er blevet svindlet i forbindelse med en kontooverførsel på 2.000 kr., men der er tale om, at han har betalt for en vare/tjenesteydelse, der ikke blev leveret. Han havde aftalt en ydelse, jf. hans telefonsamtale med A.

De sager fra 2019 fra Ankenævnets praksis, som banken henviser til, kan ikke være Ankenævnets seneste praksis på området. Han har selv forsøgt at blive klogere på lovgivningen samt Ankenævnets praksis efter 2019, og han har forstået, at  ”… aftaler indgået via tlf. er svære at bevise, hvis de ikke optages til undervisningsbrug osv.”

Banken bør tilbageføre 2.000 kr. til ham, da han ikke regnede med, at en overførsel mellem to danske konti kunne være svindel. 2.000 kr. er stadigvæk mange penge for ham.

Nordea Danmark har anført, at banken hverken har hjemmel og/eller mulighed for at tilbageføre en kontooverførsel, samt at kontooverførslen var en autoriseret overførsel.

Det er bankens vurdering, at klageren blev foranlediget til at overføre 2.000 kr. til en modtager, som udgav sig for at repræsentere en kryptovirksomhed. Klageren har efter kontooverførslen modtaget en mail af 11. juli 2024, hvor afsenderen udgav sig for at være fra en virksomhed, som gav udtryk for, at virksomheden ville undersøge, hvor klagerens penge var og herefter overføre til hans krypto wallet. Banken har i den sammenhæng anført, at klageren er blevet svindlet for kontooverførslen på 2.000 kr. og ikke har betalt for en vare/tjenesteydelse.

Klageren anerkender selv at have foretaget kontooverførslen, hvorfor der er sket samtykke til gennemførelse af kontooverførslen. Det må derfor anses som godtgjort, at kontooverførslen er autoriseret, og at banken på den baggrund ikke er forpligtet til at godtgøre klageren, jf. betalingslovens § 82, stk. 1.

Betalingslovens § 112 finder ikke anvendelse i dette tilfælde, da klageren har foretaget overførslen via sin netbank.

Der henvises endvidere til Ankenævnets praksis i sagerne 183/2019 og 200/2019.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto og netbankadgang.

Klageren har oplyst, at han den 27. juni 2024 foretog en kontooverførsel på 2.000 kr. via sin netbank til en konto i et dansk pengeinstitut, P. Klageren havde indgået aftale med en person, A, om, at pengene skulle sendes videre samme dag, så klageren kunne begynde at ”handle” den 28. juni 2024.

Den 2. juli 2024 gjorde klageren over for banken indsigelse mod betalingen og anførte, at han havde købt en vare/ydelse, som ikke var modtaget/leveret.

Den 13. juli 2024 afviste banken klagerens indsigelse. Banken anførte, at klageren skulle kontakte politiet, såfremt der var tale om svindel.

Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog overførslen, finder Ankenævnet, at den omtvistede transaktion blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret til at foretage den omtvistede transaktion.

Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på den i sagen omhandlede transaktion, der blev gennemført som en kontooverførsel i klagerens netbank.

Ankenævnet finder, at banken ikke på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.