Indsigelse mod afregningskurs ved køb af obligationer

Sagsnummer:45/2013
Dato:28-08-2013
Ankenævn:Vibeke Rønne, Christian Bremer, Hans Daugaard, Troels Hauer Holmberg og Karin Sønderbæk
Klageemne:Værdipapirer - afregningskurs
Ledetekst:Indsigelse mod afregningskurs ved køb af obligationer
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod afregningskursen ved køb af obligationer via Jyske Banks netbank.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Jyske Bank, hvor hun har to depoter. Banken har oplyst, at klageren de seneste par år har handlet værdipapirer til sine depoter ca. 150 gange, primært via netbank ved anvendelse af ordretyperne straksordre, markedsordre og limitordre.

I forbindelse med ikrafttræden af MiFID-reglerne oplyste banken ved brev af 26. september 2007 klageren om, at klageren fremover kunne læse om bankens ordreudførelsespolitik, vilkår og priser vedrørende handel med værdipapirer på bankens hjemmeside, og at klageren ved første handel efter den 1. november 2007 samtidig samtykkede i bankens ordreudførelsespolitik.

Den 10. maj 2012 solgte klageren nominelt 700.000 kr. 6 % Nykredit 73 D 2038 OA obligationer via netbank til kurs 105,45. Den 11. maj 2012 solgte klageren nominelt 600.000 kr. 6 % Nordea Kredit IO 10 SDRO 2041 obligationer via netbank til kurs 105,1.

Den 15. maj 2012 købte klageren nominelt 700.000 kr. 6 % Nykredit 73 D 2038 OA obligationer (fondskode -362) via netbank. Ifølge nota af 15. maj 2012 blev købet gennemført kl. 14.36.54 til kurs 107,20, svarende til en kursværdi på 750.400 kr.

Den 16. maj 2012 købte klageren nominelt 600.000 kr. 6 % Nordea Kredit IO 10 SDRO 2041 obligationer (fondskode -344) via netbank. Ifølge nota af 16. maj 2012 blev købet gennemført kl. 16.27.50 til kurs 107,25, svarende til en kursværdi på 643.500 kr. Klageren har oplyst, at købet af Nordea Kredit obligationerne blev foretaget inden hun pr. post modtog notaen med oplysning om kursen på Nykredit obligationerne, som hun havde købt den 15. maj 2012.

Af notaerne fremgår, at købene blev gennemført som markedshandler med Jyske Bank som modpart, og at der blev tillagt kurtage på 0,1 % af kursværdien og et kurstillæg på 0,15 kurspoint. Af notaerne fremgik endvidere:

"… Da der på handelstidspunktet ikke blev tilbudt handel i værdipapiret, er kursen fastsat under hensyn til udbud og efterspørgsel, det senest handlede kursniveau, kurspåvirkende begivenheder – nationale og internationale, rente- og kursudviklingen på tilsvarende papirer – samt tilgængelige oplysninger om udsteder og udsteders branche. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jyske Bank. … Der henvises til Jyske Banks vejledende pris og forretningsbetingelser for en udførlig beskrivelse af handelspriser og handelsbetingelser. …"

Den 16. maj 2012 rejste klageren indsigelse over afregningskurserne. Klageren anførte blandt andet, at hun på oversigten i netbanken inden købet af Nykredit obligationerne havde set, at kursen den 11. maj 2012 havde været 105,25, og at købet ville blive afregnet som restordre. Klageren anførte endvidere, at afregningskursen for Nordea Kredit obligationerne resulterede i en øget pris på 12.000 kr. i forhold til kursen dagen før, og at hun ikke havde haft mulighed for at se kursen på handelstidspunktet. Den 18. juni 2012 afviste banken klagerens indsigelser. Banken anførte, at der var tale om illikvide obligationer, hvor det ofte ikke var muligt at få oplyst kursen, før man handlede, og at kursen var steget på grund af ekstraordinære udtræk.

Den 26. november 2012 købte klageren nominelt 100.000 kr. 6 % Nykredit 73 D OA 2038 obligationer (fondskode -362) obligationer via netbank. Ifølge nota af 26. november 2012 blev købet gennemført kl. 11.36 til kurs 110,40, svarende til en kursværdi på 110.400 kr., som en markedsordre og som en OTC (Over the Counter) handel med Jyske Bank som modpart. Klageren har fremlagt skærmprint vedrørende handlen, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

"Handelstype Markedskursordre

Nominelt 100000 Svarende til en kursværdi på ca. 108.500 DKK …

Senest handlet : 20.11.2012 Kurs: 108,5 …

Ca. omkostning 108,5 …"

I december 2012 rejste klageren på ny indsigelse over afregningskurserne til banken, som afviste indsigelserne den 21. december 2012.

Banken har fremlagt et print af sin ordreudførelsespolitik, hvor der under "Ordretyper i Jyske Bank" blandt andet fremgår:

"… Vi tilbyder følgende ordretyper:

·Straksordre:ordren udføres straks og til en pris/kurs, som du kender på forhånd.

·Markedsordre:Jyske Bank forsøger at udføre ordren baseret på den aktuelle kurs i markedet. …

·Limitordre:en markedsordre, som du har tilføjet en maksimal købskurs eller en minimal salgskurs. …

·Børsordre:en limitordre, hvor du instruerer os om at lægge ordren direkte ud på det relevante marked. …

Begrænset anvendelse.

I tabellen nedenfor kan du se, hvilke ordretyper vi tilbyder for de forskellige typer af finansielle instrumenter. …

2.1 Straksordre

Straksordre betyder, at du kender kursen, inden ordren gennemføres. …

2.2 Markedsordre

Banken vil hurtigst muligt efter modtagelse af en markedsordre forsøge at handle værdipapirerne/de finansielle instrumenter med udgangspunkt i de aktuelle markedsforhold.

Markedsordre kan ofte med fordel anvendes, når der ikke findes en handlebar pris i markedet, eller når vi ikke stiller nogen strakshandelskurs. …

2.2.1 Særlige forhold for værdipapirer, der handles på OMX i Danmark eller Sverige

Markedshandel kan ske over bankens egenbeholdning (med Jyske Bank som modpart), eller vi kan vælge at lægge den ud på det aktuelle marked. Hvis ordren lægges ud på det aktuelle marked, kan vi vælge, enten på egne vegne eller på en (anden) kundes vegne, selv at lægge en modordre ud på det pågældende marked. I denne situation, og hvor der handles over bankens egenbeholdning, bliver banken modpart, hvilket vil fremgå af handelsnotaen. … I tilfælde af manglende købs- eller salgsinteresse i markedet er Jyske bank ikke forpligtet til at udføre ordren. Dette kan være aktuelt ved meget illikvide værdipapirer. På sådanne værdipapirer anbefales det at afgive en limitordre i stedet for en markedsordre.

Der kan beregnes kurstillæg/-fradrag ved obligationshandel (jf. vores til enhver tid gældende prisbog). Udover evt kurstillæg/-fradrag består udgifterne af kurtage. …

2.3 Limitordre

En markedsordre kan suppleres med en limitering af kursen. I så fald er der tale om en limitordre. Limitering af en markedsordre er mulig for værdipapirer … der er optaget til handel på en børs. Ordren skal opfylde et minimums-beløb … Limiteringen betyder, at der ved ordreafgivelsen skal aftales en maksimum-/minimumskurs, som værdipapirerne ønskes købt eller solgt til. .. Handlen vil blive gennemført, når det er muligt at opnå den angivne kurs eller bedre. …"

I sagen er endvidere fremlagt skærmprint pr. 21. februar 2013 vedrørende tilgængelige oplysninger ved køb af 6 % Nykredit 73 D OA 38 ved valg af henholdsvis limiteret ordre og markedskursordre. For begge handelstyper fremgår det under overskriften "Kurser og markedet", at obligationen senest var handlet dagen før til kurs 110,25.

Banken har endvidere fremlagt uddrag af sin prisbog pr. 8. februar 2012 og pr. 12. oktober 2012, hvoraf fremgår, at kurtage og kurstillæg/fradrag indgår i prissætningen af værdipapirer med henholdsvis 0,1 % af kursværdien ved handel med danske obligationer til en kursværdi over 100.000 kr. og et kurstillæg på 0,15 kurspoint ved handel med danske obligationer til nominel værdi mellem 200.000 kr. og 1 mio. kr.

Klageren har anført, at det af Euroinvestors hjemmeside fremgår, at kursen på tilsvarende obligationer (Nordea SDRO 2041 (fondskode -856) og Nordea Kredit SDRO 41 (fondskode -187)) i perioden fra henholdsvis 10. maj og 26. april 2012 og frem til 30. maj 2012 lå på henholdsvis 104,92 og 105,35, og at kursen på de i sagen omhandlede Nordea Kredit obligationer den 11. og den 14. maj 2012 var 105,25, den 16., 17. og 18. maj var 107,05/107,5, den 21. og 22. maj 2012 var 106,8 og fra den 23. maj til den 20. juni var ca. 105,8. Klageren har anført, at det af Euroinvestors hjemmeside fremgår, at kursen på de i sagen omhandlede Nykredit obligationer den 11. og den 14. maj 2012 var 105,25, den 15., 16., 17. og 18. maj var 107,05, den 21. og 22. maj 2012 var 106,25, den 23. maj 2012 var 106,8 og den 24. og 25. maj 2012 var 106,55. Klageren har endvidere fremhævet, at den samlede omsætningsmængde i markedet af de i sagen omhandlede obligationsserier på og i dagene efter handelstidspunkterne svarede til de af hende købte mængder.

Parternes påstande

Den 1. februar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal betale erstatning for merudgiften ved køb af obligationerne, herunder stille hende som om købene i maj 2012 var foretaget til kurs 105,85 vedrørende Nordea Kredit obligationerne og til kurs 106,25 vedrørendeNykreditobligationerne. Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at Jyske Bank skal tilpligtes at sørge for, at det er muligt at se handelskursen inden endelig accept af køb af obligationer.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at de afregnede kurser er for høje. Kursen svarede hverken til det generelle kursniveau for obligationerne omkring købstidspunktet eller til kurserne for tilsvarende obligationer på Euroinvestors hjemmeside. Kursen steg uforklarligt på dagene, hvor hun købte og faldt nogle få dage derefter.

Hvis kursen på Nordea Kredit obligationerne skulle stige omkring tidspunktet for udtrækning, skulle den høje kurs allerede have været anvendt den 14. maj 2012. Kursen på Nordea Kredit obligationerne faldt den 23. maj 2012 til kursen på det niveau, hvor de tilsvarende 6 % obligationer ligger. Købet af Nordea Kredit obligationerne bør opgøres til kurs 105,85.

Det kan undre, at der i et frit marked flere dage i træk kan være samme kurs og præcis den samme mængde obligationer. Det ser ud til, at det er "hendes" post af obligationer, der sælges igen og igen til samme pris. I løbet af de følgende dage, hvor der omsættes andre obligationsposter, falder kursen.

Købet af Nykredit obligationerne i maj 2012 bør opgøres til kurs 106,25.

Hun kunne ikke se kursen inden købet af Nykredit obligationerne i maj 2012, da prisen indeholdt renter og kurtage uden specifikation af de enkelte poster. Hun kunne heller ikke se kursen ved købet af Nordea Kredit obligationerne, som hun købte, inden hun pr. post modtog notaen vedrørende Nykredit obligationerne. Hun ville ikke have købt obligationerne, hvis hun havde kendt den høje kurs.

Banken har ikke givet en fyldestgørende forklaring på, hvorfor hun ikke med det samme, når hun handler, kan få kursen at vide, eller for eksempel kan spørges pr. SMS om hun ønsker at handle til en angivet kurs.

Købet af Nykredit obligationerne blev afregnet kl. 14.36.54 umiddelbart efter, at hun havde afgivet ordren. Der synes derfor ikke at være tale om, at banken skulle afsøge markedet for at finde denne post obligationer, som må have ligget i bankens egen beholdning, idet hun havde banken som modpart ifølge notaen. Når der handles med det samme, kendes kursen også med det samme. Hvis banken ikke kendte kursen, kunne banken ikke vide, om banken ville indgå handlen. Hun forstår ikke, hvorfor hun ikke straks eller umiddelbart efter kunne få meddelelse om, hvad kursen blev. Hun måtte i stedet overgive sig til bankens forgodtbefindende. Bankens begrundelse er en standardbegrundelse, som banken også kan bruge, hvis banken havde anvendt en endnu højre kurs. Hun forstår heller ikke, hvorfor banken kan oplyse salgskursen her og nu, men ikke købskursen.

Handler, hvor banken sælger ud af sin egen beholdning, kan give anledning til en helt vilkårlig prisdannelse i markedet. I handler med værdipapirer, hvor handelspartneren er ens egen bank, vil man normalt kunne se kursen på børsen samtidig. Hvis en kunde ønsker at købe en obligation, der ikke ses handlet på det tidspunkt, hvor kunden ønsker at købe, kan banken enten meddele, at banken ikke kan skaffe den pågældende obligation i sin egen beholdning, købe obligationen i markedet eller sælge ud af sin egen beholdning.

Banken bør ikke kunne handle sådanne obligationer til vilkårlige priser. Obligationer er netop karakteriseret ved begrænsede kursudsving, og der er derfor grænser for, hvad en kunde ønsker at give for en obligation på et givent tidspunkt. Banken kan ikke antage, at en kunde ønsker at give mere end en normal kurs, selvom klageren har bedt banken om at købe en bestemt obligation. Banken bør i sådanne tilfælde i stedet oplyse kunden om, at kursen for det bestemte papir er særligt høj, så kunden har mulighed for at træde tilbage fra handlen.

Skærmbilledet i netbanken vedrørende handlen i november 2012 viser en kurs på 108,5. Alligevel var handelskursen 110,4. Hun forstår ikke forskellen mellem skærmbilledets udvisende og den senere handelskurs. Kursen vist på skærmen skal være handelskursen og ikke en oplysning om handlens omtrentlige omkostninger i kr. Skærmbilledet er vildledende, idet det ikke udtrykkeligt fremgår, at "omkostningen" ved handlen ikke er den samlede pris/kursen. Hvis det forholder sig, som banken anfører, bør der stå på skærmen, at handlen kan blive gennemført til en anden kurs, end den der anføres som "handelsomkostning", så man ved, om der er grund til at stoppe handlen eller kontakte banken. Ved handlen i november 2012 forsøgte hun at undgå at blive fanget af en for høj kurs som i maj ved at tage et skærmprint. Hun havde i maj 2012 ikke forestillet sig, at dette skulle være nødvendigt. Banken oplyste i øvrigt efterfølgende mundtligt, at banken først kunne tage stilling til kursen ved børsdagens slutning. Kursen var 109,4 ved dagens slutning.

Jyske Bank har blandt andet anført, at det er vigtigt at overveje, hvilken ordretype, man ønsker at gøre brug af, når man handler værdipapirer i banken. Det fremgår af bankens ordreudførelsespolitik, at banken generelt tilbyder straksordre, markedsordre, limitordre eller børsordre. Banken tilbyder ikke de nævnte ordretyper i alle værdipapirer, og er ikke forpligtet hertil. Banken kan på grund af shortselling reglerne ikke tilbyde alle de ovennævnte ordretyper i alle værdipapirer.

Banken tilbyder alene ordretyperne markedsordre eller limitordre i de af klagen omhandlede værdipapirer. Klageren var informeret herom, da det ikke var muligt at vælge andre ordretyper i netbank.

Klageren var ikke ubekendt med de forskellige ordretyper, da klageren anvendte disse jævnligt.

Ordretypen markedsordre betyder, at man ikke kender kursen på forhånd. Ønsker man at kende kursen på forhånd, skal man vælge limitordre. Banken vil hurtigst muligt efter modtagelsen af markedsordren forsøge at handle værdipapirerne med udgangspunkt i de aktuelle markedsforhold. Det fremgår af bankens ordreudførelsespolitik, afsnit 2.2.1, at handlen kan ske over bankens egen beholdning, eller handlen kan lægges ud i markedet. Banken har ikke nødvendigvis haft de pågældende obligationer i bankens egen beholdning på handelstidspunktet. Som bank har man mulighed for at købe/sælge/låne værdipapirer, således at dagens samlede handler er inddækket ved handelsdagens afslutning.

Bankens udførelsespolitik, ordretyper og priser fremgår af bankens hjemmeside, hvilket klageren blev oplyst om i september 2007. I forbindelse med klagerens henvendelse i maj 2012 forklarede banken klageren, at det på illikvide obligationer som de i sagen omhandlede ofte ikke er muligt at få oplyst kursen på forhånd. Man får oplyst den seneste kurs, som kan være flere dage gammel.

Skærmbillederne i netbanken af markedsordrer angiver ikke handelskurs, da kursen ikke kendes på forhånd. Skærmbillederne angiver, hvornår der sidst er handlet og til hvilken kurs. Den oplyste ca. omkostning er ikke kursen på obligationen, men en oplysning om handlens omtrentlige omkostninger, beregnet ud fra den sidste kurs, der er handlet på i markedet.

Af bankens prisbog, som er tilgængelig i bankens afdelinger og på bankens hjemmeside, og af bankens ordreudførelsespolitik, fremgår, at banken kan tage kurstillæg/-fradrag ved obligationshandel. Kurtagen beregnes som en procentdel af kursværdien, men har intet med kursen på værdipapiret at gøre. Det undrer, at klageren ved handlen i november 2012 mente, at feltet "Handelsomkostning" skulle være lig med kursen, mens klageren ikke har samme holdning om sine handler i maj 2012.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerens påstand om, at Jyske Bank skal tilpligtes at sørge for, at det er muligt at se handelskursen inden endelig accept af køb af obligationer i netbank angår ikke en konkret formueretlig tvist, hvorfor Ankenævnet ikke kan behandle spørgsmålet.

Det følger af bankens ordreudførelsespolitik for værdipapirhandel, at handel med værdipapirer kan gennemføres somstraksordre, markedsordre, limitordre eller børsordre. Det fremgår endvidere af bankens ordreudførelsespolitik, at straksordre betyder, at kunden kender kursen inden gennemførelse af ordren, mens markedsordre betyder, at banken søger at handle værdipapirerne med udgangspunkt i de aktuelle kursforhold, og at markedshandel kan ske med banken som modpart.

Banken har oplyst, at banken alene tilbyder ordretyperne markedsordre eller limitordre for de af klagen omhandlede obligationer, og at det ikke var muligt for klageren at vælge andre ordretyper i netbank. Det fremgår af notaerne, at købet af de omhandlede obligationer via netbank i maj og november 2012 skete som markedsordrer med banken som modpart. Ankenævnet lægger på baggrund heraf til grund, at klageren ved afgivelse af ordrene på køb af de omhandlede obligationer via netbank valgte handelsformen markedsordre.

Ankenævnet finder, at klageren herved accepterede, at købene ikke skete til en forud aftalt kurs. Ankenævnet finder endvidere ikke, at klageren berettiget kunne forvente, at kursen ville svare til de senest oplyste kurser vedrørende handler i de foregående dage.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte afregningskurserne eller for at pålægge banken at betale noget beløb i forbindelse handlerne.

Herefter, og da det må lægges til grund, at salget er gennemført i overensstemmelse med bankens regler for værdipapirhandel, tages klagen ikke til følge.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.