Indsigelse mod krav om oplysninger i henhold til hvidvaskloven mv.

Sagsnummer:505/2020
Dato:16-06-2022
Ankenævn:Bo Østergaard, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Jacob Ruben Hansen, Kim Korup Eriksen.
Klageemne:Afvisning - Afvisning, anden myndighed § 4
Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
Konto - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse mod krav om oplysninger i henhold til hvidvaskloven mv.
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod bankens krav om oplysninger i henhold til hvidvaskloven mv.

Sagens omstændigheder

Klagerne H og M var kunder i Nykredit Bank. M havde fem konti, heraf to valutakonti, et depot og en porteføljeplejeaftale i banken. Klagerne er ikke bosiddende i EU.

I en besked af 12. april 2019 meddelte banken, at den havde behov for yderligere oplysninger og dokumentation. Banken har oplyst, at anmodningen angik H’s kundeforhold. Klagerne har bestridt dette. Beskeden blev sendt til M’s e-mail. Ved brev af 31. august 2019 rykkede banken H for oplysninger og dokumentation og meddelte, at den ved manglende modtagelse heraf senest den 31. oktober 2019 ville spærre netbank, konti og kort. Ved brev af 20. april 2020 til M rykkede banken for oplysninger om M, herunder billedlegitimation og adresse dokumentation, udfyldt skatteerklæring og oplysning om overførsler. Banken anførte, at den ved manglende modtagelse heraf var nødt til at opsige kundeforholdet.

Den 1. juli 2020 indsendte M oplysninger, herunder ”Erklæring om skattemæssigt tilhørsforhold” og sit thailandske kørekort. M rejste samme dag indsigelse mod blandt andet bankens krav om oplysninger og dokumentation. Den 6. juli 2020 anmodede banken M om at sende dokumentation for hans adresse senest den 3. august 2020:

”… As a financial institution, Nykredit is obligated to the Money Laundering and Terrorism Financing Act … Regarding documentation for your address. When you are living in another country than Denmark we cannot get your address verified by the CPR register, therefor we need documentation. You have stated that you do not have a document with your name and address. We can use your latest tax return from Denmark if it contains your address in Thailand. If not, we can use a confirmation from the embassy, police or other local authorities stating your name and address….”

Den 3. august 2020 henvendte M sig til banken med 72 klagepunkter og spørgsmål. Banken besvarede henvendelsen den 8. september 2020. Banken meddelte blandt andet, at den ikke havde modtaget tilstrækkelig dokumentation for M’s adresse, og banken anmodede M om at indsende en udfyldt ”kend-din-kunde”-formular senest den 7. oktober. Den 7. oktober 2020 rejste M blandt andet indsigelse mod bankens krav om dokumentation. Banken har oplyst, at den modtog et udfyldt skema om M’s forventede brug af banken den 19. oktober 2020. Den 30. oktober 2020 meddelte banken M, at skemaet var udfyldt for overfladisk og anmodede M om at udfylde skemaet mere detaljeret. Banken fastholdt sit krav om adressedokumentation. Banken anførte endvidere:

 

”… The reason why you cannot transfer to your wife’s account is that Nykredit has not received the requested customer due diligence information/documentation from your wife. …

In the light of the above, I shall inform you that if Nykredit has not received sufficient proof of address before Friday 13 November 2020, Nykredit will see it necessary to take further steps – ultimately meaning the termination of the business relationship with you. …”

I henvendelse af 15. november 2020 fastholdt M sin utilfredshed med banken.

I meddelelse af 25. november 2020 til M meddelte banken, at det ville få konsekvenser for kundeforholdet, hvis banken ikke havde modtaget dokumentation for adresse og korrekt udfyldt ”kend-din-kunde”-formular senest den 23. december 2020, herunder spærring og ultimativt opsigelse. Banken meddelte endvidere, at H’s konti var spærret som følgende af manglende kundekendskab:

”Nykredit maintains the demand for sufficient proof of address in accordance with Nykredit’s previous letters as well as a “know-your-customer”-form filled out in greater detail. Please see Nykredit’s letter of October 30 2020 for information about both sufficient proof of address and completion of the “know-your-customer”-form.

Please forward the sufficient proof of address and the properly filled out “know-your-customer”-form to Nykredit no later than December 23 2020. If Nykredit has not received the information/documentation on this date, Nykredit will see it necessary to take further steps, including blocking accounts and ultimately terminating the business relationship with you.

On November 23 2020, Nykredit has re-sent the letter to your wife regarding customer due diligence. The letter is accessible through Nykredit’s online banking solution, MitNykredit. Your wife’s account is blocked due to the lack of customer due diligence. Please comply with the letter in order to have the account unblocked….”

Banken har under klagesagen oplyst, at den vedrørende M ”fastholder opsigelsen af kundeforholdet, men har besluttet ikke at effektuere denne førend ankenævnet har haft lejlighed til at tage stilling til klagen”.

Banken har fremlagt sin ”Erklæring om skattemæssigt tilhørsforhold”, som kan findes på bankens hjemmeside. Af erklæringen fremgår følgende:

”Danmark indgår i et internationalt samarbejde for at undgå skatteunddragelse. Derfor er Nykredit forpligtet til at indberette oplysninger om kundernes skattemæssige tilhørsforhold og sende oplysningerne til de danske skattemyndigheder. Du kan læse de uddybende forklaringer på næste side.”

Banken har oplyst, at danske finansielle virksomheder i medfør af en af Danmark tiltrådt international aftale ”Common Reporting Standard” (CRS), er forpligtet til at identificere og rapportere oplysninger om finansielle konti, som tilhører fysiske og juridiske personer, som opholder sig uden for Danmark, til de danske skattemyndigheder. Til brug herfor indhenter banken erklæringer. Klagerne har anført, at banken har stillet uberettigede krav om indsendelse af skattemæssige oplysninger, og at banken uberettiget har indsamlet og videregivet disse oplysninger.

I sagen er fremlagt et brev fra banken til H af 30. december 2020 vedrørende indførelse af et nyt kundegebyr på 625 kr. pr. kvartal og breve fra banken til M af 31. januar 2021 vedrørende udbyttemeddelelse, af 3. februar 2021 vedrørende porteføljegebyr og af 11. juni 2021 vedrørende transaktionsgebyr på opbevaringsdepot.

Parternes påstande

Den 22. december 2020 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagernes påstand således, at Nykredit Bank blandt andet skal anerkende,

  • at banken ikke var berettiget til at kræve den af banken anmodede dokumentation til opfyldelse af hvidvaskloven,
  • at banken ikke var berettiget til foretage spærring og varsle M som sket i brev af 25. november 2020
  • at banken uretmæssigt har krævet skattemæssige oplysninger
  • at banken uretmæssigt har opkrævet gebyrer fra dem.

Klagerne har endvidere nedlagt påstand om, at banken skal betale en erstatning til dem.

Klagerne har fremsat en række yderligere klagepunkter om blandt andet bankens behandling af klager og behandling af deres personoplysninger mv. samt pengeinstitutters forpligtelser i forhold til deres kunder.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at banken ikke efter hvidvaskloven eller på andet grundlag var berettiget til at kræve den af banken anmodede dokumentation. Banken har ikke dokumenteret, at den har juridisk grundlag herfor. Banken begrundede ikke sine krav.

Banken var ikke berettiget til at true med opsigelse af M’s kundeforhold eller at spærre deres engagement. Banken varslede ikke dette. Banken har ikke opsagt deres kundeforhold og har ikke angivet en dato for, hvornår den vil opsige kundeforholdet. Det er derfor forkert, når banken skriver, at den ”fastholder opsigelsen af kundeforholdet”. Banken spærrede H’s engagement/konto og M’s depot uden at meddele, varsle eller begrunde dette over for dem.

Banken var ikke berettiget til at kræve billedlegitimation i medfør af hvidvaskloven. M indsendte faktisk billedlegitimation i form af sit thailandske kørekort, som banken bekræftede var tilstrækkeligt. Banken var ikke berettiget til at opbevare billedlegitimationen.

Banken var ikke berettiget til at kræve adressedokumentation/opdateret adressedokumentation som sket. Banken har indrømmet, at adressedokumentation ikke er et krav efter hvidvaskloven, og at hvidvasklovens krav herom blev ophævet i 2017. Banken var allerede i besiddelse af deres adresser, som banken har sendt breve til. De har dokumenteret over for banken, at de har modtaget disse breve fra banken, og banken har bekræftet dette. Banken har henvist til, at den ikke kan få M’s adresse fra CPR registret. En manglende adresse i CPR registret har intet med hvidvask at gøre. Banken kan, bortset fra i låneforhold, ikke kræve, at bankens kunder har en fast, fysisk adresse. Banken er ikke berettiget til ensidigt at fastsætte kravene til adressedokumentation.

Banken afviste uberettiget og uden nærmere begrundelse den af M udfyldte kundekendskabsformular. Dette er ikke grundlag for at spærre eller opsige kundeforholdet. Banken burde have specificeret, hvad der manglede i den udfyldte formular. De har forgæves anmodet banken herom. Banken nævnte alene udenlandske transaktioner og forlangte, at M skulle opfinde et tal for omfanget af udenlandske transaktioner via banken. M angav klart, at han ikke længere brugte Nykredit til udenlandske/valuta transaktioner. Banken kan ikke med henvisning til hvidvaskloven kræve kendskab til, hvordan de bruger andre banker.

Bankens krav om oplysninger var endvidere i strid med GDPR.

Banken har ikke opsagt porteføljeplejeaftalen. Banken afviste uberettiget en anmodning fra M om at sælge værdipapirer fra depotet. Banken og M havde ikke indgået aftale om depotgebyrer.

Banken gav utilstrækkelige svarfrister.

H modtog ikke bankens breve, herunder brevene af 12. april og 31. august 2019. H kan ikke bruge/har ikke adgang til sin netbank. H har ikke underskrevet aftalegrundlaget, da banken ikke har villet svare på, hvordan bankens vilkår og betingelser skal forstås. Banken var derfor ikke berettiget til at sende brev til H i netbank. H er blevet udsat for diskrimination, idet dokumenter fra banken var på dansk, som H ikke forstår. H modtog ikke brevene i e-boks.

Banken har uberettiget krævet skattemæssige oplysninger om dem. Banken har ikke juridisk grundlag herfor. Banken sendte ikke formularen til H, hverken på dansk eller engelsk.  Banken burde have angivet hjemlen for at kræve disse oplysninger, men angav ikke dette, da den indsamlede oplysningerne under trusler om konsekvenser for kundeforholdet. Banken var ikke berettiget til at indsamle disse oplysninger. Da de rejser i lande, der ikke har tiltrådt CSR aftalen, var de ikke forpligtet til at afgive oplysningerne. Indhentelse af oplysningerne var endvidere i strid med GDPR. Det er fejlagtigt, når banken anfører, at oplysningerne udveksles i medfør af skatteindberetningslovens § 22. Banken har ikke foretaget den fornødne underretning af dem, jf. skatteindberetningslovens § 23.

Banken har behandlet deres personoplysninger i strid med GDPR, herunder deres anmodninger om indsigt, sletning m.v.

Banken har handlet i strid med en række andre bestemmelser, herunder god skik for finansielle virksomheder og MiFID II.

Banken burde have begrundet og henvist til konkrete, korrekte lovbestemmelser som grundlag for at indhente oplysninger. Banken har forsømt dette.

Banken skal betale en erstatning til dem. De er blevet påført et tab på grund af negative renter, da de som følge af spærringen af H’s konto var afskåret fra at opdele indeståender mellem dem. De er blevet påført yderligere tab, herunder som følge af bankens årelange, uberettigede trusler om spærring af deres konti mv.

Banken har uretmæssigt opkrævet gebyrer fra dem. Banken bogførte et beløb på 10.331,97 kr. på M’s konto uden at oplyse, hvad transaktionen vedrørte og uden at sende dokumentation.

Bankens klagesagsbehandling og kundeservice er yderst mangelfuld og utilstrækkelig. Banken bør ansætte mere kvalificeret personale. Banken har undladt at besvare deres henvendelser, hvor de anmodede banken om at redegøre for bankens juridiske grundlag for at indhente oplysninger. Når banken sendte et svar, var dette oftest forkert, og bankens lovhenvisninger var forkerte.

Nykredit Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen bør afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter, § 5, stk. 3, nr. 3, 4 og/eller 5. Det følger § 5, stk. 3, nr. 3-5, at Ankenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagen er useriøs eller unødig (nr. 3), hvis klagen på grund af dens principielle juridiske karakter, usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger eller af andre særlige grunde ikke skønnes egnet til behandling i Ankenævnet (nr. 4), eller hvis behandlingen af klagen i alvorlig grad vil hindre Ankenævnet i at fungere effektivt (nr. 5). Klagen er chikanøs. Klagen er uegnet til behandling i nævnet som følge af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger eller af andre særlige grunde. Klagen vil i alvorlig grad forhindre Ankenævnet i at fungere effektivt.  

Nykredit Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken var berettiget og forpligtet til at kræve den efterspurgte dokumentation og oplysninger om klagerne i medfør af hvidvaskloven, herunder billedlegitimation. Banken har, i lighed med de fleste andre danske pengeinstitutter, truffet beslutning om at indhente billedlegitimation for samtlige kunder i banken. Banken har/havde hjemmel til at kræve oplysninger om og dokumentation for en kundes fysiske adresse som betingelse for at etablere og/eller videreføre et kundeforhold. Det faktum, at oplysninger om og dokumentation for en kundes fysiske adresse og billedlegitimation ikke er en pligt efter hvidvaskloven, forhindrer ikke Nykredit i fortsat at kræve disse oplysninger som led i sine kundekendskabsprocedurer.

H blev varslet om spærring ved manglende indlevering af den efterspurgte dokumentation og oplysninger. Bankens breve til H hele tiden har været tilgængelige for hende. H har imidlertid ikke ønsket at underskrive aftalegrundlaget, hvorved hun har truffet et valg om ikke at tilgå brevene.

Banken fastholder opsigelsen af kundeforholdet, men har besluttet ikke at effektuere den, før Ankenævnet har haft lejlighed til at tage stilling til klagen. Klagerne har anført, at banken ikke har oplyst, hvad der sker, når banken opsiger kundeforholdet. En opsigelse af et kundeforhold indebærer, at en kunde bliver varslet med en passende frist til at finde sig et nyt pengeinstitut. På opsigelsesdagen opgøres den opsagte kundes konti. Eventuelle indeståender overføres til en konto i et andet pengeinstitut efter kundens anvisninger.

Banken tilbød i februar 2021 M at være behjælpelig med at foretage transaktioner vedrørende hans værdipapirer. M er derfor ikke afskåret fra at sælge værdipapirer. Banken og M aftalte, at M ikke skulle betale gebyr for sin porteføljeplejeaftale i forbindelse med opsigelsen af denne. En gebyrnota bliver automatisk dannet og gjort synlig for en kunden, når en porteføljeplejeaftale opsiges. Bogføringen på en konto foretages manuelt. Bogføringen blev imidlertid ikke gennemført, og M har som aftalt ikke betalt porteføljegebyr i henhold til opgørelsen af 3. februar 2021.

Klagerne modtog skemaer om skattemæssigt tilhørsforhold. Skatteerklæringen er ikke et krav efter hvidvaskloven, men banken var berettiget og forpligtet til at efterspørge, indhente og indberette oplysninger om skattemæssigt tilhør til den danske told- og skatteforvaltning og herunder at kræve, at klagerne udfyldte en ”Erklæring om skattemæssigt tilhørsforhold”, i medfør af den internationale CSR-aftale, der blev implementeret EU-retligt og i dansk ret ved EU-direktiv 2014/107/EU og bekendt-

gørelse nr. 334 af den 26. marts 2020 (CRS-bekendtgørelsen). Banken var i overensstemmelse med CRS-bekendtgørelsen berettiget til at afklare, om klagerne havde skattemæssigt hjemsted i en deltagende jurisdiktion for at fastslå, om der var tale om indberetningspligtige konti i CRS-bekendtgørelsens forstand. Der blev ikke med M’s besvarelse af erklæringen indsamlet oplysninger, som banken ikke var berettiget til at indsamle. Det følger af skatteindberetningslovens § 22, at oplysningerne kan videregives til den danske told- og skatteforvaltning. Banken underrettede i overensstemmelse med skatteindberetningslovens § 23 sine kunder om indsamling og videregivelse af oplysningerne.

Banken har håndteret klagernes personoplysninger korrekt. Klagernes identitetsoplysninger er blevet kontrolleret korrekt.

Banken er ikke pligtig til at yde klagerne erstatning eller kompensation. 

I december 2020 varslede banken, at den fra 1. maj 2021 ville opkræve et gebyr på 625 kr. pr. kvartal for kunder, der er bosiddende uden for EU. Henset til at M har oplyst, at han ikke har modtaget varslingsbrevet, vil gebyrer betalt frem til den 5. november 2021 blive tilbageført, og varslingsbrev blive genfremsendt.

Transaktionen på 10.331,97 kr. med teksten ”Refusion” vedrørte refusion af betalt udbytteskat (Porteføljepleje), jf. den af banken i klagesagen fremlagt udbyttemeddelelse af 31. januar 2020.

Det ville være uforholdsmæssigt ressourcekrævende for banken at adressere samtlige klagepunkter og spørgsmål. En del af klagepunkterne og spørgsmålene er usaglige og/eller grundløse påstande og spørgsmål, som det ikke med rette kan forventes, at banken skal forholde sig til. Banken bestrider samtlige klagepunkter og spørgsmål. Det forhold, at banken ikke har kommenteret samtlige klagepunkter og spørgsmål ændrer ikke herpå.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne H og M var kunder i Nykredit Bank.

I 2019 og 2020 anmodede banken klagerne om oplysninger og dokumentation om deres kundeforhold til brug for bankens opfyldelse af sine forpligtelser efter hvidvaskloven.

Banken spærrede efterfølgende H’s konto. Den 25. november 2020 meddelte banken, at det ville få konsekvenser for M’s kundeforhold, hvis banken ikke havde modtaget dokumentation for adresse og korrekt udfyldt ”kend-din-kunde”-formular senest den 23. december 2020, herunder spærring og ultimativt opsigelse. På et tidspunkt herefter spærrede banken M’s adgang til på egen hånd at handle værdipapirer på hans depot i banken. Banken har under klagesagen oplyst, at den har besluttet ikke at effektuere opsigelse af kundeforholdet, før Ankenævnet har taget stilling til klagen. Banken har endvidere oplyst, at en opsigelse af et kundeforhold indebærer, at en kunde bliver varslet med en passende frist til at finde sig et nyt pengeinstitut.

Banken har oplyst, at årsagen til spærringerne og varslingen af 25. november 2020 var, at banken ikke havde modtaget de af banken anmodede oplysninger og dokumentation om klagernes kundeforhold til brug for bankens opfyldelse af sine forpligtelser efter hvidvaskloven.

I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvorledes virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.

Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt må være op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Dette udgangspunkt finder Ankenævnet ikke grundlag for at fravige i denne sag. Ankenævnet finder således ikke grundlag for at fastslå, at bankens krav om oplysninger og dokumentation var uberettiget. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at bankens spærringer eller varslingen til M af 25. november 2020 om konsekvenser, herunder ultimativt en opsigelse af kundeforholdet, var uberettigede.

Ankenævnet finder ikke, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at banken uberettiget har opkrævet gebyrer hos klagerne, eller at der i øvrigt er oplyst omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klagerne.

Efter Ankenævnets vedtægter, § 4, kan Ankenævnet ikke behandle klager, hvis behandling i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder. Spørgsmål om bankens overholdelse af databeskyttelsesloven og persondataforordningen og eventuelle sanktioner som følge heraf hører under Datatilsynet. En eventuel klage herover skal indgives til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Det følger af Ankenævnets vedtægter, § 5, stk. 3, nr. 2, at Ankenævnet kan afvise at behandle en klage, som ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende.

Spørgsmål om eventuelle påtaler vedrørende bankens kundeservice og besvarelse af henvendelser fra klagerne falder uden for Ankenævnets kompetence. Det ligger uden for Ankenævnets kompetence at påse bankens overholdelse af regelsæt og at give eventuelle påtaler vedrørende bankens krav om og håndtering af oplysninger i medfør af skatteretlig eller anden regulering. Ankenævnet finder endvidere, at en stillingtagen til de øvrige klagepunkter falder uden for Ankenævnets kompetence.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i deres klage over bankens krav om oplysninger i henhold til hvidvaskloven og bankens spærring og varsling om konsekvenser for kundeforhold.

Klagerne får ikke medhold i deres krav om erstatning.

Ankenævnet kan ikke behandle den øvrige del af klagen.