Optagelse af valutalån til finansiering af investering i Keops Ejendomsobligationer

Sagsnummer:562/2010
Dato:18-01-2012
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Ole Jørgensen, Peter Stig Hansen og Morten Bruun Pedersen
Klageemne:Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Optagelse af valutalån til finansiering af investering i Keops Ejendomsobligationer
Indklagede:Roskilde Bank (FS Finans)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører, om Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne i forbindelse med deres optagelse af et valutalån til investering i Keops Ejendomsobligationer.

Sagens omstændigheder.

Klagerne, der er ægtefæller, henvendte sig i efteråret 2006 til Roskilde Bank med henblik på at investere 700.000 kr., som de havde modtaget ved arv. Klagerne havde en bekendt, B, der var kunde i banken, og som anbefalede klagerne at investere beløbet i Keops Ejendomsobligationer eller direkte i fast ejendom.

Ved gældsbrev af 24. januar 2007 optog klagerne via Roskilde Bank et valutalån på 1.515.000 schweizerfranc (CHF) eller modværdi i anden valuta.

Den 21. februar 2007 afregnede banken klagernes køb af nominelt 7 mio. kr. Keops Ejendomsobligationer til kurs 97.

Efter det oplyste blev valutalånet omlagt som følger:


12.03.2007

Opstart

50 % CHF

50 % CZK

12.12.2007

Omlagt til

100 % CZK

12.06.2008

Omlagt til

100 % DKK

restgæld 7.543.298

12.12.2008

Omlagt til

100 % EUR

(afdrag DKK 500.000 formentlig)

12.06.2009

Afdrag DKK 700.000

ny restgæld 852.042 EUR

16.12.2010

Omlægges til dkk

ny restgæld 6.354.273


Klagerne har oplyst, at investeringen udviklede sig negativt som følge af dels valutakursstigninger, dels kursfald på obligationerne, hvorpå udbyttet blev indefrosset.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handelen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, nu FS Finans, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Parternes påstande.

Den 14. oktober 2010 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank (FS Finans) skal frigøre dem for låneforpligtelsen mod at få overdraget aktiverne, som de har købt for låneprovenuet. Banken skal endvidere betale kompensation for indefrosset udbytte.

Roskilde Bank (FS Finans) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de henvendte sig til banken med henblik på investering i Keops Ejendomsobligationer på baggrund af anbefalingen fra B, der var en fjern bekendt. B deltog ikke i øvrigt i engagementet.

På bankens anbefaling blev investeringen gearet, og lånet placeret i valuta, ligesom deres engagement med et andet pengeinstitut blev overført til banken.

De havde kun lidt erfaring med investering og fulgte bankens anbefalinger. Ifølge banken var beløbet på 700.000 kr. ikke tilstrækkeligt til at opnå et tilfredsstillende udbytte, hvilket var baggrunden for anbefalingen af valutalånet. Ifølge banken var
obligationerne et sikkert investeringsobjekt, hvormed de til enhver tid ville kunne indfri lånet. Samtidig måtte investeringen forventes at indbringe en betydelig overdækning i forhold til lånet. Den eneste risiko var, at lånerenten i perioder kunne overstige obligationernes rente, hvilket dog ikke forekom sandsynligt.

I forbindelse med Roskilde Banks sammenbrud forsøgte de at overføre engagementet til et andet pengeinstitut. I den forbindelse blev de klar over, at der var tale om et særdeles risikofyldt engagement. Kursen på valutaen vedrørende lånet var steget, og værdien af obligationerne, der viste sig at være det yderste pant i en svensk ejendomsportefølje, var i frit fald. Samtidig blev udbyttet på obligationerne indefrosset.

Investeringsengagementet har betydet, at de har mistet arven på 700.000 kr. og deres opsparing gennem et langt liv, herunder en friværdi i deres faste ejendom på ca. 1,5 mio. kr.

Aftalen om investeringsengagementet blev indgået på grundlag af mangelfuld eller direkte forkert information. De gav klar besked om, at de ikke ønskede en risiko, der oversteg arvebeløbet. Det var endvidere en klar aftale, at de ikke skulle deltage i valutaspekulation. På den baggrund anbefalede banken, at de til forskel fra for eksempel B skulle holde en mere sikker profil og derfor ikke løbende skifte valuta.

De er ikke bekendt med, at deres risikoprofil skulle være blevet omlagt i november 2007. I netop den måned var de bortrejst, og banken forsømte i den forbindelse at skifte valuta fra CZK, hvorved de blev påført et tab på ca. 700.000 kr. Banken erkendte, at lånet var blevet omlagt senere end aftalt, og betalte en kompensation for en lille del af tabet.

Den medarbejder i banken, som var tilknyttet engagementet, blev bortvist fra banken, hvilket formentlig hænger sammen med hans rolle i deres og andres kunders investeringsengagementer.

Roskilde Bank (FS Finans) har anført, at klagernes henvendelse til banken skete på foranledning af B. Den ene af klagerne havde arvet et betydeligt beløb, og klagerne ønskede at investere en del af arven i Keops Ejendomsobligationer, som B havde anbefalet.

Klagerne var endvidere interesserede i lånefinansieret investering. Aftalen om valutalånet på 1.515.000 CHF blev indgået på grundlag af en sædvanlig kreditvurdering og mod pant i de indkøbte obligationer.

I november 2007, hvor MIFID-reglerne trådte i kraft, blev klagerne opfordret til at få fastlagt deres risikoprofil, hvilket klagerne ikke benyttede sig af.

Investeringen skete efter klagernes egne ønsker og beslutning.

Klagerne har blandt andet ved deres valutaomlægninger udvist betydelig risikovillighed.

Det afvises, at banken på nogen måde skulle have givet udtryk for, at investeringen var risikofri.

Under hensyn til klagernes risikovillighed og den omstændighed, at investeringen blev anbefalet af en af klagernes bekendte med indsigt i ejendomsmarkedet, påhvilede det ikke banken at fraråde investeringen.

Alle dispositioner vedrørende investering og håndtering af valutalånet blev godkendt af klagerne.

Banken har ikke mulighed for at kommentere på det af klagerne anførte om den pågældende medarbejder, idet denne ikke længere er ansat i banken.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.