Indsigelse mod kautionsforpligtelse for nystartet erhvervs-virksomhed blandt andet begrundet i mangelfuld rådgivning, herunder manglende udlevering af budget for virksomheden. Spørgsmål om misforhold til økonomi.

Sagsnummer:84/2017
Dato:26-06-2018
Ankenævn:John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Sønder-bæk, Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist
Klageemne:Kaution - stiftelse
Kaution - hæftelse
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod kautionsforpligtelse for nystartet erhvervs-virksomhed blandt andet begrundet i mangelfuld rådgivning, herunder manglende udlevering af budget for virksomheden. Spørgsmål om misforhold til økonomi.
Indklagede:Sparekassen Sjælland-Fyn
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod kautionsforpligtelse for nystartet erhvervsvirksomhed blandt andet begrundet i mangelfuld rådgivning, herunder manglende udlevering af budget for virksomheden. Spørgsmål om misforhold til økonomi.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, har en søn, S, der var kunde i Sparekassen Faaborg (nu Sparekassen Sjælland-Fyn). I starten af 2013 startede S en møbelforretning via et anpartsselskab, A.

Sparekassen har oplyst, at der forud for opstarten af A af en revisor blev udfærdiget et resultat- og likviditetsbudget for 2013/2014 af 18. januar 2013 for A. Heri var der blandt andet budgetteret med en nettoomsætning for perioden 1. marts 2013 til 28. februar 2014 på 5.532.000 kr. og et resultat på 935.000 kr. Af forudsætningerne for budgettet fremgik, at det blandt andet var udarbejdet med udgangspunkt i indhentede oplysninger og med baggrund i S’s idegrundlag og ønskede forretningskoncept, og at nettoomsætningen var budgetteret med udgangspunkt i indhentede oplysninger fra en tidligere møbelforretning, der havde været hjemmehørende på samme adresse.

A fik bevilget et erhvervslån på 900.000 kr. og en driftskredit med et maksimum på 200.000 kr. i Sparekassen Faaborg (nu Sparekassen Sjælland-Fyn) blandt andet mod virksomhedspant til sparekassen og mod pantsætning af anparterne i A til sparekassen samt mod kaution af Vækstfonden, et holdingselskab og S.

Samtidig med etableringen af erhvervslånet og driftskreditten til A kautionerede klagerne herfor ved den 20. februar 2013 at medunderskrive henholdsvis kassekreditkontrakten og gældsbrevet til A som selvskyldnerkautionister. Af dokumenterne fremgik blandt andet:

”...

Særlige bestemmelser

Kaution af [klagerne] kan højst andrage max. kr. 300.000 ialt. Kautionen er gældende overfor både driftskredit og lån.

Selvskyldnerkautionist (er)s underskrift

Jeg/vi accepterer omstående bestemmelser for kaution.

Jeg/vi har derudover modtaget og gjort mig/os bekendt med en genpart af dette dokument, kopi af kreditaftale [låneaftale] med angivelse af aktuel gæld, kopi af kreditoplysninger, et eksemplar af ”Sparekassen Faaborgs almindelige forretningsbetingelser for lån og kreditter”, som også gælder for kreditten [lånet].

Jeg/vi bekræfter tillige at have modtaget kopi af følgende bilag:

  • Seneste regnskab hvis der stilles pant for en virksomhed

Herudover bekræfter jeg/vi, at Sparekassen Faaborg har oplyst mig/os om debitors øvrige kreditaftaler med Sparekassen Faaborg, herunder den aktuelle størrelse af debitors gæld for lån og kreditramme samt udnyttelse af kredit.

I den forbindelse bekræfter jeg/vi, at jeg/vi er opmærksom på, at Sparekassen Faaborg ikke er ansvarlig for rigtigheden af de bilag, der er indhentet fra debitor og at kautionsforpligtelsen ikke udelukker Sparekassen Faaborg fra nu eller senere at yde debitor kredit/lån.

Udlevering af pjece

Det bekræftes herved, at pjece om kaution er udleveret og gennemgået med kautionisten.

…”

Sparekassen har oplyst, at klagerne i forbindelse med at de påtog sig kautionsforpligtelsen fik udleveret resultat- og likviditetsbudgettet 2013/2014 for A dateret den 18. januar 2013.

Klagerne har bestridt, at de fik udleveret det omtalte resultat- og likviditetsbudget for A eller andre økonomiske oplysninger om A.

Klagerne har oplyst, at de i forbindelse med opstarten af A begge blev ansat i A som henholdsvis chauffør, hjælp på lageret og som hjælp i butikken m.v. M opsagde i forbindelse med sin ansættelse i A sit hidtidige faste arbejde.

Den 28. maj 2013 fik A en midlertidig trækningsret på 500.000 kr. på driftskreditten gældende indtil den 1. august 2013, og klagerne underskrev en kautionserklæring, hvorved de tillige kautionerede for den midlertidige trækningsret.

A blev den 16. juli 2013 taget under konkursbehandling, og den 24. juli 2013 gjorde sparekassen en kautionsforpligtelse på 300.000 kr. gældende over for klagerne og bad dem indbetale beløbet.

Kautionsforpligtelsen blev ikke betalt af klagerne, og sparekassen overgav efterfølgende sagen til sin inkassoadvokat. Ved et brev af 6. februar 2017 fra sparekassens inkassoadvokat til klagerne blev de på ny bedt om at indbetale kautionsforpligtelsen på 300.000 kr. samt inkassoomkostninger heraf.   

Sparekassen har under sagens forberedelse i Ankenævnet præciseret, at der kan ses bort fra kautionserklæringen af 28. maj 2013.

Parternes påstande

Den 14. marts 2017 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal frafalde kautionen.

Sparekassen Sjælland-Fyn har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de ikke modtog et resultat- og likviditetsbudget for 2013/2014 for A eller andre økonomiske oplysninger for A i forbindelse med, at de påtog sig kautionsforpligtelsen.

Den finansiering, som sparekassen tilbød A i forbindelse med opstart af virksomheden var ikke tilstrækkelig til at drive en butik af den størrelse, som der var tale om. Det er deres indtryk, at sparekassens beregninger af den nødvendige finansiering var forkert, og at sparekassen vidste, at alle pengene allerede var brugt, da de skrev under på kautionen, og at A reelt allerede var konkurs på daværende tidspunkt.

Sparekassen styrede A i alle henseender i forbindelse med opstart af virksomheden og skulle godkende alle indkøb, ansættelse af personale, forsikringer m.v. S havde daglig kontakt med erhvervsrådgiveren i sparekassen, der ligeledes var til stede i butikken cirka en gang om ugen.

Erhvervsrådgiveren overtalte både dem og deres datter til at blive ansat i A, idet dette ville hjælpe S i forbindelse med hans opstart af virksomheden. M var på daværende tidspunkt fastansat et andet sted, men erhvervsrådgiveren oplyste, at det var en god og holdbar ide, at han i stedet blev ansat i A.

Aftalen mellem A og sparekassen var, at der skulle være månedsvis budgetopfølgning, og at den sendte en bogholder til A, der var ansat i revisionsfirmaet. Sparekassen efterlevede ikke denne aftale og fulgte ikke op på budgettet. Der var tværtimod tale om, at sparekassen gav tilsagn om A skulle købe flere møbler, og sparekassen sendte møbelleverandører ned til A på trods af, at den var vidende om, at pengene allerede var brugt.

Først sidst i april 2013 blev de klar over, at der var noget galt i A, idet de blev bekendt med en revisionsrapport, der viste, at der manglede 500.000 kr. for at få regnskabet til at hænge sammen. Herefter fik A bevilget en forhøjelse af kassekreditten mod at de afgav kaution herfor.

A åbnede den 15. marts 2013, og allerede i juli 2013 begærede sparekassen A konkurs. Sparekassen havde det fulde ansvar for konkursen og for, at kautionen blev givet på et forkert eller vildledende grundlag. Havde A i stedet fået lov til at fortsætte, havde A kørt med overskud nu.

Sparekassens manglende ansvarlighed og mangelfulde rådgivning fik katastrofale følger for hele familien. M gik arbejdsløs i to år efter A’s konkurs, og H’s, S’s og deres datters helbred blev påvirket på grund af det pres, som de alle havde været udsat for.

Sparekassen Sjælland-Fyn har anført, at klagerne er bundet af kautionen, som blev afgivet den 20. februar 2013.

Klagerne fik i forbindelse med afgivelsen af kautionsforpligtelsen udleveret et revisorudarbejdet resultat- og likviditetsbudgettet 2013/2014 for A dateret den 18. januar 2013. Da selskabet var nyetableret, forelå der ikke et regnskab, da kautionsforpligtelsen blev etableret.

Sparekassen havde ikke mulighed for at påvirke ledelsen af A og styringen af A. Det af klagerne anførte om, at sparekassen var involveret i ledelsen af og styringen af selskabet bestrides.

Sparekassen har ikke handlet ansvarspådragende. Sparekassen har handlet i overensstemmelse med gældende dokumenter og gældende lovgivning.   

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne afgav den 20 februar 2013 en beløbsbegrænset selvskyldnerkaution for et nystartet anpartsselskab A, som blev drevet af deres søn, S.

Det fulgte af § 21 i den dagældende bekendtgørelse nr. 769 af 27. juni 2011 om god skik for finansielle virksomheder, at inden der indgås aftale om kaution, skal pengeinstituttet sikre sig, at kautionisten er informeret om indholdet af og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen, jf. den nugældende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 1. Efter det skriftlige aftalegrundlag, der er fremlagt i sagen, hvori klagerne bekræftede at have fået udleveret og gennemgået pjece om kaution, lægger Ankenævnet til grund, at klagerne i tilstrækkeligt omfang er blevet oplyst om kautionsforpligtelsens karakter og mulige konsekvenser.

Der er i sagen uenighed mellem klagerne og sparekassen om, hvorvidt klagerne fik udleveret et resultat- og likviditetsbudget 2013/2014 for A. Ankenævnet finder ikke, at den i dokumenterne anførte standardtekst om, at kautionisterne har modtaget seneste regnskab, hvis der stilles pant for en virksomhed, på tilstrækkelig måde belyser dette forhold.

Af § 21 i den dagældende bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder fulgte, at pengeinstitutter ikke må medvirke til ydelse af lån mod kaution, hvor kautionsforpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi, jf. den nugældende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 10.

Det er oplyst, at både M og H blev ansat hos debitorselskabet A i forbindelse med opstart af virksomheden, og deres løbende indtægter var således afhængige af de økonomiske forhold i A, det vil sige af udbetaling af løn fra A. Samtidig skulle deres kautionsforpligtelse sikre sparekassen, såfremt debitorselskabet ikke var i stand til at betale på sit engagement i sparekassen. Der er ingen oplysninger i sagen om klagernes økonomiske forhold, herunder formueforhold, på tidspunktet for påtagelsen af kautionsforpligtelsen.

Sagens afgørelse beror på, om klagerne forud for påtagelsen af kautionsforpligtelsen fik udleveret resultat- og likviditetsbudget 2013/2014 for A, samt om kautionsforpligtelsen stod i misforhold til klagernes økonomi.

Ankenævnet finder, at en afgørelse heraf forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.