Forudsætninger for kautionstilsagn.

Sagsnummer:427/1998
Dato:06-05-1999
Ankenævn:Niels Waage, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne:Kaution - hæftelse
Ledetekst:Forudsætninger for kautionstilsagn.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Klagerne påtog sig i 1990 en kautionsforpligtelse over for indklagede til sikkerhed for en af indklagede udstedt garanti på 100.000 kr. Garantien var udstedt i forbindelse med klagernes fars erhvervsmæssige engagement med indklagede. Klagerne har rejst indsigelse mod denne kautionsforpligtelse.

Sagens omstændigheder.

Den 24. oktober 1990 underskrev klagerne selvstændige kautionsdokumenter, hvorefter de som selvskyldnerkautionister indestod over for indklagede for opfyldelse af enhver forpligtelse i forbindelse med indklagedes eventuelle udbetaling af en garanti på 100.000 kr. Garantien var udstedt på foranledning af klagernes far, der drev selvstændig virksomhed, til fordel for sin hovedleverandør. Garantien dækkede faderens forpligtelser over for hovedleverandøren.

Klagerne har anført, at det var aftalt, at deres far dagligt skulle afregne sine kundetilgodehavender til indklagede, ligesom han dagligt skulle fremsende check til leverandøren vedrørende leverancer fra denne. Indklagede har anført, at den kundeansvarlige medarbejder intet erindrer om, at der fra klagernes side skulle være fremsat særlige forudsætninger for kautionshæftelsen.

I 1992 blev der på faderens foranledning etableret en såkaldt leverandørservice via PBS. Herefter blev betalingerne til leverandøren afregnet en gang ugentligt.

Ved skrivelse af 27. september 1995 meddelte indklagede klagernes far, at man havde afvist at honorere en check på knap 88.000 kr. under hensyn til, at faderens kassekredit med et maksimum på 150.000 kr. udviste en saldo på knapt 170.000 kr. (negativ). Samtidig meddelte indklagede, at man havde besluttet, at der ikke længere kunne foretages betalinger via leverandørservice, hvorfor betalingsaftalen herom blev afmeldt. Indklagede opfordrede samtidig til, at engagementet blev indfriet eller overført til andet pengeinstitut. Ved skrivelse af 30. oktober s.å. anmodede indklagede klagernes far om at redegøre for, hvornår engagementet kunne forventes indfriet eller overført. Af skrivelsen fremgik, at klagerne modtog kopi af skrivelsen såvel som af skrivelsen af 27. september 1995.

Efter at indklagede ved skrivelse af 27. marts 1996 havde opsagt engagementet med klagernes far til indfrielse inden 14 dage, blev der den 3. april 1996 afholdt møde hos indklagede med deltagelse af den ene af klagerne. Ved skrivelse af 10. april 1996 fra denne klager til indklagede bekræftedes de på mødet aftalte betingelser for videreførelsen af engagementet. Skrivelsen er underskrevet af begge klagere, ligesom klagernes far har underskrevet en kopi af skrivelsen.

Klagerne rettede i oktober 1998 henvendelse til advokat, som ved skrivelse af 26. oktober 1998 meddelte indklagede, at klagernes kautionsforpligtelse måtte anses for bortfaldet som følge af bristede forudsætninger. Klagernes forudsætning om, at deres fars daglige indkøb hos leverandøren blev afregnet kontant, var misligholdt af indklagede om følge af, at man i februar 1992 havde accepteret, at betalingerne til leverandøren blev afviklet gennem leverandørservice. Herved havde faderen opnået en utilsigtet kredit.

Ved skrivelse af 29. oktober 1998 anmodede leverandøren indklagede om fyldestgørelse i henhold til garantien, idet det oplystes, at faderens gæld androg ca. 126.000 kr.

Ved skrivelse 9. november 1998 afviste indklagede over for klagernes advokat klagernes angivne forudsætninger for afgivelsen af kautionsforpligtelsen.

Ved skrivelse af 24. november 1998 til begge kautionister anmodede indklagede om inddækning af kautionsforpligtelsen.

Parternes påstande.

Klagerne har den 11. december 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde sit krav over for dem.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at deres kaution for garantien blev meddelt under den udtrykkelige og for indklagede kendelige forudsætning, at alle indkøb, som faderen foretog, skulle afvikles kontant. Baggrunden var, at deres fader på et tidligere tidspunkt havde været erklæret konkurs. De vurderede, at risikoen ved kautionen som følge af aftalen om daglig afregning ikke ville overstige en dags omsætning eller ca. 15.000 kr. De blev ikke orienteret om den øgede risiko, som var konsekvensen af etableringen af leverandørservice. Indklagede ændrede således en væsentlig forudsætning for engagementet uden at orientere dem. Først i forbindelse med drøftelserne i 1995 og 1996 blev de opmærksomme på, at indklagede egenhændigt havde forøget deres risiko. Forholdene blev dog på det tidspunkt kun delvis forklaret, fordi indklagede blot gjorde opmærksom på, at der var et overtræk og at man havde standset anvendelsen af leverandørservice. De finder, at indklagede forsøgte at sløre, hvad årsagen var til, at garantien blev aktuel.

Indklagede har anført, at den kundeansvarlige medarbejder intet erindrer om klagernes særlige forudsætninger for kautionen. Det forekommer selvmodsigende, at klagerne skulle have forudsat kontant betaling, idet der i så fald ikke var brug for en garantistillelse over for leverandøren. Klagerne har ikke godtgjort, at der ved kautionens etablering forelå for dem særlige forudsætninger. Sådanne forudsætninger må eventuelt være faldet væk på grund af passivitet, idet klagerne ikke gjorde opmærksom herpå ved indgåelsen af aftalen i april 1996. Det bestrides, at indklagede har forsøgt at sløre sagen realiteter. Der blev holdt flere møder med den ene af klagerne, hvorunder sagens rette sammenhæng blev drøftet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerne har ikke godtgjort, at indklagede ved modtagelsen af deres kautionserklæringer blev gjort opmærksom på deres særlige forudsætninger om, at deres fader dagligt skulle afregne mellemværendet med hovedleverandøren. Allerede som følge heraf kan der ikke gives klagerne medhold i klagen, hvorfor

Klagen tages ikke til følge.