| Sagsnummer: | 430/2022 |
| Dato: | 09-05-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Morten Winther Christensen, Jimmy Bak, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: | Betalingstjenester - Spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kroner af korttransaktioner godkendt i NemID-nøgleapp |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod korttransaktion, som klageren ikke kan vedkende sig.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sydbank, hvor han havde konto med tilhørende Visa/Dankort.
Den 1. juli 2022 blev der gennemført en betaling på 1.099,90 EUR på klagerens Visa/Dankort.
Klageren har oplyst, at han ikke gennemførte betalingen. Han har aldrig hørt om betalingsmodtageren før, og han har ikke godkendt nogen betaling i sin NemID-nøgleapp eller på anden vis.
Banken har oplyst, at betalingen blev godkendt i en NemID-nøgleapp med serienummer [-9176]. Nøgleappen blev installeret den 14. april 2021 og aktiveret den 15. april 2021. Nøgleappen anvendes løbende af klageren.
Banken har desuden oplyst, at følgende tekst blev sendt til klagerens NemID-nøgleapp i forbindelse med betalingen:
”…
Betal 1099,90 EUR til [firma F] fra kort xx6624.
…”
Banken har anført, at han godkendte betalingen.
Banken har oplyst, at transaktionerne blev korrekt registreret, bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
I midten af juli 2022 rettede klageren henvendelse til banken. Den 18. juli 2022 udfyldte og sendte han en indsigelsesblanket til banken. Klagerens indsigelse er ikke fremlagt i sagen.
Den 6. september 2022 godtgjorde banken klagerens tab fratrukket 8.000 kr.
Den 12. oktober 2022 klagede klageren til bankens klageansvarlige, som i brev af samme dag fastholdt bankens afgørelse.
Parternes påstande
Den 17. oktober 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal tilbageføre 8.000 kr. til ham.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han har været udsat for økonomisk svindel.
Han har aldrig haft kontakt med firma F, der angiveligt modtog pengene. Han har hverken fået ordrenummer eller faktura fra firma F, og han har aldrig besøgt firma F´s hjemmeside.
Han har altid sit betalingskort på sig og godkender kun i NemID-nøgleappen, når han handler på nettet. Der går sædvanligvis kun 10 sekunder, før han skal godkende i nøgleappen, når han handler.
Han godkendte ikke betalingen i sin NemID-nøgleapp. Det må svindleren have gjort. Hvorfor skulle han godkende et beløb, han ikke kender? Han var heller ikke i gang med at handle. Han ville aldrig godkende en betaling, han ikke kender.
NemID har vist sig ikke at være for sikkert, hvorfor man har skiftet til MitID.
Det er bankens ansvar, når der bliver begået svindel med betalingskort.
I bankens lokale afdeling, hvor han henvendte sig angående betalingen, fik han oplyst, at selvrisikoen var på 1.500 kr., og at det ikke kunne betale sig, at han meldte forholdet til politiet.
Han har også en konto i et andet pengeinstitut. I midten af august trak et firma 40 kr. 18 gange på samme dag. Pengeinstituttet lukkede kortet, han gjorde indsigelse mod transaktionerne dagen efter, og en time efter havde pengeinstituttet tilbageført beløbet til hans konto. Her var der ikke tale om en selvrisiko.
Sydbank har anført, at den på baggrund af sagens tekniske data kan konkludere, at betalingen blev godkendt i klagerens NemID-nøgleapp.
Det er ikke muligt for en svindler at godkende transaktioner i klagerens NemID-nøgleapp, medmindre svindleren er i besiddelse af klagerens enhed, hvor nøgleappen er installeret. Det er derfor bankens opfattelse, at klageren ”kom til” at godkende betalingen. Havde klageren ikke godkendt, ville betalingen ikke være blevet gennemført.
Da både beløb og beløbsmodtager fremgik klart og tydeligt af den tekst, som klageren modtog i sin NemID-nøgleapp, burde han have indset, at der var tale om svindel.
Ved at godkende betalingen handlede klageren groft uforsvarligt. Det var klagerens godkendelse, der muliggjorde, at svindlerens betaling blev gennemført. Klageren hæfter derfor for 8.000 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Da betalingen blev godkendt med klagerens NemID-nøgleapp, er kravet om anvendelse af stærk kundeautentifikation i betalingslovens § 128 opfyldt.
Banken bestrider, at en medarbejder i banken skulle have oplyst klageren, at der var en selvrisiko på 1.500 kr.
Ankenævnets bemærkninger
Den 1. juli 2022 blev der gennemført en betaling på 1.099,90 EUR på klagerens Visa/Dankort, som klageren ikke kan vedkende sig. Banken har oplyst, at betalingen blev godkendt i klagerens NemID-nøgleapp. Klageren har bestridt at have godkendt betalingen.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne er korrekt registrerede og bogførte og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. § 100, stk. 4, nr. 3.
Banken har anført, at betalingen på 1.099,90 EUR til firma F blev foretaget af klageren, idet betalingen blev gennemført ved brug af hans NemID-nøgleapp. Klageren har bestridt, at han har foretaget betalingen. Han har anført, at han altid har sit VisaDankort på sig.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug, herunder om der er tale om misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.