Spørgsmål om bank var erstatningsansvarlig for klagerens tab på valutaterminsforretninger og om klagerens evne til at varetage egne økonomiske interesser

Sagsnummer:1062/2010
Dato:30-06-2014
Ankenævn:John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Poul Erik Jensen og Morten Bruun Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Terminsforretninger - rådgivning
Ledetekst:Spørgsmål om bank var erstatningsansvarlig for klagerens tab på valutaterminsforretninger og om klagerens evne til at varetage egne økonomiske interesser
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om Danske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar for mangelfuld rådgivning af klageren i forbindelse med omfattende valutaspekulation i 2007 og 2008. Desuden vedrører sagen, om banken burde have været opmærksom på klagerens eventuelle nedsatte evne til at tage vare på egne økonomiske interesser og derfor have undladt at medvirke til klagerens valutaspekulation.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde investeret i aktier og, i et enkelt tilfælde, i en aktieoption. Klageren er født i 1938. Klageren har under sagen været repræsenteret af sin søster, S. Klageren afgik ved døden primo 2012.

Den 2. februar 2007 var klageren til møde i banken, hvor han bad om et lån til køb af aktier. Han havde på det tidspunkt en relativ stor beholdning af børsnoterede aktier i sine værdipapirdepoter. Banken har anført, at muligheden for at indgå i spekulationsforretninger med valuta blev drøftet på mødet. S har anført, at bankens forslag om valutahandler først fremkom, da banken ringede til klageren som opfølgning på mødet.

Klageren indgik herefter en rammeaftale om indgåelse af valuta-, rente-, indeks- og værdipapirforretninger med banken. Rammeaftalen er dateret den 9. marts 2007, men fremstår som underskrevet af klageren den 17. juli 2007. Den var tilknyttet en kredit-line på 1. mio. kr. og en samlet ramme på 10 mio. kr. Senere blev kredit-line og ramme efter det oplyste forhøjet til henholdsvis 2 mio. kr. og 20 mio. kr.

Af rammeaftalen fremgår:

”…

Særlige vilkår:

- der udfærdiges stop loss aftale for hver enkelt forretning. Vilkår for ”stop loss” aftales mellem banken og kunden ved forretningsindgåelse.

- der skal være en spredning på valutaforretninger, således at en enkelt valuta maksimalt kan udgøre 20 % af DKKK 10.000.000, dog undtaget DKK og EUR.

….

Kunden erklærer at være indforstået med den risiko og det ansvar, som er forbundet med indgåelse af Forretninger og Afledte Forretninger, jf. Generelle Vilkår pkt. 3.1 og 4.1…”

Af bankens generelle vilkår, som er et bilag til rammeaftalen, fremgår følgende:

”3. Risici
3.1 Indgåelse af forretninger kan være behæftet med betydelige risici. Værdien af Forretninger påvirkes blandt andet af kurs- og renteudsving på de finansielle markeder. Om forretningsspecifikke risici henvises til risikoafsnittet i den med Rammeaftalen udleverede information om forretningstypen.

4. Kundens ansvar
4.1 Banken står til rådighed med rådgivning om Forretninger indgået under denne aftale. Kunden beslutter selv, om Forretninger skal indgås, og er selv ansvarlig for valg af forretningstype. Kunden er forpligtet til at gøre sig bekendt med vilkårene for de forretningstyper, som indgås. Kunden er endvidere ansvarlig for tab, der måtte følge af Forretninger…

14. Bankens ansvar

14.1 Banken er erstatningsansvarlig, hvis den på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.

….

14.3 Banken påtager sig ingen forpligtelse til at rette henvendelse til kunden om markeds-, valuta- og børsforhold, herunder om ikke realiserede tab på indgåede Forretninger. Kunden skal selv løbende holde sig orienteret herom.

14.5 Banken er uden ansvar for eventuelle tab på Forretninger.”

Banken har oplyst, at klageren fik udleveret produktark om henholdsvis spotforretninger og valutaterminsforretninger samt valutaoptioner. Dette har S bestridt.

Banken har oplyst, at klageren indgik terminsforretninger med banken i tjekkiske kroner over for norske kroner (CZK/NOK), tjekkiske kroner over for britiske pund (CZK/GBP) og amerikanske dollar over for canadiske dollar (USD/CAD). Efter kort tid begyndte han også at investere i sydafrikanske rand over for euro (ZAR/EUR) og tyrkiske lira over for euro (TRY/EUR). Banken har anført, at klageren oplyste, at han allerede havde sidstnævnte forretningstyper i et andet pengeinstitut, hvilket S har bestridt.

Den 27. juni 2007 blev rammeaftalen afløst af en ny rammeaftale. Denne aftale blev underskrevet af klageren den 30. juni 2007. Af rammeaftalen fremgår følgende:

”…

Særlige vilkår:

Depotets overdækning skal altid udgøre 40%. Der må ikke forlænges på toppen. Der skal etableres stop loss for hver enkelt aftale. Hver valuta må maksimalt udgøre 20% af hovedstol, dog undtages DKK og EUR.

…”

Af klagerens årsoversigt for 2007 fremgår, at han pr. 31. december 2007 i banken havde indlån for ca. 330.000 kr., pensionsopsparinger på ca. 350.000 kr., pensionsdepoter med en kursværdi på ca. 1,5 mio. kr. og et værdipapirdepot med en kursværdi på ca. 3 mio. kr. Klageren havde endvidere eksponering til fem valutaoptionsforretninger, som havde en samlet negativ markedsværdi på ca. 75.000 kr. Det fremgår af en fremlagt formueopgørelse pr. 31. december 2007, at klageren i alt havde aktiver for ca. 14,9 mio. kr. og gæld for ca. 8,1 mio. kr.

Banken har oplyst, at klageren tjente ca. 1,4 mio. kr. på valutaforretninger i 2007. S har anført, at fortjenesten udgjorde ca. 1,1 mio. kr. og hovedsageligt skyldtes præmieindtægter på valutaoptioner, således at eventuelle tab ved optionernes udløb var skubbet til følgende år.

Banken har fremlagt udskrifter fra bankens kommentarsystem, hvor klagerens kontaktperson i banken, R, den 25. februar 2008 noterede følgende:

”Har endnu engang talt med kunden og rådgivet ham til at gå ud af nogle af sine ZAR positioner for at sprede risikoen. Men kunden vil pt. ikke.”

I marts 2008 noterede R følgende i kommentarsystemet:

Den 7. marts.

”Har igen her til morgen kl. 9.25 talt med kunden om sine valutapositioner. Har igen anbefalet kunden at reducere sin risiko i ZAR. Har endvidere fortalt at han snarest bliver nødt til at tage en beslutning om hvorvidt han vil stille med sikkerhed for sin line eller om han vil afregne sine tab.”

Den 10. marts.

”Har talt med kunden i dag vedr. sin eurzar option som forfalder torsdag den 13-03-08. Der er et tab på ca 600 tkr dkk. som kunden skal betale. Har også gjort kunden opmærksom på hans line er i overtræk og han samlede netto tab ca er 4,5 mio. Kunden sælger nogle aktier for at dække tabet på optionen.”

Den 18. marts.

”Jeg har i dag kontaktet kunden og bedt ham/rådgivet ham til at lukke nogle af sine valutaforretninger ned på baggrund af dagens styrkelse. Har fortalt kunden at vores økonomer nu er blevet endnu mere negative især zar og try og vi derfor bør lukke noget af risikoen ned. Kunden har tidligere afvist dette råd. Men i dag har vi lukket terminsforretning…”

Den 31. marts.

”Har netop talt med kunden (fra london) og har på det kraftigste rådet kunden til at lukke risikoen ned i sin try option som forfalder den 11-04-08. Kunden var som saadvanlig ikke meget interesseret i at lukke sin risiko ned. Men naar hans line er saa meget i overtraek som pt lukkede han den ned efter jeg brugte meget kraftige anbefalinger for at reducere risiko!! Kunden tab paa optionen er ca. 930 tkr.”

Henholdsvis den 18. og 31. marts 2008 indgik klageren terminsforretninger på 1.612.711,99 CHF over for 13.567.423,43 ZAR med forfald den 15. august 2008 og på 1.000.000 EUR over for 2.113.300 TRY med forfald den 11. april 2008, hvorved klageren fastlåste de ikke realiserede tab på to modsatrettede terminsforretninger til afregning på de anførte datoer.

Den 15. august 2008 udløb de sidste to af klagerens valutaterminsforretninger (ZAR/CHF og omvendt), hvorved han realiserede et tab på ca. 2 mio. kr.

Banken har opgjort klagerens nettotab til ca. 3,3 mio. kr. på baggrund af et samlet tab på ca. 6,7 mio. kr. fratrukket gevinster på ca. 3,4 mio. kr.

I august 2008 rettede S henvendelse til banken og bad blandt andet om en redegørelse for forløbet. Dialogen med banken endte med, at S på vegne af klageren indleverede en klage til Ankenævnet den 29. december 2010.

Banken har fremlagt månedsoversigter fremsendt til klageren, hvor klagerens aktuelle eksponering til valutaforretninger fremgår.

S har fremlagt kopi af en klageskrivelse fra en af bankens andre kunder. Den pågældende har haft samme kontaktperson i banken som klageren og anfører blandt andet, at bankens overvågning af hans engagement og orientering om udviklingen i valutamarkedet var meget mangelfuld, og at han ikke fik underretning i de tilfælde, hvor hans kredit-line var overskredet.

S har fremlagt en udtalelse fra klagerens praktiserende læge af 11. august 2008, der viser mistanker om depression og demens samt en lægerapport af 20. december 2004, der omtaler tiltagende koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder. Desuden er fremlagt en psykologisk undersøgelse af 6. marts 2011, der konkluderer, at klageren led af en alvorlig depression. Klageren havde kognitiv reduktion således, at klageren ikke kunne lære nyt og havde svært ved at koncentrere sig. Denne tilstand skulle have været letaflæselig for andre. Den psykologiske undersøgelse er foretaget af S, der er efter det oplyste er autoriseret psykolog.

S har under sagen opfordret banken til at fremlægge udskrifter af de samtaler, som klageren har ført med banken i 2007 og 2008. Under sagen er der fremlagt udskrift af i alt otte telefonsamtaler mellem klageren og banken, hvoraf fire foregik ultimo 2007 og fire foregik primo 2008. Kun to af samtalerne er daterede. S har anført, at der er manipuleret med nogle af udskrifterne, hvilket banken har bestridt.

Parternes påstande

Den 29. december 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal erstatte hans tab ved valutaforretninger indgået via Danske Bank.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerens søster har anført, at Danske Bank tog initiativ til, at klageren skulle indgå valutaforretninger med banken. Han havde henvendt sig til banken for at få lån til aktiekøb. Han havde ingen viden om valutaforretninger, hvilket var et emne, der aldrig blev drøftet blandt hans ”aktievenner”.

Klageren havde gennem en periode oparbejdet en aktieportefølje, men har altid satset på sikkerhed og ligget stille i krisetider. Da han var til møde i banken, oplyste han ikke om indestående i andre banker og om kreditter i disse. Banken havde derfor ikke de nødvendige oplysninger om hans økonomi. Han var 70 år gammel og havde ikke brug for bankens farligste produkt.

Banken foreslog ikke valutaforretninger på mødet i banken. Det var først da banken efterfølgende ringede til ham, at valutaforretninger blev foreslået. Derefter var han til endnu et møde i banken.

Han troede, at han hos banken havde mødt nogle dygtige folk, der havde forstand på valutaforretninger, og som ville tage sig pænt af ham. Banken så ham som et let offer. Han blev ikke orienteret om de risici, der var forbundet med valutaspekulation, og han fik ikke udleveret noget materiale. Han fik det indtryk, at hans risiko var begrænset til den million, han selv stillede med. Han fik desuden at vide, at der ville være overvågning 24 timer i døgnet, og at han ville få besked, hvis der var et problem.

Bankens gav ham forkerte oplysninger om den skattemæssige behandling af tab, idet banken fejlagtigt oplyste at tab kunne fratrækkes i kapitalindkomst. Hvis han havde vidst, at tab kun kunne fratækkes i valutagevinster opnået i samme år, havde han afholdt sig fra valutaforretningerne.

Klageren var kognitivt reduceret, idet han led af demens og var deprimeret. Enhver der mødte ham vil have aflæst denne tilstand, hvilket også gælder de medarbejdere hos banken, som anbefalede klageren at indgå valutaforretninger, og som havde den løbende kontakt med klageren. Han fik ikke den nødvendige information af banken og havde derfor ikke noget overblik over de forretninger, han havde indgået. Han var ikke i stand til at efterspørge de oplysninger, som banken forholdt ham.

Banken inviterede klageren ud til sociale engagementer, herunder en julefrokost. Her udtalte bankrådgiveren, at: ”det er meget sjovt, at alle de forslag vi er kommet med, er du gået ind i”. Klageren svarede, at ”når man ikke har forstand på det, så må man følge de der har”. Det viser, at bankens medarbejdere havde registreret, at han ikke selv var i stand til at være aktiv, men blot lod sig styre.

Bankens fremlagte udskrifter af telefonsamtaler viser klart, at klageren var underlegen i forhold til bankmedarbejderen, og at han konsekvent talte om det som bankmedarbejderen bragte på bane. Han tog ikke selv noget initiativ. Han accepterede alt det, som banken foreslog. Udskrifterne viser, at klageren ikke havde den fjerneste forstand på valutaforretninger eller det finansielle marked. Det måtte stå banken klart, at klageren ikke selv kunne tage vare på egne interesser.

Under samtalerne anbefalede banken handler, uden at alle relevante data blev nævnt (størrelse, præmier, kursniveau, løbetid etc.), ligesom klageren ofte blev anbefalet at dække tab ved at indgå nye forretninger, der blev sammenlagt med eksisterende, der blev forlænget. Der er således indgået 90 kontrakter, men kun foretaget 15 afregninger. Det kunne kun gå galt.

I samtalerne blev information om klagerens aktuelle eksponering skjult, mens små præmieindtægter blev fremhævet. I 2008 blev der indgået forretninger med meget store beløb og lang løbetid, hvilket klageren ikke var vidende om. Banken har ikke fremlagt underskrevne aftaler, så det må formodes, at aftalerne er indgået under telefonsamtaler, hvor klageren ikke fik fyldestgørende oplysninger om aftalernes indhold.

Nogle af de fremlagte samtaleudskrifter er klart manipuleret, da der blandt andet ikke er overensstemmelse mellem nævnte handler og anførte kurser og beløb, og da der nævnes regnskabstal for Lehman Brothers, der ikke passer med de tidspunkter, hvor samtalerne angiveligt skulle have fundet sted.

Det fremgår af rammeaftalen, at depotets overdækning altid skulle være 40 % og at der ikke måtte forlænges i toppen. Desuden skulle der etableres stop loss for hver enkelt aftale, og hver valuta måtte maksimalt udgøre 20 % af hovedstolen. Disse aftalevilkår skulle beskytte klageren og er løbende blevet tilsidesat af banken. Banken er erstatningsansvarlig for alle overtrædelser af 20 % reglen.

Han blev aldrig spurgt om stop loss. Banken fortalte ham aldrig om depotets situation undervejs i forløbet, selvom han var blevet lovet 24 timers overvågning og at banken straks ville kontakte ham, hvis der var et problem. Han blev ikke orienteret, når der var overskridelse af hans kredit-line eller ramme for handler.

Danske Bank har anført, at klageren var en erfaren og meget spekulativ investor som selv efterspurgte spekulative valutaforretninger. Han oplyste, at han fulgte med i aktiemarkedet og de finansielle markeder som helhed, og at han jævnligt mødtes med en gruppe af andre private investorer, hvoraf flere også investerede i valuta – det med succes.

Klageren underskrev rammeaftalerne om indgåelse af valuta-, rente-, indeks- og værdipapirforretninger den 9. marts og den 27. juni 2007. Det var på klagerens initiativ, at klagerens kredit-line blev udvidet fra 1 mio. kr. til 2 mio. kr.

Klageren var fuldt bekendt med den risiko, som var forbundet med indgåelsen af valutaforretninger. Bankens medarbejdere havde ikke på noget tidspunkt anledning til at tro, at klageren ikke forstod de forretninger, han indgik, eller at han ikke fuldt ud accepterede de risici, han påtog sig.

Klageren udviste indsigt i de finansielle markeder, og han havde sine egne holdninger og vurderinger af produkterne, ligesom det ofte var klageren selv, der kom med forslag til forretninger.

Klageren blev rådgivet om muligheden for at indgå stop loss aftaler på terminsforretninger og spot handler. Blandt andet oplyste banken, at klageren skulle indgå stop loss aftale, hvis han ville være sikker på, at tabet ikke oversteg et vist maksimum. Klageren fravalgte at indgå aftale om stop loss.

En stor del af klagerens forretninger var salg af optioner, hvor der ikke kunne indgås aftale om stop loss.

De i rammeaftalen fastsatte ”særlige vilkår” er udtryk for krav, som banken kunne vælge at stille i forbindelse med klagerens forretninger. Banken valgte dog at frafalde disse krav, herunder kravet om, at det pantsatte depot altid skulle have en overdækning på 40 % og kravet om spredning på valutaforretninger.

Banken har fremlagt udskrifter af telefonsamtaler, der blandt andet viser, at rådgiveren oplyste klageren om den risiko, der var forbundet med at indgå forretninger med TRY. I et tilfælde ville klageren gerne indgå en option i EUR/ZAR der var dobbelt så stor, som det rådgiveren anbefalede, men det blev han talt fra, da han allerede havde store forretninger i ZAR. I begyndelsen af 2008 havde banken en dialog med klageren om, at klageren skulle reducere sin risiko. Det fremgår, at klageren over for rådgiveren erkendte, at han på et tidligere tidspunkt var blevet anbefalet at halvere risikoen. Klageren ville helst ikke lukke forretninger med tab.

Det afvises, at klageren på nogen måde over for banken har vist tegn på, at han led af depression og demens på det tidspunkt, hvor han indgik valutaforretningerne.

Klageren modtog fyldestgørende og korrekt rådgivning. Klageren fik tilsendt bekræftelse på hver enkelt handel, han indgik, og hver måned fik han endvidere tilsendt oversigt over valutaforretningernes markedsværdi.

Banken har i et enkelt tilfælde gennemført handler uden forudgående accept fra klageren. I det tilfælde var klageren indlagt på hospital i udlandet og handlerne skete for at undgå tab og i forlængelse af en drøftelse med klageren dagen før. Klageren var tilfreds med bankens disposition.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

Klageren har indgået et stort antal forretninger, men har ikke anført, hvilke forretninger, der gøres indsigelse mod. Klageren har ikke dokumenteret et tab.

Ankenævnets bemærkninger

I 2007 begyndte klageren at spekulere i valuta hos Danske Bank. Efter det oplyste havde han en gevinst på sine forretninger i 2007, mens han det følgende år led store tab i perioden frem til august 2008, hvor de sidste forretninger udløb.

Det fremgår af den senest indgåede rammeaftale, at depotets overdækning altid skulle udgøre 40 %, at der skulle etableres stop loss for hver enkelt aftale og at hver valuta maksimalt måtte udgøre 20 % af hovedstolen, dog undtaget danske kroner og euro. Ankenævnet finder, at de nævnte vilkår ikke forhindrede parterne i konkret at indgå forretninger, der medførte en risiko for klageren og banken, der lå ud over de nævnte grænser.

Klageren fik løbende tilsendt handelsbekræftelser på indgåede handler samt oversigter over hans aktuelle eksponering, ligesom han modtog store beløb i optionspræmier. Som udgangspunkt måtte klageren således forstå, at hans forretninger var forbundet med stor risiko. Han måtte også indse, at rammeaftalens vilkår om begrænsninger med hensyn til, hvor stor risiko han kunne påtage sig, ofte blev fraveget.

Klagerens repræsentant har imidlertid anført, at klageren var dement og deprimeret, og derfor ikke kunne tage vare på sine egne økonomiske forhold. Repræsentanten har endvidere anført, at dette var let aflæseligt, og at banken derfor ikke burde have anbefalet ham valutaspekulationsforretninger. Ankenævnet finder, at en afgørelse af dette spørgsmål, vil forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.