Krav om tilbageførsel af kontooverførsler og kortbetalinger til udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om svindel.

Sagsnummer:47/2021
Dato:23-11-2021
Ankenævn:Henrik Waaben, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Jacob Ruben Hansen, Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - passivitet
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af kontooverførsler og kortbetalinger til udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om svindel.
Indklagede:Sparekassen Kronjylland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kontooverførsler og kortbetalinger til udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om svindel.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland, hvor han havde en privat konto med et tilknyttet betalingskort og adgang til netbank. Klageren var direktør i anpartsselskabet S, der havde en erhvervskonto i sparekassen. Klageren havde fuldmagt og netbankadgang til S’ erhvervskonto. 

Sparekassen har oplyst, at den flere gange i forbindelse med, at klagerens kort blev spærret af Nets, advarede klageren mod at sende penge til selskaber, der ville sælge for eksempel bitcoins. Sparekassen har oplyst, at den ringede til klageren den 12. januar 2018 i forbindelse med, at Nets havde spærret klagerens kort, da der var forsøgt foretaget en mistænkelig transaktion. Den 15. juni 2018 fik sparekassen meddelelse fra Nets om, at Nets ligeledes havde spærret klagerens kort, da der var forsøgt foretaget en mistænkelig transaktion.

Fra den 26. februar til den 12. marts 2019 blev der foretaget fire transaktioner á 500 USD fra klagerens konto til et firma/betalingsmodtager, F1. Sparekassen har oplyst, at der var tale om kortbetalinger.

Sparekassen har oplyst, at klageren den 15. marts 2019 kontaktede sparekassen, da han ønskede at foretage en betaling på 500 USD, som var blevet afvist. Sparekassen har endvidere oplyst, at den kontaktede klageren den 18. marts 2019, da sparekassen havde modtaget besked fra Nets om, at der var forsøgt foretaget tre mistænkelige transaktioner. Sparekassen har anført, at klageren oplyste, at transaktionerne skulle gennemføres, og at han tidligere havde sendt penge til samme firma uden problemer. Sparekassen har endvidere anført, at sparekassen den 11. april 2019 advarede klageren om, at nogle af investeringsselskaberne i udlandet ikke var troværdige, men at klageren meddelte, at han havde arbejdet med dem i et stykke tid uden problemer.

Fra den 16. april til den 20. august 2019 blev der foretaget otte udenlandske netbankoverførsler på i alt 7.100 EUR fra klagerens konto til fem firmaer/betalingsmodtagere, F2-F6.

Fra S’ erhvervskonto blev der den 8. oktober og den 26. november 2019 foretaget udenlandske netbankoverførsler på i alt 3.000 EUR til to firmaer/betalingsmodtagere, F7 og F8.

Klageren har anført, at han blev svindlet af et investeringsfirma, J. Han startede hos ét investeringsfirma, og hans konto hos dette firma blev senere overført til J. Klageren har anført, at han i november 2019 forgæves anmodede J om at tilbageføre sit indskud, og at han i december 2019 tog kontakt til sparekassen og bad sparekassen søge betalingerne tilbage.

I marts 2020 indgav klageren en klage til sparekassen over transaktionerne på i alt 2.000 USD og 10.100 EUR. Klageren anførte blandt andet:

”… 1. The Company provided direct investment advice - not utilizing 3rd party recommendations.

2. The Company offered investment services/advice not related to real market/exchange data (manufacturing false charts etc.).

3. The Company performed misrepresentation - pretending to be regulated (fictitious agents names and location).

4. The Company prohibited my ability to withdraw my funds.

5. The Company was guaranteeing returns/yields (unrealistic ones).

6. The Company furnished me with bonuses - which are not allowed to be given.

7. The Company was trading on my behalf (use of remote control of my computer).

8. My money was not held in a segregated account. …”

Sparekassen har oplyst, at den modtog klagen den 25. marts 2020. I marts 2020 sendte klageren endvidere klager til de udenlandske modtagerbanker vedrørende netbankoverførslerne.

Den 15. april 2020 afviste sparekassen klagerens indsigelser. Vedrørende korttransaktionerne på i alt 2.000 USD anførte sparekassen blandt andet:

”… I forbindelse med andre henvendelser omkring problemer med at lave lignende korttransaktioner, har du oplyst til Sparekassen, at du har handlet med de pågældende tidligere uden problemer og at de gennemførte transaktioner er med firmaer, du har tillid til.

Du har således gennem lang tid været bekendt med transaktionerne, men alligevel undladt at gøre indsigelse mod transaktionerne før nu.

Sparekassen har siden sidste halvdel af 2018 og frem til nu advaret flere gange mod at anvende kort til betaling af investeringsløsninger.

Sparekassen kan ikke godtgøre dig beløb på i alt 2.000 USD, da du blandt andet ikke har gjort indsigelse mod transaktionerne inden passende tid efter kendskab til transaktionerne, og fordi du tidligere har meddelt, at du havde tillid til de selskaber, som du handlede med. ...”

Den 27. januar 2021 indbragte klageren sagen for Ankenævnet. Den 26. marts 2021 afviste Ankenævnets sekretariat den del af klagen, der vedrørte overførslerne fra S’ erhvervskonto.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal tilbageføre 2.000 USD og 10.100 EUR til ham.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om afvisning for så vidt angår overførslerne fra S’ erhvervskonto.

For så vidt angår transaktionerne fra klagerens private konto har Sparekassen Kronjylland nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han er blevet svindlet af J. Han var i god tro. I starten gik det godt, indtil han anmodede J om udbetaling og om at tilbageføre hans indskud.

Klageren har i den forbindelse anført: ”Tilbage i ultimo november 2019, hvor jeg efter flere mislykkede Withdraws forsøg blev klar over at trade firmaet ikke ville acceptere mit ønske om udtræk, bad jeg trade firmaet om tilbageføring af mine indskud. Dette afviste de også. Dette kender Indklagede udmærket, idet jeg herefter ( Dec. 2019 ) tog kontakt til sparekassen Kronjylland og bad dem søge disse indskud, som er sendt igennem dem, tilbage til min konto. Dette afslog Indklagede at være behjælpeligt med og henviste mig til at søge hjælp hos advokat. … Jeg søgte og fandt firmaet …Ltd.com ( succesrate 76 % tilbage trækning ) i England, og de accepterede at hjælpe mig. Og dette forløb er Indklagede også fuld bekendt med.”

I december 2019 anmodede han forgæves sparekassen om at tilbagesøge betalingerne. Han indsendte indsigelse til sparekassen den 19. marts 2020.

Sparekassen burde ikke have godkendt og medvirket til transaktioner til et ulovligt svindelforetagende som J. Sparekassen har deltaget i svindel ved at gennemføre transaktionerne. Han undrer sig over, om sparekassen ville have accepteret en overførsel til en terrororganisation, hvis denne etablerede en hjemmeside og udgav sig for at være et investeringsfirma.

Sparekassen kunne ved en simpel søgning på internettet have set, at der var adskillige advarsler mod J. Sparekassen burde have advaret ham om J. Sparekassen har set bort fra advarslerne fra den britiske Financial Ombudsman Services (FOS) og dennes henstilling til pengeinstitutterne om at tage ansvar for sikkerheden.

Betalingerne skete til bankkonti i svindlerbanker. Sparekassen var bekendt med, at betalingsmodtagerne/bankerne ikke var reelle, men har alligevel nægtet at tilbagekalde betalingerne. Det kan ikke være rigtigt, når der er tale om svindel. Flere andre banker har holdt sine kunder skadesløse for svindel og bedrageri i tilsvarende sager.

Sparekassen har udvist grove fejl og forsømmelser og har pådraget sig et ansvar for transaktionerne. Han har været kunde i sparekassen i over 25 år. Hans helbred har taget alvorlig skade af sagen.

Sparekassen var bekendt med, at der inden overførslerne fra S’ konto var overført beløb fra hans privatkonto til S’ konto. Betalingen skete alene fra S’ konto, da S havde Visakort til sin konto, hvilket han ikke havde til sin private konto. Der er på intet tidspunkt blevet påtalt uregelmæssige forhold af S’ revisorer.

I foråret 2021 afviste sparekassen uberettiget en overførsel, som han iværksatte via S’ konto, til en bekendt, der arbejder i Afghanistan. Sparekassen oplyste, at der sandsynligvis var tale om svindel. Han overførte senere pengene gennem et andet pengeinstitut. To dage efter spærrede sparekassen hans og S’ kort og meddelte, at han ville få fremsendt et nyt debet dankort. Sparekassen blandede sig uberettiget i deres private forbrug. Dette viser, at sparekassen følger nøje med i hans dispositioner.

Sparekassen Kronjylland har til støtte for afvisningspåstanden vedrørende transaktionerne fra S’ konto anført, at sager indbragt af et selskab ikke kan behandles af Ankenævnet, jævnfør vedtægternes § 2, stk. 4.

Sparekassen Kronjylland har til støtte for afvisningspåstanden vedrørende transaktionerne fra klagerens konto anført, at stillingtagen til klagen kræver, at der afgives parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan finde sted over for Ankenævnet.

Sparekassen Kronjylland har til støtte for frifindelsespåstanden anført blandt andet, at klageren ikke gjorde indsigelse mod transaktionerne inden rimelig tid efter, at han havde gjort sig bekendt med dem. Sparekassen har ikke mulighed for at tilbageføre transaktioner, der blev foretaget flere måneder tidligere.

Klageren oplyste, at han havde tillid til de firmaer, som han overførte penge til via kortbetalinger og udenlandske bankoverførsler. Klageren oplyste, at han flere gange havde overført til de pågældende selskaber uden problemer. Klageren overførte mere end en gang til flere af selskaberne.

Sparekassen havde oplyst klageren om, at mange de selskaber, der tilbyder investering i blandt andet bitcoins, er ude på at snyde kunder, da der altid kan indbetales til kundernes aftaler hos selskabet, men når der skal trækkes penge ud, er de pludselig tabt. Klageren fortsatte på trods af flere advarsler med at foretage kortbetalinger og udenlandske bankoverførsler til investeringsselskaber.

I telefonsamtalerne med sparekassen den 15. og 18. marts 2019 meddelte klageren, at han ønskede kortbetalingerne gennemført.

Sparekassen advarede fire dage inden den første netbankoverførsel klageren mod udenlandske investeringsselskaber, men klageren gennemførte alligevel overførslerne.

Klageren forsøgte igen at overføre beløb til udlandet den 19. april 2021. Det er ikke længere muligt for klageren at overføre beløb til udlandet via netbank, og sparekassen ønsker ikke længere at tilbyde klageren et kort, der kan anvendes til betalinger til udlandet. Det er ikke sparekassens opgave at stille betalingstjenester til betalinger i udlandet til rådighed, når klageren trods flere advarsler fortsat ønsker at foretage betalinger til modtagere i udlandet, der har været involveret i svindel, eller hvor der er formodning om svindel.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland, hvor han havde en privat konto med et tilknyttet betalingskort og adgang til netbank.

Anpartsselskabet S, som klageren er direktør i, var endvidere kunde i sparekassen.

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører overførsler af 3.000 EUR fra anpartsselskabet S’ erhvervskonto, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4. Ankenævnet tiltræder sekretariatets afvisning af denne del af klagen.

Fra den 26. februar til den 12. marts 2019 blev der foretaget fire kortbetalinger på i alt 2.000 USD fra klagerens private konto til et firma, F1. Fra den 16. april til den 20. august 2019 blev der foretaget otte udenlandske netbankoverførsler på i alt 7.100 EUR fra klagerens private konto til fem firmaer/betalingsmodtagere, F2-F6. Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne skete med klagerens samtykke.

Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på kontooverførslerne på 7.100 EUR. Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at sparekassen på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.

Ankenævnet lægger til grund, at beløbene fra korttransaktionerne blev indsat på en kundekonto hos J. Det følger af betalingslovens § 112, stk. 4, at indsigelser i forbindelse med fjernsalg skal fremsættes snarest muligt efter, at betaleren er blevet bekendt med eller burde være blevet bekendt med, at debitering er sket uretmæssigt. Ankenævnet finder, at klageren senest i slutningen af november 2019 burde være bekendt med, at debitering var sket uretmæssigt. Ankenævnet lægger til grund, at sparekassen modtog indsigelse fra klageren den 25. marts 2020. Ankenævnet finder ikke, at klagerens indsigelse blev fremsat rettidigt efter betalingslovens § 112, stk. 4. Ankenævnet finder ikke, at sparekassen i medfør af betalingslovens § 112 er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af korttransaktionerne på 2.000 USD.

Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at sparekassen på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren korttransaktionerne.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende transaktionerne fra S’ konto.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.