Indsigelse mod to betalinger foretaget med MasterCard og en betaling foretaget med Visa-kort i butik i udlandet.

Sagsnummer:92/2018
Dato:09-11-2018
Ankenævn:John Mosegaard, Peter Stig hansen, Astrid Thomas, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod to betalinger foretaget med MasterCard og en betaling foretaget med Visa-kort i butik i udlandet.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning

Sagen vedrører klagernes indsigelse mod to betalinger foretaget med MasterCard og en betaling foretaget med Visa-kort i butik i udlandet.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, var kunder i Nordea Danmark. M havde en konto med et tilknyttet MasterCard, og H havde et Visa/dankort, der var knyttet til en fælleskonto, som parret havde i banken.

Klagerne var i december 2016 på ferie på Gran Canaria i Spanien og har oplyst, at de den 11. december 2016 købte en tablet i en elektronikbutik for i alt 190 EUR. De har fremlagt kasseboner fra forretningen F1 for disse beløb. Banken har via Nets indhentet en oversigt over de transaktioner, der blev foretaget med M’s MasterCard på Gran Canaria fra den 11. december 2016 til den 13. december 2016:

 

Dato

Tidspunkt (CET)

Forretningsnavn

Beløb i EUR

Status

11-12-2016

16:16

F1

30,00

Gennemført

11-12-2016

16:20

F1

20,00

Gennemført

11-12-2016

16:45

F1

140,00

Gennemført

13-12-2016

18:06

F2

2.898,00

Gennemført

13-12-2016

18:20

F2

2.150,00

Gennemført

13-12-2016

19:41

F3

2.989,00

Afvist – manglende dækning

13-12-2016

19:42

F4

1.945,00

Afvist – manglende dækning

Banken har endvidere via Nets indhentet en oversigt over de transaktioner, der blev foretaget med H’s Visa-kort på Gran Canaria den 13. december 2016:

 

Dato

Tidspunkt (CET)

Forretningsnavn

Beløb i EUR

Status

13-12-2016

19:48

F3

2.989,00

Afvist – forkert pinkode

13-12-2016

19:49

F3

2.989,00

Gennemført

13-12-2016

19:50

F4

1.985,00

Afvist – over max. beløb

Ved indsigelsesblanketter modtaget i banken den 21. december 2016 gjorde M indsigelse mod de to transaktioner markeret med fed skrift ovenfor på henholdsvis 2.898 EUR svarende til 21.966,61 DKK og 2.150 EUR svarende til 16.296,83 DKK, og H gjorde indsigelse mod transaktionen markeret med fed skrift på 2.989 EUR svarende til 22.455,63 DKK. Der var tale om tre hævninger på i alt 8.037 EUR svarende til 60.719,07 DKK. Klagerne anførte, at de hverken havde deltaget i eller godkendt transaktionerne.

Klagerne anførte endvidere, at ingen havde haft adgang til deres kort, og at kortene ikke havde været lånt ud. De oplyste følgende om sagsforløbet:

”Min kone og jeg var på ferie til Gran Canaria, i byen Pourto Rico, på sydsiden af øen. Vi havde længe ønsket os en Ipad og gik fredag den 9. december 2016 i god tro, ind i en byens populære elektronikbutikker, med masser af mennesker. Vi blev forevist forskellige Ipads/Tablets af et meget venligt personale og besluttede at tænke over et eventuelt køb. Vi vendte tilbage søndag den 11. december for at høre nærmere om produkterne. Her begynder det at tage fart, nu set her i bakspejlet. Vores ønske om en Ipad, bliver slørret af en kombination af venlighed, 3-5 personers iver og snak og alskens information. Vi bliver luret til at købe en Tablet, betalt over tre transaktioner på MasterCard på henholdsvis: køb af grundmodul (15:16), forsikring (15:20) og opgradering (15:45). For disse modtages der kasseboner. Da vi vil forlade forretningen må vi ikke få produktet med, idet de sagde, at det skulle opgraderes og tekstes på dansk i Las Palmas. Vi skulle således forlade butikken og vende tilbage tirsdag den 13.12.16 for at hente produktet. Vi vender tilbage den 13.12.16, klokken 17:00 som aftalt. Ved dette møde accelererer sagen. Vi får at vide at oversættelsen ikke er fortaget endnu og at vi skulle taste koden på min kones Dankort for en forsikring/garanti og et ekstra produkt, der var påkrævet for at Tablet kunne virke. Personalet begyndte at virke truende, da vi forsøgte at bakke ud. Nu er det min kone og hendes VisaDankort man ønsker til brug for forsikring/garanti i Elgiganten i Danmark, samt til refusion af told. Vi blev bedt om at fremskaffe pas og kørekort og da disse befandt sig på hotellet, ville de køre os dertil. Både min kone og jeg er på dette tidspunkt meget trætte, forvirrede og har overskredet krævende medicintid. Min kone føler sig volsomt psykisk presset og ønsker kun at komme hjem. Min kone presses til at foretage Dankort indtsatninger, det til forsikringsformål. Det lykkes at komme ud og hjem til hotellet, godt lettede. Vi er stadig i den tro at vi kun har betalt de tre beløb på samlet 190 Euro, da vi ankommer til Danmark om aftenen den 14. december 2016. Dagen efter finder jeg dog ud af at vores fælleskonto, vi Dankort, er lænset for 22.455,63 kr,- (min kones kort). Kortet lukkes af vores søn samme aften. Samme aften lukkes også MasterCard for en sikkerheds skyld. Den 18.12.16 får vi det fulde overblik. MasterCard er desværre også blevet lænset, det for henholdsvis 21.966,61 kr,- og 16.296,83 kr,-, beløb vi ikke har godkendt. Der er forsøgt yderligere hævning på begge kort, dog uden succes.”

Klagerne har oplyst, at de herefter ligeledes anmeldte forholdet til politiet i Danmark.

Banken har oplyst, at de omtvistede transaktioner er gennemført ved brug af chip og korrekt pinkode, og at Nets har bekræftet, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Banken afviste at tilbageføre beløbene til klagerne.

Parternes påstande

Den 13. marts 2018 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre betalingerne på i alt 8.037 EUR svarende til 60.719,07 DKK.

Nordea Danmark har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de omtvistede beløb skal tilbageføres. De blev helt bevidst ført ind i et langstrakt forløb, der startede med venlighed ved første besøg i butikken, men sluttede med trusler og økonomisk svindel/tyveri nogle dage senere. De blev undervejs skilt fra hinanden og manipuleret på det groveste.

Af transaktionsoversigterne fremgik, at transaktionerne fandt sted i fire forskellige butikker, F1, F2, F3 og F4. Dette på trods af at det oprindelige tabletkøb kun fandt sted i F1.

De havde den 13. december 2016 været på en længere biltur rundt på Gran Canaria. Da de skulle hente tabletten, parkerede de på en nærliggende parkeringsplads, og der blev muligvis benyttet MasterCard ved indkørslen til denne parkeringsplads. Det viste sig efterfølgende, at parkeringspladsen var ejet af den samme ejer som elektronikforretningen. M var meget påpasselig og godkendte ingen transaktioner ud over dem ved købet af tabletten, men muligvis ved indkørslen til parkeringspladsen.

Transaktionerne på M’s MasterCard blev foretaget, mens de spiste middag på en nærliggende restaurant, og kortet befandt sig i M’s tegnebog i det pågældende tidsrum. De afviste forsøg blev foretaget umiddelbart inden transaktionen på H’s Visa-kort uden, at M havde sit kort ude af tegnebogen. Nets har oplyst, at transaktioner kan forskydes tidsmæssigt.

Transaktionen på H’s Visa-kort blev foretaget under verbal/psykisk vold. H prøvede at undgå ved at sige, at hun ikke kunne huske sin kode (afvisning 19:48). Men trusler om eskorte til hotellets boks efter pas, fik hende til at trykke koden, men uden at se beløbet. Der blev holdt en hånd over displayet med beløbet, mens hun blev presset til at trykke koden. Efter transaktionen blev der foretaget et forsøg, der blev afvist. Hun kender intet til dette forsøg.

De var begge meget trætte og forvirrede og havde ikke fået deres nødvendige medicin og var derfor smertepåvirkede.

Det kan ikke afvises, at svindlerne har opsnappet deres kortdata.

Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til sagen, herunder en vurdering af, hvorvidt omstændighederne ved H’s korttransaktion kan sidestilles med anvendelse af vold og trussel om vold, kræver en bevisførelse, der ikke kan ske ved Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Klagen bør derfor afvises med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4, og Ankenævnets praksis i tilsvarende sager.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klagerne var i besiddelse af deres betalingskort både før, på og efter tidspunkterne for de ikke vedkendte transaktioner.

Klagerne har oplyst, at ingen andre har haft adgang til betalingskortene, og at kortene ikke har været lånt ud.

Ingen af klagerne har været udsat for vold eller trussel om vold i forløbet.

Transaktionerne blev gennemført ved aflæsning af betalingskortenes chip samt ved indtastning af korrekt pinkode.

Nets har bekræftet, at transaktionerne var korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Kortenes chip kan ikke kopieres, da data på dem er krypteret. Nets har oplyst, at Nets ikke er bekendt med angreb, som har kompromitteret beskyttelsen af krypterede data i de chip-kort, som er godkendt til Dankort, Visa-kort og MasterCard.

Klagernes påstand om, at Nets angiveligt skulle have oplyst, at transaktioner kan forskydes tidsmæssigt, er udokumenteret og må afvises.

Det må endvidere afvises, at M benyttede sit MasterCard ved indkørslen til en parkeringsplads, idet transaktionslisten for kortet ikke viser en sådan transaktion.

Det bør ikke ved vurderingen af sagen komme banken til skade, at klagerne havde været på en længere biltur rundt på Gran Canaria og ikke havde fået deres medicin og derfor var trætte og smertepåvirkede.

 

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, M og H, har gjort indsigelse mod to betalinger foretaget med M’s MasterCard den 13. december 2016 henholdsvis kl. 18:06 på 2.898 EUR og kl. 18:20 på 2.150 EUR til en forretning, F2, og en betaling foretaget med H’s Visa-kort på 2.989 EUR til en forretning, F3, på Gran Canaria i Spanien.

Ankenævnet finder det godtgjort, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 64, stk. 1 (nu lov om betalinger § 98). Ankenævnet finder det ligeledes godtgjort, at betalingerne blev foretaget ved aflæsning af kortets chip samt anvendelse af kortets pinkode. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 59 (nu lov om betalinger § 93).

Tre medlemmer - John Mosegaard, Peter Stig Hansen og Astrid Thomas - udtaler:

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.

Vi finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi stemmer derfor for at afvise sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

To medlemmer - Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn - udtaler:

Som sagen er oplyst finder vi, at det har formodningen imod sig, at klagerne skulle have godkendt beløbsstørrelsen på de omtvistede transaktioner. Klagerne har fremlagt kasseboner for tre køb på i alt 190 EUR i en elektronikforretning, F1, på Gran Canaria, og vi lægger vægt på klagernes oplysning om, at der var tale om betaling for køb af en tablet, at et efterfølgende forbrug på 8.037 EUR ikke synes foreneligt med almindeligt forbrug i en elektronikforretning, og at klagerne følte sig truet af personalet i forretningen. Vi lægger endvidere vægt på transaktionsmønstret, idet de efterfølgende transaktioner fandt sted i tre andre forretninger, F2-F4/på tre forskellige betalingsterminaler, samt at der efter gennemførelsen af to transaktioner på M’s kort blev foretaget to forsøg på hævninger, der blev afvist på grund af manglende dækning, og at der kort tid herefter blev gennemført en betaling på H’s kort, og herefter blev der foretaget et forsøg på hævning på H’s kort, der blev afvist, idet transaktionen var over maksimumbeløbet. Vi lægger til grund, at klagerne ikke har autoriseret betalingerne og stemmer for, at banken skal tilbageføre de omtvistede betalinger til klagernes konti med valør fra debiteringerne.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.