| Sagsnummer: | 388/2023 |
| Dato: | 18-01-2024 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Christina Bryanth Konge, Kritte Sand Nielsen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: | Konto - øvrige spørgsmål Tilbageførsel |
| Ledetekst: | Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i bankens fejlagtige overførsel af udbytte fra daværende ægtefælles investeringskonto til klagerens konto |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i bankens fejlagtige overførsel af udbytte fra daværende ægtefælles investeringskonto til klagerens konto.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en grundkonto -602.
Klageren har oplyst, at hendes daværende ægtefælle M i 1998 oprettede en investeringskonto -881 med henblik på investering. Klageren har oplyst, at hun og M blev skilt i 2014.
Banken har fremlagt kontoudskrifter fra konto -602 af 28. marts og 8. maj 2016, 19. februar, 23. marts og 7. maj 2017, 6. marts og 8. april 2018, 24. marts og 25. april 2019, 9. februar 2020, 7. februar 2021 og 6. marts 2022, hvoraf fremgår, at der i perioden blev udbetalt udbytte på i alt 87.444,14 kr. fra M’s investeringskonto -881. Den 3. april 2018 blev 966,96 kr. tilbageført til investeringskonto -881. Herudover betalte klageren 23.942,39 kr. til M den 17. februar 2022, hvorved det resterende udbytte udgjorde 62.534,79 kr.
Banken har oplyst, at årsagen til, at klageren modtog udbyttet fra investeringskonto -881, sandsynligvis var, at banken ved en fejl på skilsmissetidspunktet havde indtastet klagerens konto som udbyttekonto for M’s investeringskonto -881 og ikke M’s egen konto.
Banken har endvidere oplyst, at den og klageren i marts 2022 blev kontaktet af M’s advokat, som anførte, at klageren og subsidiært banken skulle tilbageføre 62.534,79 kr., som klageren havde modtaget siden 2016.
Den 11. april 2022 indgik banken og klageren en aftale om låneforhøjelse, hvorved klageren forhøjede et forbrugslån -329 med 32.533,79 kr. Det fremgår blandt andet af gældsbrevet til låneforhøjelsen, at klageren skulle betale lånet tilbage med 950 kr. om måneden, og at rentesatsen var variabel og for tiden 7 % p.a.
Banken har oplyst, at klageren samme dag betalte M’s krav med udbetalingen på 32.533,79 kr. fra forbrugslånet og med 30.001 kr. af klagerens egne midler.
Den 4. juli 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet.
Banken har oplyst, at den efter indbringelsen af klagen til Ankenævnet har haft en dialog med klageren om at finde en mindelig løsning på klagen. Banken har i den forbindelse refunderet klagerens renteudgifter siden forbrugslånets forhøjelse og sat renten på forbrugslånet til en fast rente på 0 % i resten af lånets løbetid.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal betale hende erstatning svarende til det beløb, hun har betalt til M.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun ønsker at få de penge tilbage, som hun har betalt, da hun ikke skal hæfte for, at banken har lavet en fejl, idet investeringerne og beløbene aldrig har stået i hendes navn.
Hun havde ikke bemærket de afkast, som var blevet indsat på hendes konto. Det var hendes tidligere ægtefælles afkast fra hans investeringskonto. Hun havde rigeligt at se til, da de blev skilt, hvor pengene var små.
Investeringskontoen blev oprettet i 1998 i samarbejde med deres bankrådgiver. Den blev oprettet i M’s navn og har aldrig på noget tidspunkt stået i hendes navn. De havde på intet tidspunkt i deres 23-årige ægteskab haft fælleskonti.
Da de blev skilt i 2014, var det den samme bankrådgiver, der lavede deres budget. Hun forstår ikke, hvorfor hun skal betale beløbet tilbage, når det ikke er hendes fejl, men en fejl fra bankens side, at hun modtog udbyttebetalingerne på sin konto.
Nordea Danmark har anført, at klageren aldrig har været berettiget til at modtage de beløb, som blev indsat på hendes konto. Hun erkender med sin tilbageførsel af de 23.942,39 kr., at hun ikke var berettiget til at beholde de overførte midler.
Hun burde have opdaget overførslerne for 2016-2021 fra M’s investeringskonto -881 og selv have overført midlerne tilbage til M.
Banken beklager, hvis banken ved en fejl oprettede afkastkontoen forkert. Men det ændrer ikke på, at pengene aldrig tilkom klageren.
Klageren har med provenuet fra forbrugslånet sammen med sine egne midler overført et tilsvarende beløb til sin daværende ægtefælle, som hun selv havde modtaget. Da hun er blevet godtgjort for allerede afholdte renteudgifter, samt da forbrugslånet er nedsat til en fast rente på 0 %, har hun ikke lidt noget tab.
Klageren er ikke blevet beskattet af de afkast, som er gået ind på hendes konto, idet indberetningen af udbytte er sket for hendes eksmand. Forrentningen på klagerens konto, hvorpå udbytte skete, var i hele perioden 2016-2022 0 %.
Måtte klageren få medhold i sin påstand, vil hun opnå en berigelse.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en grundkonto -602.
Klageren har oplyst, at hendes daværende ægtefælle M i 1998 oprettede en investeringskonto -881 med henblik på investering. Klageren har oplyst, at hun og M blev skilt i 2014. Banken har oplyst, at den sandsynligvis i den forbindelse havde indtastet klagerens konto -602 som udbyttekonto for M’s investeringskonto -881 og ikke M’s egen konto.
Klageren modtog i perioden 2016 til 2022 i alt 87.444,14 kr. i udbytte fra M’s investeringskonto -881. Af dette beløb blev 966,96 kr. tilbageført den 3. april 2018. Herudover tilbageførte klageren 23.942,39 kr. til M den 17. februar 2022.
Banken har oplyst, at den og klageren i marts 2022 blev kontaktet af M’s advokat, som anførte, at klageren og subsidiært banken skulle tilbageføre de resterende 62.534,79 kr.
Den 11. april 2022 betalte klageren M’s krav med udbetalingen af forhøjelsen af forbrugslånet -329 på 32.533,79 kr. og med egne midler på i alt 30.001 kr.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren har betalt det fulde beløb, som klageren modtog fra M’s investeringskonto -881, tilbage til M.
Ankenævnet finder, at klageren vidste eller burde vide, at udbetalingen af udbyttet fra M’s investeringskonto -881 til hendes grundkonto -602 beroede på en fejl. Ankenævnet finder herefter ikke, at bankens fejlagtige registrering af klagerens grundkonto -602 som udbyttekonto for M’s investeringskonto -881 kan føre til, at banken er erstatningspligtig over for klageren.
Ankenævnet finder herudover ikke, at banken ved at tilbyde en forhøjelse af forbrugslån -329, som muliggjorde, at klageren kunne tilbagebetale M det modtagne udbytte, har handlet ansvarspådragende.
Da banken i øvrigt efter indbringelsen af klagen har refunderet klageren renteudgifterne forbundet med forbrugslånets forhøjelse og sat renten på forbrugslånet til en fast rente på 0 % i resten af lånets løbetid, finder Ankenævnet ikke, at klageren har lidt et tab.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.