Krav om erstatning for tab ved indfrielse af realkreditlån ved opsigelse til termin til kurs 100.

Sagsnummer:397/2021
Dato:04-07-2022
Ankenævn:Henrik Waaben, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Lisbeth Baastrup Burgaard og Finn Borgquist
Klageemne:Realkreditbelåning - rådgivning
Ledetekst:Krav om erstatning for tab ved indfrielse af realkreditlån ved opsigelse til termin til kurs 100.
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for tab ved indfrielse af realkreditlån ved opsigelse til termin til kurs 100.

Sagens omstændigheder

Klagerne, H og M, var kunder i Nykredit Bank. I 2017 købte klagerne en ejendom, der blev finansieret med et fastforrentet realkreditlån på 3.870.000 kr. i realkreditinstituttet Realkreditinstitut 1. Af låne- og pantsætningsaftale af 13. november 2017 fremgik blandt andet:

”… Indfrielse

Fuldstændig eller delvis ekstraordinær indfrielse kan ske ved indlevering af obligationer svarende til lånets obligationsrestgæld. … Herudover kan indfrielse ske ved kontant betaling til [Realkreditinstitut 1] af det beløb, der kræves til udtrækning og indløsning af lånets obligationsrestgæld til pari. Den del af et lån, der er opsagt til kontant indfrielse, kan ikke indfries ved indlevering af obligationer.

Indfrielse ved kontant betaling kan alene ske til udløbet af en terminsperiode og kun, hvis dette er meddelt [Realkreditinstitut 1] senest 2 måneder før en 1. januar, 1. april, 1. juli eller 1. oktober. [Realkreditinstitut 1] kan dog fastsætte et kortere varsel. … [Realkreditinstitut 1] kan forlange, at der skal stilles en efter [Realkreditinstitut 1’s] opfattelse betryggende sikkerhed for kontantbeløbets betaling.

Ved fuldstændig ekstraordinær indfrielse skal der betales en forholdsmæssig ydelse beregnet fra første dag i den terminsperiode, hvori indfrielsen sker, frem til indfrielsesdagen. …

…”

Ved købsaftale af 4. januar 2021 solgte klagerne ejendommen. Efter at handlen var blevet endelig, blev der afholdt et onlinemøde mellem klagerne og deres rådgiver i banken, Rådgiver 1, hvor blandt andet indfrielse af lånet blev drøftet. Banken har oplyst, at mødet fandt sted omkring den 21. januar 2021. Banken har anført, at den på mødet anbefalede klagerne at opsige lånet til termin, da kursen på de bagvedliggende obligationer på tidspunktet for mødet var over 100, og at den oplyste klagerne om, at opsigelse til termin betød, at lånet skulle indfries til kurs 100. Banken har endvidere anført, at H kontaktede banken efter mødet, og at banken i den forbindelse oplyste, at lånet ville blive opsagt til termin og dermed til kurs 100. Klagerne har bestridt dette. Klagerne har anført, at de fik et klart indtryk af, at lånet ville blive indfriet til den gældende kurs ved lånets indfrielse, og at banken ikke rådgav dem om opsigelse til termin og alternative muligheder.

Den 22. januar 2021 opsagde banken lånet til indfrielse den 1. april 2021. Den samme dag sendte Realkreditinstitut 1 en bekræftelse (indfrielsesaccept) til klagerne på opsigelse af lånet pr. 1. april 2021. Af bekræftelsen fremgik, at restgælden på 3.396.585,72 kr. skulle indfries til kurs 100, og at dette beløb med tillæg af et gebyr på 750 kr. skulle indbetales senest den 31. marts 2021.

Den 26. januar 2021 underskrev klagerne en indfrielsesaftale, hvoraf det blandt andet fremgik:

”… Eksisterende prioriteter

Sælger anmoder om, at [det med Realkreditinstitut 1 koncernforbundne realkreditinstitut, Realkreditinstitut 2] og/eller Nykredit Bank A/S behandler følgende prioriteter som angivet nedenfor:

Nr. 1

Kreditor 

Hovedstol  

Restgæld 

Pr. dato

Prioriteten

Indfrielsesmetode

1

[Realkreditinstitut 1]

3.659.000

 

 

Indfries

Opsigelse til termin

2

Nykredit Bank …

max 2.200.000

 

 

Indfries

 

 Fastkursaftale

Der er indgået Fastkursaftale på følgende lån:

Lånets hovedstol

Aftalt kurs

Indfrielsesdato

 

 

 

 

 

 

Hvis der ikke eller kun delvist indgås Fastkursaftale på indfrielseskurserne, er sælger bekendt med, at der senere kan foretages kurssikring, når/hvis sælger måtte ønske dette. Der kan være særlige frister for, hvornår der senest kan kurssikres.

Sælger er opmærksom på, at [Realkreditinstitut 2] ikke påtager sig nogen forpligtelse til at rette henvendelse til sælger om kurs- og renteudviklingen på obligationsmarkedet.

Sælger er af [Realkreditinstitut 2] blevet rådgivet om konsekvenserne ved ikke at fastlåse kurserne og er bekendt med, at alle kursrisici elimineres ved indgåelse af Fastkursaftaler.

Standardbestemmelser for indfrielsesaftaler

[Realkreditinstitut 2] er bemyndiget til at indhente oplysninger om eksisterende lån. Hvis der skal ske indfrielse af lån, er [Realkreditinstitut 2] bemyndiget til at opsige/indfri lånene på den måde, [Realkreditinstitut 2] finder mest hensigtsmæssig. …”

I en besked til banken af 11. april 2021 rejste klagerne indsigelse mod, at indfrielse af lånet var sket til kurs 100. Klagerne anførte blandt andet:

”Som aftalt telefonisk har vi gennemgået den vedhæftede tinglysningsaftale. Vi kan intet sted se at det fremgår klart at lånet indløses til kurs 100. Det fremgår udelukkende at lånet er opsagt til termin. Derudover står der blot i standardbetingelserne at ”Hvis der skal ske indfrielse af lån, er [Realkreditinstitut 2] bemyndiget til at opsige/indfri lånene på den måde, [Realkreditinstitut 2] finder mest hensigtsmæssig.” Vi bemærker desuden at … tinglysningsaftalen indeholder et tomt afsnit om kurssikring hvorfra det fremgår at der er en kursrisiko ved ikke at kurssikre. Dette afsnit er i bedste fald vildledende …

… Vi har heller ikke modtaget mundlig rådgivning fra [Rådgiver 1] om at lånet var fastlåst til kurs 100. Min kone har desuden spur[g]t ham om hvilken kurs lånet blev indløst til i en fælles teamssamtale (på engelsk) i februar i forbindelse med at vi kurssikrede vores nye lån om hvilken kurs lånet blev indløst til. Her modtog vi svaret at Nykredits backoffice ville sørge for at indløse lånet til den mest fordelagtige kurs som kan opnås ved udgangen af marts.

Baseret på dette dokument og den rådgivning vi har modtaget har vi derfor ikke kunne forvente andet end at lånet ville blive indløst til den mest fordelagtige kurs for os ved udgangen af marts.

I de sidste dage af marts var [Rådgiver 1] på ferie og min kone kontaktede afdelingen i … for at bekræfte hvilken kurs lånet ville blive indfriet til. Den første dag (29) blev der lagt en besked med løfte om at der ville blive ringet tilbage. Hvilket ikke skete. Hun ringede igen d. 30 og blev ringet tilbage af [Rådgiver 2] (vi forventer at dette er optaget?). Han sagde at lånet ville blive indfriet til kursen d. 31 marts. Da kursen var fordelagtig d. 31 var vi meget tilfredse med dette.. …”

Klagerne har fremlagt en kopi af H’s telefonregning, som indeholder en oversigt over telefonopkald i perioden 23. marts til 8. juni 2021. 

Parternes påstande

Den 16. september 2021 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal betale en erstatning for deres tab.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at bankens rådgivning og lånedokumenter var uklare og mangelfulde. De er som følge heraf blevet påført et tab og har krav på kompensation herfor. De havde efter rådgivning hos banken og efter de underskrevne dokumenter en klar forventning om, at lånet ville blive opsagt til den øjeblikkelige kurs ved lånets ophør, som på det tidspunkt lå betydeligt under kurs 100.

Banken rådgav dem ikke om opsigelse til termin og alternative muligheder. Det er forkert, når banken anfører, at rådgiverne i banken mundtligt oplyste, at lånet ville blive opsagt til kurs 100. Tværtimod oplyste Rådgiver 1 ved flere lejligheder, at lånet ville blive indfriet til den øjeblikkelige kurs ved lånets ophør. Banken brugte den væsentligste del af mødet på at overtale dem til at flytte deres investeringer til Nykredit og ikke til at rådgive dem om lånet.

Nykredits skriftlige materiale var stærkt mangelfuldt og vildledende. Den underskrevne aftale om indfrielse indeholdt en yderst kortfattet beskrivelse af de gældende vilkår. At lånet skulle være opsagt til termin, fremgår kun med tre ord uden nogen understøttende forklaring. Aftalen indeholdt derimod et helt afsnit om ikke-gældende vilkår om “fastkursaftale” og om risikoen ved ikke at indgå en fastkursaftale samt en tom tabel om fastkursaftaler. Dette afsnit havde angiveligt ingen relevans for dokumentets indhold, men fyldte alligevel en halv side. Det krævede dermed betydelig indsigt i bankens jargon at gennemskue, at lånet opsiges til kurs 100.

De talte efterfølgende flere gange med Rådgiver 1 og andre medarbejdere fra banken med henblik på at sikre den bedste kurs. Rådgiver 1 og Rådgiver 2 bekræftede gentagne gange i deres rådgivning mundtligt, at lånet ville blive indfriet til den gældende kurs på den sidste bankdag. H talte blandt andet med Rådgiver 2 tre gange over to dage med henblik på at lukke lånet til den bedste kurs, jf. også H’s telefonregning, der viser tre samtaler af flere minutters varighed med deres afdeling i banken i den 29. og 30. marts 2021. Rådgiver 2 oplyste, at lånet automatisk ville blive lukket til kursen på den sidste dag.

Efter lånets indfrielse oplyste Rådgiver 1 endvidere telefonisk, at han ikke drøfter andre muligheder med kunderne end opsigelse til termin, fordi det "normalt" altid er det bedste. Han indrømmede, at dette var en fejl.

Det er chokerende, at banken ikke alene har givet fejlagtig rådgivning, men heller ikke er villig til at vedstå den fejlagtige rådgivning. Bankens påstande har karakter af standardudtalelser fra en medarbejdermanual og kan kun opfattes som bevis på, hvad bankens medarbejdere burde have gjort. De har derimod med specifikke detaljer underbygget deres udtalelser om, hvad de talte med Rådgiver 1 om. De har ydermere dokumenteret, at de har talt med flere medarbejdere med oplysning om disse medarbejdere og tidspunkter for samtaler. De går ud fra, at banken optog telefonsamtalerne.

Nykredit Bank har anført, at banken, såvel i forbindelse med mødet som i en efterfølgende telefonsamtale, oplyste klagerne om, at lånet ville blive indfriet til termin, hvilket, som Rådgiver 1 mundtligt forklarede klagerne, betød, at lånet ville blive indfriet til kurs 100. Det bestrides derfor, at klagerne ikke skulle have modtaget mundtlig rådgivning fra Rådgiver 1 om, at indfrielsen skete til kurs 100.

Klagerne blev anbefalet den mest fordelagtige indfrielsesmetode (indfrielse til termin) på tidspunktet for afholdelse af mødet, idet kursen på realkreditlånet på dette tidspunkt var over 100.

Det bestrides, at bankens dokumenter var vildledende. Det fremgår af indfrielsesaf-talen, at indfrielsesmetoden var opsigelse til termin. Det fremgår af låne- og pantsætningsaftalen, at indfrielse til termin skulle ske til kurs pari, hvilket vil sige til kurs 100. Endeligt fremgår det helt tydeligt af indfrielsesaccepten, at indfrielse skulle ske til kurs 100.

Banken bestrider derfor, at klagerne ikke har været klar over, at indfrielsen var til kurs 100.

Det er en almindelig anerkendt branchestandard, at opsigelse til termin er lig med indfrielse til kurs 100.

Banken bestrider, at Rådgiver 1 skulle have erkendt en fejl. Banken bestrider klagernes påstand om, at Rådgiver 1 gav udtryk for, at han ”ikke drøfter andre muligheder med kunderne end opsigelse til termin fordi det ”normalt” altid er det bedste”. Banken rådgiver i hvert tilfælde om den for kunden mest fordelagtige indfrielsesmetode. Klagerne blev anbefalet den mest fordelagtige indfrielsesmetode (opsigelse til termin).

Klagernes påstande og anbringender, herunder det påståede indhold af samtalerne med Rådgiver 1 og Rådgiver 2, bestrides. Påstandene er udokumenterede og er udelukkende baseret på mundtlig kommunikation. Banken og klagerne er uenige i indholdet den mundtlige kommunikation. De fremlagte udskrifter af H’s telefonregning dokumenterer ikke indholdet af eventuelle samtaler. Banken optager telefonsamtaler i henhold til MiFID direktivet. Dette betyder, at telefonsamtalerne alene kan anvendes i relation til værdipapirhandel, hvilket ikke er relevant i denne sag.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne var kunder i Nykredit Bank. Den 4. januar 2021 blev klagernes ejendom solgt, og klagernes fastforrentede realkreditlån i ejendommen skulle derfor indfries. Af låne- og pantsætningsaftalen for lånet fremgik, at fristen for opsigelse til terminen den 1. april 2021 var senest den 31. januar 2021. Efter at handlen var blevet endelig, var klagerne til et møde med banken. Banken har oplyst, at kursen på de bagvedliggende obligationer var over 100 på tidspunktet for mødet, og at banken på baggrund heraf på mødet anbefalede indfrielse til termin til pari (kurs 100). Klagerne har bestridt dette.

Den 22. januar 2021 opsagde banken lånet til indfrielse den 1. april 2021. Den samme dag sendte realkreditinstituttet en bekræftelse til klagerne på opsigelse af lånet pr. 1. april 2021, hvoraf det fremgik, at indfrielse ville ske til kurs 100.

Den 26. januar 2021 underskrev klagerne en indfrielsesaftale, hvoraf det fremgik, at lånet ville blive opsagt til termin.

Ankenævnet finder, at klagerne på baggrund af indholdet i indfrielsesaftalen og bekræftelsen på indfrielsen fik de fornødne oplysninger og rådgivning om, at indfrielsen af det eksisterende lån ville ske til kurs 100. Ankenævnet finder ikke, at banken har pådraget sig et ansvar i forbindelse med indfrielsen af klagernes realkreditlån. Ankenævnet bemærker herved, at indfrielse til termin var den mest fordelagtige indfrielsesmetode, da beslutning om indfrielsesmetode blev truffet.

Klagerne får ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.