Krav om nedsættelse af gæld som følge af påstået uansvarlig lån- og kreditgivning.

Sagsnummer:217/2005
Dato:15-12-2005
Ankenævn:Peter Blok, Karen Frøsig, Anne Dehn Jeppesen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Udlån - hæftelse
Udlån - stiftelse
Ledetekst:Krav om nedsættelse af gæld som følge af påstået uansvarlig lån- og kreditgivning.
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagernes krav mod indklagede i anledning af påstået uansvarlig lån- og kreditgivning.

Sagens omstændigheder.

Klagerne M og H, der er født i 1979, henholdsvis 1983, kontaktede i marts 2003 indklagedes Hornslet afdeling, hvor M var kunde. Henvendelsen skete i forbindelse med klagernes påtænkte køb af en bestemt ejerlejlighed.

Indklagede udarbejdede et budget for klagerne på grundlag af et forventet køb af ejerlejligheden. Ifølge budgettet havde klagerne et månedligt rådighedsbeløb på 6.126 kr. efter betaling af faste udgifter.

Klagerne besluttede sig for købet af ejerlejligheden; købesummen var 398.000 kr. Indklagede formidlede etableringen af et realkreditlån på 335.000 kr. i Nordea Kredit, ligesom indklagede gav tilsagn om yderligere finansiering.

I juli 2003 ydede indklagede klagerne et ejerskiftelån på 189.000 kr. som skulle afvikles med 1.325 kr. månedligt svarende til en løbetid på ca. 22 år. Klagerne blev bevilget en fælles grundkonto med en tilknyttet kredit og H en såkaldt check-in-konto med en kredit på 10.000 kr.

Den 22. juli 2003 udarbejdede indklagede et budget, som viste et månedligt rådighedsbeløb på 6.420 kr. for klagerne.

Indklagede har anført, at man ved en efterfølgende gennemgang af kontoudskrifter for klagernes konti for perioden april-august 2003 har beregnet klagernes forbrug til 166.067 kr. eller gennemsnitligt 33.213 kr. månedligt. Heraf havde man accepteret at finansiere flytteudgifter på 35.000 kr. ved et lån.

I september 2003 blev M's kredit tilknyttet M's særskilte grundkonto forhøjet med 5.000 til 25.000 kr.

Indklagede har oplyst, at klagerne i 2004 havde overtræk på flere konti, hvorfor parrets fælles grundkontos kredit blev forhøjet med 5.000 kr. Endvidere blev ejerskiftelånet forhøjet fire gange i løbet af 2004, senest i oktober med ca. 58.000 kr. til 267.470,92 kr., som herefter skulle afvikles med 1.700 kr. månedligt svarende til en resterende løbetid på ca. 27 år.

Af skrivelse af 12. oktober 2004 til klagerne fremgår, at der samme dag havde været afholdt møde, og at låneforhøjelsen på 58.636,36 kr. skete til inddækning af overtræk på budget- og lønkonti samt indfrielse af H's kredit med 31.000 kr. Det fremgik, at det var aftalt, at der ikke måtte forekomme overtræk på løn- eller budgetkonti, hvilket i givet fald ville medføre spærring af dankort og afvisning af betaling af regninger.

I november 2004 ydede indklagede et billån på 55.555,56 kr. Baggrunden herfor var, at klagerne havde en ældre bil, og at M havde et kørselsbehov som følge af afstanden til sin arbejdsplads.

I februar 2005 ydede indklagede M et check-in-lån på 15.656,57 kr., hvis provenu blev anvendt til inddækning af et overtræk på M's grundkonto. Lånet blev medio marts 2005 forhøjet med 10.000 kr. til brug for inddækning af et overtræk på den fælles grundkonto.

Af skrivelse af 17. marts 2005 til klagerne fremgår, at indklagede efter aftale havde spærret M's dankort, og at der var bestilt et hævekort til H's konto. Indklagede meddelte samtidig, at overtræk ikke kunne accepteres på løn- og budgetkonti. Overtræk kunne medføre afvisning af betalinger til Betalingsservice. Indklagede anførte videre, at det var klagernes ansvar, at de ikke brugte mere, end der indgik på kontiene. Af et samtidigt udarbejdet budget fremgår, at klagernes rådighedsbeløb var på 8.746 kr. månedligt.

Ved skrivelse af 12. juni 2005 indgav klagerne via en tredjemand klage til indklagedes direktion. Klagepunkterne vedrørte manglende rådgivning og vejledning, mangler vedrørende udarbejdede budgetter og uansvarlig långivning fra indklagedes side. Af skrivelsen fremgår, at klagerne ønskede, at indklagede eftergav en del af den stiftede gæld. Ved skrivelse af 29. juni 2005 afviste indklagede klagen.

Ved skrivelse af 20. oktober 2005 opsagde indklagede klagernes engagement som følge af misligholdelse. Den samlede gæld blev opgjort pr. 30. september 2005 til i alt 346.748,33 kr.

Parternes påstande.

Klagerne har den 9. august 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte deres gæld med 173.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede i sin markedsføring til unge mennesker anfører, at man er et pengeinstitut, som hjælper via en personlig og seriøs rådgivning. Endvidere fremgår det af indklagedes egne etiske regler, at indklagede giver forståelig rådgivning, der giver kunden mulighed for at træffe beslutning til egen gavn, ligesom det sikres, at kunderne kender konsekvenserne af deres handlinger. Indklagede har ikke levet op hertil.

Ved udarbejdelsen af budgettet i marts 2003 forud for købet af ejerlejligheden undlod indklagede at medtage udgifter til vægtafgift, indboforsikring og ulykkesforsikring. Hvis alle udgifter var medtaget, ville rådighedsbeløbet på 6.126 månedligt have været det halve. Indklagede burde på det tidspunkt have konstateret, at der ville blive oparbejdet et løbende underskud på budgetkontoen, idet indbetalingerne til denne var for små. Da underskuddet blev synligt ved årets slutning, tillod indklagede et overtræk på 10.000 kr., som medio 2004 blev forhøjet til 15.000 kr. Sideløbende bevilgede indklagede dem kassekreditter. Der gik ikke lang tid, før det af kontoudskrifterne fremgik, at de ikke kunne styre kreditterne, men indklagede bremsede ikke op, og indklagedes rådgivning udeblev.

Indklagede tillod køb af ny bil uden at foretage en vurdering af, om det i stedet kunne betale sig at reparere den gamle. H ønskede i april 2004 at købe en hest til 30.000 kr. Hun var på dette tidspunkt studerende, men stod over for nogle måneders fuldtidsbeskæftigelse og havde udsigt til at kunne tjene et sådant beløb. Indklagede burde have rådet til at udsætte købet, indtil hun havde pengene. I stedet blev der oprettet en midlertidig kredit på 31.000 kr. H fik dog ikke lagt tilstrækkelig mange penge til side til at kunne betale gælden.

Konsekvensen af, at indklagede alt for villigt har tilladt forøgelse af kreditter og lån, er, at der ikke vil være økonomi til at gennemføre en planlagt uddannelse. De må nu forsøge at sælge ejerlejligheden og har udsigt til at afdrage på en gæld i en uoverskuelig årrække.

Deres samlede gæld var i maj måned 2005 på ca. 710.000 kr. med fradrag af deres aktiver opgjort til 536.000 svarende til, at de har stiftet en gæld på ca. 173.000 kr.

Indklagede har anført, at klagerne, der er myndige, selv har haft rådighed over alle konti og været ansvarlige for de beløb, som de hævede.

Lån til køb af ejerlejligheden og bilen blev bevilget efter, at budgettet var udarbejdet på grundlag af klagernes oplysninger, og efter at rådighedsbeløbets størrelse var drøftet med klagerne.

Det var klagernes ansvar, at alle relevante budgetposter blev medtaget, hvilket tillige fremgår af budgetterne. Budgetterne er ikke behæftet med oplagte fejl, som indklagede burde have gjort klagerne opmærksomme på. Hertil kommer, at det er klagernes eget ansvar, at der ikke forbruges mere end det i budgettet afsatte.

Kreditforhøjelserne blev alle givet for at inddække klagernes overtræk på konti. Der var ikke tale om, at indklagede ønskede at yde klagerne yderligere lån eller kreditter, men at klagerne uden forudgående aftale hævede beløb. I denne situation havde indklagede ikke mulighed for at rådgive klagerne, da klagerne ved overtræk selv havde stiftet gælden.

Indklagede kunne på et tidligere tidspunkt have opsagt engagementet til fuld indfrielse, hvilket dog næppe havde stillet klagerne eller indklagede bedre.

Indklagede har ikke handlet ansvarspådragende eller i strid med sine etiske regler. Klagerne har ikke lidt et økonomisk tab, da alle hævede beløb er forbrugt af klagerne.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at den løbende forøgelse af indklagedes långivning til klagerne i perioden efter købet af ejerlejligheden i foråret 2003 i første række var en konsekvens af, at klagerne ikke overholdt de udarbejdede budgetter, men havde et forbrug, som langt oversteg det afsatte rådighedsbeløb. På denne baggrund finder Ankenævnet ikke grundlag for at anse indklagede for medansvarlig for klagernes gældsstiftelse på en sådan måde, at det kan pålægges indklagede at nedsætte sit krav mod klagerne.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.