Kaution.

Sagsnummer:363/1989
Dato:20-12-1989
Ankenævn:Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Jørn Ravn
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Kaution.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Den 21. marts 1988 ydedede indklagedes Udby afdeling et lån på 15.700 kr. til en person, som på daværende tidspunkt samlevede med klagerens søn. Klageren, som også selv var kunde i afdelingen, underskrev gældsbrevet som kautionist.

Den 22. september 1988 ydedede afdelingen låntageren yderligere et lån på 5.571 kr. Det var overfor det pågældende tilkendegivet, at ydelse af lånet var betinget af, at klageren kautionerede også for dette, men lånet blev etableret og udbetalt, uden at klageren kautionerede herfor.

Den 16. november 1988 ydedede afdelingen endvidere et lån på 6.039 kr. til den pågældende. Klageren underskrev gældsbrevet vedrørende dette lån som kautionist.

Efter at være blevet anmodet om at indbetale en restance på det kautionssikrede lån har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale hende det beløb, som hun har indbetalt i henhold til kautionsforpligtelsen, samt tilpligtes at anerkende ikke at kunne gøre yderligere krav gældende i henhold hertil.

Indklagede har nedlagt påstand principalt om afvisning i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1, subsidiært om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun ved ingen af de to lejligheder, hvor hun underskrev gældsbrevene som kautionist, blev gjort opmærksom på, at det drejede sig om en selvskyldnerkautionsforpligtelse eller modtog vejledning om, hvilke retsvirkninger hendes underskrift medførte. Hun, som er næsten blind, var ude af stand til selv at læse de dokumenter, som hun underskrev. Hun modtog ikke kopi af dokumenterne, men har efterfølgende måttet rekvirere disse. Hertil kommer, at det i det hele er urimeligt at betinge ydelse af lån i den givne størrelsesorden af, at der etableres kaution, hvorfor hendes forpligtelse tillige må kunne tilsidesættes i medfør af Aftalelovens § 36.

Indklagede har til støtte for den nedlagte afvisningspåstand gjort gældende, at en afklaring af, hvad der passerede ved de lejligheder, hvor klageren afgav sin underskrift som kautionist, vil kræve egentlige afhøringer.

Indklagede har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at klageren ved begge lejligheder af den ekspederende medarbejder, som samtidig var hendes sædvanlige kontaktperson i afdelingen, blev gjort opmærksom på, at der var tale om en kautionsforpligtelse og på konsekvenserne heraf. Bestemmelsen i Aftalelovens § 36 er således uanvendelig i sagen, ligesom det er uden indflydelse på gyldigheden af klagerens forpligtelse, at der er tale om lån på henholdsvis ca. 15.000 og ca. 6.000 kr.

Ankenævnets bemærkninger:

En stillingtagen til klagerens påstande findes at forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke findes at burde finde sted for Ankenævnet, men som i givet fald må ske for domstolene. Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.