| Sagsnummer: | 288/2023 |
| Dato: | 06-09-2023 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Tina Thygesen og Lisbeth Baastrup Burgaard. |
| Klageemne: | Opfyldelse af afgørelse fra Ankenævnet |
| Ledetekst: | Spørgsmål om opfyldelse af afgørelse |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører opfyldelsen af Ankenævnets afgørelse af 30. marts 2023 i sagen 330/2021.
Sagens omstændigheder
Den 25. juli 2021 indgav klageren en klage over opsigelsen af hans engagement i banken, bankens modregning samt debitering af inkassoomkostninger på hans Nemkonto og lånekonti til Ankenævnet (sag nr. 330/2021).
Ved afgørelse af 30. marts 2023 udtalte Ankenævnet blandt andet:
”[…]
Den 5. maj 2021 opsagde Nordea Danmark klagerens engagement i banken uden varsel begrundet i klagerens upassende opførsel ved henvendelse til bankens ansatte. Alle klagerens konti blev lukket, betalinger blev stoppet og aftale om netbank samt tilslutning til betalingsservice blev opsagt med øjeblikkelig virkning. Endvidere blev klagerens lån på 114.866,25 kr. opsagt (boliglån -931 og forbrugslån -013) og overdraget til inkasso. Da klagerens Nemkonto -114 den 12. maj 2021 gik i overtræk, igangsatte banken en rykkerprocedure, hvorefter fordringen blev overdraget til inkasso.
Banken opsagde klagerens engagement begrundet i klagerens upassende opførsel. Banken har anført, at klageren udviste en uacceptabel, intimiderende og truende adfærd over for bankens ansatte i flere tilfælde. Ankenævnet finder ikke anledning til at tilsidesætte bankens vurdering af, at klageren har optrådt truende i forhold til bankens ansatte, og at den på den baggrund ikke ønsker, at klageren forbliver kunde i banken. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at der var grundlag for at opsige kundeforholdet med klageren uden varsel.
Det følger af betalingslovens § 75, stk. 2, at det i forbindelse med indgåelse af en rammeaftale kan aftales mellem parterne, at udbyderen kan opsige rammeaftalen med mindst to måneders varsel. Af pkt. 11 i bankens Almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål fremgår, at banken kan opsige et lån med tre måneders varsel og forlange hele gælden betalt, når der foreligger en saglig begrundelse.
Ankenævnet finder, at klageren burde have fået et opsigelsesvarsel på to måneder vedrørende rammeaftalen og et opsigelsesvarsel på tre måneder for så vidt angår klagerens lån. Banken skal derfor stille klageren som om, at han havde fået de pågældende opsigelsesvarsler og således tilbagebetale bl.a. opkrævede rykkergebyrer, inkassoomkostninger og overtræksrenter.
Ankenævnet bemærker herved, at banken ved debiteringen af salær til inkassofirmaet på klagerens konti i øvrigt ikke har handlet i overensstemmelse bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, hvoraf det fremgår, at såfremt fordringshaveren har anmodet en anden om at inddrive fordringen på sine vegne, kan fordringshaveren kræve betaling af skyldneren for det hermed forbundne rimelige salærkrav.
Efter klagerens Nemkonto -114 var blevet lukket, trak banken 30.387,91 kr. fra kontoen i forbindelse med transaktioner med klagerens MasterCard, hvorefter kontoen gik i overtræk med 29.215,19 kr. Da der efterfølgende blev overført løn på 23.051,30 kr. til kontoen, foretog banken modregning i klagerens løn.
Det følger af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder, at en finansiel virksomhed skal handle redelige og loyalt over for sine kunder. Det vil som udgangspunkt udgøre en overtrædelse af bestemmelsen, hvis et pengeinstitut foretager modregning i beløb, der fejlagtigt indsættes på en konto i et pengeinstitut, hvor kunden ikke længere har en konto, for eksempel på kundens tidligere Nemkonto.
Ankenævnet finder, at det måtte have stået banken klart, at klagerens løn var blevet indsat på hans lukkede Nemkonto ved en fejl. Ankenævnet finder således, at banken ikke var berettiget til at foretage modregning i klagerens løn. Banken skal derfor tilbagebetale 23.051,30 kr. til klageren.
[…]”
Klageren har fremlagt en oversigt over sine konti og har oplyst, at den er hentet på Nordea.dk den 22. maj 2023.
Klageren har endvidere fremlagt en opgørelse over sine gældsposter til banken, som er sendt fra inkassofirmaet. Heraf fremgår bl.a., at inkassosalær, rykkergebyrer og gebyr for overdragelse til inkasso var tilbageført.
Parternes påstande
Den 9. maj 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbagebetale opkrævede gebyrer og renter, betale renter af beløbet på 23.051,30 kr. og trække sagen tilbage fra inkassofirmaet.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken ikke har efterlevet Ankenævnets afgørelse.
Det giver ingen mening, at banken har videregivet sagen til inkassofirmaet. Banken bør bekræfte, at sagerne er trukket tilbage fra inkassofirmaet.
Først da det sædvanlige opsigelsesvarsel udløb måtte banken forhøje renten til de 15,75 % (eller hvad det nu er). Han kan ikke se, at banken har fremsendt en skriftlig opsigelse til ham, som det af Ankenævnets afgørelse fremgår, at banken skal.
Boliglån -931 blev indfriet den 26. april 2023, men saldoen udviser nu 500 kr. Den 12. maj 2023 blev der tilskrevet gebyr på 500 kr. De skal fjernes, så saldoen er 0 kr.
Forbrugslån -013 blev indfriet den 1. november 2021, men saldoen udviser 500,50 kr. Den 24. april 2023 har de forsøgt at udligne kontoen, men saldoen er 500,10 kr., som skal fjernes, da saldoen skal være 0 kr.
Saldoen på grundkonto -114 var den 24. april 2023 23.151,30 kr., men saldoen burde være 23.051,30 kr., som svarer til det beløb, som han har fået tilbage i henhold til Ankenævnets afgørelse. Det er 100 kr., som banken fejlagtigt har tilskrevet.
Saldoen på grundkonto -114 har tidligere været 0 kr., men er kommet i minus efter banken tilbagebetalte 23.051,30 kr. til ham i henhold til Ankenævnets afgørelse. Han har aldrig nægtet at betale og har et erstatningskrav på renter svarende til 15,75 % p.a. af beløbet 23.051,30 kr., som banken fejlagtigt tilbageholdt i ca. tre år.
Det undrer ham, at banken ikke sletter de 23.051,30 kr., som han nu skylder, fordi beløbet er tilbageført, efter kontoen var indfriet.
Boliglån, forbrugslån og øvrige konti bør være til den faste rente, svarende til det de var i 2021. Dog mener han, at når lånene er indfriet og renterne ikke er tilskrevet løbende, som de bør, er der ingen mening i, at banken – efter lånene er indfriet – tilskriver renter.
Han har henvendt sig til et andet pengeinstitut, hvilket var forgæves, da det kunne bekræfte, at han er registreret som dårlig betaler i banksystemet. Banken bør rette op på dette i sit system.
Nordea Danmark har anført, at banken har efterlevet Ankenævnets afgørelse.
Klageren er blevet stillet som om, at kundeforholdet blev opsagt med to måneders varsel for så vidt angår rammeaftalen og tre måneders varsel for så vidt angår klagerens lån.
Det betyder, at banken har tilbagebetalt de for meget opkrævede rykkergebyrer, inkassoomkostninger og overtræksrenter. Klageren har også fået tilbageført 23.051,30 kr. i overensstemmelse med Ankenævnets afgørelse. Det bestrides, at klageren har et erstatningskrav på renter i den anledning. Dette fremgår heller ikke af Ankenævnets afgørelse.
Det fremgår af afgørelsen fra Ankenævnet, at Ankenævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte selve opsigelsen af klageren begrundet i hans upassende opførsel. Det betyder derfor også, at klagerens sager hos inkassofirmaet ikke tilbagekaldes. Klageren har stadig en gæld til banken, som det også fremgår af de oversigter fra inkassofirmaet, som klageren har vedlagt. Af opgørelserne kan også ses, at banken har tilbageført alle omkostninger.
Uanset opgørelsen af klagerens gæld ikke har været genstand for behandling i den tidligere sag og dermed ikke er en del af afgørelsen, bemærkes for god ordens skyld, at klageren ikke har indfriet gælden hos inkassofirmaet, som klageren har oplyst. Boliglån -931, forbrugslån -013 og grundkonto -114 er ikke indfriet af klageren. Klageren skal rette henvendelse til inkassofirmaet med henblik på at få de løbende opdaterede opgørelser over klagerens gæld. Disse vil ikke blive oplyst i nærværende svar, da dette ikke er relevant for afgørelse af bankens efterlevelse af Ankenævnets afgørelse, ligesom det fremgår af de bilag fra inkassofirmaet, som klageren selv har fremlagt.
I relation til de af klageren fremlagte udskrifter fra banken vedrørende retslig inkassokonti kan det oplyses, at disse interne posteringer og saldi på klagerens ”inkassoprodukter” i banken ikke danner grundlag for opgørelsen af gælden. Gælden er som bekendt overført til inkassofirmaet og klagerens ”inkassoprodukter” i banken har derfor ingen betydning for opgørelsen af klagerens gæld. Den korrekte opgørelse af gælden skal klageren indhente hos inkassofirmaet – sådan som det også fremgår af de opgørelser fra inkassofirmaet, klageren selv har vedlagt. Dette har klageren også tidligere fået oplyst.
Som det fremgår af de af klageren fremlagte opgørelser fra inkassofirmaet, kan det konstateres, at alle gebyrer og inkassoomkostninger er tilbageført til klageren. Det bestrides derfor, at der mangler at blive tilbagebetalt et gebyr på 100 kr. på klagerens retslig inkasso konto/Grundkonto (-114). Dette kan også ses af opgørelsen fra inkassofirmaet, som klageren selv har vedlagt.
I forhold til klagerens registrering som dårlig betaler, kan det oplyses, at hverken banken eller inkassofirmaet har foretaget offentlige registreringer (i eksempelvis RKI) på klageren som dårlig betaler.
Ankenævnets bemærkninger
I sagen 330/2021 bestemte Ankenævnet, at Nordea Danmark skulle stille klageren som om, at han havde fået korrekte opsigelsesvarsler, og at banken skulle tilbagebetale bl.a. opkrævede rykkergebyrer, inkassoomkostninger og overtræksrenter. Endvidere fandt Ankenævnet ikke anledning til at tilsidesætte bankens vurdering af, at klageren havde optrådt truende i forhold til bankens ansatte, og at den på den baggrund ikke ønskede, at klageren forblev kunde i banken.
Afgørelsen af 30. marts 2023 må forstås således, at banken først fra den 5. august 2021 kunne opkræve misligholdelsesrente for så vidt angår klagerens boliglån -931 og forbrugslån -013.
I forhold til klagerens boliglån -931 og forbrugslån -013 må afgørelsen endvidere forstås således, at klageren skal stilles som om, at han den 5. maj 2021 havde fået korrekt inkassovarsel, jf. inkassolovens § 10, og at fordringerne efterfølgende i overensstemmelse med varslet blev overdraget til inkassofirmaet.
Endvidere må afgørelsen forstås således, at banken ikke er forpligtet til at betale renter af beløbet 23.051,30 kr.
Banken har oplyst, at den ikke har ladet klageren registrere i RKI. Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om en eventuel registrering af klageren i RKI skal slettes. En klage herom skal indgives til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.
Ankenævnet finder det godtgjort, at banken har stillet klageren i overensstemmelse med Ankenævnets afgørelse af 30. marts 2023. Da klageren ikke har indfriet sin gæld til banken, kan Ankenævnet ikke pålægge banken at trække sagen tilbage fra inkassofirmaet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.