Frigivelse af deponeret beløb.

Sagsnummer:46/1996
Dato:30-09-1996
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Rådgivning - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Deponering - frigivelse
Ledetekst:Frigivelse af deponeret beløb.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klager A rettede i 1994 henvendelse til indklagede i anledning af, at han og klager B, der er ægtefæller, ønskede at afhænde henholdsvis 4 og 2 anparter à 100.000 kr. i kommanditselskabet S.

Ved skrivelse af 26. august 1994 modtog klagerne fra et selskab tilbud om køb af anparterne. Klagerne accepterede tilbudet.

Ved skrivelse af 8. september 1994 anmodede selskabet klagerne om at indbetale et depositum på 181.500 kr. til selskabets konto i Bikuben. Af skrivelsen fremgik endvidere, at overdragelsesdokumenter ville blive tilsendt, når indbetalingen var registreret på kontoen.

Ved skrivelse af 23. september 1994 fremsendte indklagede 181.500 kr. i check til Bikuben. Af skrivelsen fremgik:

"Det fremsendte beløb er fremsendt under forudsætning af, at det først frigives til [selskabet], når vores kunder [klagerne] er endelig udtrådt og frigjort for deres forpligtigelser i henhold til Deres 6 anparter i [S].

Beløbet er depositum ved [selskabets] formidling af salg af ovennævnte 6 anparter.

Beløbet bedes indsat på klientkonto ...07"

Ifølge klager A blev han herefter kontaktet af køber med henblik på frigørelse af beløbet. Han kontaktede derfor indklagede, som efter aftale med ham kontaktede selskabet for at høre baggrunden for begæringen. Indklagede fik oplyst, at selskabet havde nogle store anonyme udenlandske investorer, der ønskede at se kontanter, forinden overdragelseserklæringer blev underskrevet. Ifølge indklagede oplyste man klager A om, at der var risiko for, at pengene forsvandt, såfremt de blev frigivet, men at dette var hans valg.

Ved indklagedes skrivelse af 27. september 1994 til Bikuben blev beløbet frigivet.

Køberne hævede købesummen, uden at klagerne blev frigjort for anpartshæftelsen.

Køberselskabet er efterfølgende gået konkurs, og klagernes krav er anmeldt den 27. april 1994. Kurator har ved skrivelse af 6. maj 1996 meddelt, at der ikke kan forventes dividende i boet.

Ved skrivelse af 1. maj 1995 fremsatte klagernes advokat et erstatningsansvar på 181.500 kr. over for indklagede i anledning af frigivelsen af det deponerede beløb. Indklagede afviste kravet.

Klagerne har ved klageskema modtaget den 30. januar 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 127.000 kr. til klager A og 60.500 kr. til klager B med sædvanlig procesrente fra den 27. september 1994.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at den negative købesum blev fremskaffet ved omlægning af lån i deres ejendom gennem indklagede, der var bekendt med omlægningsformålet. Klager A følte sig ikke kompetent til at vurdere købernes anmodning om at frigive deponerede beløb, hvorfor spørgsmålet drøftedes med indklagede. På denne baggrund blev beløbet frigivet. Indklagede er erstatningsansvarlig, idet indklagede har gjort sig skyldig i en ansvarspådragende rådgivningsfejl. Indklagede har frigjort den deponerede købesum uden at sikre bevis for, at sælgerne blev frigjort for anpartsforpligtelsen. Indklagede har som den professionelle erhvervsdrivende i en tvivlsom affære som denne undladt at sikre sig skriftligt bevis for, hvilken rådgivning man gav klagerne, forinden købesummen blev frigjort. De bestrider, at de blev advaret mod at frigive købesummen på det pågældende tidspunkt. Det er uden betydning for nærværende sags afgørelse, at klager A i perioden 1989 til ultimo 1991 har været fritidssælger af anparter i S.

Indklagede har anført, at køberselskabet ikke var indklagede bekendt, hvilket blev meddelt klager A. Indklagede ydede ikke rådgivning om salget af anparterne, men finansierede alene den af klager A valgte løsning, herunder udfærdigelse af de nødvendige lånedokumenter. Indklagede har rådgivet om betalingen af købesummen, idet indklagede har udfærdiget deponeringsskrivelsen til Bikuben. Klager A har i sin egenskab af tidligere sælger af de pågældende anparter og som følge af deponeringsskrivelsen vidst eller burde have vidst, at der var risiko forbundet med at fremsende penge til køberselskabet, uden at der forelå en frigørelseserklæring fra S. Indklagedes medarbejder oplyste klager A om, at der var risiko for, at pengene forsvandt, såfremt de blev frigivet, og at det var hans penge og derfor hans valg. Klager A vidste, at han ikke var frigjort for sine forpligtelser over for S på det tidspunkt, det deponerede beløb blev frigivet. Det bestrides, at der er udvist erstatningspådragende adfærd i form af fejlagtig rådgivning i forbindelse med frigivelse af det deponerede beløb.

Ankenævnets bemærkninger:

Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Ole Simonsen og Bjarne Lau Pedersen - finder, at en stillingtagen til, om indklagede - som hævdet - gav klagerne oplysning om, at en frigivelse af de deponerede beløb var risikabel, når der ikke forelå frigørelseserklæring fra S, eller om frigivelsen fandt sted, uden at klagerne - som af dem hævdet - havde modtaget oplysning herom, vil forudsætte en bevisførelse i form af parts og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men som i givet fald må ske for domstolene. Disse medlemmer stemmer derfor for at afvise klagen i medfør af § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.

To medlemmer - Jørn Ravn og Niels Busk - finder, at det må påhvile indklagede at bevise, at der var indgået en aftale med klagerne om, at indklagede var berettiget til at frigive de deponerede beløb, uanset at vilkårene i indklagedes skrivelse af 23. september 1994 ikke var opfyldt. Da sådant bevis ikke er ført, stemmer disse medlemmer for at give klagerne medhold.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.