Indsigelser mod pengeinstituts salg af to fordringer mod klageren til tredjemand. Afvisning på grund af manglende konkret økonomisk mellemværende.

Sagsnummer:64/2019
Dato:27-06-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Kristian Ingemann Petersen, George Wenning, Ida Maria Moesby, Finn Borgquist.
Klageemne:Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
Afvisning - Afvisning, anden myndighed § 4
Ledetekst:Indsigelser mod pengeinstituts salg af to fordringer mod klageren til tredjemand. Afvisning på grund af manglende konkret økonomisk mellemværende.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelser mod Nordea Danmarks salg af to fordringer mod hende til tredjemand.

Sagens omstændigheder

Den 9. november 2016 indgav klageren en klage over Nordea Danmark til Ankenævnet. Klagen vedrørte et krav mod klageren i henhold til en skylderklæring og et frivilligt forlig, som klageren havde underskrevet i 1994, og som den 26. september 2016 af bankens inkassofirma, I, var blevet opgjort til i alt 48.318,97 kr.

Den 5. maj 2017 traf Ankenævnet afgørelse i sagen. Klageren fik ikke medhold i sin påstand om, at banken skulle frafalde kravet. Der henvises til sagsfremstillingen i Ankenævnet afgørelse nr. 349/2016.

Den 15. januar 2018 overdrog banken sine fordringer mod klageren til et inkassofirma, F.

Klageren har oplyst, at sagen efter Ankenævnets afgørelse blev sendt i fogedretten af I og senere af F. Sagen blev behandlet i fogedretten, der trods hendes indsigelser foretog udlæg i hendes bil til sikkerhed for gælden.

Banken har oplyst, at overdragelsen af fordringerne mod klageren skete som led i bankens salg af en større låneportefølje til F. Banken informerede Finanstilsynet om overdragelsen med henblik på at sikre, at reglerne i lov om finansiel virksomhed, herunder reglerne om videregivelse af kundeoplysninger i lovens §§ 117 ff., ikke forhindrede overdragelsen. Finanstilsynet var enig i, at overdragelsen kunne gennemføres.

Klageren modtog et brev af 19. januar 2018 fra F om, at banken havde overdraget hendes gæld til F, og bad hende betale gælden, som nu blev opgjort til 51.788,76 kr., til F.

Parternes påstande

Den 5. februar 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Nordea Danmark skal anerkende, at salget af to fordringer mod hende til F ikke foregik korrekt, at salget skal ”trækkes tilbage”, og at fogedretten ikke kunne behandle en sag mod hende indgivet af F og foretage udlæg i hendes bil.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken misbrugte Ankenævnets afgørelse og videregav hendes personlige data til F. Hun fik ikke mulighed for at anlægge sag i civilretten vedrørende Ankenævnets afgørelse om forældelse.

Banken sendte et fortroligt dokument til F, der brugte det mod hende i fogedretten. Banken havde allerede skrevet under på et salg af porteføljen til F på det tidspunkt, hvor sagen lå i Ankenævnet. Banken forsøgte således at vildlede Ankenævnet, når den oplyste, at fordringen ikke var solgt.

Banken har solgt en portefølje på 40.000 fordringer til F og videregivet fortrolige oplysninger til F. Hun har indbragt spørgsmålet om bankens videregivelse af hendes personlige data til F for Datatilsynet og afventer en afgørelse herom.

Salget af fordringerne til F er ikke foregået korrekt. I skrev forkert hovedstol og renter i det frivillige forlig, som firmaet bad hende underskrive. Det første forlig hun fik fra I var helt tilbage fra november 2016, hvor fordringerne ikke var solgt. I forsøgte at vildlede hende til at afgive en underskrift.

Hun fik herefter i alt fire eller fem forskellige indkaldelser til fogedretten. F påstod, at da I første gang sendte anmodningen til fogedretten, afbrød det forældelsen. Den første indkaldelse til fogedretten blev imidlertid slettet, da F kom med sit krav. Således var sagen forældet, da F overtog fordringerne med virkning fra den 15 januar 2018. F sendte en ny indkaldelse til fogedretten og slettede derved den tidligere indkaldelse fra I.

Hun har ikke har haft mulighed for at gøre indsigelse over for fogedretten. Den advokat, som hun brugte, burde ikke have påtaget sig sagen, fordi han primært var skilsmisseadvokat. Fogedretten burde have afvist at behandle sagen, men foretog udlæg i hendes bil.

Ankenævnet bedes anmode fogedretten om alle bilag. Hun har ikke anerkendt gælden.

Det er korrupt, at banken lavede en intern aftale med Finanstilsynet om tilladelse til salg af porteføljen. Banker må ikke sælge fordringer, medmindre fordringen har været offentlig kendt, været ved domstolene, eller der er afgivet samtykke. I en kendelse fra februar 2005 gav Finanstilsynet endvidere en bank en næse for salg af private fordringer. Banken påstår, at Finanstilsynet har givet tilladelse til salg af fordringerne uden at dokumentere dette.

Hun har kontaktet Finanstilsynet, der oplyste, at Finanstilsynet ikke længere har tilsyn med Nordea Danmark, når der er tale om en filial af en udenlandsk bank. I januar 2017 blev Nordea Danmark en filial af en svensk bank og underlagt svenske regler vedrørende salg af fordringer, og dansk retssikkerhed med hensyn til salg af bankfordringer ophørte dermed. Efter selskabslovgivningen er en virksomhed underlagt en dansk domstol, hvis den befinder sig i Danmark. Banken bør ikke få medhold, idet sagen skal behandles efter danske regler.

Banken har handlet uansvarligt og bør stilles til ansvar for dårlig inkassoskik.

Nordea Danmark har anført, at banken var berettiget til at sælge fordringerne til F. Klageren har ikke lidt noget tab og er ikke blevet stillet ringere ved salget, idet hun kan gøre de samme indsigelser gældende over for F, som hun kunne over for banken.

Indtil 2. januar 2017 var Nordea Danmark reguleret af lov om finansiel virksomhed, herunder reglerne om videregivelse af kundeoplysninger i lovens §§ 117 ff.

Nordea Danmark blev med virkning fra 2. januar 2017 en filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige. I henhold til lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 4, gjaldt de danske videregivelsesregler i lov om finansiel virksomhed §§ 117 ff. ikke for Nordea Danmark som filial af en svensk virksomhed. I stedet gjaldt de tilsvarende svenske regler, herunder lag (2004:297) om bank- og finansieringsrörelse § 10, der ikke forhindrede salg af låneporteføljer.

Bankens salg af fordringerne mod klageren var derfor fuldt lovmedholdelig og blev i øvrigt drøftet med Finanstilsynet. Banken ønsker ikke at udlevere korrespondancen med Finanstilsynet om salget af fordringerne til F.

Klageren har modtaget alle relevante oplysninger i forbindelse med salget af fordringerne til F.

Ankenævnets bemærkninger

Ved afgørelse 349/2016 af 5. maj 2017 traf Ankenævnet afgørelse om, at Nordea Danmarks to fordringer mod klageren ikke var bortfaldet på grund af forældelse eller på andet grundlag.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at genoptage sagen.

Spørgsmålet om F’s opgørelse af fordringerne efter kreditorskiftet, herunder sagens foretagelse i fogedretten, vedrører ikke et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken, men derimod et mellemværende mellem klageren og F. En stillingtagen hertil er ikke omfattet af Ankenævnets kompetence, og Ankenævnet afviser derfor denne del af sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Ankenævnet kan ikke behandle forholdet vedrørende overdragelse af fordringerne fra banken til F, idet spørgsmål om bankens overholdelse af de finansielle love hører under den tilsynsmyndighed, som Nordea Danmark var/er underlagt. Nordea Danmark var på tidspunktet for overdragelsen af fordringerne under tilsyn af det svenske Finanstilsyn, og blev pr. 1. oktober 2018 en filial af en finsk bank, og er nu under tilsyn af Finansinspektionen i Finland og Den Europæiske Centralbank (ECB). Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen over overdragelsen af fordringerne, jf. Ankenævnets vedtægter § 4.  

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.