| Sagsnummer: | 556/2024 |
| Dato: | 01-05-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen, Tina Thygesen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Betalingstjenester - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til udenlandsk konto, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald. Betaling med betalingskort via en betalingsapp til konto hos udenlandsk pengeoverførselsvirksomhed. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetalinger til udenlandsk konto foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald. Betaling med betalingskort via betalingsappen R til udenlandsk pengeoverførselsvirksomhed.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa Debet kort.
Den 26. september 2024 foretog klageren syv transaktioner for i alt 63.736 kr. med sit betalingskort via betalingsappen R til en konto hos en udenlandsk pengeoverførselsvirksomhed, A. Banken har oplyst, at transaktionerne efter bankens opfattelse skete til klagerens egen konto hos A.
Efter de første to transaktioner på samlet 20.038 kr. blev klagerens betalingskort spærret af bankens system som en præventiv spærring grundet ændret adfærdsmønster.
Banken har oplyst, at klageren herefter kontaktede banken telefonisk og bekræftede, at det var ham selv, der havde foretaget de to transaktioner, og anmodede om at få ophævet spærringen igen. Bankens kundeservice verificerede, at det var den rigtige kunde, der ringede og tjekkede, at klagerens MitID ikke var kompromitteret.
Efter åbningen af betalingskortet foretog klageren yderligere fem transaktioner på samlet 43.698 kr.
Banken har oplyst, at den ikke har kendskab til, hvordan og i hvilket omfang beløbene blev videreført fra kontoen hos A.
Ved en tro- og loveerklæring af 28. september 2024 gjorde klageren over for banken indsigelse mod kortbetalingerne. Han oplyste, at han var blevet udsat for tricktyveri og oplyste endvidere:
”Jeg udsat for tricktyveri ved at jeg blev ringet op af nogle der påstod de var politiet som fotalte at min identitet var blevet stjålet og brugt til en masse online kriminalitet. Så for at sikre mine penge skulle jeg overføre til nogle udenlandske kontoer.”
Banken afviste klagerens indsigelse.
Den 5. november 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Af klagen fremgik blandt andet:
”Den 26. september 2024 blev jeg udsat for overtalelsessvindel pr. telefon og i den forbindelse blev jeg presset til at overføre 63.736 kr. i syv transaktioner til en udenlandsk konto via [A] og appen [R].
Jeg blev kontaktet via et dansk mobilnummer, og informeret af nogen, der udgav sig for politi, om, at jeg var under mistanke for at være involveret i handel med narkotika og hvidvaskning af penge.
Personen viderestillede mig til, hvad der blev oplyst som Interpol, hvor jeg igen fik tilsyneladende troværdige oplysninger som badgenummer, navn og afdeling på personen, jeg talte med.
Jeg blev selvfølgelig virkelig bange og gik i panik, og lod mig derfor presse og true til at overføre penge til personen, jeg talte med.
Det er min samlede opsparing, optjent til mit sabbatår, ved at gøre rent på Oslobåden og stå hos bageren, mens jeg gik i gymnasiet.
Efter de første to transaktioner blev mit kort spærret og jeg ringede derfor til kundeservice for at få det åbnet igen på insisterende opfordring af personen, der truede mig, herunder indskærpede, at efterforskningen var fortrolig, og at det kunne få alvorlige konsekvenser for mig, hvis jeg oplyste om den til banken. Spar Nords medarbejder stillede ingen spørgsmål til omstændighederne og stillede i det hele taget ingen kritiske spørgsmål selv det må have virket mistænkeligt. Da kortet blev åbnet igen, kunne jeg derfor fortsat lave fem yderligere transaktioner på knap 45.000 kr., og da jeg næste aften opdagede, at det var svindel, var mit kort stadig ikke blevet spærret. Derfor kunne jeg overføre de sidste penge på min konti til min mors konto, for at sikre, der ikke blev trukket flere.
Derfor mener jeg, at Spar Nords kundeservice har udvist forsømmelse.
Så snart jeg var klar over, at jeg var udsat for svindel, gik jeg selv i gang med at spærre alle kort, lavede en politianmeldelse, spærrede mit MitID og oprettede en kreditadvarsel. Alt dette måtte min mor og jeg selv stå for uden hjælp fra Spar Nord. Jeg lavede også en indsigelse med det samme, og fik heller ikke nogen hjælp fra Spar Nord til denne, på trods af, at jeg henvendte mig til kundeservice lørdag i åbningstiden.
Min indsigelse blev afvist…”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Spar Nord Bank skal erstatte hans tab på 63.736 kr.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende.
Banker har pligt til: 1. At vejlede kunder, der kan være udsat for svindel, 2. At uddanne medarbejdere om den svindel, som kunder risikerer og 3. At have systemer, der forhindrer, at kunder efter mistænkelige transaktioner, der fører til spærring, ikke bare kan åbne kortet og foretage hele fem yderligere transaktioner.
Han overførte på samme dag et for en kunde i hans alder meget stort beløb til et betalingssystem, A.
Allerede de første to overførsler fremtrådte sådan, at bankens systemer fandt dem mistænkelige, så kortet automatisk blev spærret.
Bankens medarbejder vidste, at han kun var 22 år. Banken gjorde ikke andet end at verificere, at det var ham selv, der havde overført.
Der forelå omstændigheder, der, har han nu opdaget, er typiske for svindel, som kunder kan komme ud for. En del af svindlen er, at man blive bedt om at oprette en egen konto i sådan et betalingssystem, fordi det slører hvem der er den endelige modtager. Bankens medarbejdere skal være uddannede til at kende de typiske svindelnumre, som især ældre kunder og yngre uerfarne kunder, som ham, kan komme ud for. Et par simple spørgsmål til ham ville have afsløret for banken, at han var i en presset situation. Havde medarbejderen trods alt bare spurgt ham om formålet med at overføre til A eller foreslået ham at tale med sine forældre, før han overførte flere penge, så havde han undgået at tabe sine penge.
Bankens automatiske systemer advarede end ikke i den SMS, som han fik om spærringen, om at han kunne være udsat for svindel.
Havde der bare været en enkelt sætning som f.eks. ”Pas på svindel. Du kan læse om typisk svindel i dette link”, så havde han været bedre advaret.
Bankens svar viser, at banken overhovedet ikke har noget som helst beredskab til at beskytte sine kunder. Banken er derfor erstatningspligtig over for ham.
Han ved godt, at han selv har foretaget overførslerne, men hans synspunkt om, at banken burde have bedre beskyttelse, så kunder ikke kan lokkes til den slags, har banken slet ikke forholdt sig til.
Han kan læse i medierne, at andre banker erkender, at banker har pligt til bedre beskyttelse af deres kunder, og at svindelnumre, der ligner det, som han har været udsat for, er noget som bankerne kender til. I disse sager har bankerne valgt at kompensere deres kunder for tabet.
Han har fundet en advarsel om svindel fra et andet pengeinstitut, P, hvoraf fremgår, at P forhindrede svindel i en konkret sag, der minder om hans sag, og såfremt Spar Nord Bank havde handlet som P, så havde han ikke lidt noget tab.
Spar Nord Bank har anført, at det er ubestridt, at klageren selv har foretaget de syv overførsler. Der er således tale om autoriserede transaktioner, jf. lov om betalinger § 82. Lovens regler om betalingsudbyders hæftelse og ansvar for uautoriserede transaktioner finder ikke anvendelse.
Klageren har ikke godtgjort, at banken på andet grundlag skulle være ansvarlig for transaktionerne. Bankens system har spærret kortet, og det er klageren selv, der har fået det genåbnet. Banken har ikke begået fejl i forbindelse med ophævelse af spærringen.
For god ordens skyld bemærkes, at et eventuelt ansvar for banken alene kan vedrøre transaktionerne efter ophævelse af spærringen.
Klagerens overførsler til svindlerne er sket via A, hvorfor banken heller ikke af den grund kan gøres ansvarlig for dette. Klagerens transaktioner med sit betalingskort i banken er sket via en kendt og autoriseret overførselstjeneste til en verdensomspændende betalingstjeneste.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa Debet kort.
Den 26. september 2024 foretog klageren syv transaktioner for i alt 63.736 kr. med sit betalingskort via betalingsappen R til en konto hos en udenlandsk pengeoverførselsvirksomhed, A. Banken har oplyst, at transaktionerne efter bankens opfattelse skete til klagerens egen konto hos A.
Efter de første to transaktioner på samlet 20.038 kr. blev klagerens betalingskort spærret af bankens system som en præventiv spærring grundet ændret adfærdsmønster.
Banken har oplyst, at klageren herefter kontaktede banken telefonisk og bekræftede, at det var ham selv, der havde foretaget de to transaktioner, og anmodede om at få ophævet spærringen igen. Bankens kundeservice verificerede, at det var den rigtige kunde, der ringede og tjekkede, at klagerens MitID ikke var kompromitteret.
Efter åbningen af betalingskortet foretog klageren yderligere fem transaktioner på samlet 43.698 kr.
Banken har oplyst, at den ikke har kendskab til, hvordan og i hvilket omfang beløbene er videreført fra kontoen hos A.
Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende, og har stillet krav om, at banken skal erstatte hans tab på 63.736 kr.
Tre medlemmer – Helle Korsgaard Lund-Andersen og Jonas Thestrup Nielsen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 16, stk. 1, er tillagt to stemmer – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog kortbetalingerne via betalingsappen R til kontoen hos A, finder vi, at transaktionerne blev autoriseret af klagerne, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage kortbetalingerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Såfremt det, som anført af banken, lægges til grund, at de af klageren gennemførte betalinger via betalingsappen R blev overført til klagerens egen konto i A, og at beløbet herefter blev overført til tredjemands udenlandske konti, finder vi af denne grund heller ikke, at Spar Nord Bank kan gøres ansvarlig for de efterfølgende betalinger, der blev foretaget af A som selvstændig betalingsformidler.
Vi finder herudover ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Tina Thygesen og Jørgen Lanng – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 55.736 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.