| Sagsnummer: | 486/2024 |
| Dato: | 14-05-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Signe Vejen Hansen, Karin Duerlund, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: | Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2 Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Godtgørelse af en ikke-vedkendt kortbetaling. Spørgsmål om konkret økonomisk mellemværende. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører godtgørelse af en ikke-vedkendt kortbetaling. Spørgsmål om konkret økonomisk mellemværende.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -845.
Den 9. september 2023 blev klagerens betalingskort anvendt til en kortbetaling på 2.192,83 EUR svarende til 16.446,47 DKK til betalingsmodtager S, som klageren ikke kan vedkende sig.
Ved indsigelsesblanket af 25. september 2023 gjorde klageren indsigelse mod betalingen. Af indsigelsesblanketten fremgår blandt andet:
”…
For at kunne behandle sagen har vi brug for en udførlig beskrivelse af, hvorfor du gør indsigelse. …
Da vi skulle sende penge d. 24.9 om aftenen, opdagede min mand og jeg et udtræk fra vores konto, som ikke var udført af os.
[Betalingsmodtager S] havde den 19.9 trukket 16.446,47 kr. for en vare bestilt 9.9.2023.
Pågældende weekend var vi i sommerhus – og jeg har aldrig handlet hos [betalingsmodtager S] eller bestilt noget hos [betalingsmodtager S]!
…”
Ved brev af 28. september 2023 meddelte banken klageren, at den ville godtgøre hende tabet med fradrag af 8.000 DKK, da kortbetalingen på 16.446,47 DKK var godkendt med klagerens MitID. Banken godtgjorde derfor klageren 8.446,47 DKK.
Den 29. september 2023 gjorde klageren indsigelse mod bankens afgørelse af 28. september 2023.
Den 9. oktober 2023 fastholdt banken sin afgørelse af 28. september 2023.
Den 25. september 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Ved brev af 29. november 2024 meddelte banken klageren, at den pr. kulance ville godtgøre hende 8.000 DKK. Samme dag indsatte banken 8.000 DKK på klagerens konto.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal anerkende, at godtgørelsen ikke skete pr. kulance.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun havde problemer med sin bankrådgiver og filialdirektøren, fordi banken ville godtgøre hende 8.000 DKK pr. kulance. Dette kan hun ikke acceptere. Hun har efter mange timers efterforskning bevist, at det ikke er hendes telefon, som har godkendt betalingen ved brug af MitID. Det er en uidentificerbar computer, som bruger et ældre program, og ikke iOS (Apple) som bruges i hendes iPhone.
Banken orienterede hende ikke om, at der var foretaget en kortbetaling på ca.16.500 kr. eller at dette var sket fra en konto, som hun havde sammen med sin ægtefælle. Hun har aldrig handlet med betalingsmodtager S. Hun har aldrig kontaktet firmaet telefonisk eller på anden måde. Hun har aldrig godkendt betalingen af nævnte beløb. Banken undersøgte ikke om den person, som godkendte købet, havde en IP-adresse eller landekode, som stemte overens med hendes.
MitIDs sikkerhedsafdeling sætter ikke en spærring på MitID, når der bliver opkrævet betaling fra en uidentificerbar computer. Det burde være simpelt at sætte op. I den forbindelse burde MitID anmode ejeren af MitID om at oplyse, om ejeren havde bestilt varer for det beløb, som blev opkrævet.
Det må ikke være muligt, at et falsk firma kan gemme MitID fra en tidligere betaling i mange måneder og så benytte det ved en fremtidig betaling. Dette skal stoppes.
Der er adskillige tilsvarende sager, hvor bankens kunder bliver opkrævet selvrisiko, fordi kunderne ikke er i stand til at bevise, at de ikke har godkendt en betaling med MitID.
Nordea Danmark har anført, at klageren har gjort indsigelse mod, at hun er blevet opkrævet en selvrisiko på 8.000 DKK i forbindelse med en korttransaktion, som hun ikke ville vedkende sig.
Banken har godtgjort selvrisikoen, hvorfor klageren er blevet fuld ud imødekommet i henhold til sin klage.
Klagen vedrører ikke et konkret økonomisk mellemværende og skal afvises, jf. ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -845.
Den 9. september 2023 blev klagerens betalingskort anvendt til en kortbetaling på 2.192,83 EUR svarende til 16.446,47 DKK til betalingsmodtager S, som klageren ikke kan vedkende sig.
Den 25. september 2023 gjorde klageren indsigelse mod betalingen.
Ved brev af 28. september 2023 meddelte banken klageren, at den ville godtgøre hende tabet med fradrag af 8.000 DKK, da kortbetalingen på 16.446,47 DKK var godkendt med klagerens MitID. Banken godtgjorde derfor klageren 8.446,47 DKK.
Den 9. oktober 2023 fastholdt banken sin afgørelse af 28. september 2023.
Den 25. september 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Ved brev af 29. november 2024 meddelte banken klageren, at den pr. kulance ville godtgøre hende 8.000 DKK. Samme dag indsatte banken 8.000 DKK på klagerens konto.
Da banken ved brev af 29. november 2024 har godtgjort klageren 8.000 DKK, finder Ankenævnet, at spørgsmålet om banken skal anerkende, at godtgørelsen ikke skete pr. kulance, ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende, der er omfattet af Ankenævnets kompetence, hvorfor Ankenævnet afviser at behandle klagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.