Spørgsmål om ansvar for tab ved valutaforretninger.

Sagsnummer:273/2019
Dato:14-10-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Anita Nedergaard, Kristian Ingemann Petersen, Ida Marie Moesby, Søren Geckler.
Klageemne:Terminsforretninger - rådgivning
Ledetekst:Spørgsmål om ansvar for tab ved valutaforretninger.
Indklagede:Ringkjøbing Landbobank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav vedrørende tab på valutaforretninger.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Ringkjøbing Landbobank, hvor han har en investeringskredit, som anvendes til lånefinansieret investering i aktier, og som indtil den 28. oktober 2015 også blev anvendt til valutaterminsforretninger.

Den 31. august 2009 udfyldte og underskrev klageren et investeringsprofilskema for privatkunder i banken. Heraf fremgik blandt andet, at klageren havde kendskab til og erfaring med valutaterminsforretninger, at hans risikoprofil var høj risiko, at hans nettoformue udgjorde 17,3 mio. kr., og at hans investeringshorisont var otte år. Endvidere fremgik blandt andet:

”…

… Komplicerede produkter, herunder investering for lånte midler, valutaterminsforretning med mere, betragtes altid som høj risiko.

…”

Klageren begyndte herefter at indgå valutaterminsforretninger gennem banken. Banken sendte hver måned en opgørelse til klageren over urealiserede valutaterminsforretninger. Af opgørelserne fremgik de enkelte positioner samt aktuelt tab/gevinst. Af månedsoversigterne for december 2009-2014 fremgik blandt andet:

December

Valutaterminspositioner i alt

Urealiseret tab(-)/gevinst(+)

2009

5.212.133 kr.

-10.990 kr.

2010

9.710.306 kr.

-1.102.828 kr.

2011

11.716.179 kr.

-2.166.197 kr.

2012

8.586.621 kr.

-401.480 kr.

2013

13.238.623 kr.

-1.241.115 kr.

2014

9.827.664 kr.

-1.174.866 kr.

Den 28. februar 2013 var der et urealiseret tab på 331.556 kr. på klagerens valutaforretninger.

Klageren har anført, at han den 5. marts 2013 pr. telefon anmodede banken om at lukke forretningerne, men at bankens medarbejder, M, overtalte ham til at forsætte.

Pr. den 30. juni 2013 var der et urealiseret tab på valutaforretningerne på 699.843 kr.

Pr. den 30. september 2015 var der et urealiseret tab på valutaforretningerne på 1.525.834 kr.

Den 28. oktober 2015 blev valutaforretningerne lukket.

Banken har fremlagt en opgørelse, der viser, at der i perioden 1. marts 2013 - 30. juni 2013 var et nettotab på klagerens valutaforretninger på i alt 382.606 kr. I perioden 1. juli 2013 - 28. oktober 2015 var der en nettogevinst på 18.555 kr. Herefter var der i perioden 1. marts 2013 - 28. oktober 2015 et nettotab på 364.051 kr. (382.606 kr. - 18.555 kr. = 364.051 kr.).

Banken har fremlagt et ”Manuelt udtræk af valutaterminsafregninger i perioden 1. marts 2013 - 28. oktober 2015”, der blandt andet viser en hævning på 1.384.335,53 kr. den 28. oktober 2015.

Den 8. november 2017 anmodede klageren banken om at dække en del af underskuddet ved lukningen af valutaforretningerne.

Den 16. juli 2019 indgav klageren en klage over Ringkjøbing Landbobank til Ankenævnet.

Af en oversigt pr. den 30. juli 2019 vedrørende klagerens engagement i banken fremgår, at klageren havde en investeringskredit med et maksimum på 6 mio. kr., og at den aktuelle saldo udgjorde -4.772.243,64 kr. Klageren havde endvidere et sikkerhedsdepot med en værdi på 10.647.665 kr.    

Parternes påstande

Klageren har nedlagt endelig påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal betale en erstatning.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han gik ind i valutahandel på foranledning af sin bror, der havde erfaring fra et andet pengeinstitut, og som fik fuldmagt til at handle med banken/M på hans vegne. Broren blev syg, hvilket var baggrunden for, at han den 5. marts 2013 anmodede M om at lukke valutaforretningerne, som da var i minus med 331.556 kr. M overtalte ham til at fortsætte til den 1. juli 2013, idet han så ville kunne halvere udtrædelsesbeløbet.

Det lykkedes ikke at halvere udtrædelsesbeløbet, som tværtimod steg, men M lovede og forsikrede ham om, at det nok skulle lykkes hen ad vejen, blot han fortsatte. Han havde tillid til M og lod ham fortsætte. Resultatet blev, at M i 2014 handlede valuta på hans konto for 588.174.701 kr. og i 2015 for 1.141.057.977 kr. M handlede også et betydeligt beløb på hans konto i 2013, så der i alt blev handlet valuta for knap 2 milliarder kroner.

Banken har en lydfil, der dokumenterer, at M overtalte ham til at fortsætte valutaforretningerne, selvom ordet garanti ikke blev brugt.

Før den 5. marts 2013 blev der handlet efter aftale med ham eller broren. Efterfølgende indgik M kontrakterne for at leve op til sit løfte.

Han modtog positive mails fra M og stolede på ham. I sommeren/efteråret 2015 konstaterede han, at M havde forladt banken, og efter en heftig diskussion med andre medarbejdere i banken blev alle kontrakter lukket med et minus på hans konto på 1.384.335,53 kr.

Hans krav mod banken er ikke forældet. Han gjorde sit krav mod banken gældende den 28. oktober 2015, og han har rykket flere gange siden. Banken kom først ”ud af busken” i juni 2019, hvor den pr. kulance tilbød 100.000 kr., hvilket er utilstrækkeligt.

Banken bør betale de 1.384.335,53 kr., der blev hævet ved lukningen af valutaterminsforretningerne, med fradrag af 331.556 kr., svarende til minusbeløbet den 5. marts 2013, hvor han bad banken om at lukke valutaforretningerne, og med tillæg af renter.

Ringkjøbing Landbobank har anført, at den ikke har ydet mangelfuld rådgivning eller handlet ansvarspådragende i forhold til klagerens valutaterminsforretninger. Klageren påpeger heller ikke konkrete fejl, som banken skulle have begået.

Klagerens tabsopgørelse bestrides. Tabet i perioden 5. marts 2013 – 28. oktober 2015 udgjorde højst 364.051 kr.

Handlerne er altid indgået efter aftale med klageren, og klageren har efterfølgende modtaget en handelsbekræftelse vedrørende de enkelte valutaterminsforretninger.

Banken sendte også månedsopgørelser, og ved udløb af hver enkelt valutaterminsforretning har klageren modtaget en afregningsnota, hvoraf resultatet fremgik.

Under telefonsamtalen den 5. marts 2013 blev det drøftet, om valutaterminsforretningerne skulle afsluttes eller fortsætte. Klageren besluttede at fortsætte indtil den 1. juli 2013. Selvom resultatet i perioden 5. marts 2013 - 1. juli 2013 var negativt med cirka 382.600 kr., fortsatte valutaterminsforretningerne yderligere til den 28. oktober 2015. 

Klageren var fuldt ud bekendt med risikoen, hvilket understøttes af investeringsprofilskemaet. Klageren havde endvidere allerede i 2010 og 2011 urealiserede tab på henholdsvis 1.102.828 kr. og 2.166.197 kr.

Banken/M har ikke lovet klageren at halvere det urealiserede tab pr. den 5. marts 2013. Klageren har erkendt, at M ikke garanterede noget, og det måtte endvidere stå klageren klart, at M aldrig ville kunne udstede en sådan garanti. Det bestrides endvidere, at banken/M overtalte klageren til at fortsætte valutaterminsforretningerne. Klageren kunne til enhver tid have lukket alle igangværende forretninger og undladt at indgå nye.

Et eventuelt rådgivningsansvar er forældet. Forældelsesfristen, som er tre år, skal regnes fra 2013, hvor tabet opstod.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Ringkjøbing Landbobank begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens valutaterminsforretninger i 2013 - 2015.

Ankenævnet finder heller ikke, at det kan lægges til grund, at banken garanterede for et bestemt resultat af forretningerne.

Ankenævnet finder endvidere, at et eventuelt rådgivningsansvar for banken vedrørende klagerens valutaterminsforretninger nu er forældet, jf. den treårige forældelsesfrist i forældelsesloven § 3, stk. 1.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.